Søger du en barne"dreng"?

Hej.
Søger du en barnepige (som så er en dreng) til at passe dit/dine børn? Så vil jeg gerne.
Det skal helst være piger i alderen 4-7 år, da jeg ikke er så god til drenge.
Jeg er en glad frisk 15årig dreng som søger lidt ekstra lommepenge 🙂

- ganske gratis.
- Lav en A4 side med farver med dit foto, navn, adresse og telfonnummer på "slipper" til afrivning i bunden og hæng dem op i de nærmeste supermarkeder i området, hvor du bor.
- Du vil blive druknet i opringninger.

???

Vil du overlade din 4-årige datter til en ukendt 15-årig dreng.....?!

Man skal da godt nok være naiv, når der bliver søgt efter specielt piger i en bestemt alder, hvis man engagerer en ukendt 15 årig dreng.
Men jeg tror slet ikke på det indlæg, det er en der laver grin med borgermusikken.
Man skal passe på de "barnepiger". Jeg fik min 17 årige bror til at være barnepige. han gik bare, da de sov. det var både første og sidste gang han blev bedt om det.
Så har jeg prøvet to piger. Den ene gik, men vendte tilbage. Jeg kunne bare se det, for min søn havde haft voldsom næseblod, og jeg ved han blev rædselslagen. Min lille arme dreng, som har ligget der og kaldt på mig. Blod over hele dynen og forgrædt.
Den næste, da var jeg blevet mere lumsk, for jeg gik hjem, for at se hvordan det gik. Hun var gudhjælpemig også gået. Men børnene sov.
Herefter blev det en voksen dame, jeg kunne stole på.

Herning :)

Jeg startede tråden for at se folks umiddelbare reaktion på det jeg skrev, og faktisk også fordi det er sandt det jeg skriver. Det er utroligt at folk har det fordomme for folk, at verden er blevet så "sortseer" - det kunne jo faktisk godt være at jeg bare var en "flink ung mand" (hvilket jeg nu vil sige at jeg er) som bare vil tjene lidt ekstra lommepenge. Jeg har også været i en børnehave iden sommerferien fordi jeg er glad for små børn, og synes det er hyggeligt at være sammen med dem. Jeg var for det meste sammen med pigerne, simpelthen fordi jeg er best til bare at sidde og hygge og tegne, og som de fleste ved er drengene lidt vildere 😉 ikke fordi jeg ikke var sammen med drengene, jeg var bare mere sammen med pigerne.
I kan være helt ligeglade med det jeg skriver, men jeg synes bare det er dårligt at verden er blevet sådan.
Ps. god weekend 🙂

Hej, jeg fik engang samme idé med at være barnepige/dreng.
Det gik fint, og jeg kom til at passe en sød pige i 0. klasse i over et år.
Jeg synes i, der enten ikke stoler, eller mener det er forkert at have en dreng til at passe jeres børn, selv er ret naive.
Jo, man kan selvfølgelig altid have oplevet nogle dårlige tilfælde, men jeg synes ikke man kan kalde sig et voksent og ansvarligt menneske hvis man dømmer hele verdens teenagere på baggrund af nogle dårlige eksempler. Man kan da i det mindste tage sig tid, og møde knægten og derpå bedømme om det er en man vil have til at passe sine børn. Og jeg kan sagtens forstå hvis man derpå ikke vil have personen til at passe dem, eller måske har man generalt ikke lyst til at have unge mennesker til at passe sine børn, og det er også helt okay.
Men lad for guds skyld være med at dømme personen pga. køn.
Men dette er selvfølgelig bare min mening. 🙂
For mig, lyder du nu som en meget fornuftig dreng, og hvis dette er noget du rigtig gerne vil, synes jeg ikke du skal tøve. 😉
Held og lykke. 😃

- der er vel ikke nogen grund til, han forbliver ukendt? Et sted skal man jo starte eller kan man nu ikke længere bruge babysittere man ikke har kendt fra fødslen?
- Hvad vil du med det spørgsmål?

- Du forstår da lige at finde dem.

- og deriblandt også en enkelt dreng. Han havde nu ikke så meget imod "drengelege" og var helt klart en gevinst for mine sønner. Vi kender ham stadig og hverken han eller nogen af de andre har da nogensinde forladt etablisemantet, får vi var hjemme igen. Jeg har aldrig hørt om en barnepige der bare skred.
- Der var da altid babysittere mine børn foretrak frem for andre, og så var det selvfølgelig dem, vi spurgte først. Jeg tror aldrig, der har været nogen, der kun kom én gang.
- Desuden var jeg selv hele gadens barnepige og det starede allerede da jeg var 12, så jeg har aldrig lidt af indgroet mistro til babysittere, men man ser dem da an.

Men man skal passe på sine børn. Det hjælper ikke du siger, det er for dårligt, for det må man tage hensyn til.
Det er muligt du bare er en venlig ung mand, men man er tvunget til at passe på. Hvor mange gange læser man ikke om en "onkel", der har forbrudt sig over for et barn.

Hvem siger man dømmer alle unge mennesker, blot fordi man passer på. Det er da meget naturligt, man ikke ønsker hvem som helst til at tage sig af sine børn. Og det er fuldstændig ligegyldigt om, det er en pige eller en dreng.

Men det var min bror, som jeg bildte mig ind var ansvarlig. Derefter to unge pæne piger, som heller ikke var deres ansvar bevidst.
Man kan ikke skue hunden på hårene. Jeg har været uheldig.
Dette til advarsel for andre.

Jeg har også været barnepige og kunne aldrig drømme om at svigte. Derfor nærede jeg vel heller ikke mistro, da det blev mig, der fik brug for barnepige.
Jeg troede, jeg kendte min bror. Jeg troede, jeg kendte de to unge piger, og så alligevel. Du har bare været heldig. Og jeg er blevet meget forsigtig.

Det er lidt langt væk, kunne ellers ha passet min datter godt sommetider at blive hentet fra skole af en stor dreng. Hun er glad for store drenge. Men vi er placeret på djævle øer =O) Håber du finder et job. Og ja det med at sætte i supermarkedet er en rigtig god løsning, der er det også i din hjemby.

Man mødes nogle gange sammen inden man lader sit barn passe. Og ser om kemien er der. Det gælder både med piger og drenge for øvrigt. Så det tror jeg nu ingen vil!!!

...med mit spørgsmål, burde vel være åbenbart. Man hyrer vel ikke en ukendt 15-årig knægt som barnepige vel...?
Man kan da sagtens bruge babysittere man ikke har kendt fra fødselen, men ordlyden i dit første indlæg indikerede at han ville få en masse henvendelser fra mennesker der gerne ville have ham som babysitter fra starten af. Dermed mit indlæg og mit spørgsmål.
Underlig ordlyd ellers......"Hvad vil du med dit spørgsmål"....

Jeg undrer mig virkelig også.

- det kan da godt være, jeg tror for meget om forældre, hvis ikke det er en selvfølge at potientielle babysittere kommer på besøg i hjemmet nogle gange, INDEN man overlader børn til dem. Dét har jeg da altid selv gjort, ligesom vi altid er startet op med max et par timers pasning.
Der har også været nogle, som jeg sagtens kunne bruge nogle timer en aften, men som jeg aldrig ville lade være alene med dem en nat. Andre igen har passet dem en hel weekend. De er blevet lemret så meget ind i familien at de også har været på besøg indimellem uden nødvendigvis at skulle passe børn.

- jeg har ikke engang hørt om, nogen kunne finde på det. Jeg kunne da godt tænke mig at vide, hvad de har angivet som årsag til den fremgangsmåde.

- Inden det gik galt....

Jeg var også overrasket. Min bror, sagde: De sov jo. Jeg spurgte ham, hvad nu hvis de var vågnet, men det havde han ikke lige tænkt på. Jeg fortalte ham, hvor dumt det var, men jeg turde ikke stole på ham mere. Kan man ikke selv se, det gør man ikke, så er man ikke ansvarsbevidst.
Pigerne på samme alder, de mente da ikke, det kunne gøre noget, de forlod børnene et stykke tid, de ville da komme tilbage. Søde, tilsyneladende fornuftige , piger.
Især den ene af dem ville jeg aldrig have troet det om.
Jeg kendte også forældrene gennem flere år.
Anden gang, da fik min søn desværre fik næseblod. Det var jeg uendeligt ked af. Når det skete blev han meget bange. Han har ligget i mørket og skreget.
Jeg kunne se på dynen, han havde været alene.
Først ville hun ikke indrømme, hun var gået, men jeg foreholdt hende kendsgerningerne, og hun blev nød til at indrømme. Jeg må indrømme, jeg var meget vred. Jeg betalte hende jo for at være der.

Efter disse oplevelser turde jeg ikke stole på unge mennesker mere.
Jeg talte også med min søn om det næste dag, så han forstod hvad der var sket.
Og nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mange unge mennesker går fra hjemmet uden at det opdages. Den sidste gang gik jeg hjem for at se om pigen var gået ellers havde jeg ikke opdaget det.