tager gudsvej fejl?

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen i denne debat. Jeg synes så, ligesom Carlo, at gudsvej har fat i den lange ende rent bibelsk, hvad angår jordens undergang og nedslagtning af jordens skabninger. Der er masser af skriftsteder der taler deres eget tydelige sprog. Også ud over Åbenbaringen.
Gudsvej lægger så ikke fingre imellem, men skriver det kort og kontant. På en måde så man kan forstå det. Jeg havde faktisk glemt mange af de skriftsteder, han hiver frem. Og det er jo selvfølgelig en uspiselig pakke "mad" for alle ikke-jv'er - og en god madpakke for jv'erne. Jv'erne her har længe forsøgt at pakke madpakken ind i pænt pålægspapir på debatten. Det har gudsvej ikke gjort. Han har serveret maden som den er uden at pakke den ind. Og så bliver det i det mindste til at forstå.
Men hvis det virkelig er sådan Gud er, så er det jo også forkert at fremstille Ham som god. At fremstille ham som god, gør bare forvirringen større. Gud er Gud, skulle man hellere sige. Det kan man forholde sig til. Det er jo også gud der har valgt, at ikke alle skal frelses, men de fleste fortabes.
Jeg kan bare blive forvirret over, at Gud kræver, at man skal elske ham af hele sin sjæl og hele sit legeme - højere end noget menneske. Faktisk skal man forkaste sine nærmeste til fordel for Gud. Så højt skal man elske Ham. For hvis IKKE man gør det, så er det ligegyldigt hvad man end gør i troens navn: man bliver slagtet og udryddet uanset hvor meget man så end gør.
Så det giver altså også forvirring, når jv'erne siger, at man kan vælge at høre på advarslerne og rette sig ind efter dem. Nej man kan ikke! Det er ikke nok at handle. Man skal også elske Gud. For gør man ikke det, er det fuldstændig ligegyldigt at handle. Så reelt er der ikke tale om noget valg. Nogle af os som ikke har den brændende kærlighed i os, må så bare sætte os ned og vente....(og jeg har aldrig haft det i mig - kun frygten for at blive straffet. Sådan har det altid været).

gudsvej taler ganske rigtigt klart og tydeligt.
Det gudsvej så ikke gør er, at forholde sig til Guds forvandling.
Kosmos

Solsystem, vi har vist fundet en trosfælle her. Så nu er vi tre til vor nye sekt.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=10&conference=353&posting=2038435

Det jeg skriver nu, falder slet ikke i god jord hos gudsvej eller andre vidner. Men du tænker rigtig meget over tingene, det ved jeg. Hvilket er fint nok for vi skal sætte spørgsmålstegn. Alene i dag har jeg også tænkt noget over det selvmodsigende skriftsted fra 1. Mos. kap. 8 vers 21, mener jeg eller også er det vers 22.
For, hvordan kan Biblen sige, at Gud aldrig mere vil udrydde alt levende på den ene side og på den anden sige, at han udrydder med ild. Det er selvmodsigende. Det forstår jeg ikke.
Hele din problemfremstilling kræver, syntes jeg nogen gode svar og jeg har siddet og ventet på, at en eller anden havde svaret. Eller bare en forklaring.
Men hvis jeg må give dig et godt råd, så læg den JV-lære på hylden. Jeg er overbevist om, at de er vejledere, der leder i blinde. Det ved jeg nu for meget til.
Gud er ikke under nogen omstændigheder, en sadistisk morder. At nogen kan tænke sådan. 🙁
Gud kræver intet. Gjorde Gud det, havde han aldrig skabt os med en fri vilje. Gud elsker os netop. Læs igen beretningen om den fortabte søn. Sådan er Gud netop. Går og spejder og spejder efter dem, der er blevet "hjemløse" og slagter fedekalven når en "hjemløs" kommer hjem.
Knuzzet han giver er stort, varmt og inderligt.
Gud er kærlighed. Og jeg tror på, at det er rigtigt når der står, at han ønsker ingens fortabelse.
Mine øjne falder netop nu på dette citat:
Jeg kan bare blive forvirret over, at Gud kræver, at man skal elske ham af hele sin sjæl og hele sit legeme - højere end noget menneske. Faktisk skal man forkaste sine nærmeste til fordel for Gud. Så højt skal man elske Ham. For hvis IKKE man gør det, så er det ligegyldigt hvad man end gør i troens navn: man bliver slagtet og udryddet uanset hvor meget man så end gør.
Kommentar:
Husker ikke så godt skriftsteder, men ved da, at der står i det nye testamente, at hele huset skal frelses om man tror. Jeg tror slet ikke, at Gud er så fordømmende endda.
Jeg har nogengange tænkt dette.
Du og jeg, samt alle andre mennesker, kan da ikke gøre for, at Adam og Eva syndede. Vi er faktisk totalt uskyldige i det spørgsmål. Derfor, tror jeg, gav Jesus sit liv for hele menneskeheden. Sådan at alle, der blot tror på ham, får livet.
Og du har jo netop også ret i, at det er ikke nok at handle. Man skal da også elske Gud. Og her vil jeg tilføje, at jeg var et brændende nidkært vidne, der elskede Gud højt som vidne. Jeg elsker stadig Gud lige højt. Men Gud er nu blevet meget mere levende og elskelig for mig, nu hvor jeg ikke "kun" læser om ham i Biblen.
Som jeg nu kender Gud, er han langt langt fra den måde, hvorpå han bliver fremstillet af vidnerne. Og især af gudsvej. Om jeg fatter hans syn på Gud og Biblen. Og ja alle os, der i hans øjne skal slagtes af Gud. Det er vanvid når man læser hans indlæg.
Frygten for at blive straffet.
Den frygt kendte jeg engang men har den ikke mere. Gud har helt taget den bort. Jeg er sikker på, at den dag jeg dør, vil jeg være i Jesu forvaring. Og jeg er nu overbevist om, at jeg skal i himlen. Engang var det russisk for mig. Nu, nu er jeg overbevist.
sol-system, at leve med Gud, hver eneste dag, er fantastisk og helende for sjæl og sind. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du finder Gud og finder fred med ham. At du lærer ham at kende. For så vil du indse og mærke, at Gud er der 110 % for dig og dine. Jeg lægger nu alt i hans hænder. Har lige nu et ret træls problem. Men har lagt det i Guds hænder. Han har løst mange af mine problemer og stoler også denne gang fuldt ud på ham.
Når man kender Gud, har et samkvem, nærvær med ham, så kan det ikke undgåes at ens hjerte fyldes af kærlighed til ham. Også en brændende kærlighed.
Knuzz
Manjana

Jeg har ikke så meget tid, så det bliver meget kort. Lad mig derfor blot komme med en tanke du kan tænke over:
"For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Joh 3:16
ENHVER som tror på Jesus Kristus vil få evigt liv. ENHVER!
"I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke.
v17 Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste v18 og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget." Åb 1:16-18
"Ud af Jesu mund stod et skarpt, tveægget sværd". Det sværd Jesus vil nedkæmpe sine fjender med i de sidste dage er hans ord. Intet andet!

Heb.4,12
For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.
Ef. 6,12 Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndsmagter i himmelrummet.
Jeg er enig 🙂

hun er god nok. :-)

Ja, det er Ofir manden.
Kosmos

der var nu ikke meget opmuntring i det.
Men en ting gør du som jeg godt kan lide: du holder dig fra selvhøjtidelig højkirkelig pølsesnak. Og du svarer som du bliver spurgt - ligefremt og ærligt. Og der er heller ingen åleglat arrogance eller undladen med at svare. Den ros skal du ha'.

du er altid så sød til at give dit besyv med.
Jeg har nu aldrig prøvet at blive frelst, så jeg ved ikke rigtigt hvad I mener når I snakker om at blive forvandlet. Det er meget godt at høre, at andre oplever tingene anderledes, men det er stadig svært, når man ikke oplever det selv. Jeg har kun biblens bogstaver at forholde mig til.
Mht. om Gud kan myrde, så bliver jeg altså nødt til at minde om, at Gud faktisk har myrdet mange: Guds engel myrdede alle førstefødte i Ægypten for at demonstrere sin magt. Og kun fordi en eneste mand var stædig: Farao. Så måtte samtlige børn/førstefødte lade livet. Så Guds engel har altså gået rundt i et temmeligt stort land og taget livet af spædbørn, som måske kun var et par timer gamle! Tyg lige på den.
Endvidere blev revl og krat udryddet under Vandfloden. Herunder små dyrebørn, som var fuldstændig sagesløse. Og spædbørn ligeså. Alt - undtagen få - blev dræbt.
Så var der alle myrderierne, da Israelitterne indtog Israel, da de udvandrede fra Ægypten. Her var der jo tale om etnisk udrensning. Og det skulle gøres fuldstændigt koldblodigt og uden medlidenhed.
Så sådan er Gud altså også. Om man kan forholde sig til det eller ej. Men det kan ikke nytte at lade som om de skriftsteder, hvor det er beskrevet, ikke findes. Man kan lige så godt få dem frem.
Så når man får at vide at Gud er kærlighed, så bliver man fuldstændig forvirret synes jeg.

Again, hvad med dette:
1. Tess. 5, 1: "Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer. v2 For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. v3 Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe."
Hvordan vil du forklare dette skriftsted i forhold til en "åndelig krig"?

Lad mig stille dig et spørgsmål: Er fødsel en forfærdelig eller en glædelig ting?
Det der står er, at det er som en fødsel (jævnfør at blive født af Gud). Vi taler om en enorm omvæltning, men den er ikke desto mindre glædelig. Veer, ja, men veer er tegn på noget godt, ikke!

Det du beskriver kalder man indenfor teologien for ondskabens problem. Det er et faktum at dårlige ting sker og da Gud er almægtig er Gud ultimativt set ansvarlig for det. Hvordan kombineres det med, at Gud er kærlig?
Det der ligger som en uudtalt præmis i ondskabens problem er, at alt skal være godt for at livet er godt. Lidt som Adam og Eva før forvisningen fra haven.
Men virkeligheden er vel, at livet er godt, selvom dårlige ting sker. Mit liv er i hvert fald værd at leve - hvad med dit?
Nå, du ved jo at Bibelens beretning er, at det problemfrie liv eksisterede før faldet - og vil gøre det igen efter Jesus vender tilbage. Set i det lys er lidelse jo et midlertidigt problem - selvom lidelse jo er yderst reel når man er udsat for det. Men at Gud ultimativt er ansvarlig for det onde der sker kan der ikke herske tvivl om - Gud er almægtig. Jeg vil blot fastholde, at livet alligevel er godt - på trods af lidelsen.

at Gud faktisk er en koldblodig morder, hvis det kommer dertil. Det er ikke sikkert at Gud synes det er sjovt at myrde, men det virker altså ikke som om, han har meget tilovers for det enkelte menneske. Man skal også huske på, at han udvalgte jøderne som folk og fravalgte andre hele folkeslag. Der er jo både onde og gode personer begge steder, så jeg tror ikke han kigger så meget på den enkeltes gerninger, hvis jeg skal være ærlig. Men selvfølgelig: det er kun min egen ringe opfattelse.
Og hvis vi får det Harmagedon-slag, som jv snakker om, så bliver djævelen da misundelig.

du forholder dig til mit oplæg.

Men faktisk er det jo ikke mere morderisk, fordi Gud tager ansvaret for eksempelvis den etniske udrensning der fandt sted da israelitterne kom indi det forjættede land. Min pointe er, at ansvaret ultimativt set er Guds, hvadenten der står i Bibelen det er hans ansvar eller ej.
Det er Guds ansvar hver eneste gang en person dør, hvadenten det sker i en Tsunami eller man sover stille ind. Set i det lys mener jeg det er værd at huske på, at livet stadig er værd at leve - trods alle de uhyrligheder der findes. Guds ansvar, nuvel, men Gud har trods alt ikke givet os urimelige livsvilkår.

Jeg forholder mig til at dit citat lover smerte - men ikke død. Smerterne sammenlignes med veer - veer gør ondt, men de frembringer også noget godt og nyt.

1. Tess. 5, 1: "Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer. v2 For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. v3 Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe."
Hvordan vil du forklare dette skriftsted i forhold til en "åndelig krig"?
-----------------------------------------
På samme måde som veerne kommer over en fødende kvinde; på samme måde vil ”undergangen” pludselig kommer over dem der mener”, ”Fred og ingen fare”.
Det er korrekt, at en fødsel er forbundet med smerte for en kvinde (og bekymring for manden), men Jesus taler ikke om en fødsel, han taler om ”Herrens dag”.
Billedet med ”en fødende kvinde” handler kun om den parallel der er mellem ”øjeblikket”, det uforudsigelige moment, som ingen kender.
Så, en fødende kvinde har man sådan ca. begreb om hvornår og alligevel kommer selve hændelsen, fødslen oftest ”som en tyv om natten”.
Det er det eneste der har samstilling med ”Herrens dag”, at gøre i beretningen.
------------------------------
Herrens dag kan du læse om i Joels bog kap. 1.
”fred og ingen farer” handler om mennesker der ikke er ”agtpågivende”. Desværre for dem.
Kosmos

Det står dig frit for at mene, billedet ikke er gennemtænkt. Jeg skal nok begrunde min tolkning yderligere på et tidspunkt.

men i ordet "ansvar", ligger der også et usynligt ord "tage sig af". Altså noget positivt.
Men hvad hjælper det at bruge det ord, hvis Gud blot betragter os som træer, der skal bære frugt, og hvis ikke....skal vi hugges om og kastet i ilden. Ordet "ansvar" mister dermed sin mening, fordi Gud ikke har omsorg for os og forkaster os.
Der er også stor forskel på om vi bliver slået ihjel på Guds befaling eller om en Tsunami rammer os.

at det med at blive kasseret ikke tyder på stor omsorg for os som mennesker.
Jeg fastholder, at der ikke er forskel på om Gud har udsendt befalingen eller en Tsunami rammer - ansvaret er lige meget Guds i begge tilfælde.

Jeg har også altid fundet det svært at elske et væsen, der truer mig med allandskens ulykker, hvis jeg ikke elsker det. Det giver ikke rigtig mening for mig[:|].
MalteFnalte

Hvordan mener du? Husk nu at Moselovene gælder til tidernes ende.......😮!
MalteFnalte

Hvem er det mest stolte væsen i universet?
😉
MalteFnalte