er behagersyge
er behagesyge det samme som en personlighedsforstyrrelse ???
nej
men nogengange skulle man tro det! :-)
Behagesyge er en næsten sygelig trang til at hjælpe andre og stille sig selv i baggrunden.
Lider desværre selv af behagesyge, venlige spark hjælper ikke....
Behagesyge er en næsten sygelig trang til at hjælpe andre og stille sig selv i baggrunden.
Lider desværre selv af behagesyge, venlige spark hjælper ikke....
det kommer an på hvem personen ellers er
Vi har alle brug for kærlighed og omsorg. Nogle gør meget for at behage andre for at få deres behov dækket. Behagesyge kan være hen imod noget eller væk fra noget.
Som superegoist så er det vigtigt for mig at min kæreste har det godt hos mig, men jeg ved at jeg er superegoist og gør ham det klart at det er for min egen skyld at jeg varter ham op, fordi jeg gerne vil blive ved med at kende ham.
Behagesyge kan også være en måde at undgå at se indad og blive bevidst om indre konflikter: KUN se udad og altid være ååhhh... så sød og medgørlig for at andre skal kunne lide en. Ulideligt at være for tæt på såddan en person for mig.
Grænser skaber tryghed!
Som superegoist så er det vigtigt for mig at min kæreste har det godt hos mig, men jeg ved at jeg er superegoist og gør ham det klart at det er for min egen skyld at jeg varter ham op, fordi jeg gerne vil blive ved med at kende ham.
Behagesyge kan også være en måde at undgå at se indad og blive bevidst om indre konflikter: KUN se udad og altid være ååhhh... så sød og medgørlig for at andre skal kunne lide en. Ulideligt at være for tæt på såddan en person for mig.
Grænser skaber tryghed!
behagesyge
Frygten for andres misbilligelse
Den behagesyge frygter andres misbilligelse, afvisning eller at nogen skal blive kede af det, og det giver mange stresskilder. Ikke alene skal den behagesyge klare dagens praktiske opgaver – hun skal også overkomme at sørge for, at ingen er utilfredse eller kede af det. Hun uddelegerer sjældent (for hvis nu andre ikke gør det godt nok, så bliver hun jo nødt til at kritisere!). Så hun må selv klare det hele.
Alt sammen kilder til unødvendig stress – men den værste er måske, at det er utroligt anstrengende at skulle leve på andres betingelser hele tiden. For dybt inde i sig selv ved man, at man ikke er tro imod sig selv, at man ikke er sig selv. Det giver uro i maven og kan være årsag til utallige psykosomatiske symptomer: hovedpine, kvalme, muskelspændinger osv.
Den behagesyge frygter andres misbilligelse, afvisning eller at nogen skal blive kede af det, og det giver mange stresskilder. Ikke alene skal den behagesyge klare dagens praktiske opgaver – hun skal også overkomme at sørge for, at ingen er utilfredse eller kede af det. Hun uddelegerer sjældent (for hvis nu andre ikke gør det godt nok, så bliver hun jo nødt til at kritisere!). Så hun må selv klare det hele.
Alt sammen kilder til unødvendig stress – men den værste er måske, at det er utroligt anstrengende at skulle leve på andres betingelser hele tiden. For dybt inde i sig selv ved man, at man ikke er tro imod sig selv, at man ikke er sig selv. Det giver uro i maven og kan være årsag til utallige psykosomatiske symptomer: hovedpine, kvalme, muskelspændinger osv.
Nej det modsatte, egoisme,
er en indsnævret personligheds-forstyrrelse.
hun?
Jeg kan nikke meget genkendende til din beskrivelse, bortset fra at jeg ikke er en "hun" men af hankøn. Jeg ved ikke hvordan jeg slipper ud af det, for jeg ville gerne, da det er ret kaotisk tiltider og tapper mig for mange kræfter i hverdagen....jeg tvivler lidt på at jeg kunne stå på egne ben som "egoist", jeg har på fornemmelsen af at det kræver et ocean af selvtillid?