10tilføjet af

Teenagere - oprør - børneopsparing - Hjælp

Vores datter har en børneopsparing der er sat til hun er 14 år.
Ifm. hendes konfirmation gav vi hende udover gaver et beløb på forskud og ville så supplere op med resten af pengene minus et mindre beløb for festen. Vi var stolte over at kunne overrække hende 25.000 kr. som 14-årig, som hun kan bygge videre på.
Hendes reaktion er modsat af hvad vi havde håbet på, at vi stjæler hendes penge, og hun viser foragt overfor hendes gaver fest mv.
Spørgsmålene er - og håber at nogle kan hjælpe os - er hele børneopsparingen hendes, eller er det OK at trække et beløb fra til festen. Kan den forlænges og evt. bindes - det er måske banken vi skal spørge, men er der nogen der har forlænget fra 14 - til 21 år? Når og hvis hun får pengene som 14 årig må hun så selv bestemme hvordan de skal bruges? Det har hun gjort med de penge hun fik i konfirmationsgave, vi ville gerne have holdt lidt igen, men som hun siger det er mine penge.
Vi har også talt om at det måske ville være en god ide med et kostskoleophold el. da vi har det meget dårligt sammen, men det er igen mange penge der skal sættes af pr. måned ift. folkeskolen, så hjælp og gode ideer ønskes til en familie i konflikt.
tilføjet af

Teenagere - oprør - børneopsparing - Hjælp

Du kan sagtens forlænge den til hun bliver 21 år. Ingen problemer idet.
tilføjet af

Teenagere - oprør - børneopsparing - Hjælp

Utaknemmelige pigebarn......undskyld.
Hun skulle have et minikursus i hvorledes lukkede konti bliver lidt federe end lønkonti.
tilføjet af

Teenagere - oprør - børneopsparing - Hjælp

Hvis jeg må komme med et godt råd, så foreslå hende at i bruger nogen af hendes konfirmationspenge på at komme et år på skole i udlandet, f.eks. usa, sydamerika osv. Det er slet ikke lige så dyrt som man skulle tro, det er ikke dyrere end kostskole eller efterskole, og så bliver det mere en rejse for hende, end at hun bare føler at hun bliver "sendt væk".
tilføjet af

Teenagere - oprør - børneopsparing - Hjælp

Nu er jeg jo selv en pige på 14-snart 15 år og jeg synes det med at tage til udlandet ville være godt (det er også noget jeg har overvejet)
Men normalt synes jeg først børneopsparingen skal udbetales når man er 18 det er der man har mest brug for pengene med kørekort, bil, lejlighed, vidergående uddannelse osv. ;)
tilføjet af

Teenagere - oprør - børneopsparing - Hjælp

Nu er jeg jo selv en pige på 14-snart 15 år og jeg synes det med at tage til udlandet ville være godt (det er også noget jeg har overvejet)
Men normalt synes jeg først børneopsparingen skal udbetales når man er 18 det er der man har mest brug for pengene med kørekort, bil, lejlighed, vidergående uddannelse osv. ;)

-Sabine P.S
tilføjet af

Teenagere - oprør - børneopsparing - Hjælp

Ps. Den skifter hele tiden navn på mig så noglegange hedder jeg 'Anonym' og nu hedder jeg åbenbart et eller andet men har altså skrevet navnet 'Sabine P.S' der hvor der står ''Navn:''
tilføjet af

forlænges

den kan forlænges, men mindst 7 år ad gangen.....Gør det gør det gør det....I kan ikke modregne hvad hun tidligere har fået af jer eller modregne festens pris
tilføjet af

forlænges

Den skal bindes i mindst 7 år og kan tidligst hæves når barnet er 14 år. Kan max forlænges til barnet er 21.
Så noget sludder at den skal/kan forlænges med mindst 7 år. >Du kan forlænge med det antal år du ønsker det dog MAX til barnet bliver 21 år.
tilføjet af

ikke sludder

man skal forlænge med 7 år ad gangen, du kan tro på det eller lade være, dvs mna skal forlænge senest når barnet er 14, ellers kan den ikke forlænges....
tilføjet af

vilkår

Regler og betingelser, se punktet der hedder forlængelse

Generelle vilkår for børneopsparing
Generelt
Vilkårene gælder for en børneopsparing (opsparing med familieforsørgelse som formål), medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om børneopsparing ændres. I øvrigt gælder Basisbanks almindelige forretningsbetingelser.
En børneopsparing er med til at sikre dit barn en god økonomisk start. Opsparingen er bundet i en årrække, og derfor har det ekstra stor betydning, at renten er så høj som mulig.
Oprettelse
En børneopsparing kan oprettes af forældre, adoptivforældre, stedforældre, plejeforældre og oldeforældre. Der kan kun oprettes en børneopsparing pr. barn. Barnet må ikke samtidig have en børneopsparing i et andet pengeinstitut eller livsforsikringsselskab. Du kan oprette en børneopsparing fra barnets fødsel og indtil udgangen af det kalenderår, hvor barnet fylder 14 år.
Indbetaling
På børneopsparingen kan du hvert år indskyde 3.000 kr. og i alt op til 36.000 kr. i bindingsperioden. Du vælger selv om du vil oprette en fast månedlig, kvartalsvis eller årlig overførsel, hvor vi klarer indbetalingen.
Bindingsperiode og udbetaling
Som indskyder på kontoen vælger du ved børneopsparingens oprettelse, hvornår barnet er gammelt nok til at få opsparingen udbetalt. Børneopsparingen skal dog være bundet i minimum 7 år og kan tidligst frigives, når barnet fylder 14 år, og senest i det kalenderår, hvor barnet fylder 21 år. Når bindingsperioden er slut bliver opsparingen inklusiv tilskrevne renter udbetalt til barnet. Er barnet endnu under 18 år, kan udbetalingen kun ske til barnets værge.
Forlængelse
Du kan forlænge bindingsperioden med minimum 7 år ad gangen. Det vil sige, at du til enhver tid, inden bindingsperioden udløber, kan aftale en forlængelse med os. Dog må bindingsperioden ikke forlænges ud over det år, hvori barnet fylder 21 år. Ønsker du f.eks., at barnet skal have pengene udbetalt når det fylder 18 år, skal forlængelsen ske senest ved udgangen af det år, hvor barnet fylder 11 år.
Den aftalte bindingsperiode kan ikke afkortes.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.