Til minde om vor Herre, Jesus Kristus.
Da de nu nærmede sig Jerusalem, Betfa′ge og Beta′nia ved Oliebjerget, sendte han to af sine disciple af sted og sagde til dem: „Gå ind i landsbyen som ligger dér foran jer, og straks når I kommer ind i den vil I finde et føl som er bundet og som intet menneske endnu har siddet på; løs det og kom med det. Og hvis nogen siger til jer: ’Hvorfor gør I dette?’ så sig: ’Herren har brug for det, og han vil straks sende det tilbage hertil igen.’“ Så gik de og fandt føllet bundet ved en dør udenfor i sidegaden, og de løste det. Men nogle af dem der stod der, sagde til dem: „Hvad laver I? Løser I føllet?“ De sagde så til dem ganske som Jesus havde sagt; og de lod dem gå.
Og de tog føllet med til Jesus, og de lagde deres yderklæder på det, og han satte sig på det. Der var også mange som bredte deres yderklæder ud på vejen, men andre [brugte] løv som de havde skåret af på markerne. Og de der gik foran og de der fulgte bagefter blev ved at råbe: „Frels dog! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn! Velsignet er vor fader Davids kommende rige! Frels dog, i det højeste!“ Og han kom ind i Jerusalem, ind i templet; og han så sig om, så på alle ting, og da det allerede var sent gik han ud til Beta′nia sammen med de tolv. (Markus 11:1-11)
Med venlig hilsen, ftg.
Og de tog føllet med til Jesus, og de lagde deres yderklæder på det, og han satte sig på det. Der var også mange som bredte deres yderklæder ud på vejen, men andre [brugte] løv som de havde skåret af på markerne. Og de der gik foran og de der fulgte bagefter blev ved at råbe: „Frels dog! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn! Velsignet er vor fader Davids kommende rige! Frels dog, i det højeste!“ Og han kom ind i Jerusalem, ind i templet; og han så sig om, så på alle ting, og da det allerede var sent gik han ud til Beta′nia sammen med de tolv. (Markus 11:1-11)
Med venlig hilsen, ftg.