tilbage

siden jeg har fået fortaget en abort er jeg gået ned.. Det var den største fejl jeg lavede, fadern ville ik ha det og det er forståligt nok eftersom vi ikke er så gamle men jeg kan ikke tag det jeg vil så gerne blive gravid igen og få det lille dejlige væsen jeg ikke fik mulighed for at kende før, der mangler så stor en del af mig jeg ved ik hvordan jeg skal fylde den ud.... min søster har liget fået barn og jeg kan næsten ik tag det,, hver gang der bliver snakket om hendes barn bliver jeg sur og ked af det... jeg ved ik hvad jeg skal gøre jeg ved jeg ik får det tilbage jeg har mistet men jeg vil så gerne ha det......

til at være ret gammel. Vent hellere nogle år med at blive gravid igen, til du har et stabilt forhold at sætte et nyt barn ind i. Det er et kæmpe ansvar at opdrage et barn. I mellemtiden kan du nyde din søsters barn og evt. hjælpe hende som barnepige. Det kan måske dulme længslen efter det barn du ikke fik denne gang.

og få det bearbejdet. Du har selv valgt ikke at få det barn og må tage konsekvensen af det valg. Om faderen ville barenet eller ej er desværre bare sådan landet lægger, på det plan er der ingne konsekvenser for mænd ud over en regning hver måned. Hvis du valgte barnet. Og nej.. jeg kan altså ikke forstå at faren ikke ville have noget med barnet at gøre.. hvis... fordi man er sgu to om det og abort er ikke en mulighed for alle. Det tror mænd bare.. fucking idioter.
Du kan ikke tillade dig at blive sur, fordi der tales om din søsters baby.... du tog dit valg, så gør dig selv den tjeneste at acceptere det og opsøg en psykolog.
Det er det bedste jeg kan gøre for dig... lad vær at blive gravid,da det nye barn ikke skal være en erstatning og du er jo ung.. kom i balance.. og vent..
held og lykke.. god vind
vh anden anonym

Jeg synes det er forfærdeligt at vi lever i en verden, hvor du har følt dig nødsaget til at få en abort. Det er ubeskriveligt frygteligt at ingen griber ind overfor svigtende fædre, for at gøre det mere overskueligt for mødrene at beholde barnet. Man får jo ikke engang et alternativt tilbud om f.eks. noget hver-anden-weekend ordning for barnet (som burde være et tilbud, der skulle finansieres af svigtende fædre). Man får ikke engang informationer om fysiske og psykiske risici ved abort inden man får lavet indgrebet. Jeg vil næsten kalde dette system for en opfordring til abort.
Jeg har mødt mange, der har svært ved at komme over en abort og jeg synes ikke det er rimeligt at abort er så let tilgængeligt.
Jeg mener ikke at forældrenes alder behøver at have så meget at gøre med om barnet får et godt liv.

Hvad tror du der sker hvis en mand, der ikke ønsker et barn, bliver tvunget til enten at betale for weekendophold hver anden weekend, eller selv påtage sig pasningen?
De fleste vil nok påtage sig pasningen, for økonomisk vil det være for dyrt for mændene at skulle finansiere din løsning.
Og hvad tror du der sker med et barn der bliver plantet hos en mand der ikke gider det, hver anden weekend?
Og hvad med alle de kvinder der bare vælger at få børn, selvom manden ikke er interesset i det? Skal manden så stadig finansiere disse kvinders eventyr?
Nej du! Kvinder der vælger at blive gravide uden at manden har sagt ja inden, må klare den selv.
Kvinder der bliver gravide ved et uheld, har en pligt til at lytte til mandens ønske også.
Og et barn der er uønsket af den ene forældre, har nok i virkelheden bedst af ikke at blive født.

...at gøre en kvinde gravid. Jeg skal gøre dig opmærksom på, at det ikke er kvinden der har besluttet at hun kan blive gravid ved ubeskyttet samleje. Måske skulle du tage en sludder med hvor herre, hvis han findes.
Manden ved på forhånd at vælger han at dyrke ubeskyttet sex, kan han undgå at gøre kvinden gravid med 99,9 % sikkerhed, hvis han trækker sig ud inden han kommer. Han ved også at en mand ikke er den der bliver gravid og derfor ikke har noget at skulle have sagt for om kvinden betragter abort som prævention eller ej.
Jeg mener dette projekt kunne finansieres delvist af de svigtende fædre ved f.eks. at sætte deres bidrag 1.000 kr. op. Det er stadig så lille en forskel at det næsten ville opveje de udgifter han skulle afholde ved at se barnet hver anden weekend (transport, oplevelser, mad m.m.). Jeg tror derfor ikke han ville vælge at se barnet i stedet. Hvis han gjorde tror jeg at de fleste ikke ville kunne lade være med at være gode ved deres børn, når de så dem. Mit barns far er f.eks. en ganske almindelig velfungerende mand, der ikke vil se sit barn -bare for ikke at tabe ansigt overfor sin mor, der har store forventninger til bryllup først. Jeg er sikker på at han ville være god ved barnet hvis han valgte at se det, for at betale mindre. Jeg mener kun der skulle gøres plads til enkelte undtagelser som f.eks. psykisk syge, der ikke skulle betale for ikke at være far.