3tilføjet af

Tilfredsstillelse

I aviser og på TV har de allestedsnærværende forbrugerredaktioner gjort os til en nation af utilfredse brokhoveder. Enhver virksomhed opfattes og fremstilles af journalisterne som en samling forbrydere, der ikke har andet formål end at snyde forbrugerne.
I min verden er billedet bare anderledes. Jeg har mange gode oplevelser med diverse virksomheder, produkter og forhandlere. Så hvorfor ikke fokusere lidt på dem?
Her er mine gode erfaringer:
Michelin: Har Michelin Energy-dæk på min bil. De har kørt hhv. 70.000 km. på forhjulene og 100.000 km. på baghjulene. Der er stadig masser af slidbane. Det er flot!
Sonofon: Indleverede en telefon til reparation. Fik tilbudt en lånetelefon og fik at vide, at det ville tage ca. 3 uger. Efter tre dage (!) fik jeg en sms om at den snart var færdig, og et par timer efter ringede de, at den nu kunne hentes. Alt naturligvis uden beregning.
Panasonic: Har en gammel video, som netop er blevet pensioneret efter 15 år. Har i de 15 år optaget 3 timer om dagen, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Jeg har aldrig så meget som renset den. Og den virker endnu fejlfrit.
Citroën: Har en 8 år gammel Xantia. Den har kørt 150.000 km., og har ikke kostet mig så meget som en krone i reparationer udover service og udskiftning af sliddele (bremseskiver etc.). Starter altid perfekt og er 100% rustfri. I lakken står den som ny.
Dansk Fri Ferie: Lejede en feriebolig i Italien gennem DFF. Boligen viste sig at være i en væsentlig ringere standard end beskrivelsen i kataloget. Ved hjemkomsten skrev jeg en klage til DFF. Blev ringet op få dage efter og tilbudt ca. 2.500 kr. i "erstatning". Det var jeg fint tilfreds med.
Elgiganten: Købte en vaskemaskine hos elgiganten. Fandt den 14 dage efter på nettet ca. 1200 kr. billigere. Identisk maskine men dog med et andet serienavn. Fik uden vrøvl refunderet 1200 kr. i forretningen.
Magasin: Købte et par bukser i Magasin. Da jeg forlod forretningen gik alarmen i gang. Jeg blev ikke stoppet men gik tilbage for at få hyleren pillet af. Magasin kvitterede med en æske hjemmelavet chokolade - Og den er god!
Lad os starte en folkebevægelse for de gode eksempler - for det er trods alt dem, der er flest af!
tilføjet af

Også tilfreds....

Hørt !
Jeg kan også nævne en tilsvarende række eksempler på gode oplevelser med diverse virksomheder - og er pokkerme efterhånden også godt træt af omtalte forbrugerprogrammer.
I deres iver efter at blive den nye "Jens Olaf Jersild" er journalisterne nu tilmed på det seneste selv begyndt at fabrikere diverse sager, forekommer det mig.
Særligt irriteres jeg over Konsum på DR1, hvor ingen sag er for lille og ligegyldig til at den kan blive taget op. (Så få dog et liv, Jacob Kragelund)....
tilføjet af

I netto

har jeg kontant købt øller, og jeg er aldrig blevet snydt. Med andre ord jeg har givet et kontant beløb og fået flasker indeholdene øl tilbage. Hæ hæ de er sku gode nok.
tilføjet af

Producerer sager selv?

Hvad er det for nogle sager, de selv producerer?
Lyder da spændende...
Sting
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.