Tilgav ham... men hva' nu?

Min søde kæreste fik desværre den ide at gå i seng med en anden pige for snart en måned siden. Han fortalte mig det hele to dage senere, og han (og jeg!) var MEGET ked af det. Anyway, vi er enige om at vi vil hinanden og vores forhold nok til at vi kan give OS en ny chance og komme videre, og han har bedyret at det adrig vil ske igen.
Men hvordan gør man lige nøjagtig det? Hvordan genopretter man tilliden og hvordan kommer man (jeg) over den sorg og frustration jeg føler i disse dage? Har nogen af jer erfaring med hvordan man KOMMER VIDERE vil jeg meget gerne høre fra jer.
Det gør frygtelig ondt at blive bedraget af den man elsker, men jeg er absolut overbevist om, at et enkelt fejltrin ikke betyder at det vil ske igen, snarere tværtimod; for hvis der er kommet noget godt ud af alt det her er det, at min kæreste lider uendelig meget ved at se hvilken smerte han har påført mig og hvordan det har påvirket vores forhold. Han har også indset hvor meget han var lige ved at miste, hvilket har været lidt af et "wake up call" for ham.
Jeg vil virkelig sætte stor pris på at høre om andres erfaringer, gode og dårlige, og på lidt råd og vejledning. Har aldrig prøvet at gå igennem dette før så alting føles forvirrende og smertefuldt. Problemet er jo, at jeg ikke kan tale med venner og familie om det, fordi jeg ikke vil "udlevere" ham. Puha!
Tak :)

og man kan aldrig blive venner med en, der svigter på et så vitalt område.
Sorry - han må ud

jeg kunne ikke leve med det, jeg følte han var mig UVÆRDIG. Det gav for stort et hak i tilliden. Jeg tror ham ikke over en dørtærskel, så han røg ud.
Jeg holdt simpelthen op med at elske ham, da han svigtede og var utro.
Så det var ret nemt. Mine føleler døde på stedet.
Jeg jokker ikke på mit selvværd og min værdighed. Utro mænd er en skamplet på kvinders selvværd og det vil jeg ikke have på mig.

Hej!
Jeg var også ude for at min kæreste var mig utro 1 gang for nogle måneder siden ( i midten af sommerferien) mens jeg var i Frankrig på sommerferie med familien, da jeg kom tilbage fortalte han mig hvad der var sket og selvfølgelig blev jeg lige så ked af det som han var over at have gjort det in the first place. Jeg sagde at jeg tilgav ham (fordi han var ærlig og man kunne mærke han virkelig fortrød), men man glemmer der aldrig selvom man tror der bare skal gå noget tid. det er omkring 3 måneder siden nu, og jeg har stadig ikke glemt det. Jeg forsøger virkelig at komme videre og jeg synes også det er ved at lykkedes, men man kommer, efter min mening, aldrig helt over det. Man går stadig og husker på det ind imellem og det gør ondt. Det med at få genoprettet tilliden skal nok komme, når I begge fortæller hinanden hvad I føler og mener. (Håber du forstod, for ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare hvad jeg mener.)
Det var hvad jeg havde at sige.. Håber du kunne bruge det til lidt.. Held og lykke med det :)

Ja, det er hamrende personligt, den største smerte i mit liv. Det største tab, og den største erfaring. Den handler omtilgivelse, og egentlig ville jeg gerne skrive under anonym, men det er faktisk imod mine principper i en seriøs debat, sååååeeeh
Min elskede, DEN ENESTE ENE, gik i seng med min bedste veninde. Vi havde kommet sammen i 5 år på det tidspunkt da det skete. Et år efter fortalte han mig det, men jeg vidste det jo, sådan noget kan man mærke. Den dag han brød sammen og fortalte mig det, var det over telefonen! Da han hørte og mærkede hvor ondt det gjorde på mig, tog han cyklen og cyklede 30 km for at falde for mine fødder og sige, at jeg måtte gøre med ham hvad jeg ville.
Jeg havde ikke en skid lyst til at gøre noget som helst med ham. Tilliden var helt brudt ned, men jeg elskede ham så meget...jeg var stædig, overbeviste mig selv om, at hvis det var kærlighed, så kunne det bære alting, så jeg tilgav ham, og vi fortsatte vores forhold.
Tilliden kom faktisk aldrig rigtigt igen. 7 år efter gik vi fra hinanden.
Jeg lærte...at det ikke nytter at tilgive ud fra tanken, om at han har bedraget mig, og derfor skal jeg vise ham storhed og nåde, og lukke ham ind i varmen igen. For det handler kun om min egen sårethed, handlede ikke om at jeg godtog at han fortrød så bitterligt. Jeg syntes han havde godt af at stege i sit eget fedt...men det var det mest forkerte jeg har gjort i mit liv.
Hvis jeg virkelig HAVDE tilgivet ham, så havde jeg troet på at det var rigtigt, hvad han sagde...det var ikke kærlighed, han følte for hende, det var KUN sex. Jeg kunne ikke forstå det, for sådan havde jeg det bestemt ikke, jeg kunne kun have sex med en, jeg elskede. Men fordi jeg havde det på den måde, var det jo ikke givet, at det var mere rigtigt end hans måde, som var anderledes end min. Jeg skulle have accepteret og godtaget 100%, at når han sagde det var sådan, så var det sådan. Før er det ikke tilgivelse.
Det er først nu, hvor alting er fortid, at jeg kan forstå, at det mig, der var gal på den.

... og jeg ved at I som synes jeg bør pakke min bøllehat og værdighed sammen og forlade ham mener det godt, men jeg har nu engang besluttet mig for at blive og at få det til at fungere. Så jeg kan desværre ikke bruge jeres svar til noget, men tak alligevel :)
Lige en tanke: tæller det slet ikke at manden trods alt var ærlig og fortalte mig om det med det samme? Det er grunden til at jeg har besluttet mig for at give ham endnu en chance. For jeg ville bestemt have smuttet med det samme hvis jeg selv havde fundet ud af det ved en tilfældighed!

Selvfølgelig skal han ikke ud, som nogen skriver.
Det virker som om i har et sundt forhold, vær at bygge på. Du kan jo se det samme, derfor tilgiver du og forhåbentlig gør han det ikke igen. Af skade bliver man klog. Men som jeg ynder at sige, intet forhold uden utroskab, blot et spørgsmål om tid.
Det gør ondt, så smertelig psykisk ondt. Han har svigtet, ikke bare dig, men også sig selv. Det handler også om at være tro mod sig selv.
Det du/i gennemlever er en form for tab og tab, at miste tager tid. En tillid skal bygges op igen.
Handler i bund og grund om at turde stole på igen og ikke at bruge denne episode mod hinanden, men lære af det. En af livets mange erfaringslege.
Men tro mig, det bliver godt igen. Giv det lidt tid, ikke for længe, da det er opslidende. Men hav retten til at være sur, såret i en lille tid og derefter må du lægge det bag dig.
Det gør forholdet stærkere at overleve en krise.
Håber i kommer igennem det. Alle kan lave fejl. Tro på ham.
Det du ikke dør af, bliver du stærkere af!

Det er alfa omega...manden har gjort en ganske, ganske alvorlig brøler, han gør hvad der er ham muligt for at gøre det godt igen. Og det er kun at bygge op. Ikke tvære rundt i noget man sammen har beslutte at lægge det bag sig, ikke bære nag...fandme det allevigtigste. Det kunne ske for dig...måske ikke endnu, men du lever forhåbentlig mange år endnu. Det er bare så vigtigt ikke at sætte barierrer op.
Mit evige motto: "Man skal bygge broer ikke mure"...men den holder fandme
Jeg er sørme ked af at du har fået så mange "smid ham ud svar", men det gør dig vel også lidt stærkere i din beslutning håber jeg.
Good luck

...tak for jeres supergode råd, det trøster og luner lidt midt i at dette🙂indrømmet, det tog lidt modet fra mig at se de første to svar!!
Jeg er godt klar over at hvis det skal fungere igen er jeg lige så ansvarlig for at "opføre mig ordentligt" som han er, dvs ikke bruge dette imod ham i fremtiden (eller nu, for den sags skyld).
En ting som jeg kan se fra andre indlæg i debatten er, at folk har haft utroligt svært ved at komme over al den løgn som følger med de fleste tilfælde af utroskab, og jeg trøster mig lidt med, at DET slipper jeg da i det mindste for!
I øvrigt er vi gode til at snakke om alle de følelser som vi har omkring det der er sket. Jeg har fortalt ham, at han biver nødt til at være den stærke lige nu, fordi jeg føler mig utroligt ustabil og mit humør svinger en hel del. Det har han taget til sig, og han er utroligt god til at håndtere mine udsving og gør alt hvad han kan for at jeg skal føle mig elsket og værdsat hele tiden.
Jeg er optimistisk!

Hej Chistine
Jo, jeg har været i dine sko. Og jeg er lykkeligt sammen med stodderen endnu. Vi skal faktisk giftes om en måned - og det var kun fordi jeg læste dit brev at jeg kom til at tænke på det. Det er to år siden nu - og jeg skænker det aldrig en tanke. Det skete i en brandert, hvor han opdagede, hvad han havde gang i - og flygtede derfra...Han fortalte mig det efter at have ligget i sengen i to dage....Han var knust og det var jeg også. Men han elskede og respekterede mig for meget til at han ville kunne lyve for mig - og byde mig sådan en sjuft, som han havde været. Han kendte min holdning til den slags - som er UDDDDDDDDDD NU! Så han var meget, meget ulykkelig og sikker på at han havde ødelagt det smukkeste han nogensinde havde kendt....(idiot - ja det var han)
Da han havde pakket sine ting stod jeg der - kold, vred og kunne ikke bære tanken om at skulle gå igennem alt det - uden at han skulle se det. Og jeg elskede ham jo ikke mindre af den grund. Kærlighed dør ikke på et splitsekund.
Så jeg smadrede hele hytten, råbte og skreg, at hvis jeg skulle pines på den måde, så havde han bare at blive her - og pines med mig. Jeg anede hverken ud eller ind - og krævede at hvis jeg overhovedet skulle overveje vores forhold en gang til, så var det ultimative krav, at jeg fik lov til at stille alle de ubehagelige spørgsmål, der faldt mig ind. Fik lov til at snage i detaljer, som nok var pinagtige for os begge, men nødvendige, hvis jeg skulle kunne lægge et låg på senere hen. Han indvilligede i det hele. Og der gik ca. 3 mdr. hvor jeg spurgte, skældte ud, græd, og skabte mig, hvergang smerten ramte mig. INgen tvivl om at det har været lige så smertefuldt for ham - at blive konfronteret med sit eget monster på alle tænkelige tidspunkter. Men ikke en gang blev han irriteret på mig, vendte sig væk, hævede stemmen eller noget. Han gav mig de svar, jeg krævede....og udholdt hele torturen sammen med mig - og jeg tror det er en af grundene til, at vi har et super forhold i dag. Vi gennemgik det sammen - og jeg er ikke i tvivl om at han ALDRIG gør det igen...han fik et chock over sig selv og alkoholens effekt....og han tog det som den mand, han er.....derfor elsker jeg ham og tror på ham.
Jeg håber du kan bruge noget af alt det her....inderst inde er det jo din beslutning...

Jo selvfølgelig tæller det at han fortalte dig det i stedet for at du skulle finde ud af det selv.. Det var også grunden til at jeg valgte at få forholdet med min kæreste til at fungere efter hans lille sidespring.. Jeg synes bestemt ikke du skal gå fra ham..

Jeg har for ikke længe siden været igennem det samme - og det kan ikke beskrives hvor ondt det gør, at vide den man elsker har delt noget man betragter som en speciel ting i forholdet med en anden.
Du skal beslutte hvor meget du vil vide om det der er sket, og holde fast i dette. Beslut dig for om du vil "bruge" det imod ham - hvilket er enormt svært ikke at gøre når man er ked af det. Jeg mener at slynge bemærkninger ud om at han er dit og dat. Sidst men ikke mindst, skal i tale sammen - der er en årsag til at man gør sådan noget. Er der mangler i jeres forhold.... vores forhold er efter lange samtaler og mange tårer blevet dybere og vi er mere opmærksomme på hinanden på den gode måde....
Held og lykke....

en selvundertrykkende indstilling, kvinder har,

Dejlig nem holdning du har. Så behøver man ikke tænke over alle de små aspekter i et forhold....
Dyb kærlighed og tilgivelse er alligevel noget opreklameret fis...NOT!

Holde hånden over....hmmm hvad mener du mon?
Jeg mener det er stort, når mennesker er i stand til at tilgive.
Vi har mange skilsmisser i Danmark, fordi vi ikke gider kæmpe for et forhold. Det er for nemt at stikke halen mellem benene og løbe sin vej.
Sådan er jeg ikke, jeg er den fødte vinder og en lille utroskab skal ikke få mig ned med nakken.

Sådan er jeg ikke, jeg er den fødte vinder og en lille utroskab skal ikke få mig ned med nakken.
utroskab SKAL ikke tolereres, din gås. Med den holdning er du nok allerede en taber, ellers blir du det hurtigt

Tror du selv på at det han siger og gjorde er et fejltrin.Gu er det ej.Han har da nydt det ligeså meget som den anden.Hvad vil du egentlig med den taber?
En gang utro.altid utro.Vågn dog op kvinde.Du bliver taber,hvis du vil fortsætte forholdet til din kærste.

Skal du tiltale mig gås så er det fru. gås, tak!
Og jeg ligger gerne i med din mand, kys kys!

Han gør det igen.
Han har det ikke i sig at tilhøre kun En.

Pas nu på at du ikke ser det som en lettere løsning, for at undgå brudet.
Brudet er allerede sket, Jeres forhold var allerede dødt og borte - ellers kunne det ikke ske.
Hvis du mand/kæreste elskede og respekterede dig, var det aldrig sket. Alt andet er bortforklaringer.
... Eller synes du ikke at du fortjener bedre?
Det handler ikke om hævn, men om tillid og respekt.
Især selvrespekt, hvordan kan du lade andre behandle dig sådan? hvor mange gange skal det ske før du indser det?
Please, lad være med at være for voksen og fornuftig. Forestil dig billedet for dig selv, du er i Frankrig, han "hygger" sig med en anden.
Se dig selv sidde i Frankrig, med de tanker - hvad føler du så - lyt til det.
Der findes masser af Rigtige Mænd derude man kan stole på, find en af dem.
mvh
Far til 4

123

"Vinder"?
ja - jubii - han vil heller "duske" naboen, tilykke. Fr. Gås.
Hvor er DIN selvrespekt?
Tal om selvbedrag.
Hvad er der at bevare efter det, når det først er kommet dertil - er alt galt, og det har været det længe. I et sundt og velfungerende forhold vil det aldrig ske, de der tror modsat ender med at fortryde.

Jeg har læst dit indlæg, og også de til nu indkomne "gode råd".
Jeg har selv været gennem situationen med utroskab (Hvis man kan kalde det for det) mere end 1 gang, dog i forskellige sammenhænge.
Jeg har efterhånden også både modtaget og hørt mange råd fra andre om dette.
Men er der noget som jeg hader og ikke kan klare at modtage mere er det rådet - rejs dog fra idioten....og hvis du ikke gør det er du et lallende vrag der ikke har selvværd, selvtillid og selvrespekt i orden..!!!!!
Sådan er det nu bare ikke altid lige det er. Og jeg er IKKE et lallende vrag der er dørmåtte for min samlever...selv om han har været forbi en anden kvinde (eller mand) undervejs i vores forhold.
Nej der er kun en vej at gå...tal med manden - find ud af hvorfor det skete, og om der er nogle behov og lyster, som i har glemt at vedligeholde eller tale om. For i mange forhold glemmer vi at holde sexgryden i kog og tror at alt er vel, blot fordi vi hygger os et par gange om ugen.
Vi er desværre opdraget til kun at anse sex som noget der hænger uadskilleligt sammen med kærlighed, det er bare ikke altid sådan det virker..Det er en temmelig kraftig selvstændig drift, som vi nogle gange kan holde i snor, men som andre gange prøver at holde os i snor. Og en gang i mellem, ja så knækker snoren for os. (Og det kan ske for selv dem der råber allerhøjest om evig troskab og "skrid endelig fra fjolset")
Hvis du vil ham, og han vil dig...Så er der kun den lange vej gennem mange dybe samtaler om behov, ønsker, sex, kærlighed, jer to og det i vil sammen.
Tal om fortiden - på godt og ondt - både hvad du og hvad han er tilfreds/utilfreds med. Så skal den lægges til side som noget i har snakket om og er færdige med. Lad være med at hoppe på den der med at "lægge låg på" og ikke tale om fortiden, for den er der som en stor del af jer og kræver alligevel opmærksomhed...Tal om den åbent i stedet.
Tal om nutid, om det sted i livet er nu, om det der er godt og det der er mindre godt. Tal om det at i har nogle fælles erfaringer med hinanden og bekræft ved at sige og mene gang på gang at i vil det her parforhold. Og vigtigst hinanden - inklusive de gode og dårlige sider i har hver især.
Tal om fremtid, som er den fremtid som i skal bygge jeres forhold op til at kunne klare sig igennem, i en atmosfære af åbenhed og ærlighed om hvem i er og hvad i vil - både sammen og hver for sig. Om i så er nok så monogame, eller en af jer eller begge har brug for mere end det et forhold til én kan give..Det er jeres sag som par og det tilkommer ikke andre at blande sig i. Så længe i er enige om at det er sådan det er. Få lavet jeres EGNE spilleregler ud fra det i finder ud af om hinanden, og brug dem fremover. Aftal også hvad i kan gøre for at ændre disse spilleregler , hvis de ender som en spændetrøje for jer begge eller en af jer.
JEg hpber inderligt at i finder vejen, for jeg kan se på dine svar at du IKKE er et lallende vrag der er dørmåtte for din klreste, mener en bevidst vælgende kvinde, der kan tage beslutninger.
Vejen er der, også til at blive et stærkt og stabilt par igen - især hvis viljen også er ti stede..
E_F_K

... for jeg har nemlig selv været der med en tidigere kæreste. Det skete selvom jeg elskede ham meget højt, og selvom jeg virkelig ikke havde nogen intentioner om at forlade ham. Bagefter gik jeg til bekendelse fordi jeg havde fandens dårlig samvittighed. Han var i chok og utroligt ked af det, og det tog os flere måneder at "reparere" vores forhold, men det lykkedes og vi var sammen i et godt og dejligt og kærligt forhold 2 år derefter (og gik i øvrigt fra hinanden af helt andre grunde).
Det er 6 år siden nu, og jeg har ikke gjort det siden (eller før, for den sags skyld!) og har absolut aldrig tænkt mig at gøre det igen. Jeg lærte noget af den oplevelse - at det ikke er det værd, at man har svært ved at se sig selv i øjnene bagefter og at den smerte (skyld, skam, selvlede) man påfører sig selv er næsten lige så slemt som det man gør ved sin partner. Jeg skulle kysse en helvedes masse røv i tiden derefter for at få min kæreste til at føle sig tryg og elsket igen, og det er nok det værste spild af tid jeg nogensinde har været udsat for - for hvis jeg ikke havde dummet mig kunne vi jo have brugt al den tid til at være glade og lykkelige sammen istedet.
Så jeg besluttede mig dengang for, at det var første, sidste og eneste gang jeg nogensinde ville gøre den slags. Nu er jeg så selv i situationen (tak Nemesis!) som den sårede part, og selvom det gør sindssygt ondt lige nu er jeg, pga mine tidligere erfaringer, stadig optimistisk og mener ikke at et enkelt sidespring er statistisk signifikant for at dømme nogen til en evig "karriere" som sidespringer.
"En gang utro, altid utro", vorherre bevares for en gang fis! Jeg er faktisk selv det allerbedste eksempel på det modsatte, som jeg kan komme i tanker om. Tro mig, jeg vil ALDRIG gøre det igen! Og gad vide om jeg ville have en lige så stor forståelse for hvor vigtigt det er at holde sig på måtten, eller hvor stor skade det kan gøre på et forhold, hvis jeg ikke netop selv havde været det igennem, oplevet det på egen krop og lidt sammen med min kæreste dengang...? Mon ikke jeg ville have haft enormt svært ved at tilgive min nuværende kæreste hvad han har gjort, hvis ikke det var fordi jeg ud fra egne erfaringer ved, at der er himmelvid forskel på sex og kærlighed, og at de to ting absolut ikke altid hænger sammen?
Anyway, jeg skrev mit indlæg fordi jeg er frustreret og fordi jeg er interesseret i at høre om andres erfaringer, netop fordi jeg aldrig selv har prøvet situationen fra den side jeg befinder mig i nu. Jeg havde da ved gud ikke regnet med, at skulle stemples som en svag kvinde uden selvværd eller en dørmåtte og hvad har vi... for det er jeg bestemt ikke! Jeg er blot en kvinde som er elsket af, og elsker, min mand højt nok til at tro på, at vi SAMMEN kan klare alt hvad livet kaster i hovedet på os, så længe vi bliver ved med at være ærlige og åbne overfor hinanden.
Ja, gu har han da været en røv og gu er jeg da sur på ham! Men jeg synes bare ikke at det er nok til at smide vores forhold overbords, og tror fudt og fast på at vi nok skal komme igennem skærene og ud på den anden side igen.
Tusind tak til jer allesammen for jeres svar, både de konstruktive og de af jer som gav mig på puklen... keep them coming!
:) Christine

Du er vist en meget lille mand!
Min selvrespekt fejler ikke det mindste. Ved egentlig ikke hvorfor jeg gider svare dig, måske syntes jeg at det er synd for dig?
Hvor kommer selvbedrag ind i billedet? Og hvorfor er alt galt, du taler vist ud fra dit eget forhold. Men ikke alle forhold er som dit.
Måske du skulle skifte briller, tingene er ikke altid sort, hvid. I din lille verden er der ikke råd til fejltrin, godt jeg ikke har et liv og en mand som dig.

Vi er nok ikke helt enige, men husk - jeg luftede mine meninger, hvilket jeg mener er sundt - ikke kun for mig, men også for det kære menneske der startede tråden.
Der er flere sider af en sag, og jeg - modsat flere andre, ønsker ikke blot at behage, men siger hvad jeg mener. Jeg er her ikke for at vinde en popularitets konkurence.
Hvis det er ok at følge sine impulser, hvad så med de mænd der i et øjebliks "retfærdighed" øger vold med sin familie/hustru, skal de også bare tilgives?
Det gentager sig jo også.!
Forbrydere der har personlige problemer og begår vold/anden kriminalitet, skal deres ofre også blot tilgive og så komme videre?
Det skal undgåes for enhver pris.
Jeg har heller ingen sympati for spritbilister, de skal bare holde sig væk fra vejene.
Må lykken tilsmile dig.

.. min pige, Frygt ej.
Herfra er jeg sandelig også glad for det, det er jo næsten hele tre ting.
Dont worry - be happy.

Puha. Dit indlæg sendte mig lige 2 år tilbage i tiden. Til dengang, hvor jeg stod i en ligende situation.
Hvor gør det dog ondt.
Jeg kan hurtigt tilslutte mig mange andre herinde og sige, at utroskab er nederdrægtigt ondt og utilgiveligt. - Og dog tilgav jeg også.
Hvis du kan mærke med dig selv, at du ikke kan leve uden ham, så skal du lytte til dit hjerte.
Men selv om man tilgiver - med hjertet - så er tiden derefter forbandet svær.
Tilliden er brudt og der skal arbejdes hårdt på at få den genoprettet. Hvilket tager lang tid.
Du skal selfølgelig stole på hans ord om, at han aldrig gør det igen. For når man tilgiver, så bliver man også nødt til at stole.
Hvad I helt præcist skal gøre, er svært at svare på.
Men ærlighed - ærlighed frem for alt. For hvis man opdager at man bliver løjet for, for bliver helingsprocessen endnu sværere.
I mit tilfæde skete der desværre det, at jeg aldrig fik raset ud. hverken råbt eller grædt.Det kom først mget senere, og dér var det ikke længere legalt. Dér kunne han slet ikke forstå hvorfor jeg "gravede op i fortiden".
Men jeg VILLE glemme. Glemme og fortrænge. Jeg ville, død og pine, være lykkelig.
Så det har givet os nogle problemer hen ad vejen. Han troede jeg havde glemt - og følte sig derfor dårligt behandlet, da jeg endelig fik afløb.
Du skal have lov til at græde. Du skal have lov til at råbe. Du skal rase ud og du skal have lov til at stille spørgsmål - også selv om de er ubehagelige for ham.
Du skal ud med det nu - og ikke vente over et år.
Man kan godt komme videre sammen, efter utroskab.
Min kæreste og jeg har det godt. Vi elsker hinanden og glemmer ikke at vise det. Ingen tvivl om, at han fortryder hvad han gjorde.
Men en del af mig græder endnu. Både over hvad han gjorde, men også over hvad det gjorde ved mig.
Jeg har mærket hvordan jalousien har sneget sig mere og mere ind på mig. Usikkerheden - frygten.
Dog fortryder jeg ikke at jeg tilgav. For jeg elsker virkelig.
Men det er hårdt. Og selv om man tilgiver, så betyder det ikke, at man glemmer. Så det gælder om at finde en måde at arbejde med det på, så det ikke kommer til at hænge som en sort sky over forholdet.
Kort sagt. Hvis man vælger at tilgive, så må man også vælge at leve med det.

Jeg ved ikke helt hvad der får dig til at ryge på den galej med at omtale pædofili og voldtægt. Dette er kriminelle handlinger, og har intet med selve indlægget her eller min besvarelse af samme at gøre.
Jeg vil ikke acceptere at skulle fyldes i munden at jeg går ind for dette. Dette må enhver med respekt for sig selv og andre nødvendigvis tage skarp afstand fra, da det er misbrug af mennesker der ikke selv kan forsvare sig i situationen.
Dertil skal siges at der er STOR forskel på de almindelige drifter og behov vi alle har, og så den generalisering du her trækker til ukontrollerede grænsende til sygelige drifter og behov som enkelte individer har. Det er ikke for sjov at voldtægtsmænd og pædofile får behandlingsdomme. Det er fordi de af forskellige årsager ikke er helt som de fleste i deres hovede, og derfor iiek ahr den nødvendige respekt for hvad der er rigtigt og forkert. Det samme gælder i øvrigt psykopater, som du underligt nok ikke hev med ind i samme runde.
Jeg må også påpege at jeg taler netop om samtalen til at fremme forståelsen mellem et par.
Samt at vi gennem ordentlige aftaler med hinanden, der er truffet på fælles forståelse, kan opnå stærkere parforhold end gennem blot at accceptere de "uskrevne" normer og regler som vi bliver pålagt af mennesker der ikke vil respektere at andre lever anderledes og på et andet regelsæt end de selv gør.
Så længe vi overholder de retslige regler der er i samfundet og ikke begår kriminelle handlinger så har vi retten til at leve eget liv som vi selv vil, i gensidig forståelse og på baggrund af aftaler med dem vi holder af og er sammen med.
Respekt er for mig en gensidig størrelse, noget som jeg er nødt til at vise mennesker med en anden holdning end min, fordi jeg ellers ikke kan forvente og forlange det fra dem.
Herunder gælder også respekten for at andre kan tro og mene som de vil....så længe de blot ikke forventer og forlanger at JEG skal tro og mene det samme, fordi andet i deeres øjne er helt forkert.
Dertil kommer at livet består af en lang række valg, nogle er sværere end andre, og nogle gange må jeg se ordentligt på mig selv som person og individ, samt virkelig se på de handlinger jeg begår, for at kunne gøre det rette valg for mig og dermed også for de mennesker jeg er omgivet af.
Et af de valg jeg har gjort er at sige nej tak når jeg mener jeg bliver lagt noget i munden som jeg IKKE har sagt eller ment.
En kvinde der lever sammen med en dejlig mand fordi det er det de begge vil - ikke fordi andre siger de skal eller ikke skal.
E_F_K

Applaus

Driver værket
Thumbs up
Good Luck

Jeg mener selv jeg har (for) god erfaring med utroskab (fra alle sider), og jeg er ikke et sekund i tvivl om at hvis det er sket en gang....Så kan det ske igen...Og så er der en go' chance for at det sker igen...Du virker overbevist, men du må tænke på, at alt det her falder i baggrunden hen af vejen, og så vil din kæreste ikke rende rundt og tænke på hvor meget smerte han påførte dig. Men måske vil han huske at han da er sluppet af sted med det en gang, så hvorfor ikke to...
Fair nok hvis du tænker at det er dig der kender ham og så videre, men jeg vil alligevel håbe du lige tænker over det igen. Bare lad være med at rend rund i fast overbevisning om at han nu er guds bedste barn!

Hej Christine
Denne tråd er blevet ganske lang og jeg har ikke tid til at læse den hele nu, men vil godt lige give et lille råd med på vejen, så jeg håber du vil tilgive hvis det er blevet sagt før.
Han har åbenbart fortrudt og vil gerne have at alt skal gøres godt igen. Derfor er han nødt til at gøre alt hvad du har brug for, for at komme til at stole på ham igen. Og hvad er det så? Hvis det var mig, ville jeg have ham til at fortælle, hvor han er og med hvem, lade mig se evt sms'er hvis jeg blev mistroisk, lade mig ringe til ham når jeg har lyst bare lige for at tjekke. Kort sagt alle kortene på bordet indtil du igen tør stole på ham og føler at han ikke er steder han ikke burde være og laver ting han ikke skal. Det lyder måske som overvågning og måske er dette ikke hvad du har brug for, men dette er jo også kun min mening.
Håber det lykkes for jer.

Hej Christine.
Hvorfor gjorde han det ???
Jeg var min kæreste (nu ex) utro... Hvorfor ??
Da vi startede med at komme sammen 2 år forinden var der masser af liv og lyst i hende. Så begyndte det at kører ned ad bakke, sex var noget vi kun gjorde derhjemme under dynen og det blev rent ud sagt kedligt. Det var faktisk kun når hun var fuld hends "gamle" vilde lyst kom tilbage. Hvad så med hverdagen spørger du sikkert... fint vi holdt af hinanden gik lange ture og nød hinandens selvskab sad tit i sofaen og hygge os sammen op ad hinanden.
Med andre ord vi elskede hinanden men der var lukket for det varme vand, hun viste ikke hvorfor hun havde bare ikke lyst.
Det endte med at jeg sagde fint, jeg kan ikke leve uden sex og jeg vil ikke "snyde" mig til det ude i byen, jeg pakkede de få ting jeg gerne ville gemme på. Alle møber og andet indbo ville hun gerne have så det fik hun og jeg har genoptaget min drøm om at komme jorden rundt.
Hale

Hej Cristine
Jeg havde en ven hjemme hos mig. Vi var enige om at være monogame.
I det øjeblik, jeg fik at vide, at han havde været sammen med en anden, gav jeg ham et spark i den nederste del af ryggradden, så han røg ud af døren og smed hans tøj ud af vinduet- ingen forklaringer ingen skænderi - bare ud.Han fik alt det sex, han ønskede, men gik andre veje bag min ryg
Det er en ydmygelse for partneren, og een gang utro -altid utro.Stol på det.
det er mit bud på, hvad du skal gøre

hvor er du stærk og rigtig.
Utro mænd - NAK DEM!

Det slår mig, at der altid er tale om "et fejltrin", når og hvis man har været utro.
I øjeblikket hvor det sker, tror jeg ikke, at der er tale om et fejltrin, så var det aldrig sket, og så synes jeg ærlig talt, at det er synd for den pågældende pige, som han har været utro med, for det har helt sikkert ikke været hendes opfattelse af situationen, "at hun var et fejltrin".
Se det i øjnene, og tag derefter stilling til, om du kan leve med det, det har været en god oplevelse for ham, ellers havde han ikke gjort det, uanset hvad han siger.

jer der skrive rhun skal forlade ham, i har aldrig elsket en særligt højt. man kan tilgive og ja det er hårdt, men kæmp for kærligheden. skal man også droppe en der er alkoholiker men er kommet ud af det og har været ædro i flere år? skal man gå af frygt for at personen falder i igen. eller en der for kræft, skal man også opgive kærligheden fordi chancen er der for at personen for det igen og er død om 10 år? men skal tænke på at man elsker personen og de fleste lærer af det.
jeg er selv eet af de forhold, og det er nu over et halv år siden han var utro, endda ham der ikke ville mere fordi han havde såret mig så meget, skal siges han er meget stædig og holdt fast i den beslutning i en lille uge, vi savnede hinanden utroligt meget og vi er begge så glade for hinanden i dag. jeg er glad for vi fandt sammen igen. jeg er af den type der vil kæmpe for tingene, men nu er jeg også en dårlig taber og har lært at kæmpe for det jeg vil. burde alle sku...

En gang utro, altid utro.
Min kæreste har selv været mig utro, en måned efter vi startede vores forhold! Vi har nu kommet sammen i 2 år men jeg kommer ALDRIg til at stole på ham igen, og det ved han.