Tillid til mænd.........?

Hej derude.
Jeg er lidt i tvivl om dette er det rigtige sted, men da alt hvad jeg har med at gøre har tilknytning til min datter, er det nok ikke helt malplaceret.
Jeg har gennem de sidste 5-6 år været ude for lidt af hvert og jeg må sige at bortset fra nogle få undtagelser, er jeg ikke stødt på mænd der ligefrem har gavnet min krakellerede respekt for det modsatte køn, efter jeg flyttede fra min eksmand/psykopat og alkoholiker!
Idag slår dog alt hvad jeg hidtil har været udefor. Jeg skal bare af med denne oplevelse, så jeg beder jer udvise en anelse forståelse.
Jeg har længe ligget i dialog og samarbejdet med kommunen i forbindelse med min datter. Idag fik vi så hjemmebesøg af en NY sagsbehandler. Denne begynder, til vores overaskelse at spørge ind til min datters sidste og fatale samvær med sin far, til hun blev så forvirret og ked af det at det fremkaldte tårer.
Så greb jeg ind og spurgte hvad det skulle til for?
Det viser sig at min eksmand, fordi han nu ikke længere har mulighed for samvær med vores datter, hvilket hun selv har frabedt sig i statsforvaltningen, ligger og ringer til kommunen om den ene og den anden bekymring for vores datter!
Sidst havde han ringet og sagt at jeg var fyrret fra mit arbejde og at jeg drikker, hvorfor han var bekymret for vores datter!
Sagsbehandleren kunne dog afvise den bekymring og ville ikke handle på det, så det var ikke derfor han var på besøg hos os idag.
Beskyldningerne er bestemt ikke noget nyt så det fik mig ikke op af stolen. Ikke desto mindre gik det op for mig, at det eneste sted han kunne have oplysningen om at jeg var holdt op på mit tidligere arbejde, fra min tidligere arbejdsgiver eller fra min datters tidligere klasselærer. Sidstnævnte har jo tavshedspligt, så hun kan udelukkes.
Min eksarbejdsgiver derimod, er et meget godt bud! Den eneste kontakt eller mulighed for kontakt han havde tilbage, var min arbejdsplads og det står tydeligt for mig, at han har opsøgt den for at aflevere et brev eller noget andet til hans datter. Her har han så fået at vide at jeg ikke længere arbejder der.
Hvordan ordene er faldet og hvad der er sket, ved jeg jo ikke, men jeg ved at jeg ragede uklar med min arbejdsplads grundet noget provision, som han forsøgte at snyde mig for. Det faglige Hus, har dog hjulpet mig desangående. Det har åbenbart været nok til at tænde min eksarbejdsgiver af og ikke holde sig tilbage med oplysninger, som min eksmand så flittigt har taget i brug overfor kommunen.
Min tidligere arbejdsgiver var udemærket klar over hvilket forhold jeg havde til min eksmand og at vores lille pige ikke ønskede samvær. Men har altså absolut skulle oplyse manden om at de havde fyrret mig! (Lad nu være med at overfalde mig, da det hører under en anden debat og jeg havde mine gode grunde til ønske denne fyring. Jeg fik et supergodt arbejde umiddelbart efter jeg holdt op der, med god fast løn og kolleger der kan tale om meget andet end det der foregår under bæltestedet og ikke mindst en super dygtig ledelse!)
Alligevel, synes jeg det er umådeligt tarveligt af min eksarbejdsgiver og jeg frygter at han også har afsløret vores adresse.
Det korte af det lange er, at jeg har mistet den sidste rest af respekt for mænd. Også min sagsbehandler, der da gud ske lov rejser udenlands nu. Hvorfor oplyser han ikke om hans bevæggrunde førend han begynder at rode op i nogle ting, som havde bedst af at blive liggende? Han er for F.......! ikke uddannet psykolog, ligesom det ikke var hans opgave at finde ud af hvad hun synes om ikke at se sin far, hvilket han da også fandt ud af.
Nå Solfolk! Det var noget af en mundfuld, og jeg der bare ønsker at leve i fred og ro og give min datter tryghed!
Tak fordi i lægger øjne og ører til mine udgydelser og husk at jeg ikke skærer alle mænd over en kam, men blot har været Pokkers uheldig de seneste rigtig mange år.
Så kløerne og tænderne er fremme
Brøl fra Løvemor

Jeg synes, at det er lidt trist for dig, men jeg ved faktisk ikke lige hvad det er du ønsker at debattere...
Men du kan evt. konfrontere din tidl. arbejdsgiver med din mistanke, sende et hold rockere ud til eksmanden, anklage kommunen for unødig snagen eller... hvor skal vi starte?
Generel skuffelse over mænd/mennesker i al almindelighed bør bearbejdes inden det udvikler sig til kronisk mistro over hele menneskeheden.

Det er svært at vurdere, om sagsbehandlerens spørgsmål til din datter var relevante eller ej, når vi ikke ved, hvad det konkret er, du er i dialog med kommunen om - vedrørende din datter. Jeg tror nu afgjort, at du kunne have oplevet det samme med en kvindelig sagsbehandler, og derfor virker det unfair på mig, at du gør oplevelsen til noget, der specifikt har med mænd at gøre. Hvis din dialog med kommunen omhandler din datters trivsel, så forstår jeg godt, at sagsbehandleren spørger hende til bruddet med hendes far - det er immervæk et relevant forhold i din datters liv, at hun ikke ser sin far, og lige så vel, som sagsbehandleren spørger - og skal spørge - ind til, om du har et alkoholmisbrug, og hvordan din arbejdsmæssige situation ser ud, lige så vel skal han vel afklare, om det er dit eller pigens eget ønske ikke at se sin far.
M.h.t. din eksarbejdsgiver - er det helt udelukket, at din eksmand kan have hørt noget sladder et helt tredje sted? Fælles bekendte el. lignende? Der er vel også den mulighed, at han bare kan have opdigtet det om fyringen - og tilfældigvis ramt plet - ligesom han har opdigtet dit alkoholmisbrug?
Der er masser af kvinder, hvis opførsel og væsen, jeg tager afstand fra, og jeg ville nødigt se hele kvindekønnet, inklusive mig selv, negativt dømt ud fra de værste eksempler.

mig bare at jeg ikke kan være i fred fordi håbløse mænd altid skal blande sig og rive op i min sindsro. Og som jeg nævnte i mit indlæg, skulle jeg have lov til at få luft i dette forum.
Jeg er ikke til hævn, min eksmand er håbløs og har ingen respekt for tæv eller noget som helst overhovedet.
Min arbejdsgiver tænker kun på penge, det er det eneste sprog han forstår og ved nærmere eftertanke, tror jeg ikke han har afsløret andet end at jeg har skiftet arbejde, hvorpå min eksmand har resoneret at det så selvfølgelig er fordi jeg drikker og derfor er blevet fyret!
Kommunen er pågående og gør egentlig bare deres job og så længe jeg ikke giver anledning til at man skal bekymre sig ekstra for min datter, så lader de os vel i fred.
Jeg har stadig lov til at blive vred over at man sidder og udspørger mit barn om tidligere forhold/samvær med min eksmand, uden først at orientere mig om hensigten!
Nå det er vel ovre og det har da afstedkommet at jeg får en aftale med min psykolog, så alt hvad du sætter en finger på er sådan set rigtigt!
Tak fra
Løvemor

det påpeger jeg også udtrykkeligt.
vedrørende min arbejdssituation, har jeg selv været åben og ærlig overfor kommunen og sagt hvordan landet lå. Jeg fik en depression grundet mine arbejdsforhold i vinters. meldte mig syg og søgte straks nyt arbejde, som jeg fik hurtigere end jeg havde forventet. Så det var simpelthen nødvendigt med det brud.
Og du har helt ret i, at det er min eksmand der har opdigtet den pågældende situation. Ham om det. Men nej, vi har ingen fælles venner. Jeg fandt ud af at lave et clean cut et stykke tid efter skilsmissen.
Jeg mener stadig ikke at sagsbehandleren havde nogen grund til, uden først at orientere mig om bevæggrunden til hans meget nærgående, nærmest inkvisitoriske spørgsmål til min datter, at spørge ind til noget, som hun har lagt på hylden.
Min indstilling til min datters beslutning om ikke at se sin far er, at jeg støtter hende, men samtidig forhindrer jeg hende ikke i at ringe eller skrive hvis hun skulle få lyst til det.
Når alt dette er sagt, så er den sagsbehandler OK, og var faktisk en jeg fik, da jeg ikke havde tillid til den tidligere. En ung pige, som jeg kunne have været mor for og som ikke havde børn. Jeg tror hun var bange for mig. Men man skal vel også have respekt for løvemødre. :)
Tak for kommentaren og fortsat god dag
Løvemor

Løve, kan jeg godt kende.
Men bare omvendt.
Min datter gjorde det samme som du nu har oplevet.
Heldigvis fik faderen fuld myndighed over barnet, for jeg måtte da underrette myndighederne, at det hele var løgn, det syntes jeg absolut alle skulle gøre, selvom det er deres eget barn.
Min datter har da samvær m ed barnet trods alt.
Jeg syntes de M/K som lyver til myndighederne skal straffes.
Det har slet ikke noget med varnets tarv at gøre, begge forældrer skal da have rettigheder.
Vælg dog en far til jeres barn, som I er glad for.
Er gift med den samme mand i 46 år, og har da dejlige børn og børnebørn.
Jeg tror ikke nogen af jer er så uskyldige, at det er den anden, som får skylden for alt dårligt, kig jer selv efter.

Bare for en god ordens skyld: Jeg har ikke ønsket at sætte spørgsmålstegn ved forholdene omkring din opsigelse/fyring - det er jo bare positivt, at du hurtigt fandt noget nyt og bedre.
Uagtet, at jeg til tider har frådet over sagsbehandlere, når jeg i forbindelse med mit arbejde har været i kontakt med disse, så tror jeg, det kan være sin sag at finde balancen, når man både er systemets og familiens "advokat" - og at vurdere, hvad der skal "graves" i, og hvad der ikke skal.
M.h.t. de håbløse mænd - og jeg kan godt se, du selv er klar over det urimelige i at skære dem alle over en kam - kan du så ikke begynde at fokusere på noget andet end kønnet, når du møder tvivlsomme repræsentanter for mandekønnet? Fx notere dig, at du nu møder d. 14. geskæftige/irriterende/inkompetente etc. mørkhårede eller fregnede eller langhårede person - og derved finde en anden fællesnævner end kønnet? Det kunne jo også være, de allesammen havde et -sen-efternavn - ja, jeg skriver dette med et tvist af humor, men både for mændenes og din egen skyld ville det da være opløftende, hvis du ikke opgav troen på reelle og dejlige mænd. De findes! I massevis!

humoristiske svar. Jo du har naturligvis ret. Jeg møder da også masser af dejlige søde både han og hunkønsvæsener og levner mig selv plads til at se de spøjse og finurlige sider af alle. Det er faktisk morsomt.
I øvrigt var jeg en tur i byen, og stødte selvfølgelig ind i min sagsbehandler, vi hilste kort og venligt. Så der er ikke noget ondt nogen steder. Det er rigtigt, det må være svært at vide lige nøjagtigt hvor de bør sætte ind uden at træde nogen over tæerne!
Nå da jeg kom hjem med kurven fuld af nedsatte varer fra Irma, fortalte jeg min datter at jeg havde mødt sagsbehandleren og knivskarp som hun er, sagde hun; "Er han ikke lidt kedelig?"
Jo det må jeg jo så give hende ret i, han er for fed, ryger, har ingen børn og kommer fra Jylland!🙂Og så må det jo faktisk være interessant, hvad der gemmer sig bag min datters kønne ydre, hvordan en pige på bare 10 år, kan udtale sig med en sådan sikkerhed om hendes forhold eller mangel på samme til sin far!?
Guderne skal vide at jeg også undrer mig fra tid til anden!
Nok om det, jeg er glad for din tilbagemelding og tager det til efterretning!
Hilsen Løvemor

Tja, jeg er så lidt for fed, ryger, kommer fra og bor i Jylland - hvad siger det om mig? Kedelig, det er jeg sgu ikke.