Hej sol debat.
Ville lige høre om der er nogle her inde der har styr på regler for import af produkter uden fra EU.
Er told gældende for enkelte vare eller er det pr. Forsendelse.?
Er der forskel på at importere som privat eller som virksomhed?
Mvh. Christian
tilføjet af Perkins
Told og skat import
Du kan importere både som privat og som virksomhed.
Told betales efter varefortegnelsen hos toldvæsenet, der kan man se toldsatsen for alle varer.
Told betales pr. vare. Transport betales pr. forsendelse.
Vær opmærksom på at transporten ofte kan være dyrere end varen.
Brug altid speditører med "trace and track" systemer, så kan du hele tiden se hvor din vare befinder sig, f.eks. UPS, TNT eller lignende, postvæsenet kan IKKE anbefales.
Betal aldrig med bankoverførsel eller lignende, altid med kreditkort.
De fleste varer er iøvrigt toldfrie, men der kan være en afgift, det kan du få oplyst hos toldvæsenet, det er derfor der er noget der hedder en proformafaktura.
Der skal betales importmoms af alle varer plus den del af transportudgiften der ligger inden for Danmarks grænser.
Dette opkræves som regel af speditøren ved levering.
Der er ikke nogen større forskel på at importere som privat og som firma, udover nogle regnskabsmæssige forenklinger, såsom momsregistrering og direkte afregning hos toldvæsenet for både ind og udgående moms, o.s.v.
Du kan bare starte som privatimportør, og hvis det så viser sig varen kan sælges og det vokser til en forretning kan du altid registrere til den tid.
Det er helt ok, - hverken du eller toldvæsenet er interesseret i en masse registrering og unødigt papirarbejde hvis det aldrig kommer over bagatelgrænsen alligevel.
Men det er svært at vejlede dig med de få oplysninger du giver.