Troen på gud
Man behøver ikke skrive gud med stort...det betyder ikke noget, hvordan man staver det.
Gud har ikke et bestemt navn. Du kan bare kalde det for "opvaskemaskine"...det er ligegyldigt.
Gud er den universale kraft, der holder alt levende i live. Den kraft, der stråler ud gennem dine øjne og får dit hjerte til at banke af og for kærlighed. Det er den kraft, der får dig til at kæmpe for det, du tror på, og tilsidesætte hensynet til dig selv, fremfor hensynet til andre.
Gud står ikke og lytter ved døren, du kan sige lige, hvad du vil.
Gud tilhører ikke nogen.
Gud er ikke en "han".
Man SKAL ikke fremsige nogle særlige trylleformularer for at få gud i tale. Det er der nogen der gør. Det er ligeså ok, som når andre vælger tavshed, dans eller sang.
Gud "lytter" ikke. Har ikke ører.
Skelner ikke mellem mennesker.
Gud bor ikke i et land. (Tænk en gang over det...hvis sådan en gud valgte at flytte fra et land til et andet? )
Gud er en kraft, der er tilstede hele tiden, hvorsomhelst og for alle! Du kan lukke op og ned for den...Den er der uanset, om du tror på den eller ej. Den svigter dig aldrig.
Gud er uafhængig af mennesker. Mennesker er afhængige af gud.
Nogen har læst om forskellige fortolkninger af gud i nogle bøger. Det er deres sandhed. Det behøver ikke at være andres sandhed. Det er altsammen ok. Vi skal lade hinanden definere vores eget liv og sandhed. Det vi ønsker for os selv, skal vi give andre...frihed, rummelighed, anerkendelse
Vi behøver ikke nødvendigvis at kunne forstå andre...men i det mindste gøre et forsøg.
Gud dømmer ikke, det er kun mennesker der gør.
Mennesker glemmer konstant, at gud ikke er et menneske. Gud er det største i hele verden, og kan selvfølgelig ikke afgrænses af rammerne for menneskelig forståelse. Det er i sig selv at tro gud er et menneske.
....det var lige lidt tanker om, hvar jeg mener gud er og ikke er....kan ikke holde ud, at folk diskuterer detaljer om gud så de bliver uvenner over det. Det har aldrig været ideen med at få et sprog....Sproget er til at opnår forståelse...forhindre ufred...hvorfor så SKABE ufred...og så om KÆRLIGHED...sorry...don't get it.
Mennesker fortolker guds ord, og slår dem oven i hovedet, der ikke er enige!
Gud slår ikke nogen.
Hvem har hørt guds ord? De der har, ved hvad de taler om. De kan følge deres egen fortolkning, fortælle andre om det, og forvente at nogen får vil lytte. De kan ikke forvente at nogen vil følge dem. Hvis nogen følger dem, skal de være glade og taknemmelige, sålænge følgeskabet holder.
De der ikke har hørt guds ord, kan prøve at lytte til andre, der har. Blive ved at søge, til de finder det leder efter. Mennesker har friheden til at søge ligesålænge de finder det nødvendigt. Hvordan de søger, og om de når deres mål...det er deres privatsag.
Gud har ikke et bestemt navn. Du kan bare kalde det for "opvaskemaskine"...det er ligegyldigt.
Gud er den universale kraft, der holder alt levende i live. Den kraft, der stråler ud gennem dine øjne og får dit hjerte til at banke af og for kærlighed. Det er den kraft, der får dig til at kæmpe for det, du tror på, og tilsidesætte hensynet til dig selv, fremfor hensynet til andre.
Gud står ikke og lytter ved døren, du kan sige lige, hvad du vil.
Gud tilhører ikke nogen.
Gud er ikke en "han".
Man SKAL ikke fremsige nogle særlige trylleformularer for at få gud i tale. Det er der nogen der gør. Det er ligeså ok, som når andre vælger tavshed, dans eller sang.
Gud "lytter" ikke. Har ikke ører.
Skelner ikke mellem mennesker.
Gud bor ikke i et land. (Tænk en gang over det...hvis sådan en gud valgte at flytte fra et land til et andet? )
Gud er en kraft, der er tilstede hele tiden, hvorsomhelst og for alle! Du kan lukke op og ned for den...Den er der uanset, om du tror på den eller ej. Den svigter dig aldrig.
Gud er uafhængig af mennesker. Mennesker er afhængige af gud.
Nogen har læst om forskellige fortolkninger af gud i nogle bøger. Det er deres sandhed. Det behøver ikke at være andres sandhed. Det er altsammen ok. Vi skal lade hinanden definere vores eget liv og sandhed. Det vi ønsker for os selv, skal vi give andre...frihed, rummelighed, anerkendelse
Vi behøver ikke nødvendigvis at kunne forstå andre...men i det mindste gøre et forsøg.
Gud dømmer ikke, det er kun mennesker der gør.
Mennesker glemmer konstant, at gud ikke er et menneske. Gud er det største i hele verden, og kan selvfølgelig ikke afgrænses af rammerne for menneskelig forståelse. Det er i sig selv at tro gud er et menneske.
....det var lige lidt tanker om, hvar jeg mener gud er og ikke er....kan ikke holde ud, at folk diskuterer detaljer om gud så de bliver uvenner over det. Det har aldrig været ideen med at få et sprog....Sproget er til at opnår forståelse...forhindre ufred...hvorfor så SKABE ufred...og så om KÆRLIGHED...sorry...don't get it.
Mennesker fortolker guds ord, og slår dem oven i hovedet, der ikke er enige!
Gud slår ikke nogen.
Hvem har hørt guds ord? De der har, ved hvad de taler om. De kan følge deres egen fortolkning, fortælle andre om det, og forvente at nogen får vil lytte. De kan ikke forvente at nogen vil følge dem. Hvis nogen følger dem, skal de være glade og taknemmelige, sålænge følgeskabet holder.
De der ikke har hørt guds ord, kan prøve at lytte til andre, der har. Blive ved at søge, til de finder det leder efter. Mennesker har friheden til at søge ligesålænge de finder det nødvendigt. Hvordan de søger, og om de når deres mål...det er deres privatsag.