Træt af gode råd...

Jeg har en datter på godt 8 måneder og det går rigig godt med hende, men af og til hænder det jo at man støder på ting man ikke lige aner en dyt om. Så snakker man med sin sundhedsplejerske, svigermor, veninder osv og hver og en siger altid som en slags afsluttende bemærknig at man bare skal ta "de gode råd" til sig og så ta dem til overvejselse med faderen/moderen og bruge dem hvis man vil - fint hvis den holder - MEN fandme ikke om man bliver spurgt næste gang om nu gjorde som de sagde og prøvede det de forslog osv. Og har man ikke gjort det, ja så er fanden løs i laksegade og hjernen tumler rundt efter dårlige undskyldninger for sandheden skal man jo holde sig fra....
Hvorfor skal det være så svært med "de gode råd"?
Er det en konkurrence om hvem der er bedst?
Talk to me!

Hej
Jeg har en datter på 5 og kender alt det med at man er usikker og spørger andre til råds.Og det kommer en masse forskellig gode råd.
Alle børn er forskellige, og du kender selv dit barn bedst. Brug din sunde fornuft og brug de råd som du syntes passer.
Og er der nogle som brokker sig over at du ikke har brugt deres råd, så er det bare ærgeligt. Fordi at man beder om et råd, så forpligter det vel ikke til at man skal bruge det.
Held og lykke
missmanilla

i tilfælde af, at de gode råd kommer til at skade ungen.
Dette skrev du bl.a.
Så snakker man med sin sundhedsplejerske, svigermor, veninder osv og hver og en siger altid som en slags afsluttende bemærknig at man bare skal ta "de gode råd" til sig og så ta dem til overvejselse med faderen/moderen og bruge dem hvis man vil - fint hvis den holder -

Det virker lidt som om jeg skal gentage mig selv:-)
Jeg er ikke i tvivl om hvilke råd jeg vil bruge og at jeg selv har valget som du jo også skriver, men det er sgu belastende at man skal tjekkes for så mener de jo ikke en s... med at man bare skal bruge det man kan/vil!

jeg er mor til tre børn og selv været det igennem. Men som der er sagt tidligere så kender du selv dit barn bedst og du skal selvfølge kun bruge det du har lyst til.
Hvis nogle så for ondt et vis sted over at du ikke brugte deres råd – så kan det kun blive deres problem.
Husk der findes lige så mange råd og børn som der findes mødre og det er ikke så lidt og du vil opdage med tiden at alle er beder til andres børn end deres egne. sjovt nok

.. og sig lige ud, at du ikke lige kunne bruge vedkommendes råd.
Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, hvor irriterende det må være. Jeg kender godt det med, at det er svært at sige fra, men jeg bliver helt harm på dine vegne. Så... konfronter dem med deres udsagn om "at bruge hvert råd, som du vil" - og sig, at det er det du har gjort. Forklar dem, hvordan du har det, og at du simpelthen sorterer lidt i de mange velmenende råd!
Det er bare et råd - det står dig HELT frit for, om du vil bruge det til noget :o)

:-) fordi du forstår. Jeg konfronterede osse min moster en dag og sagde til hende at nu var jeg træt af alle de råd for hun var jo ikke den eneste der kom med noget. Hun opfattede det at jeg lod det gå ud over hende tilfældigt fordi det nok var blevet for meget for...JA det tror fanden.
Mødre glemmer hurtigt at de selv har stået i samme situation og gok mig i nøden hvis jeg bliver lige sådan:-)

Hvad nu hvis der ikke var nogen som spurgte om rådet virkede, ville du så ikke tænke "er de ligeglade med mig og mit barn"
Pris dig lykkelig hvis du ikke har andre ting at være utilfreds over.

Hvad nu hvis der ikke var nogen som spurgte om rådet virkede, ville du så ikke tænke "er de ligeglade med mig og mit barn"
Pris dig lykkelig hvis du ikke har andre ting at være utilfreds over.

Det er jo ikke det det drejer sig om, men at folk bliver stødt over man ikke lytter/bruger lige deres råd.... Hvor svært er det at forstå!
Og du havde vel ikke tænkt dig at jeg skulle lade hele mit livs problemer vælte ud under ET indlæg...
Så slap lige lidt af ikk:)

du reagerer på den sidste del af mit svar.
Men du svarer ikke på den første del
hva nu hvis ingen spurgte om deres råd havde virket.
ville du så føle dig ignoreret.

behøver ikke virke for det andet barn.
Tag de velmenene råd til dig, prøv dem af hvis du har lyst, kasser med rund hånd, og behold kun det der virker for dig og dit barn.
Når nogen så spørger om du gjorde som de havde foreslået, så sig ja, men det virkede ikke, så det er jeg holdt op med igen.
Nogen af dine "rådgivere" vil sansynligvis i detaljer have at vide hvad der ikke virkede, men svar bare at overordnet virkede metoden ikke, og du fandt en anden løsning som virkede bedre.
Så giver du dem ikke mulighed for at giver deres metode en lille drejning så du er "forpligtet" til at prøve igen, og du har ikke givet udtryk for at den metode du har brugt istedet er de vise sten, idet den bare virkede bedre, men ikke nødvendigvis har løst problemet 100%.
Og mind dem så stille og roligt om, at ikke alle børn er ens, og det der virkede for deres børn, behøver ikke virke for nogen som helst andre børn.
Og... Jeg skal nok står først i køen med et gok til din nød, hvis du bliver "rådgiver af værste skuffe" :o)

Hej. Jeg har selv prøvet det. I dag er min datter 2 år. Gør som jeg gjorde. Spørg til råds og vuder selv hvad DU mener er det rigtige, ud fra de råd du får fra de forskellige.Og lad så dem der kommer méd rådene blive sur og tvære.Husk på.... det er stadig DIT barn og DIG der bestemmer i den sidste ende hvad du vil gøre.Vi venter barn nummer to nu så rådene er nok ikke så "dyre" som ved det første barn.Men held og lykke *SSSS*

Ved du hvad jeg er træt af????
Hver gang jeg besøger en veninde med et nyt barn, er det sikkert som amen i kirken, at på et eller andet tidspunkt falder spørgsmålet:
Hvad med Jer, skal I ikke også snart til at have et barn???
Se, det er jeg træt af!

Nej da, alt kan jo ikke lige dreje som om mit barn og med alle de råd man ind i mellem får så er det altså heller ikke lige til at holde styr på hvem der siger hvad.
Har du ikke selv prøvet at stå i en situation hvor andre råder dig og så lige tjekker op om du nu har gjort som de har sagt? Man gør det jo nok osse selv. Men som nybagt mor kan man ikke bare sige fra over for gode råd lige nemt hver gang for som mange siger "det er jo så nyt og du har jo ikke prøvet det før".
Forstår du hvad jeg mener? :-)

at I godt kan nøjes med at "øve jer".....:-)
Hvorfor ikke tage det lidt oppefra og nedefter hvad andre mener....Det er jo ikke dem der skal føde, opfostre eller opdrage jeres eventuelle kommende børn.
Inden man beslutter sig for at få børn, kræver det, at man SELV går helhjeret ind for sagen!

spørger de hvornår du skal ha' den næste;-)
Vi har osse selv været i samme situation og vi ville da osse ha et barn, men økonomien og boligforholdenen skulle lige på plads, men det vælger de at overhøre...... de venter kun på "NU" :-)
Og hvad gør jeg selv nu?????
Spørger om nøjagtig det samme, men det er sku glæden ved at være mor, kærligheden til sit barn og alle de dejlige ting der nu følger med. Interessen for andres børn er osse noget helt andet når man selv er mor - de er pludeslig blevet så interassante:-)
Men jeg forstår dig godt:-)

Næste gang spørger jeg dig til råds:-)


... Og så håber jeg ikke jeg kommer til at møde din hammer i fremtiden:-)

Jeg har en dreng på 5 mrd, og både faren og jeg er skilsmisse "børn" så ´vores søn har dobbelt op af alle... (stakkel :o) )
Vi får også masser af gode råd, men børn er jo forskellige. Derfor er der jo heller ingen "opskrift" på hvad der virker på dem. De har jo forskellige behov.
Tiden er også en anden nu, end da vores mødre havde os som små...
Mit råd er tag de råd du føler at du kan bruge, sig fra over for dem. Eller simpelthen bare lade dem fise ind af det ene øre, og ud af det andet....

Hvis du er træt af gode råd, så prøv lad være med at omtale de ting, du er tvivl om mht dit barn hvis der er personer tilstede med tendens rådgivertrang. Vig uden om hvis de spørger - fex om hvordan den lille sover,spiser etc. bare sig at det går rimeligt ok. Og så tal om noget andet. Kort sagt - læg op til at det er ikke et emne du gider diskutere. Man kan bruge meget god energi på at blive irriteret på folk - det er ren spild, og min erfaring er, at selv om de gør det i bedste mening, så er det også fordi, det er lidt for rart at vide bedst! Jeg oplever ihvertfald at antallet af gode råd er svundet betydeligt med ovennævnte strategi - og måske fordi jeg har nu har tre børn - der er meget forskellige, så jeg kan med sikkerhed sige der ikke findes nogen evige sandheder om børn!
Held og Lykke og nyd din unge - du er den der kender dit barn bedst!!

Jamen det er jo ikke selve rådene der er problemer jo! Dem kan jeg godt håndtere, men problemet er dem der giver rådene. De kan simpelthen ikke acceptere at man ikke fulgte deres råd, de spørger og tjekker op med en. Egentlig føler jeg de vender hele situationen til "mit råd" for de kan simpelthen ikke lade det ligge. "du kan bare bruge mine råd hvis du vil" Pludder - de mener det jo ikke!!!!
Jeg ved godt at jeg ved bedst om mit barn,men det er der åbentbart andre der er uenige i!

..dig selv ellers kommer du til at fortryde det resten af livet

Hvorfor spørger du/efterlyser råd?????
Alt er nyt, men et spørgsmål kræver et svar. En opfølgning giver udtryk for hjælpsomhed.
Tænk positivt.

prøver jeg at forklare hvad det egentlige problem er: Måden de tjekker op på efter de har givet et råd for derefter at blive fornærmet over man ikke lige gjorde som de sagde!

Hej!
Med alle de meget ens svar du har fået, så stol på dig selv. Barnet er 8 mdr., Du kender det bedst og holder af det, så tror jeg også Du klarer de næste mdr. indtil barnet selv kan tale. Klø på uden at spørge, så får Du ej heller svar.
God vind.

Ja, gad vide om du bruger svarerne du får i denne debat???????????

dreng på 6mdr. Så der kan også opstå tvivl her i hjemmet...
Egentlig vil jeg nok bare sige : vær' LIGEGLAD med om folk sur-muler, skaber sig, eller bliver direkte arrige. (De skal sgu' nok blive gode igen.)
Det kan du ikke bruge til noget, så går man og hænger sig i om hvorvidt,der er blevet så gale at du ikke ser dem igen. Og der er så meget andet at tage sig af med en lille ny.
Gem det der lillepige-syndrom væk, du hverken kan, vil, eller skal behage andre end dig selv og dit barn.
Bare et råd jeg jeg selv har nydt godt af.
Det står dig selvfølgelig frit for om du vil bruge det :O)

Kære Ziko!
For mig at se handler dette mest af alt om kommunikation. Som så godt som alle andre indlæg på denne side, er det jo umuligt at sige, hvori problemet består, men det kan være een eller flere af følgende:
- Måske spørger du om råd på en måde, så de tror, deres råd er det vigtigste i verden
- Måske spørger du på en måde, så de tror, at du ikke kan finde ud af noget som helst selv
- Måske er "rådgiverne" ikke gode til at udtrykke, at deres opfølgninger i virkeligheden (i hvert fald højst sandsynligt) handler om omsorg og interesse
- Måske misforstår du deres opfølgninger som kontrol fremfor omtanke og reagerer derefter, og måske er det denne reaktion, der støder dem
- Måske har du svært ved at sige fra på en god måde, hvilket kan være meget frustrerende, og måske vender du denne frustration udad.
Stensikkert er det i hvert fald, at der skal to til en tango, og hverken problem eller løsning ligger kun ved "rådgiverne".
Imidlertid kan du kun handle og tale ud fra dig selv, og hvordan du selv har det, og der skér jo altså ikke noget ved at fortælle folk stille og roligt, at du føler dig kontrolleret og frustreret over den måde, de følger op på. Og fortæl dem så, hvordan det i stedet ville være bedst for dig.
Jeg forstår ved gud godt, at det er hårdt, og helt fri for den slags bliver man nok aldrig, men meget afhænger også af, hvordan man vælger at forholde sig til situationen. Min første tanke, da jeg læste dit indlæg, var lidt ligesom "hvad nu hvis" - jeg tænkte: "Pyha, hun skal da være glad for, at folk interesserer sig for hende". Men jeg har læst flere af dine indlæg og kan godt se, at der er mere i det end som så. Ikke desto mindre tror jeg stadig, at det kunne være en tanke at vende den om og næste gang smile og sige noget á la: "Næææh, 1000 tak, fordi du spørger". Og så: "Nej, jeg valgte ikke at følge dit råd, fordi det ikke føltes rigtigt for mig/i situationen" eller "jo, jeg prøvede ad, det gik bare godt/gik ikke, fordi..."
Men det var så mig og mine råd, heh... Jeg håber - som alle de andre gange herinde, hvor jeg har engageret mig lidt i folks hjertesuk, og prøvet at give lidt af mig selv - at du fra den ene eller den anden har fået noget, du kunne bruge til noget. Og som alle de andre gange, hvad enten jeg selv har bidraget eller blot læst andres svar - er jeg da nysgerrig efter at høre, hvordan det går dig, og bare rolig: Af ren og skør omtanke :-D
De varmeste hilsner
Marianne

... mener jeg i virkeligheden skær - "Af ren og skær omtanke :-D "
Det var en trykfejl, sorry!!

Jeg tager alle jeres svar og gode råd til mig:-)
Alt i alt handler det vel om forståelse fra begge parter og LYTTE til hvad der egentlig bliver sagt. Jeg tager mod gode råd i den tro at folk vil hjælpe og der er vel osse af den enkle årsag folk giver dem, altså dem der vil andre godt ikk!!!
Jeg håber nu alligevel at man vil tænke over hvordan man hjælper andre mennesker og huske på hvem der er man gør det for! Og så lover jeg at tænke mere taknemmeligt:-)
Tusind tak alle sammen:-)

Jeg kan ikke lade være med at give mit besyv med også - men må indrømme jeg IKKE har læst alle indlæggene.
For jeg kender problematikken ganske godt. Jeg er selv mor til 3 piger i alderen 9, 15, 18 og da jeg/vi fik den første (som 28-årig) følte jeg mig SÅ velforberedt som nogensinde og havde læst alt om "det" synes jeg, og da hun blev født mente jeg da stadig at det havde jeg bare styr på. Det var da a peace of cake sådan at få et barn.
MEN jeg måtte som alle andre erkende at eet er teori noget andet er virkeligheden og ikke mindst at min datter så sandelig også havde en "mening" om tingene. Mærkeligt ikke.
Jeg ville jo kun gøre "det rigtige" og det hele så godt som muligt. Ganske som alle andre mødre prøver på. Og det har såmænd ikke været så meget anderledes nu når de er blevet større. Der skal bare snakkes langt mere om tingene med dem.
Med tiden kommer jo erfaringerne som bekendt - både de gode og de dårlige. Jeg fik som dig brug for råd om div. - og noget af det sværeste for mig var at håndtere mine egne følelser når det brændte. For så var jeg jo ikke "god nok".Det var de sværeste råd at få nogensteder. Råd om det praktiske bad jeg stort set kun om hos min dejlige sundhedsplejerske - bedsternes "gode" råd forsøgte jeg at tage oppe fra og ned. Men de kom - især når jeg IKKE ville have dem. Jeg tror at især min svigermor havde vanskeligt ved at acceptere, at både min mand og jeg tog det hele rimelig afslappet og "lyttede" til vores datter og indrettede os efter det. Det var jo svært at have børn skulle vi jo huske på og "rammerne" skulle vi jo have styr på altid. Den "ældre" generation har jo en helt anden vinkel på børn/opdragelse - og deraf problematikkerne. Vi har konflikterne endnu med svigerne - nu hvor tøserne er store/voksne - og vi er overhovedet ikke i tvivl om hvad de mener, men de er heller ikke i tvivl om hvad VI mener. Sådan er det - og vi har det ganske fordrageligt alligevel. Vi gør det simpelthen som vi synes bedst. Men vi lytter da også - men måske mere til andre forældre med børn i samme alder.
Og det jeg egentlig vil sige er, tro på og "lyt" til dig selv og din intuition i de til tider svære situationer vi bliver stillet i som forældre og vær OK med det du gør - og nyd at du har et dejligt barn. Tingene går jo trods alt op i en højere enhed. Og det er altså ikke noget nederlag at lave fejl - det er jo dem vi lærer af - og ikke mindst at ungerne ikke går i stykker af det. De kan "tåle" mere end man tror, når man står med sit første barn og skal lære at "gå".
Rigtig held og lykke med dit moderskab - det er en af de største ting i livet - synes jeg altså! Men husk at elske dig selv også!
VH Mor til 3 piger

Du skal slet ikke lytte til andre end dig selv...for bare det at du lytter til alle de mennesker gør dig usikker. Og det allervigtigste i denne her sag er at du bliver sikker på dig selv. Det er fløjtende ligegyldigt for din lille guldklump, hvad andre har haft positive erfaringer med, for det er dig og hende det drejer sig om. (Formoder også der er en farmand med i spillet)
Du har sådan en fornemmelse indeni som fortæller dig hvad dit barn har behov for, og der er INGEN andre der har det! Heller ikke sundhedsplejersken.
Alle de velmenende råd du får, er fra andre kvinder som har oplevet dette fra deres egen børn, og det er blandt andet deri miraklet består ved at være mor. Alt det man lærer at forstå om mennesker og behov. Børn er vores bedste læremestre (citat Mother Theresa). Så man må ikke sparke andre mødre i hovedet og bede dem holde kæft fordi de er irriterende...de giver dig af DERES eget guld. Men det er altså deres indtil du har modtaget det....
Og man er jo ikke parat til at modtage det, hvis man ikke har bedt om det.
Når du er blevet RIGTIG god til at lytte til dig selv, og svinge med og mærke dit barns behov, så kan du også mærke, når du har BRUG for andres råd. Så deres gudl kan blive dit. Hvis du beder dem om det er de jo mere end villige til at give af det. Og først da er det OGSÅ noget værd for dig.
Så for alle parters skyld, bed alle om at lade være med at fortælle dig hvordan DU skal passe DIT barn. Du vil gerne lytte til deres råd, når du har brug for det...ikke når du ikke har. Det er spild af alles tid.
Jeg vil lige sige, at sådan sagde jeg til min datter da hun fik sin baby for tre måneder siden, og det råd har hun fulgt. Jeg har simpelthen ikke set et barn blive passet mere kompetent og kvalificeret (og her er jeg bestemt også nødt til at råbe hurra for barnets far, som gør en kæmpe indsats)...
Og jeg?....Jeg holder HEEELT min kæft...jeg har ikke forstand på hendes lille dreng. Ikke før hun spørger mig.
Til gengæld har jeg en enorm glæde ved at se den lille fyr smile og udvikle sig helt fantastisk og genkende MIG (juble juble)

kan jeg forstå! Jeg snakkede lige om denne debatten med faderen i går og han har også haft det lidt på samme måde, at man får et råd og med det samme ved man om det kan bruges eller ej. Og tit får man jo råd uden at ha bedt om det, men bare fortæller om en situation og så er det svært at sige fra syntes jeg. Men jeg ved at vi kender vores datter bedst og jeg ville ønske jeg kunne skære igennem og sige fra. Jeg har som sagt gjort det en gang og det endte med hun blev såret! Hvad gør man så?
Jeg føler mange får mig til at føle at DE ved bedst fordi det er mit første barn. Det samme galt graviditeten, der fortalte alle også hvordan det ville blive - altså nøjagtig som deres!!!!!!!
Jeg er glad for der er så mange der er kommet med deres egne erfaringer.

Bare spørg løs. ;o)

kunne måske være, så lad være med at spørge dem, hvis du ikke vil have deres hjælp.
Men, som du selv siger, hvis du ikke ved en dyt om det, så skulle du måske prøve at spørge dem, og så forsøge at bruge deres råd?
De har jo erfaringen med sig, og de ved sgu et eller andet de gamle!
Køb evt. Aschehougs store bog om barnet 0-3 pr, den giver svar på utroligt mange ting - det var bare et godt råd herfra ;o)