Træt af at være nummer 2 ;s?

Hej.
Jeg er en pige på 14 år (8. klasse)
Jeg har en bedste ven på 15 år som også går i min klasse.
Vi har været bedste venner i 1 1/2 år og er sindsygt glade for hinanden. Vi kan snakken om alt.
Han er rigtig pigeglad. Det sidste halvanden år har han haft omkring 5 kærester da hans forhold desværre ikke har holdt.
Men hver gang har får en ny mister han hjernen.
Han bliver SÅ forelsket og ser ikke andet end hende. Så bliver jeg tilside sat. Dvs. HELT GLEMT! hverken skriver eller er sammen med mig(han undgår mig dog ikke).
Så når det går galt er han HELT nede, også er jeg gd nok igen❓lige indtil at han finder en anden. efter det var sket 2 gange tænkte jeg 3. gang: ''Når det går galt igen er jeg der bare ikke!''.
Men da det så gik galt og jeg kunne se hvor knust han var,var jeg der for ham igen. og var ''god nok''. Nu er det skat 5 gange, og har noget kørende med en igen, NU ERJEG NUMMER 2 IGEN !
Ved godt det lyder som om jeg er misundelig. Men har ikke og har aldrig haft følelser for ham, så håber i kan sætte jer ind i det. Ved også godt det lyder som om han ikke gider mig. men når han ikke har kæreste, giver han udtryk for at han er rigtig glad for mig. Har fortalt ham før hvordan jeg har det, og han har også lovet at gøre det bedre.. det bliver bare ikke bedre..
Hvad vil i råde mig til at gøre?

Hej hej Lise
Jeg håber det er okay at en gammelsmølf som jeg må deltage i denne debat? Sagen er jo den at jeg har været der hvor du er nu? Jeg mener... at jeg har oplevet det du beskriver i dit indlæg.
Hos mig var det mine "drenge kammerater" som pludseligt var pist væk når de havde forkigget sig i en pige. Når sådan noget sker, så bliver man midlertidigt utilregnelig. Man bliver lettere sindssyg. Og så glemmer man venner og kammerater og hvad der ellers normalt er vigtigt i ens liv.
Og for at gøre det endnu værre, så er man lige præcist god nok til at lægge skulder til hans piveri når "forholdene" er slut igen? Jeps...det har jeg oplevet utallige gange.
Når du får lidt mere erfaring med den slags, og selv kommer i et lidt længere forhold, så kan du også opleve det modsatte. Jeg har flere gange oplevet, at når man er i et lidt længere forhold, og det er blevet lidt hverdagsagtigt, så søger man mere og mere hen til kammerater og venner. Så er det pludseligt kæresten som bliver nr. 2? Det er heller ikke godt. Men det er jo det som gør livet til en udfordring. Og hvis de ikke kommer, så er det fordi ens liv er gået i stå.
Jeg tror du skal være der for ham når han har brug for det. Før eller siden MÅ han indse at du er det konstante i hans liv, hvor kæresterne kommer og går. I det øjeblik det går op for ham at DU er den han kan regne med, stole på - så vil han måske se lidt anderledes på dig.
Jeg håber at du rigtigt ofte bliver hans NR ET! Så er det måske til at leve med at du ca. 14 dage ad gangen rykker ned som nr 2?
Mvh Lagermann

Men problemet er at han er så desperat at han HELE tiden finder nogle nye..
F.eks. havde han noget kørende med en pige. Men sidste Lørdag ødelagde hun det hele ved at kysse med en anden. I Fredags fandt han en ny, og har nu noget kørende med hende ;s..
Føler mig virkelig udnyttet når jeg kun er god nok når han er ked af det.. Men jeg har aldrig rigtig været til sådan noget kæreste noget, så måske er det mig der ikke har en skid forståelse?

- og da han ikke kommer sammen med dem så længe de bliver "gamle kærester", så når du ikke at opleve et "normalt leje" for venskab ved siden af hans kæresteri. Men selv i en "normal tilstand" må du affinde dig med at være nr. 2. Kæresterne ville da aldrig finde sig i andet.
- Der er ikke noget usædvanligt i det. Så det nemmeste for dig er at acceptere tingenens tilstand. Du kommer til at opleve det gang på gang på gang i livet.

- måske du skulle finde dig et par venner ud over ham, så du ikke er så sårbar overfor hans periodevise fravær.

Hej igen Lise
Du afslutter dit indlæg med at sige "måske er det mig der ikke har en skid forståelse"? Jeg tror at du, nok uden at ville det, har for meget forståelse for din "ven".
Du skriver i dit første indlæg at du ikke er misundelig. Jeg formoder at du mener, at du ikke er misundelig på de andre piger? Lidt misundelig er du vel nok, når han nu tilbringer den tid han ellers tilbragte med dig, med dem? Men det er da okay at have den misundelse.
Måske skulle du være lidt mindre til rådighed, når han endnu engang bliver ked af at et forhold er ovre. Vi siger jo ofte, at vi først rigtigt sætter pris på folk, når de ikke længere er der for én? Men igen, så ville man vel ikke være en rigtig ven?
I det øjeblik du føler dig som hans dørmåtte, så vil jeg råde dig til at nævne det for ham. Måske ser han det slet ikke på samme måde? Han kan jo nemt og sagtens vænne sig til at have det som han har det. At du altid er der. Han ser måske slet ikke hvad dette "Svingdørs-halløj" gør ved dig?
Jeg håber for dig at det trøste halløj får en ende. Det må da også slide på ham med alt det kæresteri. Og HOV, hvad når du får en kæreste? Så er han da i DEN grad på den? Hehehe....sjov tanke ikke?
Mvh Lagermann

Han har det jo fin, fin. Og så længe du bare står parat med en skulder. Så regner han med at det er helt i orden og som det skal være.
Han har ikke en kinamandschance for at vide du ikke synes om det. Sådan er det igenem hele livet. Og du vil sikkert også opdage at den dag du finder dig en kærste. Er han heller ikke tankelæser. Du er nød til at lære at sige fra. Ellers for du lov til at bruge en masse energi på noget du ikke synes om.
1 - I er teen ager og er lige så forudsigelige som en vejrhane i storm.😉
2 - Han er ikke tankelæser. Så hvad der er godt for ham er godt for dig.😖
Prøv at læse en bog der hedder Hvorfor kvinder ikke kan læse kort og mænd ikke kan høre efter. Den er ret underholdende og interesant.😉

De har jo erfaring.

Det der med bogen vil jeg tænke over..Læser meget, så det kunne da være interessant :)
Har skam sagt det til ham ! mange gange!!
Men han misforstår det, for så går der 3 dage hvor han skriver og snakker smigret til mig. Det er da søødt.. Men ikke det jeg vil opnå. Men så kommer jeg til at virke kræsen og kan godt se at det ligner at jeg ikkevil have han er sammen men andre piger når han (som jeg kan se) ikke kan sætte sig ind i min situation...

Har Massere af andre venner..
Vi har bare kendt hinanden, ja... altid. Så vores bånd er rigtig tæt. Det er derfor jeg synes det er underligt ..

Vil lige starte med at sige tak for din forståelse og måde at sætte dig ind i min situation på.. Dejligt (:
Det der med at prøve ikke at være der for ham, den tanke har jeg tænkt massere af gange! Problemet er der bare når jeg så står i situationen og ser en god ven i nød.. Så er min samvittighed ikke til andet end at være det for ham.. For det er jo det man har venner til ikk?
Selvfølgelig er jeg da misundelig.. RØV meget endda! De nakker jo den tid jeg ville bruge med ham.. Den kan bare alt for let misforståes.. Derfor valgte jeg ikke at nævne det..
Jeg er rigtig ked af og sur på ham lige nu over det hele, så jeg vælger at tage en del afstand fra ham.. Jeg svarer ham når han snakker og skriver, men jeg opsøger ham ikke.. For ved virkelig ikke hvordan jeg skal reagere overfor det.. Og det er sjovt du nævner det.. For tænkte faktisk den tanke at jeg kunne sku da også bare få en kæreste, ofr så kan han fanme prøve hvordan det er hva ??
-Rimelig langt ude hva? derfor tænkte jeg at jeg lige ville høre om et par råd..
Er det mig der overreagere?

Bogen var ment som foreslag til at forstå din egen kærste. Ikke at dene r et unikum og løser problemer. Men giver en udemærket indgangsvinkel til at mænd ikke er tankelæsere og lever i deres egen lille verden indtil de tammer en mur. Ligesom resten at os mennesker. HI, hi.
Nå men din ven der behandler dig sådan, fordi du lader ham slippe af sted med det. Der er kun ender kan ændre din situation. Og det er dig. Han har jo ikk en nogen motivation for at gøre det.
Han har jo den her sindsyge der hedder kærlighed og en anden beskrev det udemærket at der aldrig kom en stille rolig periode hvor du ikke længere er 3. hjul på en gig. For at sige det sådan. ;)
Det er ligesom nu du skal lære hvad du vil lade andre udsætte dig for og hvor dine grænser er. Sæt dig i respekt, for hvorfor skulle han respektere dine grænser når han valser lige ind over dem? Og du lader ham?

Hej.
jeg syntes at det er vigtigt at snakke med ham, hvis det ikke bliver bedre.
du vil altid være nummer 2 i forhold til en kæreste, men han har ingen ret til at glemme dig!
hvis det ikke bliver bedre må du virkelig udtrykke hvad du føler!
håber det kan hjælpe lidt :D