Træt og frustreret over lillebror

Hej alle sammen, jeg har en lillebror som har været ude i en masse skidt for noget tid siden med noget tyveri, hash, druk osv... Og så er han kommet i en plejefamilie fordi mine forældre ikke kunne styre ham og ikke vidste hvad de skulle gøre ved ham, nu er han så blevet 18 år og vil skide på hvad vores forældre gør for ham, vi har fundet ud af at han er kommet ud i noget skidt igen, den anden dag blev han sendt hjem til min mor af hans plejefar fordi han havde røget hash og var mega skæv, han gør alt for at være på tværs ved hans plejefamilie og han lyver hele tiden.
Men det der egentlig irritere mig er at hver gang han er hjemme ved vores forældre, så bliver han sendt hjem til mig fordi de ikke kan beskæftige ham og han keder sig ved dem, jeg kan rigtig godt lide min lillebror, men noglegange er det også bare for meget at jeg skal "opdrage" ham, men det er fandme svært at sige nej til at "passe" ham når jeg ved hvor svært mine forældre har det med ham .. Men oooorrk!!
Aner ikke lige hvordan jeg skal håndtere det, og kan heller ikke komme ind på livet af mine lillebror og få ham til at fortælle hvad han går og laver og om han har det godt, det er som om han har en maske på når man er sammen med ham, altid ligeglad og "der er ikke noget galt" men sidste nytårs aften hvor han fik for meget at drikke ævlede han og hvordan han havde det og græd hele natten, så jeg ved jo at der er noget der trykker ham..
Hilsen en frustreret søster..

Ja, det er en meget hård situation du er sat i - og der findes desværre MANGE lign. eksempler derude.
Selvfølgelig har han det super hårdt, og han har nok ikke rigtig mange mennesker som han føler forstår ham, eller som han stoler på, så dit "job" må jo være at vise ham han kan stole på dig, og "lukke op" hos dig.
Han er nok aldrig blevet opdraget til at tro på han kan blive til noget, så han lever nok fra dag til dag, og har ikke rigtig nogle planer, fordi han hverken ejer drømme eller selvværd, så det nemmeste for ham er bare at være "pisse ligeglad" og det er SELVFØLGELIG en facade.
Der er også en mulighed for at hans omgangskreds bare er "bad news" for ham, og de drøner måske bare rundt og laver "ingenting" men spiller cool-facaden overfor hinanden.
Mit råd til dig vil være at undersøge mulighederne for ham, om han evt kan komme på en højskole, eller endnu bedre at komme ud og sejle, der skal han nok lære en masse om regler/diciplin osv.. og komme væk fra ALT! Han trænger virkelig til at lære sig selv at kende, og få en masse drømme..
Du må langsomt tale med ham om drømme, og prøve at tune dig ind på hvad han gerne vil, men det er helt sikkert at han har brug for hjælp til at komme ud af sit sorte hul.
[f]

Det kunne være min bror, nu er han 40 jeg skal stadig passe på ham, ja han har være stoffri i 8 år men efter mange år, hvor alt er kommet let til ham.
plejefamilen, skolen, kommunen,os selv, har hjulpet ham, hver gang der var problemer er han ikke i stand til, at løse de mindste problemer.
Folk der er på stoffer, vil kun hjælpe sig selv, de er yderst beregnet, gråd om dere hårde liv er normalt for alle hopper på den.
Ja kan du få ham væk fra alle hans venner, så måske ellers må du prøve, at passe dig selv 🙂 for han gør ikke noget for dig.

Tak for svaret, lige nu har jeg ikke overskud til at hjælpe min lillebror, men prøver at få min mor til ikke at give op med ham, så håber der sker noget, han er lige blevet smidt ud af plejefamilien og vil flytte i egen lejlighed, IKKE godt synes jeg ikke, men jeg kan ikke bestemme over drengen jo

det der nok er vigtigst her er både din mor og dig har jeres eget liv, ikan ikke leve hans og han er ligeglad med jeres hverdag, bare han får sin vilje,
Det er hårdt men ærligt.

Hvordan var det lige din bror gik hen og blev dit problem? Der er noget, der ikke stemmer i jeres familie. Noget med hvilke roller, der er hvis. For mig lyder det som om du er den, der skal tage ansvar eller i hvert fald gør det, fordi der ikke er andre der gør. Dine forældre har ikke påtaget sig deres ansvar, da de skulle. Nu er drengen 18 år, så skal han selv tage over, men det har han ikke lært hjemmefra:-(. Det er et trist socialt mønster, men ikke noget, der lige er opstået. Det har hele tiden været sådan. Du bør tage alvorligt vare på dig selv.

Du er en dygtig pige.

jeg ved ikke om jeg synes han er blevet mit problem, han hænger bare hjemme ved mig alt for tit og det irriterer mig lidt at jeg skal "passe" ham, for det er noget mine forældre får penge for at gøre da han lige er blevet smidt ud af plejefamilien, og nu lyder det bare som om at jeg har nogle mega dårlige forældre, men nej det synes jeg ikke, jeg elsker dem og de har jo opdraget mig, så helt forkert på den er de jo ikke, det er min bror der er forkert på den, og vi kan ikke få ind i hans hoved at der er noget galt...

Tak tak, men ved ikke lige hvor fedt det er at skulle tage sig af sin lillebror, kan godt vente til jeg selv får børn

Kære ven. ja det er en mega svær situation.Du må ikke slippe ham. Fakta er at din lillebror har det meget svært med sig selv, derfor flygter han .. at det så er ind i stoffer osv. det er der desværre en del der gør. Jeg kender en del der har været på kristent rehabiliterings center og er nu fuldstændig fri. De er blevet fri af stoffer,samt det der gjorde at de flygter væk fra det tomme liv.Der findes en Åndens klinik i Hillerød.De er meget rare og ved, hvad det hele går ud på. Kærlig hilsen fra Hønemor.

Jeg slipper ham aldrig! og jeg tvivler aldrig når han spørger om han må komme hjem til mig, det kan han altid, men jeg bliver skuffet over ham når han er en "lort" over for mig mor og far

må du jo holde ham fra den primitive urbane indstilling.