Tænk hvis hun har ret...
Til start vil jeg sige at jeg altid har været temmelig skeptisk overfor det spirituellle osv...Men på et tidspunkt var jeg så langt ude at jeg faktisk et kort sekund tænkte tanken at tage mit eget liv ville være det letteste...Heldigvis kun et kort sekund jeg tænkte tanken,men den blev tænkt...Var virkelig ulukkelig og kunne ikke se lyset for enden af tunellen...Så i et desperat forsøg på at vide at lyset lå forude,bestilte jeg tid hos en efter sigende dygtig håndlæser/clairvoyant,Lila Haarup ved Silkeborg.Nogen der har erfaringer med hende?
Nå,men hun havde lang ventetid,så fik først tid sidst på sommeren i 2009.Hun fortalte så rigtig mange ting om mit liv,om mig og mine børn,om min fortid osv.Må sige jeg var dybt imponeret.Der var også ting hun ikke så,og så tvivler man jo lidt igen.Men generelt vil jeg sige at 80% af det hun sagde om min fortid og nutid passede.
Så kom jo det jeg egentlig helst ville høre om,og det var fremtiden...Hun fortalte at jeg sidst på efteråret,først på vinteren,ville møde en mand til en fest eller et arrangement,en som gerne ville mig,en mørkhåret som havde ældre børn end mig,i hvert fald en ældre søn,som var selvstændig,sports aktiv og åbenbart noget helt specielt,siden jeg ville lukke ham ind,da jeg hellere vil undvære end at nøjes...Hun kunne se jeg ville være meget forelsket vinteren over,at børnene ville møde ham og være glade for ham,men at der så derefter ville være stille....hun kunne ikke se hvorfor,men troede måske at det var mig der fik kolde fødder....Så så hun så at kærligheden ville blomstre igen i foråret og hun så igen en mørkhåret,som hun mente kunne være den samme...Og vi skulle flytte sammen sidst i 2010,blive gift og få et fælles barn....altsammen rigtig dejligt.
Men var stadig skeptisk,men tænkte da at det kunne være lækkert med den fremtid...
Tænkte ikke så meget over det,men ganske rigtigt,sidst i oktober møder jeg en dejlig fyr,som jeg dog ikke lige overvejer skal være min kæreste,da han har en anden...Men han slår op med sin kæreste efter mødet med mig,og prøver lige så stille at lægge an på mig,viser han er interesseret på en stille or rolig måde.Finder på små undskyldninger for at mødes,og jeg ender med at give efter,da han jo bare er pisse dejlig..
En veninde jeg har,minder mig om at han faktisk passer perfekt på ham som håndlæseren havde fortalt om...Han er ældre end mig,har ældre børn,er selvstændig og ekstrem sports aktiv...havde faktisk ikke lige selv tænkt på det.Og ja,jeg bliver pisse forelsket i denne mand,og han er også forelsket i mig,men der går kun 2 mdr,så er det slut...han mener ikke han har de rette følelser for mig,men at han holder af mig og stadig gerne vil have mig i sit liv...som ven.
Ja,så passer det jo pludselig ikke det hun har sagt.Gik ikke forelsket igennem vinteren,og ingen kolde fødder fra min side...tværtimod.Føler han er den helt rigtige for mig,ham jeg har manglet hele mit liv.Han gør mig komplet.
Og lige nu er jeg egentlig træt af at jeg fik den håndlæsning,for har så svært ved at give slip,da jeg hænger mig i håbet om at vi finder sammen igen her i foråret...som hun sagde...for ved Gud hvor gad jeg gerne det vil ske.Men min tvivl er temmelig stor...Og har svært ved at komme videre når nu jeg hænger mig i håbet om ham igen.Så tvivler på jeg er følelsesmæssigt klar,hvis det ikke er ham hun har set,men en anden..
Men når nu så meget andet passer,så gad jeg sgu godt hun får ret i det sidste også...
Har andre oplevet at de fortryder at de fik en håndlæsning,og andre der måske kan give deres erfaringer med "fortolkninger" af en håndlæsning...
Nå,men hun havde lang ventetid,så fik først tid sidst på sommeren i 2009.Hun fortalte så rigtig mange ting om mit liv,om mig og mine børn,om min fortid osv.Må sige jeg var dybt imponeret.Der var også ting hun ikke så,og så tvivler man jo lidt igen.Men generelt vil jeg sige at 80% af det hun sagde om min fortid og nutid passede.
Så kom jo det jeg egentlig helst ville høre om,og det var fremtiden...Hun fortalte at jeg sidst på efteråret,først på vinteren,ville møde en mand til en fest eller et arrangement,en som gerne ville mig,en mørkhåret som havde ældre børn end mig,i hvert fald en ældre søn,som var selvstændig,sports aktiv og åbenbart noget helt specielt,siden jeg ville lukke ham ind,da jeg hellere vil undvære end at nøjes...Hun kunne se jeg ville være meget forelsket vinteren over,at børnene ville møde ham og være glade for ham,men at der så derefter ville være stille....hun kunne ikke se hvorfor,men troede måske at det var mig der fik kolde fødder....Så så hun så at kærligheden ville blomstre igen i foråret og hun så igen en mørkhåret,som hun mente kunne være den samme...Og vi skulle flytte sammen sidst i 2010,blive gift og få et fælles barn....altsammen rigtig dejligt.
Men var stadig skeptisk,men tænkte da at det kunne være lækkert med den fremtid...
Tænkte ikke så meget over det,men ganske rigtigt,sidst i oktober møder jeg en dejlig fyr,som jeg dog ikke lige overvejer skal være min kæreste,da han har en anden...Men han slår op med sin kæreste efter mødet med mig,og prøver lige så stille at lægge an på mig,viser han er interesseret på en stille or rolig måde.Finder på små undskyldninger for at mødes,og jeg ender med at give efter,da han jo bare er pisse dejlig..
En veninde jeg har,minder mig om at han faktisk passer perfekt på ham som håndlæseren havde fortalt om...Han er ældre end mig,har ældre børn,er selvstændig og ekstrem sports aktiv...havde faktisk ikke lige selv tænkt på det.Og ja,jeg bliver pisse forelsket i denne mand,og han er også forelsket i mig,men der går kun 2 mdr,så er det slut...han mener ikke han har de rette følelser for mig,men at han holder af mig og stadig gerne vil have mig i sit liv...som ven.
Ja,så passer det jo pludselig ikke det hun har sagt.Gik ikke forelsket igennem vinteren,og ingen kolde fødder fra min side...tværtimod.Føler han er den helt rigtige for mig,ham jeg har manglet hele mit liv.Han gør mig komplet.
Og lige nu er jeg egentlig træt af at jeg fik den håndlæsning,for har så svært ved at give slip,da jeg hænger mig i håbet om at vi finder sammen igen her i foråret...som hun sagde...for ved Gud hvor gad jeg gerne det vil ske.Men min tvivl er temmelig stor...Og har svært ved at komme videre når nu jeg hænger mig i håbet om ham igen.Så tvivler på jeg er følelsesmæssigt klar,hvis det ikke er ham hun har set,men en anden..
Men når nu så meget andet passer,så gad jeg sgu godt hun får ret i det sidste også...
Har andre oplevet at de fortryder at de fik en håndlæsning,og andre der måske kan give deres erfaringer med "fortolkninger" af en håndlæsning...