Tør ikke bo selv

hej..
jeg har fået min egen lejlighed tæt på mine forældres.
jeg er stort set hos forældrene og vennerne det meste af tiden, bruger faktisk kun min lejlighed når jeg skal sove, men problemet er at jeg nogen gange ikke tør sove selv.
jeg er 20 år gammel..
er jeg den eneste der har det på denne måde, hvad gør i for ikke at være bange.

hvor længe har du boet alene nu?
Min veninde havde det også sådan, da vi var yngre. Men det gik da væk efterhånden som hun blev fortrolig med at være alene.

Når du bliver bange kig da på frygten i dit sind og prøv at se hvordan denne ser ud...
Når du kigger direkte på den, da forsvinder den.

da jeg var 18 for 6 år siden, flytte jeg fra sjælland til jylland for at få en uddannelse.
jeg synes også det var underligt at bo alene, der gik også et ½ år før jeg synes jeg kunne kalde det mit hjem.
men efter det synes jeg det er dejligt befriene at bo selv, jeg har fået et bedre forhold til mine forældre og blevet mere voksen.

bange,kender jeg godt.Du må igang med at overbevise digselv,at der ikke er noget at være bange for.Har du gode låse på alle dørene,mobilen på sengebordet og måske en lille overvågningslampe på gangen? Det skal nok gå over,men det tager tid. Hvad med at invitere en ven/veninde til at overnatte en gang imellem,det vil også tage lidt af ensomhedsfølelsen? Held og lykke.

I almindelighed er frygt en følelse af beklemthed eller uro ved tanken om en truende fare eller smerte; tangerer skræk, rædsel og angst. Frygt kan dog også være en klar fornemmelse og erkendelse af hvad der er skadeligt, og kan derfor få en person til at udvise forsigtighed og forudseenhed.

Lad folk komme til dig. Det er på den måde du laver det til dit hjem. På den anden måde er det bare et sted, hvor du går hen og sover.
Der er også noget der skal laves i et hjem. De gøremål er med til at fremkalde følelsen hos dig at det er et hjem. Sover man der kun bliver det rodet og bruger man ikke tid på at få tingene på plads, bliver stedet direkte uhyggeligt efter en tid.