tør jeg give faderen fælles forældremyndighed

jeg håber virkelig, at der er nogen som kan hjælpe mig, for jeg står pt i mit livs dilemma.
Jeg er meget itvivl om, jeg skal gå med til fælles forældremyndighed eller ej ?????
Der er sket så mange ting mellem faderen og jeg - (vil ikke komme ind på det lige nu, da det er en lang historie) men jeg kan kort fortælle:
Faderen har nu ikke set sin søn i 7 måneder pga, et skænderi vi havde, da jeg havde givet udtryk for - på en stille og pæn måde, at jeg ikke kunne forstå, hvorfor samværet pt ikke var så kontinuerligt...faderen hidsede sig op og kaldte mig diverse skældsord og forlangede derefter fælles forældremyndighed, ellers ville han ikke have samkvem med sin søn og at han følte sig underdanig.......jeg har indtil nu ikke gået med til fælles forældremyndighed pga at jeg ikke vil presset til det...
Men for et par måneder siden savnede drengen sin far og jeg tnkte, at nu måtte jeg se bort fra min egen vrede og gi mig, så jeg ringede til faderen og sagde ja til fælles forældremyndighed, men at jeg gerne ville have stasforvaltningen med i det og det sagde faderen ja til...
Nu er det så to dage siden mødet på stasforvaltningen og jeg har lige siden haft det så dårligt og været itvivl om, jeg alligevel vil gå med til fælles forældremyndighed.....drengen har nemlig kun nogle gange i en 14 dags periode savnet sin far, eller nærmere sagt, at han mest savner sin fars hund og søster....
Faderens samkvem med drengen har bestået i et par timer ugentligt for dernæst 1 hel dag hver 14 dag....
Drengen har et handicap og faderen har selv sagt, at han har et stresset liv, så han har ikke meget overskud..
Men på mødet på stasforvaltningen sagde faderen, at han nu ville med til div. møder med sønnen - det han han aldrig været før...
Når jeg udelukkende tænker på barnets tarv, så er jeg ligesom mægleren påstasforvaltningen meget itvivl om samkvem med faderen er det bedste for drengen, for al den ustabillitet med faderen i perioder gør, at det ikke er sundt for barnet i det lange løb.....
Håber på nogle svar[f]🙂

at et barn på 7 måneder savner sin far?? Det har jeg godt nok aldrig hørt før..!
Nå, men... er du i tvivl, så skal du ikke gå med til fælles forældremyndighed. Faderen vil såmænd gerne have samkvem med sit barn alligevel (tror jeg, ellers er han sg mærkelig). Og hvis han ikke vil..... har han bevist sig uegnet som far og i særdeleshed uegnet som myndighedsindehaver. Han bruger det formentlig bare som pressionsmiddel.
Følg din egen intuition... den er sikkert god nok....!

Svaret gav sig selv den dag du valgte at få et barn med ham. Barnet er ikke kun dit men også hans og dermed HAR i fælles forældremyndighed. Om du så vil udnytte det til noget andet som kræver kommune indblanding ved jeg ikke,det må du selv rode med.

at drengen er 7 1/2 år og faderen har ikke set sin søn i 7 måneder...
Faderen vil netop IKKE se sin søn, kun når han opnår fælles forældremyndighed... På mødet påstatsforvaltningen sagde mægleren, at hendes forslag var, at han skulle bevise det næste halve år, at han var stabil og deltog i div.møder som vedr. drengen, men det ville faderen ikke gåmed til, han ville have fælles forældremyndighed først, før han ville gå med til samkvem....mægleren skældte ham nærmest ud, for hun synes - ligesom jeg, dig og måske andre, at det er en underlig indstilling at have, for faderen tænker mere på sit egen behov for fælles forældremyndighed, så han kan føle sig værdig, end han tænker på sin søn..
Jeg føler bare dårlig samvittighed, nu hvor jeg faktisk har lovet faderen fælles forældremyndighed, men efter mødet kommet på andre tanker, at jeg ikke tør.

sammen, og faderen har i årevis i perioder været stabil og ikke stabil... Havde faderen ønsket fælles forældremyndighed da samkvemmet gik godt, så var jeg ikke et eneste sekundt itvivl om, at jeg selvfølgelig ville gå med til det, da han jo netop tog ansvar i den periode, men at jeg nu skal presses, så går jeg i baglås...
Jeg er ikke ude på at udnytte det,men jeg er faktisk bage for, at han ikke alene vil bruge fælles forældremyndighed til andet end at ikke føle sig underdanig, jeg er faktisk bange for, at han så vil bruge det til en form for magt - et ord han bruger ofte og som han tror jeg bruger, men jeg har sagt, at jeg bruger forældremyndigheden som en form for beskyttelse.
Jeg orker ikke længere at blive kaldt div. skælsord og han har gang på gang lovet bedring,men det er ikke lykkeds ham... Ved fælles forældremyndighed kan han manipulere endnu mere medmig, da han jo også har medbestemmelse og han siger selv, at han så tør sige mere til mig...jeg har sagt til ham, hvad han er så utilfreds med, for jeg mener han har fået det som blommet i et æg, da jeg har lagt ud med, at han selv kan bestemme hvornår han vil se sin søn, tider osv...
Ved fælles forældremyndighed kan jeg som nu ikke holde ham fra min dør og telefon, når han bliver for grov, så skal vi snakke sammen, og når samarbejdet ikke fungerer nu, hvordan skal det så blive bedre, når han mest er interesseret i sit eget behov og ikke drengens behov -for det har han aldrig nævt noget som helst om, kun sig selv, sig selv og sig selv igen og igen, sådan har faderen altid været. Mægleren sagdeogså, at hun synes han tænker for meget på sine egne behov...
Selvom det ikke er min skyld, at faderen har valgt sin søn fra, hvis han ikke får det som han vil, så gnaver min dårlige samvittighed mig, for faderen har ihærdigt prøvet på at gi mig skylden for sit manglende samkvem med drengen...
Jeg ønsker selvfølgelig mest, at jeg kunne stole på faderen og at det fremover ville kunne køre et godt samarbejde og at drengen trivesog så ville jeg gerne gå med til fælles forældremyndighed...
er der nogen, der kan se det fra en anden vinkel, for jeg behøver nødvendigvis ikke have ret..

...på at jeres fælles barn, også er det dyrbareste for faderen. Og derfor er han meget følsom, når han føler du krænker hans rettigheder som far, eller hans indsats.
Og det kan godt vise sig, at komme til udtryk på den måde du beskriver. Men lad ikke din egen fornærmelse, strafffe dit barns far fra, at være der for sit barn.
Tænk hellere på du har sagt noget krænkende til ham uden, at vide det. Og undgå samme situation i fremtiden. Grib det ANDERLEDES AN NÆSTE GANG.
DU MÅ IKKE BRUGE en forældet lov som magt redskab. Fordi I ind imellem har kommunikations problemer.
Ligeså kraftigt han reagerede overfor dig, ligeså kraftigt har du såret ham, uden at vide det.
Jeg håber I får det til at fungerer.

faderens barn lige saa meget som dit barn og det er uanset om I har vaeret gift.Du valgte ham selv ingen tvang dig og barnet er et produkt af jer begge og vil til evig tid vaere et faellesbarn,ergo skal I begge have foraeldreretten.

det skal du slet ikke spekulere på, for det er ikke noget du har nogen indflydelse på overhovedet. I dag er det sådan at man som udgangspunkt har fælles forældremyndighed, og der skal meget vægtige grunde til at den bliver overdraget til en af forældrene alene.

Så skal I jo kunne samarbejde , og ikke modarbejde hinanden. Det er dig som forældremyndigheds indehaver der bestemmer , om barnets far skal have fælles forældremyndighed. Før var det så noget med statsamtet , det er vist blevet ændret til noget andet.
Selvom at barnets far ikke har fælles forældremyndighed , kan han jo godt være en rigtig far for sit barn.
Og tage det ansvar , en far bør tage.
Retten kan beslutte et eller andet , hvis I ikke kan finde ud af det.

for meget længe siden. ja, måske for næsten 1 år siden. Er der stadig ikke sket noget

DET ER ET KLART NEJ, MED FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHEDEN KAN DET GÅ TOTALT GALT FOR DIT BARN OG DIG OG HVIS DET SKER KAN DU IKKE HENTE HJÆLP HOS AMTET ELLER LIGNENDE, SÅ NEJ TIL DET

jeg har skrevet flere gange før og der er ikke sket det store, andet end, at faderen prøver at manipulere med mig, hvor jeg nogle gange lover ham fælles forældremyndighed efter mange måneders tyrani, for jeg kan ikke klare presset mere og så samler jeg mig mod til og siger fra, men så starter manipulationerne igen og sådan kører det i ring, indtil jeg truede ham med politiet for noglemåneder siden, så ophørte ringerierne...nogle gange kunne han finde på at manipulere mig til yelefonsex, men da jeg først have sagt nej flere gange, så begyndte han at ringe til mig op til 7 -9 gange på en aften...

tager jeg faderens "briller på" såkan jeg godt forstå, at jeg krænker hans indsats, til trods for, at jeg siger tingene på en ordentlig og nænsom måde...men på den anden side, så føler jeg sommor, at jeg har et ansvar overfor drengen, at jeg skal varetage drengens tarv og det ville jeg jo ikke gøre, hvis jeg bare lod faderen aflyse samkvem i tide og utide...
Ja, den kører sikkert begge veje, for faderen ser jo, at jeg har magten og det har jeg også,men jeg ser det ikke som en magt, men nærmere som en form for skjold til at passe påmig selv og ikkemindstdrengen, for jeg er bange for, at når først faderen har fælles forældremyndighed, så kan han fortsat hale mig endnu mere rundt i manegen og det værste i det hele er, at faderen giver mig det indtryk af, at han tænker mere på sine behov end drengens behov, at faderen ikke vil have mere samkvem med drengen ved fælles forældremyndighed, han vil ene og alene bruge fælles forældremyndighed til at føle sig god nok og den tanke i sig selv er udemærket,hvis han vel og mærke også gjorde det for at ville deltage i møderpålige fod, men det er tilsyneladende ikke tilfældet..

på det - det har du ret i...
Min allerstørste frygt er, at faderen igen bliver ustabil i sit samkvem og drengen igen giver udtryk for at være sur påsin far fordi han ikke overholder sin aftale, så er det til skade for barnet...

er det ikke rigtigt, for da drengen blev født for 7 1/2 år siden havde vi ikke automatisk fælles forældremyndighedpga, at vi ikke boede sammen og derved heller ikke var gift....
Men søger faderen om fælles forældremyndighed via rettens vej, så er der meget store chancer for, at han får det, men det vil faderen indtil videre ikke, det betyder åbenbart noget for ham, at fåmin underskrift.

Det da fuldstændig ligegyldigt om der er god eller dårlig samkvem det skal ikke afgøre det men hvordan i samarbejder og løser problemstillinger hvis der er skænderier i luften hver gang der skal løses noget er det bedre det kun er en der har myndigheden og dermed sikrer freden omkring barnet i videst muligt omfang.
mærk efter hvad der er det rigtige for jeres dreng og lyt til den indre stemme der er ingen anden end dig til af skrive under ellers må i en tur i retten og få tilkendt den fællesforældremyndighed for uanset hvordan du syntes det skal gå så er den nye lovgivning lagt an til faderforhærligelse for nu har det jo været slemt for dem i i lang tid og så skal de jo helst forfordeles uanset om det er barnets tarv eller ej.....
De har jo måttet sande at de skød ved siden af med ansvarsloven når det kommer til konfliktramte eller voldsramte forældre og børn.... de samkvemsforældre som nu i stor stil søger fælles forældremyndighed og får det fordi det siger loven jo... barnets tarv pladder.... samkvemsforælderens tarv er det nærmere.....
nå find ind til dig selv mærk efter igen og hvis det tager en aften med knægten hos mormor så gør det for det er super vigtig det kan ikke sådan lige laves om næste gang det går af H til det er kun når den skal gives at det er ligetil ikke den anden vej rundt.... slet ikke med den nuværende lovgivning.....
held og lykke til knægten og dig...

det er lige netop nøgleordet og det er det vi ikke kan, da vi begge to frygter for den andens reaktion og derved kommer til at tænke mindre på barnets ve og vel -det var det vi fik skæld ud for på statsforvaltningen...
Ja, faderen er god overfor sin søn, når han har ham, det er jeg ikke itvivl om, men der hvor jeg har det dårligt over er, om faderen mon kan overholde sine aftaler 100%.

igen bliver ustabil i sit forhold til barnet,maa du have en snak med ham om det.Jeg kan fortaelle dig,at jeg var i nogen lunde samme situation,men hvor faderen viste interesse lige pludselig efter nogle aar.Jeg sagde rent ud af hvis ikke han kunne overholde aftalte samkvem,ja saa var det slut for altid.Han overholdt ikke aftalen og vi har ikke set ham siden.Jeg haaber selvfølgelig ikke det samme for dig,saa du er nød til t have den samtale med ham.

for statsforvaltningen sagde til mødet, at vi aldrig nogensinde kunne hente hjælp hos dem igen, hvis det gik galt, så hvor er mit sikkerhedsnet henne?????
Selvom man hører statsforvaltningen fastsætter samkvem, så skal der så meget til, før der træffes afgørelse om,at entenmoderen eller faderen ikke kan have samkvem... jeg er simpelthen så bange for, at faderen ikke kan være stabil, han har godt nok bevist det i en 2 års periode,men som flere gange før, så bliver han lige pludselig ustabil og når jeg så spørger forsigtigt ind til, hvad der sker, så tænder han fuldstæøndig af og giver mig skylden for, at det er min skyld, at drengen har et handicap...

ja, for når vi er så uenige, så vil fælles forældremyndighed jo ikke gøre samarbejdet lettere, nærmere tvært imod, for så skal vi kunne samarbjde, ikke nødvendigvis være enige, men når vi ikke kan samarbejde på en konstruktiv måde, så er min frygt, at det så vil gå endnu mere ud over barnet, for har forældrene det ikke godt, så smitter det af på drengen...
Muligvis vil fadweren så gå rettens vej og mægleren sagde, at hun tanker på barnets tarv og som det har udformet sig til i tidens løb, så lyder det ikke godt...
Jeg er så bange for at hvis jeg går med til fælles forældremyndighed og samkvemmet kører af sporet og drengen kommer til at lide under det, så vil jeg aldrig nogensinde kunne tilgive mig selv for det...Jeg sagde til mødet, at hvis faderen ikke magtede sin søn i en ca 2 måneders periode, så var det ok,men mægleren sagde tilmig : "nej, det er det ikke, du tænker for meget på faderens behov, fordi du er bange for ham, hvordan han reagerer og det er ikke ok"...nej sagde jeg, du har ret og når jeg har det sådan, så er det ikke god grobund for et konstruktivt forældresamarbejde til fordel for drengen..
Tak for din lykke bringen, for lykke skal der til..

sammen mange gange... vi har været til konfliktmægling for ca 6 år siden,men det hjalp kun for en periode....
Jeg synes faderens "PRØVETID" er ved at være udløbet og spørgsmålet er, hvor længe drengen skal være prøveklud endnu...!!!!
Jeg ville så gerne tro på, at denne gang vil det komme til at gå godt, at ved fælles forældremyndighed vil faderen få det bedre og derved blive mere stabil....men desværre så tror jeg ikke, at et stykke papir kan flytte så mange bjerge, for faderen har selv sagt, at hans liv er stresset og det ændrer sig jo ikke ved at have et stykke papir i hånden, ikke andet end sin stolthed..

Glem dog den i......!
Han er jo ikke blevet voksen!
Tænk på din søn i stedet. Du skal ikke dele forældremyndigheden med en mand der truer og skælder dig ud. Forældremyndigheden har jo INTET med samvær at gøre.
At dele forældremyndigheden kræver at man kan samarbejde. Du kan ikke samarbejde med en mand der er så umoden og stupid. Det kommer til at have alvorlige konsekvenser for jeres dreng.
Din søn ender med at udvikle en beskytterrolle overfor dig i en alt for tidlig alder.
Held og lykke til dig og din søn.
Løvemor [s]

er korekte løvemor....
Nu står jeg så bare tilbage med dårlig samvittighed, for faderen ringede til drengs fødseldsdag for et par måneder siden og sagde tillykke, jeg hørte, at faderen sagde, at han savnede sin søn og gerne snart ville se ham igen og drengen sagde i lige måde. Faderen sagde at han gerne ville se ham, hvortil jeg sagde ja, men faderen forlangte fælles forældremyndighed og jeg sagde nej, så sagde faderen til mig, at så var det min skyld, at drengen ik fik sin far at se og såmåtte jeg fortælle drengen en anden dag, hvorfor han ikke ser sin far... vhortil jeg svarede, ja, så må jeg fortælle drengen, at hans far ikke vil se ham...
Faderen har igennem så lang tid printet skyldind i mit hovede, så nu føler jeg skyld over at drengen ikke ser sin far og at det er synd for både drengen og faderen, og så tænker jeg, naivt måske, at det kunne jo tænkes, at drengen ikke kommer til at lide skade over sin fars periodevise manglende samvær...
Men risikoen er for stor at tage, jeg har et ansvar som mor, drengen kan ikke tage ansvar for sig selv endnu-ergo er det min pligttil at passe godt påham... og noget af det sidste drengen sagde, i kraft af sin alder, at han var sur påsin far, fordi han ikkelover hvad han holder og drengen bliver jo mere og mere bevidst.
Det næste spørgsmålmelder sig så, hvordan forklarer jeg så drengen, at han ikke ser sin far mere...?
Hvis drengen skulle vælge, så ville hanpå nuværende tidspunkt sikkert sige, hvis han kunne få lov tilat vælge, at han vil se sin far, vel at mærke, uden at videkonsekvenserne af, at farmand på et tidspunkt igen måske vil være ustabil..
Jeg har givet faderen så lang en snor pga. at drengen ikke erældre og derved ikke lider under fars manglende samkvem..
Jeg er så godt som sikker på,at faderens kone har en stor finger med i spillet, det har hun ihvert fald haft i mange år, det har faderen selv fortalt mig og hun er en stram kælling..

Er du i tvivl, så vent.
Barnet skal nok overleve. Det er mere de konsekvenser det har for et barn der kommer i anden række, for et andet mennske. Der bare vil udøve den magt vedkommende kan uden at stå til ansvar for konsekvenserne.
Bare mine tanker.
Bare fordi man har været med til at sætte et barn i verden. Betyder det jo ikke at man er i stand til tage vare på et barn. Med udgang i hvad der er optimalt for barnet.

har du rigeligt af. Du kan ikke bruge den til noget.
Det er farmands valg at melde sig ud af samarbejdet. Det må du stå fast på.
Til din dreng må du forklare at det farmand desværre ikke har mulighed for at se ham så meget lige nu.
Senere når han spørger til det, synes jeg du skal forklare drengen sandheden.
Uhh det er næsten nemmere med Løveungen, hun har slet ikke ville være sammen med sin far fra hun var 5 - 6 år!
Men glem den dårlige samvitighed det er mandens valg. det er synd for drengen, men det har intet med dig at gøre. Tror du det ville blive bedre, hvis i delte forældremyndigheden?
Løvemor

at den dårlige samvittighed kan jeg ikke bruge til noget, andet end at få det endnu dårligere, men når jeg er blevet manipuleret med i 1/2 år, så er den dårlige samvittighed svær at slippe..
Nej, jeg tror bestemt ikke, at det ville blive bedre ved fælles forældremyndighed, snarre tvært imod, for jeg tænker, hvad er så det næste han vil gøre krav på...
Åhhh, jeg kan ikke holde det ud mere og jeg er så bange for at dele fælles forældremyndighed, men min dårlige samvittighed gør, at det erlige før, at jeg går med til fælles forældremyndighed, fordi jeg synes det er synd for drengen i øjeblikket, selvom han faktisk ikke taler om sin far..
Tak for dit gode råd, som jeg gerne vil bruge, for jeg siger til drengen, at farmand ikke har mulighed for at se ham lige nu og ja, når drengen først er blevet større, så vil jeg selvfølgelig sige sandheden til drengen, men lige nu vil han ikke fatteen brik af det..

faderen har nogle gode intensioner,men han magter bare ikke at udføre dem i praksis..
På mødet hos statsforvaltningen nævnte faderen ikke drengens behov en eneste gang, faderen var bare så opsat på at få fælles forældremyndighed for sin egen egos skyld...
Ja, når jeg er itvivl, så skal jeg ikke gå med til fælles forældremyndighed - i modsat fald vil jeg godt nokikke have dårlig samvittighed,men jeg vil gå og være utryg for, hvornår faderen mon igen manipulerer mig..

i øjnene,at faderen til dit barn,ikke er interesseret i samkvem.Jeg mener,hvornaar var du ikke stresset? Dum undskyldning.Han har ikke plads til sit barn i sin verden.Gaa ikke paa kompromi,det er enten eller.

han får mere tid, hvis du fratager ham retten til, at se sit barn?
Sammenlign kalendere og planlæg sammen, og opfør jer tolerante overfor hinanden.
Der er ingen der får ret fordi I træder på hinanden, når en aftale miser....