Jeg har tidligere været elskerinde for en gift mand, som jeg forelskede mig hovedkuls i. Vores forhold var meget intens og vores elskov i højder jeg aldrig havde prøvet. Jeg stolede 100% på at det var os for altid og har aldrig tidligere følt mig så begæret og elsket. Jeg ligner en stærk, køn og selvsikker pige, men han formåede at se igennem alt dette og jeg betroede ham mine inderste tanker og viste min usikkerhed. Vores forhold varede over et år. Som "den glade elsker" i en anden tråd herinde, lavede min elsker en fodfejl og han blev opdaget. og vente på en 5 øre. Nu ville han konen, troede måske alligevel at han elskede hende og kunne ikke overskue en skilsmisse. Hustruen tilgav øjeblikkelig og jeg ved ikke, hvor meget hun ved om vores forhold. Efterfølgende har en fælles bekendt mellem mig og min tidligere elsker (som kendte til forholdet) fortalt mig at alt omkring os er blevet benægtet og jeg nærmest er blevet udstillet som en hunedderkop, der har spist ham med hud og hår. Et eller andet sted kan jeg jo godt forstå, at han har benægtet og pyntet kraftigt på vores historie overfor en ulykkelig hustru, men alligevel nager det mig.
Men nu er han begyndt at kontakte mig igen. Jeg er lige kommet retur fra ferie og fundet en række mails og smser fra ham. Han siger at vores pause fra hinanden har gjort det klart for ham, hvem det reelt er han savner. Vores pause har været 8 mdr, men kun de sidste fire uden nogen form for kontakt overhovedet. Jeg har næsten været sindsyg af savn, tabt mig mange kilo, går til psykolog, men er så småt ved at føle mig bare en smule ovenpå igen. Ikke at jeg er holdt op med at savne, men savnet river ikke længere mit hjerte fra hinanden. Jeg føler i alt dette, at jeg har svigtet min datter, som jo på ingen måde kan forstå min sorg.
Der er så mange ting jeg gerne vil have svar på. Hvorfor nu? Jeg har ventet så længe, er han gået fra den stakkels hustru? hvordan ønsker han fremadrettet at leve sit liv? osv osv. Men jeg tør næsten ikke rimme op i såret igen. Tænkt, hvis han igen vender rundt og vælger den anden. Skal jeg knibe øjene i og prøve at holde fast i, at dette ikke var den ægte kærlighed eller åbne sindet og prøve at tage i mod?
tilføjet af drudeheksehyl
Du skal passe på dig selv
Det er min bedste overbevisning at han ikke er god for dig.Du har betalt med hjerteblod,mens han har givet dig skylden,og gjort dig til en billig pige.Du skal tage hånd om dig selv,og sige til ham at han kan maile dig,når han er blevet skilt og ikke et sekundt før.
Jeg ved godt det er let at sige,men se på dig selv,se hvor ulykkelig du har været.
Gør det ikke igen.
Al mulig lykke til dig.
tilføjet af Har haft det som dig engang
Glem ham, kom videre
Min historie ligner lidt din. Jeg er mand og havde for mange år siden et længerevarende forhold til en kvinde, der ikke kunne bestemme sig. Hun røg til og fra. Den sidste gang i over et år, og jeg ventede kun på hende. Så kom hun endelig. Jeg blev vraget igen og endte også hos psykolog. Men jeg var stadig klar til at tage hende tilbage. Ca ½ år senere mødte jeg min nuværende kone. Da den første opdagede jeg var begyndt med en ny kvinde, var hun på banen og byde sig til. Jeg var lige på nippet til, at droppe den nye kvinde, men stod trods vaklen fast. Nu er det 14 år siden, og jeg er glad for mit valg i dag. Hvad blev der så af den første. Tjaa, sidst jeg talte med hende var hun stadig single. Mit råd til dig er : Glem ham. Laver han numre en enkelt gang gør han det igen, når spændingen med dig går over. Han var konen utro med dig, og vil sikkert være dig utro med en anden. Glem ham, det vil hjælpe dig. Pøj, Pøj
tilføjet af anonym
nå...så begyndte han at kede sig igen
i sit ægteskab...
glem ham og glem gifte mænd, de har intet at tilbyde.
tilføjet af Kwani
Nej selvfølelig tør du ikke det!
Du må da være LAANGT mere interressert i at din datter har en god og kærlig opvækst, med en NÆRVÆRENDE GLAD mor. Er du klar over hvor skidt din pige har det når du er ked af det.
Det ALLER SVÆRESTE for børn er når deres forældre er kede af det,de bliver så bange og utrygge!!!!
DU er voksen og du skylder din datter at leve et fornuftig liv, så du er glad og opmærksom på hende så hun kan have en tryg og rolig barndom, uden at skulle gå og bekymre sig for dig.
Du er for dum, hvis du roder dig ud i noget med den mand, han vil dig ikke når det kommer til stykket!
tilføjet af Channe...
Mit råd
er ..DROP ham.
Nu hvor du er ved at komme ovenpå efter ham, skal du IKKE ta ham tilbage igen. Dit liv er sikkert 100 gange bedre uden ham. Du vil få revet dine sår op igen. Find en anden mand når du er helt klar til det.
Held og lykke.
Hilsen Channe
tilføjet af Sandheden (men ofte ilde hørt)
den der
Den der ikke tør eller vover er heller aldrig den der virkelig vinder. Men det kræver at turde tabe også
tilføjet af anonym
Jeg har også været der
Jeg har også været elkerinde for en gift mand i 2,5 år. Jeg kender til din beskrivelse af al det fantastiske, men også til det at miste og savnet, og hvad det gør ved os og vore omgivelser.
Det nyeste i min historie er, at manden virkelig brød med konen, og en uge senere brød han med mig, da der var kommet en 3. model på banen. Det er blot en uge siden.
Det er svært at råde dig til, hvad du skal gøre, for det er jo ham, som får dig til at føle dig levende, giver dig livsglæde, energi og mening med tilværelsen, selvom du også godt ved, at det er farligt, og du kan blive knust igen.
Nu vi kender hinandens historier, kunne det måske være en hjælp for os begge, at fortsætte udvekslingen per mail - min er fresiaa@sol.dk - du er meget velkommen til at skrive.
tilføjet af ladmig
lad mig sige det såen
det kan godt være det hårdt og kontant MEN DER ER FORSKEL PÅ HVERDAG OG FEST .. du en voksen kvinde må man formode så det kan umuligt komme som en overraskelse det som er sket. Når først man svigter sine børn pga en mand så der en klokke som ringer ikk, lyt til den istedet for nu og afvent med at tage nogen form for kontakt indtil han en dag står med skilsmisse papirene i hånden... hvis du bare tænker dig lidt om ved du godt at det ville være sindsygt at svare på nogen form for sms'er eller mails... Kom videre i dit liv og lev det indtil han har bevist at det dig og kun dig ellers vil du komme ind i den samme gamle trædemølle med ham... skilsmisse papir først så kan du tag den derfra..
blot min mening, syns blot ik at der er nogen grund til at du ska såre dig selv så hårdt igen...
pøj pøj
tilføjet af hopeless_angel
Jammen synes du selv,
at du har fortjent en sut som ham, der fornægter jeres kærlighed og udstiller dig som en sulten edderkop, der har udnyttet sølle lille ham?
Hvis han var et skvat da han blev opdaget af konen er han nok også et skvat i mange andre situationer!
Men hey - det er da dit valg! - de fleste andre ville nok betakke sig :o)
tilføjet af herete
Gør det ikke!
Kære sommermåne,når du skriver dette:"Ikke at jeg er holdt op med at savne, men savnet river ikke længere mit hjerte fra hinanden" så benyt dig af dette hul til at smutte ud i friheden.Jeg ved præcis hvad du mener med at ens hjerte rives fra hinanden...du har været en kvinde i en mands magt, og det må du vende, så det nu bliver dig der styrere dit liv sammen med din datter - det skylder du også hende.
Men hvis du bare ikke KAN lade være med at svare på hans mails, så synes jeg du skal gå lige til biddet og foreholde ham at skal I ses igen, så vil du godt have hans kone er indforstået med det - at du evt. får lov til at kontakte hende inden, så hun ved at det er HAM, der nu vil dig og ikke omvendt dig, der sidder tilbage med aben og er den såkaldt "skyldige".
Det kunne du evt. gøre, hvis han stadig roder rundt i dit hoved...især hvis han nu kontakter dig igen, er det jo svært. Men prøåv evt.ad den vej, for at finde ud af hvor han står.For så at gøre dig endelig FRI såfremt han bliver skæmt ved tanken...omvendt at forsøge igen, såfremt der er kommet nye boller på suppen.
Svært at råde dig, men jeg tror jeg ville smutte ud i friheden...men måske lige få ham afsløret som den han er, eller ikke er. Det gør det lisom lidt nemmere..
God nat og håber meget du får roi dit hjerte. Ved præcis hvad du taler om!
Kærlig Hilsen
Pus
tilføjet af Bandit
Ok at fortsætte - men ...
Du skal naturligvis gøre op med dig selv, hvad du inderst inde føler mest for. Enten frygten for at miste ham igen, men til gengæld opleve alle de fede stunder undervejs. Eller lysten til at leve livet med jeres super livsbekræftende stunder, men til gængæld have risikoen for at han skrider igen.
Det er 2 forskellige indgangsvinkler og de går hånd-i-hånd. Du kan ikke vælge den ene uden den anden følger med så længe han er sammen med konen.
For mig er det ene ikke mere rigtigt/forkert end det andet. BARE du erkender vilkårerne - og accepterer dem. Det er det absolut vigtigste.
Uanset om du kaster dig i lag med en gift mand eller en single mand vil der altid være en risiko for at han skrider igen. Sådan er det.
Hvorfor ikke nyde ham så længe du kan og hen af vejen blive afklaret med om du kan leve med at være elskerinde og tage de risici det indebærer eller om du ønsker noget mere og må videre i dit liv. Du kunne måske være heldig, at han faktisk skrider fra konen eller bliver opdaget igen og hun skrider, hvorefter han måske ender hos dig.
Ved ikke hvad der er bedst for dig, men du men du bliver nødt til at acceptere betingelserne uanset hvad du vælger.
Held og lykke!!
tilføjet af den glade elsker
Lyder farligt...
Kære sommermåne
Umiddelbart lyder det som "min" historie fra en elskerindens vinkel.... men der er to VÆSENTLIGE FORSKELLE.
1. Min elskerinde (som jeg elskede højt) har hele tiden vidst at jeg kun var "til låns"... at hun ikke måtte spille sin tid på mig... at hun skulle droppe mig hvis jeg forhindrede hende i at finde en anden. Det resulterede også i at hun fandt en rigtig dejlig mand 100%.
2. Min kone har nu opdaget det, og forbindelsen til min elskerinde afbrudt. MEN, jeg har påtaget mig det fulde ansvar overfor min kone, og ikke udstillet min elskerinde som en "hunedderkop".
Du lyder til at være en skøn kvinde der fortjener mere sikkerhed... og jeg er sikker på der findes en anden mand der vil elske dig lige så inderligt, og få dig op i tilsvarende erotiske højder.... uden at du skal risikere at falde så dybt igen.
Varme hilsner
Den glade elsker
tilføjet af Havfruen
I mine øjne
er den mand intet værd - han er sin kone utro i et år,og da han bliver taget i det, udleverer han dig som en hunedderkop, der har fået uskyldige ham i en fælde. Han er fej og tarvelig overfor både konen og dig. Hvad vil du dog med ham?
Du er kommet et stykke af vejen med din løsrivelse, lad nu være at falde i igen. Luk ham helt ude, inden han formår at få dig i gyngen igen. Kan du forstille dig et liv med ham? Du kan i så fald bare gå vente på, at han er dig utro med ny hunedderkop.
Gør dig fri én gang for alle. Han er en type, der kun elsker én - sig selv. Til gengæld er dén kærlighed dyb og evig.
tilføjet af Varme øjne
Sikken en historie - ægte kærlighed eller?
Hej dig
Vil blot fortælle, at jeg ved hvor svært du må have det i dit valg. Livet er et stort kompromis. Så vælg hvad du lyster, og tag følgerne bagefter. Gode som negative, men følg dit hjerte/dine impulser, hvad du føler er er bedst for dig. Tager du fejl - så er det bare en "ommer" - velkommen i klubben i så fald.
Mange knus og håb om det bedste K.
tilføjet af tuniva
vil du ha' saadan en mand?
jeg forstaar udemaerket foelelsen af at vaere dybt forelsket i en gift mand, men helt aerligt ville du kunne stole paa at manden ikke vil goere det samme mod dig efter at du bliver *konen*....
Men maaske elsker manden dig, og han er klar til at aendre sig, og hans kaerlighed til dig er saa STOR at du bliver hans enenste ene..
vi oensker jo alle at vaere i et forhold hvor vi aerlighed, modenhed,oprigtighed er hoejt paa prioriterings listen. Og det lyder ikke som om han har vaeret aerlig overfor sin kone.