Tør man det overfor piger/kvinder..?

Når jeg stadigt er single som 31-årig tror jeg, det skyldes min angst overfor kvinder/kærlighed...
Jeg har det nemligt sådan, at når jeg står overfor en pige, jeg virkeligt er dybt hamrende forelsket i - kan jeg blive li så RØV hamrende nervøs over at se hende...
Så jeg sgu nærmest har det med at undgå hende...( Men det scorer man jo HELLER ikke ved!)
Vil faktisk påstå, at jeg ku ha scoret flere gange - hvis ikke det var fordi, jeg hele tiden trak mig tilbage...
Og så til spørgsmålet:
TØR man være ærlig overfor hende og erkende - mundtligt eller pr. email/sms, at man faktisk rigtigt godt kan li hende, men er nervøs bla bla bla, når man virkeligt ser en chance..? Eller er det bare et rigtigt dårligt score-trick at erkende, at man også har DE svage sider..? Fordi...kvinderne går vel mere efter at blive overrasket/forkælet - end de går efter bangebukse - som mig... Det er jo heller ikke hver gang, at HUN så tar initiativet og forsøger...
Samtidigt med at jeg er bange for, at hvis jeg virker nervøs overfor hende - og derved evt. kommer til at bære mig helt forkert ad, så kan hun hurtigt finde sig en mand der er sjovere... :-D
Dog er der 3-4 stks, der har forsøgt sig overfor mig - men vor jeg desværre ikke var interesseret, Øv! Så man må jo åbenbart ha vist interesse/ha charme - ubevidst.
Nej - jeg er ellers ikke kræsen - det ville jeg sgu nødigt påstå... jeg har bare tiltrukket nogle, der faldt for mine absolut dårligste sider...Sider jeg ikke selv var tilfreds med... he he

kæreste med en dejlig fyr, der var unkarl indtil han var 41. Jeg mødte ham på nettet, hvor jeg skrev til ham at han så sød ud osv. Han skrev tilbage og var hudløs ærlig omkring sit singleliv, sine erfaringer mht. kærlighed og sex osv. Denne ærlighed var både forfriskende men viste mig også, at det var en dejlig, følsom mand som vedkendte sig sine følelser og havde en stor selvindsigt. det skræmte ikke mig væk, tværtimod skal vi giftes om 1½ uge og venter barn til januar. Så klø bare på.

Det har jeg prøvet med en fyr engang, han lovede at ringe, havde skrevet en del mails med ham, man han ringede ikke, nå mærkeligt, så er han nok ligeglad med mig alligevel. men så skrev han at han ikke fik ringet fordi han var nervøs. Det tog jeg rigtig pænt og blev glad igen og skrev nogle beroligende ord tilbage til ham. Tror vist ikk han fik ringet men vi aftalte og mødes og der virkede han meget sur nærmest lidt irriteret, men med den tanke i mit hoved at han måske var nervøs og derfor var sådan så gav jeg ham en chance og så var han bare rigtig sød og han var et stort brød, så det var lidt sjovt.
Og så har jeg selv prøvet at være vild med en fyr i et år og tænkte at ham kunne jeg aldrig score, en dag skete miraklet, men så blev jeg bare selv så nervøs for ikke at være smart/sige det rigtige (selvom jeg god ved det er skørt) og så gik det da helt i vasken, så er det bedre den anden ved det så man kan få og give sig selv en chance

det eneste der kan gå galt (som selvfølgelig kan være slemt) er at du kan miste vedkommende. Men havde du ikke også gjort det ved ikke at prøve? :-)
Held og lykke.

det er et klart plus hvis du er ærlig,det ville jeg da selv foretrække,du kan da godt få nogle hug over næsen men så er de da også nogle møgkæ....... hvis de ikke har forståelse for det.Vær ærlig,det kommer du længst med,og det lyder altså ikke som et dårligt scoretrick

Ellers finder du sku aldrig nogen. Ikke for at være hård eller noget, men du må sku også selv ud af røret.
Held og lykke.

Jeg selv som kvinde foretrækker (som fast partner) helt klart en type, der ikke er for fremfusende - den type er som regel meget selvglad og har ikke blik for partnerens væsen - det er kun dem selv. Mange af den type er en "Peter Pan"-type, der aldrig bliver voksen, men bare flagrer fra kvinde til kvinde uden at turde binde sig.
Så - klø på - sig det som det er - hvis du får en over næsen af en kvinde på grundlag af det - så er hun så sandelig heller ikke værd at satse på.
Prøv at være så naturlig (dig selv) som muligt - du vil jo som regel kun få et høfligt nej-tak svar, hvis hun ikke er interesseret.
Held og lykke fremover - og se så at komme igang.

Helt klart, du skal sige det til hende. Dels fordi det kan hjælpe dig ved at sige det, så du bedre kan slappe af. Og som en af kvinderne skrev, da hun mødte en der gav hun ham en ekster chance fordi hun kendte grunden til at det var svært for ham at mødes!! Bare klø på, hvis de afviser dig af den grund. Så sparer det dig for at bruge mere tid på en som ikke er det værd ;ø)
- og helt personligt, så synes jeg det er fedt du kender dig selv så godt at du kan sætte ord på det... Tit bliver man jo fanget af det modsatte af en selv. Hvis man selv er meget fremme i skoene, bliver man tit tiltrukket af dem som er mere stille.
Held og lykke!

Hej singel fyr.
Jeg kender et par singel fyre omkring 30, og ja jeg er en selv en pige på 24 så kan godt se dem i øjnene og se de så småt er ved at blive desperate.
Men ja på sin vis er man nødt til at tage springet. Omvendt som du siger de piger som har opsøgt dig ikke var din type, så måske er din type dem, som har behov for at blive opsøgt! Der er ingen facit liste, mit råd er lyv aldrig, men pas på med ikke at vise for stor usikkerhed, for ja jeg tror de fleste piger ikke vil tage det så seriøst, i den tro at du ikke virkelig føler det rette eller mener det.
Vi piger er ikke kun ude efter seje fyre, som kan forkæle os, men ja det rart ikke altid at skulle bærer fører trøjen, man skal jo gerne være fælles i forholdet.
Og pas på ikke at haste for meget, masser af søde piger, og det er tilladt at tage dem med ud og spise i bio eller hjem til en hyggeaften, uden at skulle snakke følelser og fremtid :-) held og lykke med at finde hende. hilsen Tina