Ud af mobning.

Jeg er en femten årig pige, som går i niende klasse. Jeg har i den uge projekt uge og vores overordnede emne er 'forandring fryder'. Vi har så valgt at gå i dybden i emnet mobning, da vi mener det er et utroligt vigtigt at tage hånd om.
Vi ville gerne høre fra nogle som er blevet mobbet og sidenhen er kommet ud af det. Hvordan er tilværelsen nu? Gjorde i selv noget for at stoppe mobningen? Var der folk der hjalp jer og hvordan stoppede mobningen? Hvad der én eller flere der gjorde forskellen?
Vi mener mobning er grotesk og noget der ikke burde finde sted, selvom det jo desværre er en realitet i næsten alle klasser. Det er derfor at vi super gerne, vil høre om livet efter mobning. Er der stadig ar på sjælen, men alligevel har man det meget bedre?
Jeg ville være rigtig glad for at få nogle positive historier tilbage, og er det ikke noget man har lyst til at skrive her, vil jeg med glæde give min mail ud for at skrive med personen.
mvh. Simone :).

Først af alle de andre drenge fordi af jeg var den sidste udviklede i klassen. Når vi skulle i bad efter gymnastik, så blev det mere og mere pinligt efterhånden som månederne gik. Læreren var ikke bedre. Dengang havde eleverne ikke så store rettigheder og efter en gymnastiktime hvor jeg altid gik sidst og alene i bad, så kom min lærer ind sammen med lærerinden som også ville se vandskabningen. hunskreg af grin og mens at læreren holdte mig, så prøvede hun at trække den længere.
Senere var det pigerne som mobbede.
Da jeg endelig beyndte at udvikle mig, så stoppede min udvikling efter halvdelen.
Min første seksuelle erfaring blev et mareridt og pigen fortalte hele byen hvor lille en fangst at jeg var.
Jeg har aldrig snakket med mine gamle kammerater siden at jeg gik ud af skolen og ønsker det heller ikke.

at komme let hen over,da det ikke er mange som bryder sig om at få en solid knytnæve lige midt på næsen,og slet ikke imens at deres små undersåtter kigger på,det lærte min mormor mig da jeg var 5 år og de store drenge i bagårdene lærte hurtigt at holde næsen for sig selv,og pludselig tog de en med til eftermiddags forestilling i biffen.
Idag er det så blevet til en farce,at nogen gør noget ved det når deres børn bliver mobbet,og her er et godt eksempel på den fagre nye verden.
http://www.ekstrabladet.dk/112/article1314421.ece

og er idag snart færdig-udlært sygeplejerske.
ønsker du at høre min historie er du velkommen til at skrive til mig på:
little @ Live . Dk selvf. uden mellemrum.

ak ja jeg blev selv mobbet fra 1 første 3 klasse fra slem omgang men ellers blev det mindre og mindre....
det har dog har en del infyldes på mig at jeg altid er tilbage holdt fra andre jeg stoler ikke på særlig mange....
den by jeg kom fra var jeg blev jeg ikke anset som sej, eller noget så folk troet at de kunne gøre hvad det passe dem indtil den da jeg sagde stop tog den ene med en hånd smed ham op af døren og sagde det er slut og så lukket han smøg i panden og væk var problemet.
nogle gange er vold bare løsning

Jeg er gennem Hele min skole gang blevet mobbede ind til jeg fandt ud af hvorfor de gjord det. Det var fordi jeg altid blev meget sur så jeg begyndt at lade som ingenting eller bare grine med dem når de siger noget om mig. Og efter jeg er begyndt på det så er de stoppede med at mobbe mig. Jeg er også begyndt at købe noget pænere tøj og gøre mere ud af mig selv og efter det har jeg fået det meget bedere.