6tilføjet af

Udviklingshæmmet og "normal"-forhold??

Ja, så er jeg blevet for videbegærlig, og måske der er nogen der ved noget, eller
selv har prøvet.
Sagen er den, at jeg har en kær ven, som er sød, dejlig og mange andre gode ting, men altså også udviklingshæmmet. Han er selvhjulpen, og bor i egen bolig, men i et lille naboskab med tilknyttet personale. Han er utroligt intelligent, velformuleret, tænksom og rigtig god at snakke med. Jeg har aldrig tænkt nærmere over, at man skulle kunne indgå et forhold, når man har den forskel der nu er imellem os, men landet ligger sådan, at jeg efter længere tids benægtelse, nok må se i øjnene, at mine følelser for ham, ikke kun er præget af venskab. Jeg føler faktisk en spirende forelskelse, og det er lidt surrealistisk for mig. Har altid fundet ham utroligt tiltrækkende, og ment at hvis bare der ikke var den forskel, var han jo lige min type, men der er jo den forskel.
Kan man godt have et kæresteforhold på tværs af den grænse?
Er det forkasteligt?
Er der nogen der har prøvet?
Jeg tumler videre med mine tanker, mens jeg håber på respons der kan kaste lidt lys over det. 🙂
tilføjet af

go for it

prøv det dog :-)
tilføjet af

Der skal ikke meget til at være anderledes

At være udviklingshæmmet er jo et vidt begreb, men når du nævner det, tænker jeg jo (fordomsfuld som jeg er) på nogle som "Morten og Peter" som de fleste danskere vist efterhånden kender. Det lyder ikke som om ham du nævner er helt samme kaliber, og hvis du er forelsket skal du da ikke lade omverdenen hindre dig i at indlede et forhold. Det er i mellem jer to. Nogle vil uundgåeligt se skævt til jer, men sådan er det med så meget. Hvis du fandt en mand der var meget tyk eller meget lav eller sort, ville der ligeledes være nedværdigende blikke, man skal ikke skille sig meget ud for at blive bemærket negativt. Kærligheden er det vigtigste man har, så hvor end man finder den, bør man værne om den. Held og lykke.
tilføjet af

selvfølgelig

Du kan sagtens have et forhold til ham. Fordi man måske er udviklingshæmmet betyder det da ikke at man skal undvære forhold, eller skal kun indgå forhold med andre udviklingshæmmet personer.
Nu ved jeg ikke hvilken form for sygdom han har, men hvis han er intelligent kan jeg kun gætte på en form for autisme?
Men hvis i begge er interesseret og du kan acceptere hans særheder, så er der intet i vejen for det mener jeg. Der er nok nogen der vil være ignorante, men dem synes jeg du skal ignorerer i dette tilfælde.
tilføjet af

hvor kan jeg dog bare godt lide dit svar!

udviklingshæmmede har også ret og behov for kærlighed!
Det vigtigste er nok om du kan møde ham med den respekt, der skal til, for at få et forhold til at køre!
tilføjet af

ja da...

hvorfor ikke... ;-)
Pas dog på ikke at blive hans "hjælper"... Han skal behandle dig, som en kæreste og du skal behandle ham som en kæreste - og være ligeværdige... Og brug ALDRIG hans handicap mod ham.... DET er noget der kan såre.... ;-)
held og lykke... ;-)
tilføjet af

Hvor er jeg dog glad for alle jeres svar. :)

Han er nemlig i en klasse for sig, selvom det selvfølgelig skinner igennem, at han er anderledes.
Jeg er også tilhænger af at man skal gøre hvad der gør en selv glad, og så trække på skuldrene hvis andre ikke forstår det, men i dette tilfælde var det helt udenfor noget jeg havde tænkt over før, og en bekymring for omverdenens fordømmelse meldte sig. Mine tanker gik også på, om ikke jeg kunne risikere at blive set meget skævt til, for måske folk ville stille spørgsmålstegn ved mine intentioner. Og hvad med fremtiden, og hvad med dit, og hvad med dat? Men der findes jo ingen garantier uanset, og livet er for kort, right? 🙂
Men hvis jeg nu bare er rigtig glad for ham, må det da være det vigtigste, og hvis vi nyder hinandens selskab, så..

Og I har helt sikkert ret i, at man skal passe på det ikke bliver et hjælper-forhold, og han skal mødes med respekt, nøjagtigt som jeg gør i vores venskab. Hvor jeg også vægter vores samtaler, og hans meninger og input højt. Han skal ses som den mand han jo også er.
Alle har ret til kærlighed, også dem der slås med andre udfordringer end de fleste andre.
Så konklusionen må nok være, at så må folk sgu kigge og undre sig, hverken han eller jeg kan jo gøre for vi ikke er født på "samme side af slottet". 😉
Og dejligt at vide der trods alt findes mennesker der som jer ser kærlighed som kærlighed. Tak for det. [f][s][l]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.