Uforstående og ulykkelig

Jeg mødte den mest fantastiske mand for snart et halv år siden, alt har været så fantastisk de 6 mdr. Han blev i løbet af ganske kort tid min bedste ven og vi var gode til at snakke om alt ... han snakkede også meget om fremtiden. Han havde været gift i 12 år og været alene derefter i 2 år, så jeg var hans første kæreste efter skilmissen. Vi bode ikke sammen men sås jævnligt og jeg var blevet præsenteret efter 5. mdr for hans børn. Pludslig fra den ene dag til den anden efter en skøn weekend. kan jeg mærke at der er noget galt, jeg spør ham og han sir nej, men presser lidt på og spør om han er blevet træt af mig. Det er han ikke sir han men, han kan ikke sætte en finger på hvad der er galt udover han samtidig med at han elsker at være sammen med mig, så er han også ulykkelig..Og han ved ikke hvad han vil. Jeg spør ind til det og han bebyrder at det ikke er fordi han ikke er klar til et nyt forhold.. Men at han heller ikke selv ved hvad der er galt og han vil ikke udsætte mig for hans sindsstemning.. Jeg er ganske uforstående stadig efter det her, har intet kunne mærke - det er kommet ud af det blå... Var så sikker på at vi var helt rigtige for hinanden og følelserne var gensidige, og han sir også at der er føleleser. Hvordan skal jeg tolke dette her...Kan følelser sådan forsvinde fra dag til dag... fortæller han sandheden (Jeg ved han ikke har været utro)eller er han blevet bange... Han sir selv at han slet ikke kan forstå at jeg er sådan et fantastisk og positiv menneske... Jeg er drøn ulykkelig .. ???? Og kan også mærke efter vores sidste møde at han var super ked af det og kneb tårer... Hvordan skal jeg forholde mig... skal man kæmpe eller gå ud fra at jeg bare ikke var den rigtige for ham....

bare ud og score en ny, fremmed fitte er sundt

Det må du da kende fra dig selv. Men nogle gange fejlfortolker vi vore egne følelser.
Det kan være han slet og ret er lidt deprimeret. 2 år skulle være fint nok til at komme over en skilsmisse - sådan da, men der er ingen garanti mod tilbagefald. Det er svært at se sit liv hældt i kloaken og sådan føler mange mennesker en skilsmisse. Samtidig med, de følser sig som en fiasko.
Jeg kan ikke forstå, ud af dit indlæg, om han har slået op med dig og det ikke er meningen I skal ses mere, men er det ikke tilfældet, så lad være med at presse og rode for hårdt rundt i det. Lad der gå lidt tid. Hvis det er sådan et to skridt tilbage anfald han har fået så jævner det sig af sig selv og ingen grund til at panikke over det.
Apropos om følelser kan forsvinde - nej men de kan skifte og ingen er 100% lalleglade konstant. Der er udsving - også i dit forhold.

til at være lige så dum så dig, fordi man er en mand? Du er en skamplet på dit køn!

Mærkeligt , måske er det hans børn der har sagt noget om dig, som gør ham ked, måske de ikke syntes du er den rigtige for deres far..[:*(]

har hans tidligere forhold varet?
man kan være op til halvdelen af den tid det tidligere forhold varede om at komme videre. gik selv ud af et forhold der varede 15 år, og det tog mig 7 år at komme videre fordi jeg var så ked af det.

Det er meget kort tid. Selvom I har haft det rigtig godt sammen og han sandsynligvis er forelsket--så har I jo slet ikke haft tid til at "forankre" og komme i nærheden af kærligheden--og det eneste du kan gøre, hvis du vil beholde ham, det er at du ALDRIG presser på-lad tingene ske i hans tempo--måske er han bange for at det ikke vil kunne fungere med børnene og dig--måske er det hans ex, som er kommet på banen igen--måske synes han bare at det går for hurtigt med dig og ham --han er ikke parat endnu-giv ham tid-og rum til også at have andre gøremål end dig. Hvis du på nogen punkter minder for meget om hans ekx-vil han også trække sig tilbage.Prøv at træde et skridt baglæns-vær hans ven og fortrolige, så åbner han op for dig på et tidspunkt igen.

Det lyder meget fornuftig, man er desværre ikke så klarsynet når man står med et forlist forhold på trods af at jeg ikke har varet så længe. og nej vi er ikke sammen mere. Det værste er næsten at jeg ikke har fået noget konkret svar... så hellere at han bare havde trådt ved siden af, det er da til at forholde sig til, og det var ham selv der tog valget da de skulle skilles, så jeg skulle mene at der ikke var så meget i klemme der. Nå sorgen går sikkert over...Og nej man skal ikke presse en mand... Så jeg må håbe på et mirakel og så komme videre.
Tak.

Ja et halv år er ikke lang tid, jeg ved det. Men nej det er forbi.. og jeg ved jeg ikke skal presse.. det må jo være op til ham. Jeg mener ikke at det er noget med børnene, da han selv var meget begejrest over hvor godt det gik, de få gange jeg mødete dem. Og tværdom han bebyrdede for mig, hvor forskellige jeg var fra hans ex. da hun gerne ville holde ham i snor og jeg var det stik modsatte... og altid positiv.....Ja det bliver nok ikke nu at der er venskab i sige, men på sigt..Jeg kan kun håbe han kommer til fornuft.. og så dog... man skal jo videre
:-)

Ja jeg ved det kan tage lang tid at komme over tidligere forhold.. De havde været sammen i 12 år, det var ham der brød op. Men du har ret.. det kan jo være at det er kommet bag på ham. Men nu er det forbi, så jeg må komme videre i teksten. Men svært er det, også når man syntes man har mistet en ven for livet.. Og miraklet med at han vender tilbage efter en tid... skal man jo nok ikke satse på...Tak for svar:-)

Kære banja38
Jeg forstår godt, at det gør rigtig ondt og at du ikke forstår, hvad der gik galt for jer. Det er også rigtig svært at sige. Men mit umiddelbare gæt er, at din kæreste blev grebet af panik. Ingen tvivl om, at han var forelsket i dig og nød jeres tid sammen, men pludselig kom det hele måske for tæt på. Du var hans første kæreste efter hans skilsmisse, og selvom det var ham, der valgte at blive skilt fra sin ekskone, har han også skullet igennem en stor smerte i forbindelse med skilsmissen. Spørgsmålet er, om han har arbejdet med den smerte. Om han har turde mærke alle de smertefulde følelser og grædt de tårer, der skal grædes for at komme igennem og videre. Der er mange faser, man skal igennem og det nytter ikke at springe nogen af dem over. Ellers kan der ske det, der skete for jer. Når det hele er rigtig dejligt og forholdet bliver mere alvorligt, og man kommer dertil, hvor man kigger længere ind i fremtiden, kan man blive grebet af panik, hvis man ikke har fået bearbejdet alle følelser fra sit tidligere forhold.
Jeg tror, at han kom til at føle sig presset, da du prøvede at finde ud af, hvad der skete. Jeg forstår godt din reaktion, men nogen gange kan det være godt at have is i maven, og lade manden gå og rumle lidt med tingene, mens du selv er sød og dejlig, fuldstændig som du plejer at være. Så får han ro til at tænke uforstyrret og bliver ikke skræmt væk af hende, der pludselig står og forlanger at han skal sætte ord på det kaos, som pludselig er opstået inde i ham. Jeg ved godt, at det er for sent nu, men måske kan du bruge det til en anden gang.
Jeg kan anbefale dig at læse bogen "Førstehjælp til knuste hjerter" af Winnie Haarløv. Den beskriver netop, hvor vigtigt det er at gennemleve smerten, istedet for at stikke af fra den.
Forlaget skriver følgende om bogen:
Ligegyldigt hvor fristende det måtte være at flygte fra smerten, panikken, sorgen, minderne, skammen, det pinlige i at være kæresteløs eller hvad det nu måtte være, der er svært for dig - så gør det ikke. Gør det modsatte.
Kærestesorg er ikke kun for teenagere, og denne bog er skrevet til dig, der har kærestesorg: er blevet forladt, er ulykkeligt forelsket, er blevet såret eller skilt, eller som gang på gang oplever ikke at kunne få kærligheden til at fungere. Og til alle de kvinder, der ER kommet over kærestesorgen og er blevet nysgerrige på, hvad der egentlig skete og hvorfor.
Så kære banja38, nyd foråret og solen vil skinne på dig igen, førend du aner det.
Mange kærlige hilsner
Solveig [s]