Ukendt mand dræbt ved et uheld
En mand blev under tragiske omstændigheder dræbt torsdag eftermiddag, efter han blev ramt af et tog ved Grønnehave Station i Helsingør.
Der er endnu ikke fuld klarhed over, hvad der er sket, ligesom det heller ikke er lykkedes politiet at identificere manden, som ingen papirer havde på sig.
- Vi har endnu ikke fået manden identificeret, men vi arbejder på sagen, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Hans Jakob Rechendorff, til bt.dk.
Der er ifølge politiet tale om en mand i 40-50 års alderen.
Politiet betragter sagen som en tragisk ulykke, og der er ikke noget, der tyder på, at der er tale om et selvmord. Manden var stået af toget, da han pludselig på en eller anden måde blev påkørt.
- Vores teori er, at han har været påvirket af alkohol, men vi vil rigtig gerne hører fra vidner, der har set ulykken, siger vagtchefen.
Toget kørte fra Grønnehave Station i Helsingør, men ulykken blev først opdaget ved endestationen Helsingør Station omkring en kilometer væk.
Der var ingen, der så påkørslen, og lokoføreren troede også, at der var fri bane og mærkede ikke, at noget var galt.
En tilfældig forbipasserende opdagede den døde mand ligge på skinnerne.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har været på stationen omkring klokken 14.30, da ulykken skete.
http://www.bt.dk/danmark/tragedie-ved-togstation-ukendt-mand-draebt-ved-et-uheld