"ulovligt" at være syg?
Er det overhovedet lovligt for "systemet" at behandle alvorligt syge (MEGET alvorligt syge) SÅ ringe, selvom deres sygdomme til en hvis grænse kan kaldes "selvforskyldte".
I mine øjne kan man så kalde næsten alle sygdomme "selvforskyldte" og derefter nægte personen al den hjælp som der nu er behov for. Om det så drejer sig om sygelig overvægt, skader efter rygning, misbrug, og meget mere.
Mit døgn er fx sådan her:
Vågner typisk kl ca 9.00. Det "kræver" gerne 3 timer mere at få "gang" i kroppen, divs overhovedet foretage sig andet end at måske lige gå på toilettet, og ellers blot indtage vand.
Min krop er desværre skadet af både alkohol-misbrug og rygning, og arbejde i støvfyldt milgø, samt med stærk giftige kemikalier (klor, arsenik, og lign). Det betyder at min vejrtrækning føles som at trække vejret gennem et sugerør.
Dertil har jeg af uforklarlige årsager fået søvnapnø. Det betyder at det sker flere gange i timen at min vejrtrækning ganske enkelt stopper. Selv i vågen tilstand.
Til sidst "KRÆVER" hjertet ILT og kræver dette ved at give smertefulde "stik" som kan vække enhver i selv den dybeste søvn. Dette resulterer så i en elendig nattesøvn præget af hosteri, angst, og en følelse af utrolig træthed - HELE døgnet.
Det giver igen balanceproblemer, og enkelte gange har jeg oplevede hallucinnationer i form af stemmer som slet ikke er der.
Samtidigt betyder det at jeg ikke fx kan cykle - luften er der ganske enkelt ikke.
Og der er flere gener: rysten på hænderne, ligegyldighed, problemer med maven som kræver op til 15 toiletbesøg i døgnet, tinitus, og hukommelsesbesvær.
KOMMUNEN/LÆGEN reagerer således:
Lægen kan kun tilbyde antabus (som man kan drikke på) samt nogle piller som kan give et ligeså slemt misbrugs-problem - og iøvrigt staks kaster mig i dyb søvn.
Kommunen klapper penge-kassen i, og nægter yderligere "special-tilbud" om behandling på fortsatte sygedagpenge, og kræver i øvrigt 3 måneders 100% ædruelighed før det overhovedet kan komme på tale at genoptage økonomisk støtte.
HALLO? Det er ligesom ædru jeg forsøger at blive, men med abstinenser så alvorlige at de faktisk er farlige, kan jeg i sidste ende kun lette dem ved indtag af alkohol!
Så nu står jeg uden indtægt, og kæmper for overhovedet at overleve.
Er det overhovedet lovligt for det offentlige på den måde faktisk at slå folk ihjel, da jeg nu er overladt til sultedøden, og end ikke kan betale husleje om ganske få mdr?, og dermed bliver hjemløs og dødsyg, og risikere at skulle sove udendørs på tilfældige steder?
I mine øjne kan man så kalde næsten alle sygdomme "selvforskyldte" og derefter nægte personen al den hjælp som der nu er behov for. Om det så drejer sig om sygelig overvægt, skader efter rygning, misbrug, og meget mere.
Mit døgn er fx sådan her:
Vågner typisk kl ca 9.00. Det "kræver" gerne 3 timer mere at få "gang" i kroppen, divs overhovedet foretage sig andet end at måske lige gå på toilettet, og ellers blot indtage vand.
Min krop er desværre skadet af både alkohol-misbrug og rygning, og arbejde i støvfyldt milgø, samt med stærk giftige kemikalier (klor, arsenik, og lign). Det betyder at min vejrtrækning føles som at trække vejret gennem et sugerør.
Dertil har jeg af uforklarlige årsager fået søvnapnø. Det betyder at det sker flere gange i timen at min vejrtrækning ganske enkelt stopper. Selv i vågen tilstand.
Til sidst "KRÆVER" hjertet ILT og kræver dette ved at give smertefulde "stik" som kan vække enhver i selv den dybeste søvn. Dette resulterer så i en elendig nattesøvn præget af hosteri, angst, og en følelse af utrolig træthed - HELE døgnet.
Det giver igen balanceproblemer, og enkelte gange har jeg oplevede hallucinnationer i form af stemmer som slet ikke er der.
Samtidigt betyder det at jeg ikke fx kan cykle - luften er der ganske enkelt ikke.
Og der er flere gener: rysten på hænderne, ligegyldighed, problemer med maven som kræver op til 15 toiletbesøg i døgnet, tinitus, og hukommelsesbesvær.
KOMMUNEN/LÆGEN reagerer således:
Lægen kan kun tilbyde antabus (som man kan drikke på) samt nogle piller som kan give et ligeså slemt misbrugs-problem - og iøvrigt staks kaster mig i dyb søvn.
Kommunen klapper penge-kassen i, og nægter yderligere "special-tilbud" om behandling på fortsatte sygedagpenge, og kræver i øvrigt 3 måneders 100% ædruelighed før det overhovedet kan komme på tale at genoptage økonomisk støtte.
HALLO? Det er ligesom ædru jeg forsøger at blive, men med abstinenser så alvorlige at de faktisk er farlige, kan jeg i sidste ende kun lette dem ved indtag af alkohol!
Så nu står jeg uden indtægt, og kæmper for overhovedet at overleve.
Er det overhovedet lovligt for det offentlige på den måde faktisk at slå folk ihjel, da jeg nu er overladt til sultedøden, og end ikke kan betale husleje om ganske få mdr?, og dermed bliver hjemløs og dødsyg, og risikere at skulle sove udendørs på tilfældige steder?