Ulykkelig forelsket i 7 år

Hej. Jeg har lært en fyr(31) at kende, som er uhjælpeligt, ulykkelig forelsket i en pige. En pige han tilsyneladende ikke kan få. Han har været forelsket i hende i 6-7 år......... !!
Vi har haft et kort forhold, som var fuld af følelser i starten, men efter noget tid gik det for hans vedkommende over, (som mange gange før åbenbart). Han er selv helt klar over det, men han siger, "at han må være tro mod sit hjerte. Hans hjerte følger hans smerte. Og i hans hjerte skal der altid være en plads åben til hende"! Han siger, at hans forsøg på kontakt med andre og ny kærlighed blot er den del af ham, som handler i utålmodighed og sorg over den anden pige.
Han er et meget dragende og fascinerende menneske og jeg har 100.000 følelser i klemme for ham. Han vil gerne være min ven, men jeg har sådan en "jeg-skal-redde-ham-fra-hans-ulykke" følelse, der går i gang, hver gang jeg tænker på ham / ser ham. Og det gør mere og mere ondt.
Er det muligt for nogle mennesker at leve sådan så længe? - i ulykkelig kærlighed - og nogen vælger det måske ligefrem ?? Og hvorfor vælger de det??
Jeg føler egentlig han leger med mig og jeg vil gerne ud af hans spind.
Nogen der har et par råd ?
Mia

jeg har været uhjælpeligt forelsket i en mand jeg ikke ku få i 26 år. Han har for et par år siden taget sit eget liv, og jeg står stadig tilbage med følelsen af at hvis jeg havde kunnet, så ville alt være anderledes. Jeg lever i et par forhold, hvor vi "holder" meget af hinnanden, men kærlighed, nej den tror jeg aldrig jeg finder, sådan rigtig.

gør mig ondt at høre. Og det skræmmer mig også.
Man skulle have lov at være sammen med den man elsker.
Kærligheden er en vild og voldsom størrelse... Hvis du nu havde fået ham - havde du så været forløst?
Mia

kære dig.
jeg kan fortælle dig at det er muligt at elske et andet menneske så meget at man er tryllebundet af vedkommende hele livet.
som ganske ung fik jeg øje på en dejlig pige og det er ikke småting jeg har forsøgt at gøre for at gøre opmærksom på min forelskelse, ja for 15 år siden fik jeg mulighed for at give hende en stor buket blomster, men mere blev det ikke til, min datter er opkaldt efter hende , men ingen ved det,
det er nu over 40 år siden og jeg ved stadig hvor hun bor.
hende glemmer jeg aldrig, men jeg lever idag i bedste velgående med dejlig kone og så videre,
alt godt for dig ønskes

Hvorfor gør i det?
- Personen spørger om noget, og i vender det over på jeres eget mislykkede kærlighedsliv?
- Hvis i skal refere til egen viden, og erfarring så brug det istedet for at skrige op, og fjerne al opmærksomhed fra trådstarteren.
- Bonderøve!

Jeg oplevede, da jeg lykkelig og højgravid med mit første barn, hvis far jeg havde været gift med et par år, at en mand trådte ind ad vores dør og fik alt til at stå stille i mig. I løbet af den næste halve time fortrød jeg alt, hvad jeg havde sagt og gjort i mit liv indtil det øjeblik. - Bare ærgerligt sonny - ingen bytte bytte købmand her.
Jeg var i flere år fuldstændig rundforvirret og utilregnelig, når jeg løb på den mand også selvom der godt kunne gå flere uger og måneder mellem jeg så ham.
15 år senere fik jeg chancen. Pludseligt og uventet dukkede han op da jeg havde være skilt et par år - og så ville han danse! Hvad gør man? Man kaster sig selvfølgelig skrigende og vandret i armene på ham og prøver det af. Åh jo, han havde en magisk effekt, men han havde da intet at gøre med den mand, der var i mine dagdrømme. Han var et menneske af kød og blod med og uden fejl på forskellige områder. Det holdt ½ år. Jeg kan godt lide ham, og vi danser stadig, når lejighed byder sig, men jeg vil da hverken eje eller have ham.
Jo mere uopnåelig et kæresteemne synes jo flere illusioner. Der er jo ikke de gode egenskaber man ikke er villig til at tillægge sin "drømeprins" - med tryk på drømme.

Hvad? Hvad ville du sige? 😮😮😮

Måske er det sådan at nogle mennesker gør deres ulykkelige kærlighed til deres identitet ??
Jeg tænker sommetider: hvad ville der blive af ham hvis han ikke havde den ?
Kærligheden og håbet om den - om den er fuldbyrdet eller uforløst- det er dén der holder os i live.
Personligt har jeg oplevet, at det jeg troede var min stærkeste og hidtil største kærlighed - den har kunnet opløse sig og transformere sig til en endnu større kærlighed.
Men sådan er det måske ikke for alle? Jeg håbede at jeg kunne være hans nye, store kærlighed.

Tak for at dele din historie.
Jeg er selv godt i gang med at gøre ham til min Drømmeprins... og når han omtaler sin drømmepige som "en kugle af lys" - så har det nærmest noget religiøst over sig. Jeg tror også han har skabt sig en illusion i hende.
Mia

Jeg tror nogle mennesker bruger deres "ulykkelige kærlighed" som en slags afstandsholdere. Ikke fordi de VIL holde andre på afstand, men så de ikke selv bliver sårede igen. For det var jo det der skete!! De beskytter sig ved at sige, jamen det er også fordi...og så er det jo klart det ikke gik med den nye.
Det er lidt samme princip, når en af mine veninder konsekvent forelsker sig i gifte mænd, så er det jo fordi de er "ordentlige mænd" de ender med at tage tilbage til koner, det ikke fordi hun er disset - den tanke kan hun slet ikke bære og den ville måske opstå, hvis hun fandt sig en ungkarl og sprellemand, der godt kunne holde ud at lade hende gå igen. Hendes eskapader med de gifte mænd er jo konsekvent og altid dette århundreds kærlighedshistorie...men på grund af børnene...bla bla bla...
Forstår du hvad jeg mener?

ja så havde verden set anderledes ud fra mit øje. om jeg så havde været forløst vil jeg aldrig finde ud af, men måske havde det været det der så ku få ham til at ville blive på denne jord. hvem ved!!

syntes nu det virker lidt syret ... altså fint nok han har en eller anden gammel flamme han aldrig fik ... men så at kaste sig ud i noget med dig og sige at det ikke er godt nok.
Ved du hva❓... sig fuck dig til ham. Hvis han vil rende rundt på den måde så ham om det. I mine øjne virker han sku ikke alt for kvik.
Manden må jo på et tidspunkt erkende at han ikke fik hende .. eller bruge tiden på at genere hende ... fremfor nye bekendtskaber.
Spørgsmålet er om han ikke bare render rundt med et eller andet urealistisk billede af hende kraven ... hun kan sku nok slet ikke leve op til det hvis hun så til hans side en dag. Han har sat hende op på et pilestad og tror hun er det eneste rigtige fordi han ikke fik hende dengang.
Spild af tid .. for ham men især for dig

Din ven lever sit følelsesliv i en idealverden, som han ikke vil (kan?) gider eller tør slippe. Det der gør ham facinerende er nok den intensitet, som det kan gi` at leve med en drøm man tror på, det er jo en form for afgudsdyrkelse man drives af. Vi ser den i religionerne også eller når fanatiske grupperinger på den politiske arena kæmper for en IDÈ - der så ikke tåler berøring med VIRKELIGHEDEN
Måske kan du bruge denne allegori her til et og andet:
Kom nemlig til at tænke på at det også er drømmen og ideen man inspireres af som kunstner. At selve FØLELSEN for en idè giver den store livsfylde - altså imens inspirationen lever i èn. Men (modsat amatøren) stopper kunstneren bare ikke her - ved drømmen - men MÅ udleve følelsen i VIRKELIGHEDENS VERDEN! Dvs. ved at transformere ideen gennem hårdt arbejde ud i VIRKELIGHEDEN = transpiration. 😖
Dette symboliserer for mig det givende menneske, der GIDER arbejde med sig selv og virkeligheden - hvor ondt den end måtte gøre. Modsat drømmeren og selvpleaseren der fastlåser sig selv og andre i en pseudovirkelighed. Ikke særlig givende eller fornyende/udviklende for sig selv og andre, med mindre man da selv går efter KUN at få status quo bekræftet - evt. blive bekræftet i egen utilstrækkelighed eller elendighed. Din fyr lever jo i en form for ulykkelighed, som han pleaser sig selv i, ved at netop at fastholde det uopnåelige ideal og hermed please sin egen dovenskab for SELV at gøre sit liv til en udlevet drøm. F. eks. sammen med dig der elsker ham, og som han jo må have været forelsket i siden I startede et forhold.
Forskellen på amatøren og kunstneren er altså at amatøren ikke VIL (tør) slippe drømmen og gøre selve det "beskidte" hårde arbejde med at udføre drømmen i den virkelige verden, men hyggernusser sig med sit skønmaleri - "husmoderkunst" som nogen benævner det. 😮
Denne sammenligning fordi jeg mende din ven er en slags "livsamatør", der ikke tør LEVE - sine drømme ud. Så han har bundet sin drøm over på en sikkert uopnåelig kvinde, som han tillægger egenskaber, der ikke har noget med hende eller det virkelige liv at gøre. Fik han engang et forhold til hende den uopnåelige, jamen så ville det blive een lang pinsom proces, hvor hans drøm krakelerede alt imens kvinden (der var offer for hans drøm) ville lide under hele denne proces. Hun jo skulle stå model til hans "afklædning" af hende (det uvirkelige idealbilled han har iklædt hende nu gennem 7 år!) for så at opleve hans skuffelse efterfølgende - over at kunstværket ikke var identisk med ideen/idealet!
Dette er vel også forskellen på forelskelse og kærlighed. Kærlighed er det når objektet for ens drøm kan tåle en tur igennem VIRKELIGHEDEN uden følelsen af at elske forsvinder.
Jeg kunne ønske for ham (og dig i sidste ende) at han fik lov at få hende. Men ønsker det ikke for hende! Det er rædsomt at være offer for en andens uvirkelige forestillinger omkring ens person. Så det bedste man kan gøre er at vise sine værste sider - og des før des bedre - hvis man som kvinde udsættes for en mands idealisering og drømme omkring en. Dels for at frigøre den person - der mener at elske en - men også for selv IKKE at blive indfanget i denne idealverden omkring ens person. Det er både stressende og irriterende at skulle leve op til denne altfortærende "kærlighed". Så hvis din ven kender denne kvinde bare lidt, hvad så med at forslå ham at sige dette ligeud til hende, så drømmen kan blive afprøvet i VIRKELIGHEDENS VERDEN.
Pusser...håber du kunne forstå hvor jeg vil hen med sammenligningen med kunst 🙂

Prøv at fastholde ham. Spørg om han ikke godt vil afprøve sine følelser for hende ved at satse lidt mere - f.eks. blotte sig mere overfor hende og afprøve hendes følelser. Ja måske får han (igen?) afslag, og hvis han så fortsat dvæler i sin drøm (selvbeskyttende osteklokke) så har han selv bevidst VALGT denne (taber)rolle. Gør ham opmærksom på det.
At leve i selvpineri - evt. selvmedlidenhed over egen utilstrækkelighed - som drivkraften i ens liv...tanker og handlinger er udtryk for (åndelig) dovenskab. Hvilket jo er meget bekvemt for en selv, men ikke særligt GIVENDE for de nære omgivelser (her dig) med mindre disse også lever i samme drømmeverden. Men hvis man ikke GIDER tage livet på sig, dvs. tage fat om nælden og ARBEJDE på at få et "kunstværk" ud af sit liv og det ligegyldigt hvor fattige midler der måtte stå til rådighed, så lever man en pseudotilværelse - ja jeg vil kalde det man lever på en løgn. Det er denne livsløgn du skal få din fyr til at forstå han lever på. For det er som at spilde kræfter på at vande nogle frø, der aldrig vil kunne spire i den jord man har sat dem i...som han nu lever sit liv!
Det må vel være fordi din fyr ikke TØR leve sit liv og tage virkeligheden på, sig hvor ondt den end gør at han fastholder sin ulykkelige kærlighed til denne kvinde som han jo ikke har "afprøvet" i virkelighedens verden. Mange mennesker lever faktisk i sådan en lille selvbeskyttende (selvmedlidende?) osteklokke hvor de pleaser egne sartere følelser (og dovenskab?) mht. de nok ikke kan klare virkelighedens udfordringer. Og så vælger man drømmen i stedet som velbehagelig søvndysser. Og der er såmænd nok af beslægtede der gerne hjælper med til at vugge en.
MEN DET SKAL DU IKKE GØRE!
Altså være hans vuggeholder 😉
Du skal netop ikke som du skriver "redde ham" ved at holde gang i vuggen. Giv ham hellere råt for usødet omkring hvad du mener han fratager både dig og sig selv (!) af LEVET og godt liv. Vis ham ved dit eget eksempel at livet ikke er FARLIGT når det leves, men det er langt farligere at lade det stå på "stand bye" som han gør her..
Hvis du går til ham på denne "barske" måde fremfor at please ham (som jeg tror hans foregående kærester måske har gjort) så kan du få ham ud i virkeligheden og gennem din kærlighed få ham til at MÆRKE livet. Men det kræver du selv også har modet til det, for han vil nok i første omgang hade dig for det. At sætte spørgsmålstegn ved drømmene hos livsløgnerne er noget der (umiddelbart) fremkalder vrede og selvforsvar. Men elsker du hm så kan du gøre det, for så givr du ham jo sideløbende din støtte og kærlighed..håber du forstår min pointe her 🙂
Ja jeg håber meget for dig det vil lykkes at få din fyr til at leve i virkeligheden sammen med dig. For din fyr har brug for at slippe sin elvbeskyttende drøm, og opleve en kærlighed der tåler virkelighedens vind og vejr. Det skal nok blive en svær opgave, da han jo er symbolet på det drømmende menneske (som jeg her kalder "livsamatør") der ikke TØR tage fat om nældens rod og LEVE sit liv! Men elsker du ham virkelig så gå til den 😉[l]
Pusser [f]

Hej Pusser.
Tak fordi du tog dig tid til at svare mig. Jeg har først set det her til aften. Jeg vil meget gerne svare igen da du har givet mig en masse at tænke over. Det vil tage mig lidt tid, men måske du lige vil holde øje med tråden her ?
KH Mia