ulykkelig kærlighed til min ex
Jeg kender ikke konsekvenserne !!!
Jeg kan ikke slette.
Jeg ved at denne mail er utilgivelig. Jeg kan IKKE få dig ud af mit hoved og mit hjerte.
Jeg kan ikke koncentrere mig, jeg græder på mærkelig tidspunkter, jeg tænker på dig på tidspunkter der er helt forbudt, jeg drømmer om dig, jeg kan ikke sove, jeg kan ikke finde ro, jeg kan ikke leve rigtigt, jeg kan ikke give min kærlighed fuldt ud til anden, ser efter dig alle steder – uanset hvor jeg bevæger mig - hver eneste gade, hver eneste butik, hver eneste røde bil, hver eneste pige/kvinde med langt hår eller fletninger, hver eneste en med tøj der minder om dit, jeg kører hvileløs rundt i gaderne, jeg tager i Lyngby Centret og går tur alene i håbet (og frygten) for at se dig, jeg kører til Birkerød for at få et blik af dig og er samtidig bange for at du skulle se mig (har dog ikke set dig). Jeg har aldrig oplevet den kærlighedsfølelse med nogen og har ikke haft den tiltrækning på nogen anden kvinde i mit liv. Jeg er TOTALT forvirret og i tvivl – jeg mødte en anden i december og har prøvet at give mig fuldt ud – uden forbehold, men det vil ikke lykkes. Hun er blevet meget forelsket og jeg har det forfærdeligt med at forlade hende. Jeg er glad for hende og hun gør sig virkelig umage. Hun fortjener også det bedste og god behandling. Når vi er i butik og ser tøj, ser jeg dig alle vegne, jeg tænker på hvordan sko og tøj ville passe dig - og ved at det ville passe perfekt, jeg tænker på dig når jeg sidder på restaurant og cafe, tænker som en sindssyg. Jeg tænker hvad gik galt med os og hvorfor. Var det virkelig umuligt. Jeg tænker hvad nu hvis jeg løb fra alt i mit nuværende liv og sad på din måtte med to ringe, en fly billet til en øde ø med plads til 3, ingen egen bolig og kastede mig ud i et liv 100 procent som du ville det. Ville det kunne lykkes? hvorfor/hvorfor ikke. Er vi dømt til ikke at skulle ses mere nogensinde. Jeg er så forvirret. Jeg har virkelig prøvet at frigøre mig. Hende der elsker mig nu gør alt hun magter for at være den bedste for mig i verden og tror og håber at vi virkelig skal blive gamle sammen. Når hun siger det bliver jeg bange, kan jeg ikke lade være med at tænke på dig og hvor forfærdelige at jeg aldrig mere skal se dig. Jeg ved at denne mail er utilgivelig. Jeg er så ked af at du skal forstyrres af mig. 7 år er lang tid. Måske jeg også er 7 år at glemme dig. Jeg har talt med Carsten om det, Henrik fra Jylland, Simon. Alle synes at det er en lorte situation. Det synes jeg også. Jeg har det forfærdeligt med at tænke at du er alene – uden mig. Jeg ved at denne mail er utilgivelig. Jeg kan IKKE få dig ud af mit hoved og mit hjerte. Jeg ved også at vi er gået fra hinanden mange gange. Jeg husker, men glemmer også detaljerne. Undskyld at jeg skriver. Undskyld undskyld.
Jeg kan ikke slette mine kærlighedsminder og mine følelser.
Jeg kan ikke slette.
Jeg ved at denne mail er utilgivelig. Jeg kan IKKE få dig ud af mit hoved og mit hjerte.
Jeg kan ikke koncentrere mig, jeg græder på mærkelig tidspunkter, jeg tænker på dig på tidspunkter der er helt forbudt, jeg drømmer om dig, jeg kan ikke sove, jeg kan ikke finde ro, jeg kan ikke leve rigtigt, jeg kan ikke give min kærlighed fuldt ud til anden, ser efter dig alle steder – uanset hvor jeg bevæger mig - hver eneste gade, hver eneste butik, hver eneste røde bil, hver eneste pige/kvinde med langt hår eller fletninger, hver eneste en med tøj der minder om dit, jeg kører hvileløs rundt i gaderne, jeg tager i Lyngby Centret og går tur alene i håbet (og frygten) for at se dig, jeg kører til Birkerød for at få et blik af dig og er samtidig bange for at du skulle se mig (har dog ikke set dig). Jeg har aldrig oplevet den kærlighedsfølelse med nogen og har ikke haft den tiltrækning på nogen anden kvinde i mit liv. Jeg er TOTALT forvirret og i tvivl – jeg mødte en anden i december og har prøvet at give mig fuldt ud – uden forbehold, men det vil ikke lykkes. Hun er blevet meget forelsket og jeg har det forfærdeligt med at forlade hende. Jeg er glad for hende og hun gør sig virkelig umage. Hun fortjener også det bedste og god behandling. Når vi er i butik og ser tøj, ser jeg dig alle vegne, jeg tænker på hvordan sko og tøj ville passe dig - og ved at det ville passe perfekt, jeg tænker på dig når jeg sidder på restaurant og cafe, tænker som en sindssyg. Jeg tænker hvad gik galt med os og hvorfor. Var det virkelig umuligt. Jeg tænker hvad nu hvis jeg løb fra alt i mit nuværende liv og sad på din måtte med to ringe, en fly billet til en øde ø med plads til 3, ingen egen bolig og kastede mig ud i et liv 100 procent som du ville det. Ville det kunne lykkes? hvorfor/hvorfor ikke. Er vi dømt til ikke at skulle ses mere nogensinde. Jeg er så forvirret. Jeg har virkelig prøvet at frigøre mig. Hende der elsker mig nu gør alt hun magter for at være den bedste for mig i verden og tror og håber at vi virkelig skal blive gamle sammen. Når hun siger det bliver jeg bange, kan jeg ikke lade være med at tænke på dig og hvor forfærdelige at jeg aldrig mere skal se dig. Jeg ved at denne mail er utilgivelig. Jeg er så ked af at du skal forstyrres af mig. 7 år er lang tid. Måske jeg også er 7 år at glemme dig. Jeg har talt med Carsten om det, Henrik fra Jylland, Simon. Alle synes at det er en lorte situation. Det synes jeg også. Jeg har det forfærdeligt med at tænke at du er alene – uden mig. Jeg ved at denne mail er utilgivelig. Jeg kan IKKE få dig ud af mit hoved og mit hjerte. Jeg ved også at vi er gået fra hinanden mange gange. Jeg husker, men glemmer også detaljerne. Undskyld at jeg skriver. Undskyld undskyld.
Jeg kan ikke slette mine kærlighedsminder og mine følelser.