Jeg er studerende og har ikke så meget tid til det med madlavning, da jeg har et krævende studie. Siden jeg flyttede fra min kæreste har ikke lavet så meget ad gangen. Dvs. at jeg spiser til aften for eksempel KUN salat, KUN grøntsager, KUN kartofler/ris/pasta, KUN kød eller KUN fisk...
Her til aften har jeg KUN fået tomatsalat uden noget til, og i går fik jeg KUN kylling, bare filet stegt med lidt krydderier, uden noget til. I morgen tror jeg at jeg smider nogle bagekartofler i ovnen og spiser dem med lidt dressing og uden andet til.
Er det usundt at spise sådan?
- og hvorfor eller hvorfor ikke?
Jeg hverken taber mig eller tager på, har ikke problemer med maven og jeg får meget varieret kost i løbet af f.eks. en uge, men jeg er i tvivl om det er usundt at spise på den måde.
Jeg tænker foreksempel på det med at man skal have 600g frugt og grønt om dagen. Det får jeg nogle dage ikke, men så får jeg mere en de 600g andre dage.
tilføjet af Fie cand.scient.poli
Gør som jeg
Jeg bruger også meget tid ude, både pga tidskrævende studie og pga arbejde.
Jeg tager en dag hvor jeg laver meget mad Fedel det evt over to dage. Jeg laver nogle ordentlige portioner og fryser ned, så jeg bare kan tage det op af fryseren og i microovnen om aftenen. Du kan jo lige hurtigt fikse en salat til.
På den måde skal du nok få varieret mad.
Jeg laver både supper og almindelige hovedretter, om jeg så må sige.
Jeg synes den løsning fungerer rigtig godt for mig. Det er let og det er faktisk også billigt. Du skal ikke ned og handle hele tiden og bruger derfor ikke så mange penge på unødige ting :-)
tilføjet af bare mig
varieret kost
hvor du spiser noget af det hele hver dag er sund kost.
Et voksent menneske får ikke næring nok af en gang grøn salat. Din krop behøver også protein hver dag, hvis du ikke vil skade den på sigt.
Lav stor portioner og frys ned som en anden foreslår, hvis du ikke kan overveje at lave kød hver dag. Hvad er f.eks problememt med at smide noget kød ind sammen med kartoflerne i aften? Det tager jo ikke længere tid, vel?
Med mindre det er viljen du mangler, overvej om du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse?
Du skriver det ikke, men jeg tror du er kvinde?
tilføjet af Madøret
Det er ikke sundt
Det er sundest at du spiser et måltid der er i balance, så der skal forskellige fødevarer på tallerkenen. Når du spiser på den her måde spiser du "ekstremt". Dvs sige - hvis vi nu taler eksempelvis yin&yang-balance, at den ene dage får du kun yin (grønsager) den anden dag får du kun yang. Den dag du kun spiser ris er til gengæld i balance.
Ekstreme spisevaner kan være diabetesfremkaldende
Kan du kun få tid til at lave en salat, så hæld en ds tun over. Kan du kun få tid til at tage dig af kyllingebrystet, så steg wokgrønsager.
En hel anden ting er så, at du vel ikke kun spiser ét måltid om dagen.
tilføjet af lille tomat
Nej nej rolig
Nej nej jeg spiser ikke kun et måltid om dagen. Jeg spiser skam morgenmad (havregryn, müsli, yoghurt, frugt), frokost (rugbrød med pålæg, fisk, kød, ost) og alt muligt midt imellem (gulerødder, æbler, kiks, knækbrød). Jeg spiser heller ikke for lidt, for jeg vejer 5-10 kg for meget.
Det er KUN til aften at jeg ikke har overskud til at lave mad (og jeg har heller ikke tid til at lave mad til flere dage, og desuden (desværre) ikke plads til det i min fryser, eller plads til en ekstra fryser nogen steder i lejligheden. Det ville ellers være en stor fordel) Jeg er væk ca. 10 timer dagligt fordi jeg bor langt fra skolen og så skal der bruges flere timer på at læse for at jeg kan følge ordentligt med.
Det er ikke fordi jeg ikke får proteiner eller kulhydrater hver dag, og når det lægges sammen over en uge får jeg jo lidt af det hele. Det er ikke fordi jeg har nogen problemer med at spise på den måde, men jeg går op i at være sund (det er altså ikke sygeligt og jeg har ingen spiseforstyrrelse) og jeg drikker ikke kaffe, cola, spiser på MacDonalds, ryger ikke, osv.
tilføjet af Morgenfryd
Har svært ved at se det skulle være usundt
Det er da rigtigt at såkaldt "ekstrem" kost kan give sukkersyge, men jeg tror ikke du er i risikogruppen grundet din aftensmad. Lyt til din krop. Er den tilfreds er det ikke helt åndsvagt det du spiser.