Universets skabelse
Kosmos skrev: "Kan du forklare 1) Solsystemets dannelse? 2) planeten Jordens oprindelige "fødsel"? 3) livets opståen? og 4)"det første menneske"
Jeg kan give dig den vediske version:
Livet er ikke opstået. Livet er evigt. Det har altid eksisteret.
Det først skabte levende væsen i universet, det første 'menneske', er skaberguden, Brahma. Han bliver skabt ud fra Vishnus sind. Derefter skaber Brahma, efter Vishnus anvisning, resten af universet - alle planeterne og de levende væsener. De første mennesker blev skabt af Brahma, ligeledes fra hans sind. Det var højtrangerende vismænd og helgener. Derefter skabte han Manu (der betyder menneske). Derefter blev universet gradvist befolket gennem sexuel reproduktion. Det siges, at alle de sjæle, der vælger at forlade den åndelige verden, tager deres første fødsel i den materielle verden som Brahma. Således har vi alle været Brahma.
Ifølge den vediske version gennemgår den materielle verden en evig cyklus af skabelse, vedligeholdelse og destruktion. Skabelse er lidenskabens kvalitet, vedligeholdelse er godhedens kvalitet og destruktion er uvidenhedens kvalitet. Disse tre kvaliteter udgør den materielle verden i alle dens faser og manifestationer, ligesom de tre grundfarver danner alle andre farver og deres nuancer og afskygninger.
Et kort tidsmæssigt overblik.
De fire yugaer eller tidsaldre er Satya, Treta, Dvarapa og Kali. De varer tilsammen 4.320.000 år. Den nuværende tidsalder, mørkets tidsalder, varer 432.000 år. Den foregående tidsalder, Dvapara, varer dobbel så lag tid, før den var det Treta, og den varer 3 gange så lang tid, og den første tidsalder, den paradiske tidsalder, hvor alle folk var Gudsbevidste og levede i 100.000 år, varer 4 gange så lang tid. Tilsammen udgør disse 4 tidsaldre altå 4.320.000 år.
Tusinde af sådanne tidscykler, dvs. 4.32 milliarder år, udgør en af skaberguden Brahmas dage. Efter hver af Brahmas dage foregår der en total destuktion af alt liv på jorden. Først bliver alting brændt af af solen, og derefter regner det, til hele jorden er oversvømmet. Dvs. at ca. hver 4 milliarder år er der en total oversvømmelse af jorden.
Men i mellemtiden kommer og går den ene civilisation efter den anden. Vi er i øjeblikket 5000 år inde i Kali-yuga, så der er 427.000 tilbage før Satya-yuga, den paradisiske tidsalder, starter igen. Men i den tid vil mange civilisationer og kulturer komme og gå. Den nuværende Coca-cola kultur er ved at blive udslettet af naturen. Den er simpelthen for syndfuld til at få lov at fortsætte i lang tid. Den har kun varet et par hundrede år, og det er ingenting i en kosmisk sammenhæng. Ægypterne og romerne varede i tusindvis af år. Det betyder, at de må have gjort noget rigtigt. Des mere i godhedens kvalitet noget er, des længere tid varer det.
Det, der gør den moderne kultur så syndefuld og dermed så kortvarig, er især dens hæmningsløse slagteri på andre levende væsener. En sådan kultur vil få en svær straf af naturen, for al den lidelse vi påfører andre levende væsener, vil komme tilbage til os selv.
Al denne skabelse og destruktion foregår konstant under hele Brahmas liv, der er udregnet til at vare 311,04 trillioner år, og det er også hele universets livslængde. Og dette gigantiske tidsrum er blot et af Maha-vishnus (Guds) åndedræt. Når Vishnu ånder ud strømmer millioner af universer ud fra Hans hudporer og når Han ånder ind igen, efter 311
trillioner år, strømmer alle disse universer, samt de levende væsener der bebor dem, ind i Ham igen. Så på bare en af Brahmas dage bliver vi født og dør millioner af gange. Forestil dig hvor ubetydelige vi er for ham.
Alligevel synes de fleste af os, at dette liv, vi lever i øjeblikket, er det mest betydningsfulde i hele verden. Men for Brahma er vi blot ubetydelige myrer, der kravler rundt et par sekunder. Og i evigheden, hvor vi allesammen i virkeligheden hører hjemme, er Brahmas gigantiske livslængde på trillioner af år blot et flygtigt glimt. Ligegyldigt
hvor stort et tidsrum du tager ud af evigheden, er det blot et nano-sekund.
Så set i lyset af evigheden er den nuværende kultur med dens lykke og smerte, kriser, samfund, venskaber, videnskab, kærlighed osv. nogenlunde ligeså betydningsfuldt som det myren går og laver ude på græsplænen.
Det er derfor Krishna i Bhagavad Gita siger, at kun det, der er evigt, eksister. Det, der har en begyndelse og een ende, er illusoriskt. Krishna kommer igen og igen til den materielle verden for at tiltrække de faldne sjæle tilbage til evigheden og lege med Ham.
Det er så venlig Gud er. Selvom vi i sin tid skred og gav Ham fingeren, kommer Han alligevel og forsøger, at få os tilbage.
Jeg kan give dig den vediske version:
Livet er ikke opstået. Livet er evigt. Det har altid eksisteret.
Det først skabte levende væsen i universet, det første 'menneske', er skaberguden, Brahma. Han bliver skabt ud fra Vishnus sind. Derefter skaber Brahma, efter Vishnus anvisning, resten af universet - alle planeterne og de levende væsener. De første mennesker blev skabt af Brahma, ligeledes fra hans sind. Det var højtrangerende vismænd og helgener. Derefter skabte han Manu (der betyder menneske). Derefter blev universet gradvist befolket gennem sexuel reproduktion. Det siges, at alle de sjæle, der vælger at forlade den åndelige verden, tager deres første fødsel i den materielle verden som Brahma. Således har vi alle været Brahma.
Ifølge den vediske version gennemgår den materielle verden en evig cyklus af skabelse, vedligeholdelse og destruktion. Skabelse er lidenskabens kvalitet, vedligeholdelse er godhedens kvalitet og destruktion er uvidenhedens kvalitet. Disse tre kvaliteter udgør den materielle verden i alle dens faser og manifestationer, ligesom de tre grundfarver danner alle andre farver og deres nuancer og afskygninger.
Et kort tidsmæssigt overblik.
De fire yugaer eller tidsaldre er Satya, Treta, Dvarapa og Kali. De varer tilsammen 4.320.000 år. Den nuværende tidsalder, mørkets tidsalder, varer 432.000 år. Den foregående tidsalder, Dvapara, varer dobbel så lag tid, før den var det Treta, og den varer 3 gange så lang tid, og den første tidsalder, den paradiske tidsalder, hvor alle folk var Gudsbevidste og levede i 100.000 år, varer 4 gange så lang tid. Tilsammen udgør disse 4 tidsaldre altå 4.320.000 år.
Tusinde af sådanne tidscykler, dvs. 4.32 milliarder år, udgør en af skaberguden Brahmas dage. Efter hver af Brahmas dage foregår der en total destuktion af alt liv på jorden. Først bliver alting brændt af af solen, og derefter regner det, til hele jorden er oversvømmet. Dvs. at ca. hver 4 milliarder år er der en total oversvømmelse af jorden.
Men i mellemtiden kommer og går den ene civilisation efter den anden. Vi er i øjeblikket 5000 år inde i Kali-yuga, så der er 427.000 tilbage før Satya-yuga, den paradisiske tidsalder, starter igen. Men i den tid vil mange civilisationer og kulturer komme og gå. Den nuværende Coca-cola kultur er ved at blive udslettet af naturen. Den er simpelthen for syndfuld til at få lov at fortsætte i lang tid. Den har kun varet et par hundrede år, og det er ingenting i en kosmisk sammenhæng. Ægypterne og romerne varede i tusindvis af år. Det betyder, at de må have gjort noget rigtigt. Des mere i godhedens kvalitet noget er, des længere tid varer det.
Det, der gør den moderne kultur så syndefuld og dermed så kortvarig, er især dens hæmningsløse slagteri på andre levende væsener. En sådan kultur vil få en svær straf af naturen, for al den lidelse vi påfører andre levende væsener, vil komme tilbage til os selv.
Al denne skabelse og destruktion foregår konstant under hele Brahmas liv, der er udregnet til at vare 311,04 trillioner år, og det er også hele universets livslængde. Og dette gigantiske tidsrum er blot et af Maha-vishnus (Guds) åndedræt. Når Vishnu ånder ud strømmer millioner af universer ud fra Hans hudporer og når Han ånder ind igen, efter 311
trillioner år, strømmer alle disse universer, samt de levende væsener der bebor dem, ind i Ham igen. Så på bare en af Brahmas dage bliver vi født og dør millioner af gange. Forestil dig hvor ubetydelige vi er for ham.
Alligevel synes de fleste af os, at dette liv, vi lever i øjeblikket, er det mest betydningsfulde i hele verden. Men for Brahma er vi blot ubetydelige myrer, der kravler rundt et par sekunder. Og i evigheden, hvor vi allesammen i virkeligheden hører hjemme, er Brahmas gigantiske livslængde på trillioner af år blot et flygtigt glimt. Ligegyldigt
hvor stort et tidsrum du tager ud af evigheden, er det blot et nano-sekund.
Så set i lyset af evigheden er den nuværende kultur med dens lykke og smerte, kriser, samfund, venskaber, videnskab, kærlighed osv. nogenlunde ligeså betydningsfuldt som det myren går og laver ude på græsplænen.
Det er derfor Krishna i Bhagavad Gita siger, at kun det, der er evigt, eksister. Det, der har en begyndelse og een ende, er illusoriskt. Krishna kommer igen og igen til den materielle verden for at tiltrække de faldne sjæle tilbage til evigheden og lege med Ham.
Det er så venlig Gud er. Selvom vi i sin tid skred og gav Ham fingeren, kommer Han alligevel og forsøger, at få os tilbage.