Usmart at Pia K udtalte sig
Dagens skudepisode på foran en moske på Vesterbro kan vise sig at få betydning i valgkampen. Det mener flere valgforskere, der forudser, at især Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard vil få øget opmærksomhed på grund af sagen.
- At en pakistaner bliver skudt ned - formentlig af en person med anden etnisk baggrund end dansk - kan hun bruge til at øge fokus på sin hjertesag, nemlig udlændingedebatten, siger valgforsker fra Aarhus Universitet, Rune Stubager.
- Det giver hende mulighed for at markere over for vælgerne, at udlændingedebatten er vigtig, selv om alle primært taler om økonomi, siger han.
Der gik da heller ikke mange timer, fra skuddene blev affyret, til Pia Kjærsgaard meldte sig i debatten og krævede flere udvisninger af kriminelle indvandrere.
"Grotesk" kaldte hun skudepisoden, som hun mener, blev begået af udlændinge, der i forvejen har domme bag sig. Udlændinge, der ifølge partilederen bør "sendes ud af vagten".
Og det er en udmelding, der kan ende med at blive problematisk for partilederen, mener valgforsker Roger Buch.
-Det er tankevækkende, at politikere i et restsamfund med adskillelse mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt begynder at gætte på, hvad der er sket, hvem der er impliceret og afsige en dom om udvisning, uden at vide, hvad det egentlig drejer sig om, siger han.
Roger Buch mener, at Pia Kjærsgaard ved at kommentere kontant på sagen på så tidligt et tidspunkt bevæger sig ud på dybt vand.
Om sagen vil påvirke hendes valgresultat, er umuligt at sige, men både Roger Buch og Rune Stubager pointerer, at sagen kan ende med at have en boomerangeffekt på Dansk Folkepartis leder.
- Hun løber klart en risiko, og hvis hendes antagelser viser sig ikke at holde stik, kan hun risikere at støde vælgerne fra sig ved at optræde som politiinstans og domstol, når hendes opgave er at være en del af den lovgivende magt, siger Roger Buch
Politiet har endnu ikke sigtet nogen i sagen. Den myrdede blev i 2005 idømt fem års fængsel for mordforsøg, men den foreløbige melding er, at skudepisoden ikke er banderelateret.