Skal han/hun meldes?

Til de sociale myndigheder?
Sagen er:
14 årig dreng nægter at gå i skole, trods specielle tilbud morens krav osv.
Rent faktisk ligger han blot enten i sin seng eller i sofaen eller ved computeren. Det har stået på i snart 4 år. Det undrer mig at kommunen ikke af egen drift har gjort/gør mere, da denne adfærd naturligvis vil føre til at den dag han bliver 18 er han social taber.
Moren har nu helt opgivet og overladet ansvaret til faderen, som åbenbart ikke foretager sig noget udover at sige han skal i skole (hvilket utallige gange har vist at det gør han ikke). Det er ganske enkelt fysisk umuligt at få ham derind.
Så spørgsmålet er: Hvor langt lader kommunen situationen gå inden de af egen drift begyner at snakke om plejefamilie/tvangsfjernelse eller lign?
Ps alt andet er prøvet: psykolog, skoleskift, specielle undervisningstilbud, "peptalks", og hele familien er indblandet.
Alligevel ligger han bare på sofaen. Rent faktisk har jeg ikke bemærket ham med tøj på eller uden for en dør de sidste 3 uger, og der er ingen "bedring" i sigte.
Det er ikke mit barn så jeg "bestemmer" jo ikke over det.
På den anden sider mener jeg alligevel at en ellers begavet og rask unge på 14, graver sin egen grav når han end ikke kan tage en folkeskole-eksamen.

det lyder som om drengen er psykisk syg?

Jeg har ingen anelse om hvordan man "fornemmer" psykisk sygdom.
Nogen der ved det?
Han ligger der endnu og spilder tiden.... og ingen gør noget.

Smid den væk, simpelthen. og computeren også Prisen for manglende opdragelse og overfladiske, ligegyldige forældre, den må samfundet betale. Tsk tsk..!
Der er forskel på hvornår en kommune griber ind, fra kommune til kommune, den slags familier er kun en udgift i almindelighed, så det er bare om at trække den så længe som muligt før der gribes ind og familien bliver en belastning på bugettet.
Lad ham ligge på gulvet for forældrenes penge, det er dog trods alt dem der har forsørgerpligten og dem der har svigtet i opdragelsen.

Han er jo godt kendt af de sociale myndigheder og politiet tager sig ikke af den slags, så hvem er der så? Borgmesterkontoret? Jeg tror ikke det er noget du kan gøre noget ved, medmindre selvfølgelig du har en relation til drengen, der gør du kan påvirke ham direkte.
Hvad er din relation til ham?

hans søster på 23 år, og hun er meget velopdraget og selvstændig, hun er snart færdig med hendes studier som sygeplejerske.

Nu er det svært at se, hvor meget du egentlig ved om drengens sag.
Tingene er ikke altid som de ser ud... Jeg har en datter i lignende situation... Dog har hun ikke lagt på sofaen i 4 år - men har haft en lang historie med incest og grov mobning.
Det har bla resulteret i skolefobi og pjækkeri - udefra kunne det sagtens se ud som om der ikke bliver gjort noget - men hvis du tror at det er nemt at få hjælp - så tro om igen. Det kræver enormt overskud at være en del af det sociale system - der skal skubbes, puffes og gøres ved for at få hjælp.
Lige nu har min datter ikke gået i skole i 2 1/2 måned - sidste gang gik der næsten et år.
Hun er meget knyttet til mig - og kan ikke engang deltage i lejrskoler - at tvangsfjerne hende ville da være at føje spot til skade.
Så man skal være meget sikker på sin sag før man fremfører den slags -

Det var måske en mulighed for at få ham lidt ud af sengen. Find noget i kan gøre sammen, så du kan komme i kontakt og dialog med ham. Er der andre til at gøre disse ting? Du er da nok sendt fra himlen...😃😃😃😃

Jeg forstår godt hvad du mener. Men du skal simpelthen ikke gøre noget. det med at tvinge ham osv får han ikke noget ud af og mister lysten til at lære noget som helst. Det plejer at komme helt af sig selv når han bliver lidt ældre. nu har jeg gået i skole med folk som var på samme måde. den ene droppede ud af 7 ende klasse og arbejder nu som anlægsgartner pga det var noget som han havde lyst til og det var en måde at tjæne penge på uden at skulle have en uddannelse. men det fandt han selvf først ud af da han ikke havde penge til noget som helst da han blev lidt ældre. og nu lever han i bedste velgårende med fast job og kæreste.
en pige jeg også gik i klasse med, hun kom ud i stoffer osv og droppede ud i 8 klasse. hun er idag blevet klogere, sidste år tog hun sin eksamen fra folkeskolen på vuc, pga nu havde hun lysten og overskud. nu er hun ved at tage social og sunhedshjælper uddannelsen for så at komme videre derfra og så blive noget sygeplejeske eller andet indenfor dette område.
Der kan være flere grunde til at han ikke vil af sted, inten at han ikke har nogle rigtigt at snakke med og føler sig svigtet på andre måder. eller skole træt. der er mange muligheder. Men det betyder ikke at man skal begynde at bryde ind og sige at han bliver en social taber overhoved. For hvis det er din opfattelse at han vil blive det, så tror jeg du skal ud på diverse steder og se hvad en social taber er. Mange unge i den alder begynder på det med at de ikke gider osv. og alt fra situation til situation skal man kigge på hvad der ligger bag det. før man begynder med alt muligt. hvis han er skole træt og han så bliver tvunget, så skal han nok blive det du diffinere som social taber, for så mister han helt lysten til skolen og bliver ikke til noget nogle sinde. Man skal gå der for inten at have et mål eller have det sjovt. ellers kommer man aldrig til at lære noget.
så rådet herfra inden du begynder på alt muligt dumt. find ud af hvad der ligger bag inden DU gør ham til en social taber. kan også være at det er din opfattelse af verden der måske bliver smadret lidt på at han kan komme ud over det og du ikke kan?

blot svoger - det er min kærstes søskende.

find ud af, hvad problemet er? det ved han vel bedst selv

at det kan dårligt være for meget at gøre niende kl færdig, hvis man er normalt begavet? Men du har ret - trådstarter skal begynde med at finde ud af, hvad der ligger bag, og det kommer kun ved at være sammen med drengen på en uforpligtende og fordomsfri måde. Kan ikke se, hvad der skulle komme ud af at fjerne ham fra forældrene? Ser da ud til, at de har forsøgt, så godt de kan

og især den ene har et helt særligt forhold til min mand. Han var nok den storebror de manglende. Du ved rollemodel og sååååånnnn. De har været taget på vildmarksture sammen. Tage ud på en frossen sø og overnattet en enkelt nat. Set film sammen fordi de deler interessen for instruktører og sådan kunne jeg blive ved.
Hvis du kan lide ham det mindste, så bliver han glad for dit initiativ.

er ikke, at han ikke kan lide skolen.. men at han ikke foretager sig noget som helst, og det er ikke naturligt for raske mennesker at være så ligeglade med alting.

De har forsøgt.
Moren har givet op, faren bor 60 km væk, og drengen ligger stadig i sofan og laver ballade...

jeg må tilstå, at jeg heller ikke aner, hvad jeg skulle gøre i den mors situation! Kunne efterskole være en mulighed?

Men pointe er ikke at man ikke skal have en 9ende klasse. min pointe er at man behøver ikke ende som social taber som trådstarter så fint hentyder til. man kan godt klare livet uden en 9ende klasse begge disse eksempler som jeg har givet er normalt begavede mennesker. det kan også ses på de karaktere de fik. drengen kunne bare ikke sammen med klasselæren og fik derfor skyld for ting han ikke havde gjort, han orkede bare ikke at skulle starte på en tradjeskole pga denne lære og blev så anlægsgartner. den såkaldte lære havde fordomme imod drengen pga den skole han kom fra :(.
pigen da hun fik skole lysten tilbage og var belvet klogere er har hun jo også taget sin 9ende klasses eksamen og er kommet ud med et snit på 11,7 men det var fordi nu havde hun lysten og modenheden til at tage klassen færdig. Og er også på vej til at videre udanne sig.
jeg vil bare frem til at fordi man ikke får taget en 9ende med det samme eller overhoved får den taget behøver man ikke blive social taber. Det er blot fordomme hele vejen igennem og uvidenhed. Nu kommer jeg fra et stærkt social belastet sted så jeg ved godt hvordan det er. Men ved også selv hvordan det er at overvinde disse ting. for hvis man går tilbage til folkeskole tiden ville mine lærer aldrig have troet på at jeg ville kunne komme så langt så jeg ville kunne tage den uddannelse jeg er igang med.
Men altså hoved delen af hvad man skal gøre i disse tilfælde er som sagt find ud af hvad der ligger bag dette problemet. og så prøve med drengen i centrum at finde en vej så han kan få det løst. et lille problem har startet det hele og nu er det belvet til mange problemer. og det som trådstarter gør bedst i er ikke at gøre det til hans problem og lege super mand. men gå ind og støtte familien og komme med forslag. måske prøve at gå ned på niveau med drengen og så finde ud af hvad han kan lide at lave og så tage den stille og roligt derfra, for så at få ham til at indse hvad det er han har brug for at gøre så han kan komme videre, og måske få sig den 9ende klasse

men ikke noget man skal tage så tungt igen. hvis nu man kommer fra et lidt socialbelasted sted (siger jeg ikke at drengen gør) så er det noget man ser tit. Men når de folk så bliver klogere så får de et boost af energi som man ikke ser så tit. Alle er forskellige og det er det som gør det sjovt at være menneske. Dog at han ikke har lysten til at lave noget betyder ikke at han ikke er et raskt menneske, måske et udtryk for at der er noget som han har brug for på et eller anden led men ikke får. kan være at det måske er at han får opmærksomhed som han ikke har fået før. nu kender jeg ikke situationen i detaljer men altså lidt opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.

på svære problemer. Bare det var mig, der havde så let et liv😉

som har boet hos sin mor næsten hele sit liv, var meget samme type før i tiden. Pjæk, dovenskab, hashrygeri, flirt med småkriminelle.. Og intet hjalp, hverken dundertaler, efterskole, socialrådgivere, skoleskift eller miljøskift.
Men han har ændret sig til det bedre, er nu begyndt at læse teknisk gymnasium. Jeg håber også, at der er forandring i vente for denne hersens fyr😉

Du har jo sådan set givet det svar der som det er jeg også ldit har prøvet at skrive.
det hjælper ikke altid at smide et barn rundt i systemet for det hjælper ikke. de skal selv have lysten til at komme igang. Mange af dem bliver også klogere med alderen hvilket gør at de også får mere lyst til det. Alderen er en god faktor og modenhed. Men altid find problemet og så se om man kan finde en løsning så finde nogle som kender til den slaks problemer og så tag den derfra.
og selvf er der forandring i vente men det er et spørgsmål om tid og om vilje fra drengen af når det er han er moden til det

Hvis man tager sig af tingene før de vokser over hovedet på en. F.eks. opdrager børn mens de er små og ikke venter på de skal blive voksne og så tro på de bliver fornuftige, velopdragne og ansvarlige af sig selv.
Ligesom det er fornuftigt og langt lettere at fylde brændstof på bilen FØR den løber tør.
Men selvfølgelig er det lettere at kalde på samfundet og bede dem fylde brændstof på....og yderligere selv betale det.
😮

"Hvis man tager sig af tingene før de vokser over hovedet på en. F.eks. opdrager børn mens de er små og ikke venter på de skal blive voksne og så tro på de bliver fornuftige, velopdragne og ansvarlige af sig selv."
Det kan ikke være mange handicappede eller psykisk syge du har haft omgang med?
Din løsning er så abetypisk for fordømmende indvider der tror at opdragelse er svaret på alt. Nogen mennesker kæmper altså mod livet som ingen af os "normale" overhovedet kan sætte os ind i.
"Ligesom det er fornuftigt og langt lettere at fylde brændstof på bilen FØR den løber tør.
Men selvfølgelig er det lettere at kalde på samfundet og bede dem fylde brændstof på....og yderligere selv betale det."
Ja, og det er også meget nemmere at skyde forældrene i skoen at de ikke er gode opdragere, istedet for at se mennesket bag.

Hvorfor i alverden skulle man tvangsfjerne en 14-årig dreng fordi alle tiltag ikke virker på ham?
Måske var det mere relevant at lave en psykiatrisk udredning, men det er som oftest for besværligt og for dyrt for kommunerne at gøre. Derfor vælger de som oftest at gøre en mindre indsats og så give op når det ikke virker.
Det lyder som om forældrene også har forsøgt og det er jo fint, men der er grænser for hvad forældre kan gøre hvis deres børn er syge. Det lyder i mine ører som om drengen rent faktisk fejler noget når han er så apatisk, sandsynligvis noget psykisk, og så hjælper hverken tvangsfjernelse (det vil han sandsynligvis opfatte som "straf" eller udstødelse) eller ligegyldighed.
Jeg mener at familien skal have hjælp til at kontakte socialforvaltningen som så kan sætte det nødvendige i værk. Nødvendigt kan være midlertidig indlæggelse, midlertidig anbringelse i undersøgende/behandlende insitution eller lignende. Det KUNNE også være midlertidig medicinsk behandling for at se om man kan løfte drengen til et stadie hvor der kan arbejdes med ham.
Måske skal man også se på om der er noget der har udløst situationen. Det kan være skilsmisse, mistedet familiemedlemmer, mobning eller andre begivenheder som kan slå et barn helt ud og jeg mener at det er nødvendigt at se på disse ting før man bare dømmer drengen og familien som umulige og dovne.
Det er absolut ikke normalt at en 14-årig er så apatisk og det undrer mig faktisk at du kan kalde ham en "rask dreng på 14 år" for der er da tydeligvis noget galt - og det behøver altså ikke at være fysisk.
(Er drengen nogensinde blevet undersøgt for autistiske, evt. aspergersymptomer?)

Al energi som 14-årig bliver brugt på at vokse. Det er ikke for sjov, at nogen har foreslået, at de bliver sat en seddel på panden af teenagere med "lukket på grund af ombygning". De fleste 14-årige er ekstremt sløve - men dine tvangstanker om tvangsfjernelser, indblanden af sociale myndigheder etc. er mere syge, end drengens adfærd.
Der er ikke skolepligt, men undervisningspligt i Danmark - ifølge grundloven - og hvis grundloven skal ændres, så bliver det vist ikke lige på din foranledning.
Din tankegang er sådan lidt Dansk Folkepartiagtig. Alle skal stå ret, og ingen må afvige. Der er masser af ældre, hvis adfærd til forveksling ligner den du beskriver, men af en eller anden grund har de fleste af disse en meget håndfast mening om andres børn, og denne nidkærhed udvises især af de ældre (DF'ere). De har sådan nogle stive øjne, der retter sig mod andres børn, andres vaner, andres tøjstil, naboens blomsterbed m.v.
Jeg er langt over det punkt, hvor jeg gider at høre på denne nidkærhed og vaden i andres bede, så det er blot en advarsel til dig om, at jeg trækker retorikhandskerne på og langer tilbage med samme slagkraftighed, som der bruges mod børn, unge - eller hvem der nu er i søgelyset hos tvangspartiet og dets tilhængere.

jeg er grøn af misundelse. Du har svar på alt. Måtte du aldrig selv få problemer i dit liv.. 😉 Hav en god dag, sjove

Har familien (moderen) fået tilbudt nogen form for støtte/opbakning fra myndighederne?
Og har faderen tænkt sig at få fingeren ud af røven, rykke tættere på og støtte sit barn?
Fordi, jeg synes simpelthen det er for ringe hvis han bor 60km væk og overlader hele ansvaret til moderen.
Begge forældre bliver nødt til at være en del af det, for det er for meget for én forældre at håndtere så massive problemer.
Når de tiltag du har beskrevet ikke har givet resultat kan jeg godt forstå at hun har givet op. Hun føler formodentligt at hele systemet (og eks-manden) har overladt hende til sig selv og den smule hjælp hun har fået har sandsynligvis krævet en kæmpe kamp.
Systemet er slet ikke så hjælpsomt og støttende som det burde være og derfor mener jeg at især faderen også bør tage sin del af ansvaret så hun ikke står alene.

Jeg kom til at tænke på hvornår forældrene er blevet skilt?
For det lyder jo ikke som om det er det bedste samarbejde når mor står med hoveddelen af ansvaret og måske skal en del af årsagen findes der?
Børn kan blive ramt af både sorg og depression når deres familie pludselig går i stykker og er det faldet sammen med begyndelsen på adfærden(eller evt. noget tid før) så kan det nemt hænge sammen. Gud ved om de har skænket det en tanke?

det tror jeg overhoved ikke de har tænkt på. Men det er altid en god start at tage et kig og en snak om det for at se om det er der, der måske er kommet noget følelsesmessigt i klemme. eller måske en eller anden form for svigt han måske føler pga. faren måske har forladt dem. Men nu vil jeg heller ikke hoppe til forhastede konklutioner så derfor ville jeg sige at trådstarten skal få snakket med drengen på drengens premisser og så se hvad han kan få ud af det. og måske komme ind på ting som drenge/mænd ikke altid snakker om og så se om drengen kan komme udover det som der nager ham. og hvis det så er så til sidst få kigget på noget prof hjælp først i form af noget terapi måske og dernæst noget coaching eller andet. bare et forslag behøver ikke nødvendigvis at være facit. for kan være man kan klare det internt i familien

Lette og nemme løsninger ignoreres, problemet besværligøres og man kaster med grøn maling.
I lige måde Trunte trut,,, 😉

Jeg vidste ikke det var handicappede der var tale om, den linie har jeg ikke set i hovedindlægget,,,,,jeg læser kun bogstaverne. Beklager!
😮

Nu har jeg haft flere problemer i løbet af mit liv, kan forstå at du er gået fri. Men af skade bliver man klog, som du ved. Hvad betyder det lige "at fjerne sofaen"? Vel næppe i bogstavelig forstand? Der er jo nok andre møbler, man kan sætte sig på.

så det er nok ikke fordi forældrene er helt idioter. Man er jo altså hverken cand.pæd eller psyk eller orakel alene fordi man er forældre og når familien fungere udemærket i alle andre sammenhænge, så er det nok ikke forældremodenheden, der mangler.

Er det det vi snakker om, eller er det det du VIL snakke om?
Ja, gu er der da andre møbler at sætte sig på, så ud med dem også.🙁 Knægten skal vel reddes, eller er du bekymret for nogle gamle brugte møbler? 😮
Han skal simpelthen lære tingene helt fra bunden af.

Prøv nu at læs tråden, inden du bruger så meget på irrelevante forslag.

det er jo ikke noget særligt konstruktivt svar, desværre

som du er kender, jeg mener stadig, at det er ret bekymrende, at han end ikke forlader huset og ikke vil tage tøj på! Kan jo sagtens være en depression

😉

men ikke fra dig. Selv😉 Du er sikkert fin nok, så længe du ikke skal være socialrådgiver.. så ville du heller ikke have råd til at brænde penge af

i en periode, men i årevis. Hvordan kan han helt undgå at komme ud?

Du lyder som om sjoveren er forpligtet til at løse opgaven. Det er han ikke. Han er forpligtet til at være sjov.
Jeg er forpligtet til at læse og du til at trunte, men det er ikke at trunte at hunse med fremmede mænd - trunte trut

Er der nogen, der tør foreslå, at sjoveren får tvangsfjernet rødvinssutten, hans fjernsyn, hans sofa, hans lænestol, og er der nogen der vil påtage sig at genopdrage ham?
Ja, jeg spør' bare.

Det kan være svært for en halvstor dreng at formulere, det er tvangssamfundet.....

du har så evigt ret.. bliver bare lidt træt af karl smarter
Trut herfra😃

Han rejser sig igen.

😃

Så tror jeg, du har fundet dig det helt rigtige projekt. 😉

Jeg er ski da ikke forpligtiget til at være sjov, jeg ER slet ikke sjov idag 😃
Jeg kommer bare med en anden vinkel og straks bliver man truntet, truttet og mokket af nogle blødsødne bedrevidende og elskelige soltruttemokkemadammer.
Klart man ryger direkte på rødvinen...😉

Har du insider viden..😮

Skilsmissen ?? Det eneste hun efterlod var gulvtæppet, det fik jeg ballade for af den nye ejer, for ikke at have fjernet det.... *gggg*

Det er så 3. gang du spørger.
Hvordan ved du at drengen ligger hele dagen på sofaen uden tøj på?
Og hvad er det du vil melde til kommunen? Der er jo allerede fokus på drengen, med psykolog, specialundervisning osv.
Men hvis du mener der ikke er gjort nok, så meld det da! Du er jo tydeligvis meget forarget over, at der ikke sker noget i denne sag - eller er det for hyggens skyld at du bliver ved med at gentage dig selv?

Måske skulle i snakke med en ham i stedet for med kommunen.
Knægten har en intern konflikt i ikke har forståelse for og derfor er blevet totalt fjern fra det helle.
Det er meget normalt i den alder, og endu mer normalt at børn i den alder holder det for sig selv.
Har selv været sådan i den alder, der jeg ikke vidste overhovedet hvad jeg skal gøre med mit liv.

Det var ment som et forslag, som andre kunne tage op som en udfordring. ForSLAG er ikke fysisk vold i den forstand. Og jeg gider ikke påtage mig en håbløs opgave og et håbløst tilfælde ;-)

Hader at skulle sige det.. men du er selv ude om at blive mobbet og for at være endnu mere irriterende trutterutdameagtig så er det ikke så meget det du siger, som måden du siger detpå🙂
Ja, der er visseligt dovne teenagere her i verden, men det løser jo ikke problemet med hvad man helt konkret gør ved dem.
Og hvis en person på fjorten, som tilsyneladende ikke engang ryger hash eller lignende, er så doven, at han ikke vil tage tøj på eller gå ud, ikke engang for at møde nogle tvivlsomme venner, så synes jeg ikke det er farfetched at spørge sig selv, om han skulle have en depression. Har kendskab til fænomenet, desværre.
Slut trut herfra, skal videre med min eksamen

der er for meget fokus på autoriteter og for lidt på drengen selv i denne sag. Forargelse hjælper desværre ikke ham her ud af flækken. Apatisk måske fordi ingen snakker med ham selv

Slipper jeg så??😮

svært at forholde sig til et hjørne af sandheden. Måske er søsteren en hadefuld lille finke, der vil gøre hvad hun kan for at gøre livet surt for sin hjemmeboende bror, og derfor i sin beskrivelse af ham maler med de store pennestrøg, og får pisket en stemning op mod ham. En sådan mangel på kærlighed søskende imellem kan såmænd også afstedkomme apati hos broderen, når hun er tilstede - hvis han mentalt lukker af for pis og papir og magtkamp.
Rent gætværk, men ting har altid flere facetter end man umiddelbart bliver præsenteret for.
Tvangssamfundet er blot en tendens i tiden der helst skal tvangsforme andre mennesker i en skabelon skabt af magtsyge individer. Teenagesløvsind og mental løsriven fra familien og syge familierelationer kan sagtens være en del af både problem og løsning, så allerbedst ville det være at høre en hudløst ærlig beskrivelse af egen situation og familierelationerne set fra drengens synsvinkel.

Jeg bliver altid moppet alligevel.😉 Det giver lidt extra krydderi.
Måske du har ret, det er sansynligt. Men som jeg læser hovedindlægget, er det ikke noget pludseligt opstået, men et problem af længere varighed, der har da vist været prof. hjælp på også...så når alt er prøvet Hvad så?
Hvad læser du [s] bare nysgerrig 😉

for mig??, "tungeslaskere", verbalspanking, småsjofle hentydninger, småperfide bemærkninger og kommentarer garanterer jeg ikke for at du slipper for - på debatten altså, men fysisk opdragelse slipper du for.
Men jeg tror du er klog nok til at gøre dig dårlig til ting, som du ikke gider - og derfor slipper du nok også nemt om mange ting ved hjælp af din adfærd. Lidt teenageagtigt ;-)

Er det så godt eller dårligt for mig ?
😉

sådan hører jeg dit spm. Men kender dig for dårligt til at svare😉

jeg læser litteraturvidenskab. Noget af et gakket valg? Synes jeg også, men var ikke klogere, da jeg gik i gang.
Vi kives ved:)

Sådan er det også for mig, jeg læser Extra Bladet, men jeg bliver heller aldrig klogere, det gør du forhåbentlig 😉
Vi kives.

det handler om handicap eller psykisk sygdom 🙁
det kan da godt være en af de to ting, men er da langt fra sikkert, det kan også vel være en forkælet unge som bare får lov at "ikke" gide, der er et utal af løsninger, det kan også være simpel eller sværere fysisk sygdom, hvem ved....

Det er tredje gang, du skriver om drengen, og dit tilbagevendende spørgsmål er, om forældrene "skal meldes". Det er en underlig vinkel at have til problemet - ikke en eneste gang har du ladet den mindste smule medfølelse skinne igennem for den pågældende dreng, som helt ÅBENLYST har det svært. Du virker mere forarget end reelt interesseret i, at knægten får hjælp - handler det om, at du synes, forældrene "fortjener" en tvangsfjernelse? Så kan de lære det?

Fire års isolation fra de jævnaldrende er ikke en ønsketilstand eller udtryk for dovenskab. Undersøgelser viser, at såkaldt skoletrætte børn ofte lider af en depression, og når der er tale om et så langt forløb som dette, taler meget for, at han har brug for professionel hjælp. Også ud over den, der hidtil er blevet tilbudt.

I hovedindlægget står der ikke et ord om, at han er blevet tilbudt psykiatrisk hjælp. En psykolog kan ikke udrette meget, hvis der er tale om en psykiatrisk lidelse. Derfor er det særdeles relevant at få ham udredt ved børne/ungdomspsykiatrisk, og jeg er forundret over, at det tilsyneladende slet ikke har været på tale.

Jeg ahr lsæt tråden. Ikke et eneste sted står der nævnt at drengen har været til psykiatrisk observation/udredning og det synes jeg faktisk er dybt bekymrende.
En psykolog er en fin løsning hvis der ikke er tale om en svær lidelse, men hvis drengen evt. har haft en depression som der ikke er taget hånd om, kan den havde udviklet sig til noget der er behandlingskrævende i psykiatrisk regi.
Jeg ved at mange mennesker er skeptiske overfor psykiatere, men de har altså nogle kompetencer som en psykologi-kandidat ikke har og de har også mulighed for at sammensætte et behandlingsforløb som både tilgodeser terapeutiske og medicinske muligheder, i kombination.
Det behøver jo ikke at være langvarig indlæggelse eller noget lignende der skal til. Det kan også være en privatpraktiserende børne/unge-psykiater som kan forestå udredningen og behandlingen.
Jeg ser i øvrigt ikke at socialforvaltningen har taget ordentlig fat om problemet. "Pep-talks" og forsøg på familie-samtaler batter ikke en skid hvis drengen rent faktisk fejler noget. Det kan tvært imod få ham til at trække sig ind i sig selv, fordi han føler sig udstødt og fremmedgjort som "familiens problem". Når så unge udvikler sig sådan kan det godt tyde på at noget i familien heller ikke fungerer og måske føler han sig nu som det sorte får fordi han ikke kan fungerer som de ønsker. Så hjælper det altså ikke at skælde ham ud eller gøre ham til skampletten ved kun at prøve de lette metoder.
Det kræver omsorg og forståelse for de mekanismer der kan føre til hans adfærd, og jeg mener at socialforvaltningen burde have sendt ham videre i systemet både til fysisk og psykisk udredning, så det blev klarlagt om der er en årsag til apatien.

Jeg finder det også foruroligende, at socialforvaltningen tilsyneladende kun har tilbudt lappeløsninger og diverse forsøg, som ikke er faldet positivt ud. Knægten skulle for længst have været til udredning på børne/ungdomspsyk.

for psykiatrisk udredning. Det du foreslog var de skulle have hjælp til at kontakte socialforvaltning ------ men men sådan står der i første indlæg.
"Ps alt andet er prøvet: psykolog, skoleskift, specielle undervisningstilbud, "peptalks", og hele familien er indblandet"

Det har jeg ikke set. Hvor ligge de tråde?

er to links, men der har været flere endnu. Han skifter navn fra gang til gang, men historien er den samme, selv om to år nu er blevet til næsten fire.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=1480752
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=170&posting=1467749

at solen der ellers har så travlt med at slette indlæg, ikke sletter denne form for genudsendelser.

Jeg er slet ikke tilhænger af DF, faktisk stemmer jeg EH ;)
Dog mener jeg stadig han bør gå i skole, hvilket de færreste forældre vel kan være uenige i.

Helt vildt at kommunen INTET foretager sig i årevis! Det er ikke mit barn og bør ikke være mit ansvar, men de andre har opgivet !
Ja der er fokus, bare ikke i praksis, der ligger hand i sofaen, punktum. Hans søster har lige født (desværre) og han ville end ikke med ud og se barnet! Så jo han er extremt sløv.
Som naturligvis bekymrer mig selvom det ikke er mit barn, men det ville alle vel gøre?

Det kan sagtens være psykisk sygdom,, men end ikke hans egen mor kan få ham i tale. Han er i bogstaveligste forstand gået 100% i stå.

Jeg synes bare ikke han skal blive ved og lave intet, så når forældrene ikke kan finde ud af det kunne det være en hjælp. Jeg får jo ikke noget ud af det (udover lettet samvittighed)
Og jo der har været masser af medfølelse på 4 år - men det kan jo ikke blive ved.

Ja det kan egenligt godt være.... eller.....
Hans store søster (nu 23 år og enlig mor til 2) fik heller aldrig blot en folkeskole-eksamen.
Men ellers kan det godt passe med at problemerne så småt begyndte der hvor forældrene gik hver til sit.
Men hvad gør man? Aner det ikke, det er end ikke mit barn, men det er da uholdbart alligevel.

End ikke hans egen mor afslører han et ord overfor, så jeg har ikke en chance. Hvorfor ved jeg ikke.

Han har jo heller ik ALDRIG været ude. Men det sker ikke mere end 2-3 gange pr MÅNED.
Hvad han ellers behøver af fødevarer osv køber hans mor bare. Og vi andre fylder jo op med toiletpapir osv.

nemt være enige om. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Han kan ikke flytte tættere pga sit job. Derfor hænger hun næsten 100% på alt.

Men synes altså stadig, at det lyder, som om han ikke er rask. Prøv at foreslå moderen at bede om psykolog til drengen? Det er da ikke naturligt ikke at gå udenfor i tre uger som fjortenårig, ikke engang for at besøge dårlige venner, slå gamle damer ned eller ryge hash😉 Jeg ville være syg af bekymring, hvis det var mine børn..

Så der kan være mange årsager til at han ikke vil med hen og se barnet. Måske er det fordi han ikke gider være sammen med dig, fordi han tydeligt fornemmer din fokuseren på ham, og han opfatter den negativt.
Kommunen er på ham. Hvis du syntes de gør for lidt, så kontakt dem, og sig din mening der. En evt. anmeldelse fører jo ingen steder hen.... De er li'som igang! Anmeldelse er kun når kommunen ikke allerede er der. Men du kan selvfølgelig anmelde kommunen til socialministeret hvis du mener at den er for inaktiv.

Hvorfor spørger du så om du skal anmelde forældrene?
Denne historie kører på 4. år, og hver gang er det en 14 årig dreng....
Længer du på landet putte, den er for tyk til os.

Pak en taske med drengens ting. Og hank op i ungen og kør de 60 km til faren og aflever ham hos faren.
Kommer han hjem igen så afsted med ham igen.

MELD FAMILIEN NU !!!!

HVORFOR????

SKOLEPLIGT!! og hvis drengen er psykisk syg skal han da have hjælp, det er ulovligt at kommunen ikke gør noget, jeg har det på tæt hold i familien, og der greb kommunen ind og
hjalp barnet og familien på ret køl.

Men reelt kender ingen årsagen. Det kan være teenage dovenskab og det tror jeg bestemt ikke handler om mangel på opdragelse. Og hvor er det altid nemt at give opdragelsen skylden. Det kan jo være at den unge mand har indlæringsproblemer og opgivet skolen. Eller at han har en depression og det kan man vist ikke opdrage sig ud af. Eller måske en psykisk sygdom og det behøver vist heller ikke have noget med opdragelsen at gøre. Men kloge hoveder herinde giver altid opdragelse skylden.
Kan det være at vi har et sygt samfund som kun giver plads til mennesker som kan indrette sig efter vores uddannelses system og ikke plads til mennesker som lærer på en anden måde.
Og hvad er opdragelse ???? At svine folk til som har det svært❓For så er der flere på denne tråd som er rigtig "godt" opdraget.
Ikke alle har de samme betingelser at vokse op under og ikke alle ser opdragelse som det samme.

men bortset fra det har du ret, han bør have hjælp. Hvad der dog egentlig menes med at "melde" det ved jeg ikke, da kommunen jo i den grad er obs på fyren i forvejen. Ville foreslå de nærmeste at tage drengen med til læge og bede om henvisning til psykolog hurtigst muligt!

helt ret🙂

Nu kan han vel ikke lave så meget ballade i sofaen. Eller hvad❓Men vil give andre ret i, at det bedste du kan gøre er at vise interresse for den unge mand - istedet for foragt. Vær en god rollemodel.Det må man vel godt selvom man "kun" er kæreste med hans søster.

som frugten af den frie opdragelse, som jeg ser er lig med ingen opdragelse.
Og hvor er det dog synd for de unge mennesker der tabes i systemet, fordi der aldrig har været sat nogle rammer / krav for dem, de kan bare få lov til at lalle rundt, og så bliver der bare sagt lille skat, mor bliver så ked af det når du gør det og det.....
Han og mange andre børn og unge,skulle i en meget tidlig alder have et los i r....
På den måde fik de at se, og mærke hvem der har bukserne på i hjemmet..
Naturligvis skal der ske noget i den her sag fra det offentlige..
Hej

Det gør der bare ikke. Men hvad kommunen er sat under administration så der er nok slunken pengekasse og derfor ikke resourcer til at "fange" denne slags tilfælde ordenligt.
Fakta er at han ligger her endnu, og idet jeg i sagens natur ingen myndighed har overfor ham kan jeg jo ikke gøre noget. Jo kommune og familieafdeling og alt muligt er klar over sagen ved jeg - men de foretager sig intet.
Han var i skole i 2 dage a 2 timer i december, og ikke siden. Faktisk sover han til kl 14, tager ikke andet end undertøj på, og kommer max udendørs 1 gang pr uge (for at spille bold i 15 min), resten er PC, TV, XBOX til langt ud på natten.
Så det undrer mig at de sociale myndigheder ikke gør mere når man vel nærmest kan kalde ham "forsvundet", eller "groet fast i sofaen".
Ballade laver han kun internt i huset trods alt. Fx at stjæle andres mad, med vilje ødelægge ting, være provokerende i sådan en grad at man får lyst til at slå ham ( men det må man jo ikke), spiller megahøj musik selvom småbørn og andre sover og ting i den dur.

Kære Philip -
Jeg har ikke læst alle indlæggene (primært dine egne) og dette kan derfor godt være en gentagelse af noget du har læst før. Men jeg kom til at tænke på, at det for mig (der er læge) lyder som om drengen kunne være deprimeret og derfor måske har brug for anden støtte og hjælp end I som familie kan give ham.
Et forslag kunne derfor være at tage ham til egen læge og dernæst evt. få en henvisning til børne/ungdomspsyk. afd. for at få udredt om han har en psykisk lidelse som kræver behandling.
Jeg synes det er så flot at du bekymrer dig og ønsker jer alt det bedste. Kan dog også godt se at det måske er en opgave der ligger lidt udenfor hvad en enkelt menneske skal påtage sig (når du ingen beslutningskompetance har alligevel) så jeg håber du vil videregive mit forslag til hans mor. Din sygeplejerskekæreste kunne måske også hjælpe, ifald hun har evt. private kontakter indenfor "systemet"?
Held og lykke -
Mvh FJ