37tilføjet af

Usunde sponsorer af børneidræt - ok?

Børn er tossede med sportsturneringer! Antallet af deltagere på landets håndboldskoler er steget drastisk i løbet af de seneste 10 år, og fodboldturneringen McDonald’s Cup havde sidste år besøg af mere end 12.000 børn. Og det er jo dejligt. Men er det ok, at børn løber rundt med McDonald’s, Kims og Nutella logoer på deres sponsorerede T-shirts til disse sportsturneringer? Sender det ikke et forkert signal?
De danske idrætsforeninger samarbejder med junkfood firmaer for at få penge – og det går ud over børnene, mener flere eksperter. De ønsker alt markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn stoppet! Birgitte Tufte, som er professor med speciale i børn, medier og forbrug, mener, at budskaberne om burgernes og Nutellas fortræffeligheder går lige ind hos børnene. "Når virksomhederne er knyttet til den sportsgren, børnene holder af, så virker det særligt stærkt. Min vurdering er, at børnene bliver mere påvirkede af den slags markedsføring end af reklamer i tv eller på internettet", siger hun i dag til avisen 24timer.
McDonald’s afviser ifølge 24timer, at de skulle være med til at fremme usund levevis – naturligvis. McDonald’s vil gerne være med til at fremme en aktiv livsstil, hvilket skulle være deres argument for at sponsorere forskellige idrætsturneringer for børn. Og så håber junkfood-kæden selvfølgelig på, at børnene får en positiv holdning til dem...
Og spørger man, som 24timer har gjort, direktøren i et firma, der rådgiver virksomheder om sponsorstrategier, så svarer han: "Sponsoraftalerne giver firmaer, der sælger usunde fødevarer, mulighed for at gøre en forskel. De køber en form for aflad ved at gøre det muligt for børn at dyrke idræt". Han mener også, at det er urealistisk, at virksomheder med sunde produkter vil sponsorere børneidræt – de har ikke det samme behov for at vise et socialt ansvar.
Jeg synes det er tankevækkende – og meget foruroligende! Producenter af usunde fødevarer er åbenbart parate til at tage alle midler i brug, når der skal kapres nye kunder til butikken. Og børn er som bekendt let-påvirkelige.
Men skal der vedtages en lov, der forbyder markedsføring af usunde fødevarer målrettet børn? Eller skal -i dette tilfælde- idrætsforeningerne udvise et større etisk ansvar og blive bedre til at sortere i deres sponsorer? Risikerer man ikke bare, at der så simpelthen ikke er råd til at arrangere de populære børne-sportsarrangementer – og at det så i sidste ende alligevel går ud over børnene?
Jeg er ikke i tvivl! Vi er nødt til at beskytte børnene, og det kan kun lade sig gøre ved at forbyde al markedsføring af usunde fødevarer målrettet børn. Eftersom flere og flere børn bliver overvægtige, er der for mig at se ingen anden udvej. Så må pengene findes et andet sted!
Hvad mener du? Er det ok, at McDonald’s, Kims og Nutella bruger børnene som levende reklamesøjler?...
tilføjet af

Overvægtige børn

det kan vel ikke blive mc. donalds skyld at børn bliver tykke. Det ansvar ligger lunt placeret hos forældrene....
tilføjet af

Det er vel

liogeså meget iorden som at mange voksne idrætter bliver støttet af ølfirmaer el.lign.
Jeg kan ikke se problemmet med reklame for eks. Mac. Donalds, børnene er jo ikke tvunget til at spise deres mad lige så vel som de ikke er tvunget til at spise det sunde mad.
Her i Danmark er vi gode til at gejle et lille problem op til noget stort som slet ikke burde bruges tid på.
tilføjet af

Lige præcis

sidste år hed elite ishockey: Oddset ligaen, gad vide om spillerne blev ludomaner af det.
tilføjet af

Staten bør kræve opdragelseskursus før fødsel

Man kan dø af overvægt, men ikke ludomani.
Kan du slet ikke se problemet i, en virksomhed brander sig så kraftigt overfor børn der normalt skal beskyttes (via lov) for den slags prægen?
Mc. Donalds er ok en gang i mellem, men dét indtryk jeg har fået når jeg er kommet der er skræmmende. Små børn på nippet til at være overvægtige der skriger på flere luftburgere med forældre der bare giver for at slippe for deres evindelige hylen.
Måske skulle staten starte med at kræve at alle kommende forældre skal på et udførligt opdragelseskursus før de overhovedet får børnene? Prisen skulle afhænge af ens egen takt og tone, og selvfølgelig være brugerbetalt for de vordende forældre.
Dét ville løse mange samfundsproblemer!
tilføjet af

der er ingen

børn der dør af en burger, eller 100 for den sags skyld. Ligemeget hvad så skal staten ikke blande sig i noget der er et forældreproblem.....
tilføjet af

det er så langt ude..

men i et land hvor de konservatives sundhedsordfører ejer flere mc d restauranter er alt muligt.
tilføjet af

Jo, der er

rent faktisk nogle, der dør af at spise for mange burgere! Og det er jo det, der er problemet. Jeg mener faktisk, at stigningen i antallet af overvægtige danske børn er gået hen og blevet et samfundsproblem og dermed også et regeringsanliggende. Som forældre kan det være svært at lære sine børn, at de bør holde sig fra burgere, når eks. McDonald's er hovedsponsor for deres højtelskede fodboldturnering. Derfor ville det være en hjælp for både børn og forældre, hvis markedsføring af usunde fødevarer målrettet børn blev forbudt!
tilføjet af

Sådan ser jeg også på det

- forældreansvaret modarbejdes direkte og det gælder for den sags skyld stadig mange af skolekioskerne. At skolebestyrelserne ikke kan få styr på varesortimentet i kantiner og kiosker på skolen, er dybt kritisabelt, ikke mindst henset til at de - om nogen - har begge kasketter på.
tilføjet af

Eller er det?

Jeg mener, der er stor forskel på, om markedsføring er rettet mod børn eller mod voksne. Børn er ikke udstyret med det samme filter som voksne - de har endnu ikke evnen til at stille sig kritisk over for reklamebudskaber.
Og nej, børnene bliver ikke tvunget til at spise usund mad, men vi tvinger dem til at se og høre om det "fantastiske" ved burgere, chips og Nutella - for ikke at tale om alle de skjulte budskaber der knytter sig til produkterne. Jeg synes bestemt ikke, at der er tale om et lille problem - det er vores små poder, vores fremtid, der står for skud, og det synes jeg nu nok, at man bør bruge tid på!
tilføjet af

Det er dybt forargeligt

Fordi kunne de ikke ligeså godt betale skat herhjemme,desuden vil det jo bare få flere til at spise deres mad,og børn er i forvejen overvægtige
tilføjet af

Hørte jeg rigtig??

Kan en sundheds ordføre sidde på posten for sundhed,samtidigt med at han ejer flere usunde restauranter
Det var dog det skrappeste jeg længe har hørt
tilføjet af

Men det er forældrene

der har pengene til at købe det, og så må pungen blive i lommen, altså et forældre ansvar
tilføjet af

Mormor-attitudens dage er talte

Jeg kan udemærket forestille mig min gamle mormor sige sådan, men det holder bare ikke mere.
Samme argumentation fandte man da verden begyndte at tale klimaændringer og global opvarmning ... "arh, der da aldrig noget der er død af jeg skruer ekstra op for radiatoren".
Hvis du virkelig mener hvad du siger, forventer jeg nogle facts. Artikler, udtalelser, etc. Noget jeg kan forholde mig til og ikke bare en bemærkning.
Hvis ikke, synes jeg du skulle tie stille.
tilføjet af

Det er ikke kun forældrenes ansvar

Så du mener ikke, at reklamernes virkninger er langtidsholdbare? Du tror, at børn i takt med at de bliver ældre og begynder at tjene deres egne penge glemmer alt, hvad de har set og hørt i deres tidlige barndom?
Selvfølgelig skal forældre gøre hvad de kan for at forhindre deres børn i at få dårlige og usunde spisevaner, men nu kan man jo altså ikke beskytte sine børn mod omverdenen 24 timer i døgnet - og så ville det da være en stor hjælp, hvis man som forældre vidste, at poderne i det mindste ikke blev udsat for burger-reklamer, når de er ude at spille fodbold.
Det handler jo ikke kun om, hvad børnene propper i munden - eller får proppet i munden af deres forældre - det handler i langt højere grad om signalværdien! Vi taler hele tiden om, hvor vigtigt det er, at vi lever sundt, og det gælder i høj grad om, at børn får tillagt sig nogle gode spise- og motionsvaner i en tidlig alder. Men når det så samtidig er helt ok, at junkfood-producenterne markedsfører sig direkte over for børn, så mener jeg, at der er tale signalforvirring...
tilføjet af

Hvorfor modarbejde forældrene?

- giver du aldrig dine børn penge til "noget forkert", alene af den grund at de "vil så gerne"?
tilføjet af

det er en gråzone

Det er lidt en gråzone. mange sportshold er sponsoreret at ting der ikke har noget som helst med sport at gøre.
I Superligaen sponsoreres mange af klubberne af selvskaber der ikke har noget med fodbold at gøre.
FC Midtjylland sponsoreres af Spar mens Viborg FF sponsorers af Telia. Hvad har en supermarked kæde og et mobil telefon selvskab med fodbold at gøre?
for en 5 - 6 år siden hed Super ligaen Faxe Kondi Ligaen.
problemet med Mc Donalds er at det er noget der er så radikalt modsat af sport at det giver en dårlig smag i munden. Jeg mener at sponsorne og klubberne er frie til at indgå sponsor aftaler med hvem de vil men det ville klæde dem at tænke sig om.
tilføjet af

Når de bliver

ældre, så finder de helt af sig aelv ud af ät det smager ad helvede til.....Badesvampe, det er det de sælger, men business er business, og de er her for at tjene penge, ligesom alle andre forretninger.
tilføjet af

det gør jeg tit

men det er mit ansvar, og jeg kan godt finde ud af at sige nej, og det er det der er problemet. Der er i dag så mange inkompetente forældre som ikke kan finde ud af at sige nej, for så bliver lille Ole ked af det, og det vil vi ikke have...
tilføjet af

Ja - det kunne jeg også

- men du gør det - og hvorfor? Fordi der er nogen der modarbejder dine aller bedste hensigter. Dét - lige præcis det - er mit argument for at fjerne reklamer der er rettet mod børn og kun børn.
- du ønsker jo ikke at skade dine unger, vel?
tilføjet af

Vidste slet ikke at det

var det vi talte om, for jeg er enig i at man ikke behøver reklamer der målrettet går på børn, men det jeg opponerer imod er at jeg kan fornemme på nogen herinde at man helt skule forbyde Mc.Donalds. Vi skal også væk med reklamer i tv, det er pisse irriterende, men man kan altså ikke lukke Mc. Donalds og andre burger kæder, så skal amn også lukke samtlige pizzariaer, og slikbutikker, og kiosker, og tankstationer, det er der jeg mener at forældrenes ansvar kommer ind i billedet.
tilføjet af

Uetiske reklamer

Uetiske reklamer er jo intet nyt. F.eks. har Benetton i mange år slået sig op på en stærk social samvittighed ved at bruge kampagne-billeder som viste forskellige mennesker i krise og armod. Men firmaet har selv været genstand for beskyldninger om både det ene og det andet (inklusive børnearbejde) så McD og de andre viderefører vel bare en "stolt" tradition med uetisk markedsføring.
Som der står i indlægget så køber de jo aflad ved at sponsorere noget godt, ligesom så mange andre store koncerner vælger at donere til velgørenhed med den ene hånd, mens de udnytter billig arbejdskraft med den anden.
Jeg synes faktisk at det skulle forbydes sådan nogle firmaer at sponsorere f.eks. sport eller lignende, men jeg synes så f.eks. heller ikke det hører hjemme at man i sportsklubber kan købe sukkervand, slik, pølser, burgere osv., og det er jo tilfældet mange steder.
Faktisk tænker jeg ikke engang så meget på at beskytte børnene, men på at sende et budskab om at de firmaer faktisk ikke er særlig acceptable. De ting de sælger ér jo hamrende usunde, der er problemer med skatteundragelse og en masse andre ting - for min skyld måtte de gerne forsvinde ud af det danske marked.
tilføjet af

Betaler penge!!

Skal vi ikke lige blive enige om at aftalen har fordele begge veje?
McDonalds BETALER for deres reklamer... Ville børnene havde det bedre FORUDEN de penge ?
Og gu skal vi ej beskytte børnene... Hvis de ikke ved hvad der er rigtigt og forkert at spise, når de engang kommer i den alder hvor de selv KAN vælge (økonomisk råderum) så nytter det alligevel ikk noget at "bestykke" dem.
tilføjet af

Nej til usunde sponsorer

NEJ - selvfølgelig skal de nævnte firmaer ikke sponsorere børneidræt og for den sags skyld nogen idræt overhovedet. F.eks. finder jeg det meget dobbeltmoralsk at se Joachim Boldsen og flere andre håndboldlandsholdspillere reklamere for Nutella. Ikke at en enkelt Nutellamad kan ødelægge så meget; men det er signalværdien. Samtidig er Ulrich Wilbæk ude efter fastfood i sportshallerne og mener der skal ændres på det - øh er han ikke træner for disse "håndbolddrenge".
Børn som reklamesøjler for usund livsstil kan ikke diskuteres: DET skal bare ikke forekomme - ligemeget om man mister vigtige sponsorpenge. Dem kan vi om få år få fra sundhedsvæsenet, når der kan spares der, fordi livsstilssygdommene bliver færre.
Generelt vil jeg sige, at sporten har gjort sig alt for afhængig af sponsormidler. Dermed kommer man i lommen på de forkerte.
tilføjet af

Tænk lige over det.- forældres problem- nul politik- de støtter sporten!

"Jeg er ikke i tvivl! Vi er nødt til at beskytte børnene, og det kan kun lade sig gøre ved at forbyde al markedsføring af usunde fødevarer målrettet børn. Eftersom flere og flere børn bliver overvægtige, er der for mig at se ingen anden udvej. Så må pengene findes et andet sted!" Tænk lige over det? De usunde kæder er blevet så store fordi hele verden kaster penge i usunde sager? hvorfor skal de penge ikke bruge i børnenes gode sag, og barndom? sporten?!
Vi har altid haft usunde sponsorer. Faxe kondi har i lang tid haft sponsoreret den danske superliga, og da jeg gik i fodboldskole om sommeren da jeg var lille, var det snickers der var sponsorer. Og jeg tror ikke det er smart bare at forbyde den slags markedsføring, for det er forældrenes ansvar at opdrage dem med ordentlig kost, skolerne i DK har ihvertfald gjort sit(de fleste steder).
McDonald's betyder i børnenes øjne "sjov mad", slik er sjovt og cola (som sponsorerer utallige sportsgrene) er også lækkert! mange voksne mennesker køber det idag, og hvis de kan manipuleres med kan børn også. I det her tilfælde manipuleres de jo til sporten? rent ubevidst vil man forbinde mcdonald's cup som en sjov fodboldtunering? det er ihvertfald ideen bag det.
Helt ærligt piger og drenge synes i virkelig der skal gå politik i det her? Forældrene har et problem hvis deres børn er overvægtige, for deres børn risikerer meget hvis de ikke bliver opdraget med sundhed. Det er jeg da? jeg kan sagtens stå med et mcdonalds logo på min klubjakke til danmarksmesterskabet i karate for eksempel. Det jo ikke ensbetydet med at vi skal æde det lort!?!?
De usunde kæder er blevet så store fordi hele verden kaster penge i usunde sager? hvorfor skal de penge ikke bruge i børnenes gode sag, og barndom? sporten?!
tilføjet af

God stil;)

du har fuldstændig ret!
og dog... hvor meget var det lige vi betalte i skat i forvejen?
så skal man pludselig til at snakke om indvandringen der smadrer dk's velfærdsstat!... ?
tilføjet af

Der kan ikke ændres på et barn!

Et barn vil altid selv få lyst til det! og reklamerne er jo ikke kun i sporten?
det er et spørgsmål om barnets ligevægt... er der uligevægt søger de hvad de vil ha til de får det : slik!, her træder forældrene i karakter. ID-dannelse er altd forældrenes opgave indtil de 18 år!?
tilføjet af

ja det er ok

for børnene vægler jo selv
tilføjet af

forkert man !!!

hvis børn løber rundt med reklamer for fast food, er det mega meget forkert, det sender et forkert sinal til børn, man burder i stedet for have reklamer for sunde ting. men det viser bare at folk kun tænker på penge
tilføjet af

Jo-det er ok.

Hvad er det dog for en mærkværdig moralisme at komme med. Hvis Mc Donald støtter idrætten så bruger de deres penge dog i hvert fald til noget fornuftigt,Så løber og bevæger børnene sig . Mc donald er jo ikke mere usundt end andre fastfoodkeder-og de har også sunde alternativer (f. eks. gulerod istedet for pommes frites eller frugtposer-det er bare næsten ingen som køber ) Ansvaret ligger hos forældrene og er større end som så. Det gør ikke noget,hvis børn nogen gang går på Mc.Donald og i øvrig spiser sudt og bevæger sig. Men det er nog de samme forældrer der skriger efter mere forbud ,som sætter sine børn daglig foran fjernsynet (ect. PC ) ---Nej jeg kan ikke se noget problem i det.
tilføjet af

Hmm du er skarp

med hensyn til Ulrich Wilbæk som træner for landsholdet, men hvor meget tror du han har at sige lige med hensyn til voksne mænds reklamearbejde...intet har han at skulle have sagt.
Sporten er blevet afhængig af sponsormidler fordi forældre kræver mere og mere af klubberne, men vil ikke betale mere for det.
Jeg vil gerne endnu engang fremfører at hvis børn ikke må reklamerer for usundt mad m.m. så må den voksne sport heller ikke reklamerer for øl, spil,m.m.
tilføjet af

...

Du kunne starte med at kigge på dine stavefejl.
- du har jo ikke forstået det! Det kan godt være det er forkerte signaler, men det er de rigtige signaler som får dem til sporten åbenbart? mcD er sponsorer for OL???? de penge mcD sponsorerer med, er vores penge ! det vi betaler dem for vores mad.. det da ligeså forkert at give dem penge hvis man ikke vil have dem til at sponsorere gode ting som idræt.. ikke nok med det giver de også mange penge til velgørenhed. Disse firmaer skal IKKE klantres for noget som helst. De gør en god gerning!
så hvis de kun ville tænke på penge, er det jo samme problem med cigaret producenterne? - De giver en masse penge til forskning i kræft... på den måde kunne de måske få flere kunder;)
tilføjet af

Det er pengene.

Det handler kun om penge og hvem skulle dog kunne forstille sig dansk Idræts forbund skulle have nogle former for etik ud over pengene og magten, de er da lige glade med tykke Lise og Brian der kommer fra fattige kår og æder sig fede
Mcdonald`s mad så længe de får nogle kroner i kassen.
Men se inde for cykel sporten når man ser de drikker coca cola så er der helelr ikke cola i dåsserne da de udmærket er klar over det ikke det rigtige at drikke som idræts udøver at man så få fattige mennesker til det og ødelægger deres heldbred er ligegyldig i denne sammenhæng.
Mvh
tilføjet af

Fattige kår??

hvordan stemmer det overens med at de fylder sig med dyr Mc. Donalds mad. Der er da noget der ikke stemmer.
tilføjet af

Den er for let købt.

At placere ansvaret hos forældrene holder ikke, og det er for let alid at give forældren skylden og det er selvfølgelig samfundet og regeringen der har et ansvar for sin befolknings sundhed.
I dette tilfælde er det så Dansk Idræts Forbund der tænker mere på kroner og øre og mindre på sine medmennesker.
Mvh
tilføjet af

Ikke noget nyt ... Specielt ikke fra Mc Donald's

Selvfølgelig er det ikke okay at benytte børn som reklamesøjler, i sådan en branche som fastfood. Mc Donald's er en af de virksomheder der virkelig har været fremme i skoene med hensyn til hvad jeg vil kalde "grov udnyttelse" af børn. Det giver andre børn en helt forkert indstilling til sund næring og kost. FAKTISK! burde man se flere børn med frisk frugt og grønt, som derefter vil vende fokus på den sunde livsstil. Det eneste problem er at få en reklame til at se lige så hip og sej ud som en reklame for Mc Donald's.
Udover det kan jeg tilføje at jeg tidligere har været i praktik hos politiet hvor jeg fik en meget skræmmende oplysning at vide. Jeg hørte at den lokale Mc Donald's havde tilbudt gratis mad til betjente når de var på arbejde. Kilden er dog ikke bekræftet 100 %, men det skulle da ikke undre mig, hvis dette fandt sted. Jeg skal samtidig gøre opmærksom på at dette er flere år siden nu og aftalen kan jo muligvis ikke være gældende mere!!!?
Men helt ærligt! hvad skal man også forvente af sådan en plat virksomhed, der serverer papburgere, benytter sig af Transfer Pricing og har øgenavnet "Den gyldne måge"?
tilføjet af

Nej....

Usund livsstil skal ikke blandes sammen med sport, heller ikke øl eller lign. Det sender et dårligt signal. Mht til Ulrich Wilbæks rolle, så fortæller det jo bare noget om, hvor moralen er. Al ære og respekt for hans resultater, men det hænger altså ikke sammen at skyde efter hallernes udbud af "madvarer" mv og så stå i spidsen for nogle Nutelladrenge. Så må man pænt sige nej tak til Nutellareklamer.
Der er ganske enkelt kommet alt for mange penge i sporten og det breder sig langt ned i rækkerne, og derfor er man rede til at prostituere sig til McDonnald m.fl.
Et gammelt ordsprog siger: Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt.
tilføjet af

Mc Donald

Hvad med om de begyndte at betale Dansk SKAT ?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.