Hejsa. Til juli skal mine kammerater og jeg ud og vandre. Helst i Sverige, men gerne i Norge. Vi har 6 dage afsat til det i alt.
Er der nogen gode forslag til nogle vandreruter eller lignende i Sverige eller Norge?
Vi forestiller os nogle af følgende ting: Kano eller kajak, bjerge eller bakker, åbne sletter, vand/søer,åer.
Hvis det ikke bliver kano eller kajak, ville det være fedt, hvis vi var et sted, hvor vi kunne gå ca. 20km om dagen.
Alle forslag modtages gerne!
Tak for hjælpen!!
tilføjet af Vandrefalken
vandretur i Sverige eller Norge
med så få dage vil jeg absolut foreslå en vandretur i området omkring Göteborg hvis I vil have tid til at nyde det også
tilføjet af aman72
Besseggen-Gjendesøen-Glittertind-Kjyrka-Bygdin
Hej
Et forslag til Norge, med fokus på bjergvandring:
Det her er et forslag som godtnok er til 10 dage. Men med start i Gjendesheim, så op over Besseggen den første dag med lejr ved Bessvatnet. Derefter videre over Russvatnet og passage til Veodalen for foden af Glittertind, hvor man kan vælge overnatning. Derefter op på højplateuaet Leirjorn rundt om Glittertind og ned til overnatning ved hytten i Spiterstuen i den dybe dal ved Galdhøpiggen. Derefter rundt omkring Kjyrka til Leirvatnet.
Og derefter en meget billedsmuk tur ned til Gjendebu med flere smukke kraftige vandfald, som fører vandet fra Leirvatnet ned over Høgvatnjornin, Langvatnet og Skardalsvatnet.
Herefter kan man vælge nogle dages overnatning ved Gjendebu - hvor der også kan lejes kanoer (ihvertfald sidst jeg var der) til sejlads på Gjendesøen.
Fra Gjendebu kan man også vælge at tage en 2dages tur mod Bygdin med stejl passage over Svartdalen, hvor man har den flotteste nærkontakt med bjergmassivet mellem de 2 store søer, Gjendesjøen og Bygdin, fra Bygdin kan man tage over Uksesalstjernet med lejr lige nedenfor, hvorfra man har en langstakt udsigt mod vest over bla. Store Skagastølstind, Hardangervidderne, Jostedalsbreen osv, før man den sidste dag begiver sig ned til Gjendebu igen og tager den berømte sejlads med færgen over Gjendesjøen til Gjendesheim igen, hvor man parkerede sin bil.
Her er godtnok til 10-12 dage, men man kan evt. vælge at skære vandringen forbi Glittertind, Galdhøpiggen og Kjyrka af og tage de første par dage over Besseggen mod Gjendebu og bruge hytterne/stuerne der, som udgangspunkt.
Et forslag til Sverige, med fokus på kanotur.
Udgangspunkt i Trysil/Norge, hvor man lejer Kanoer. Turen går ned over Trysilelv, som hurtigt bliver til Klarälven på den Svenske side. Turen Slutter i Sysslebäck, Sverige, efter ca. 100km uforglemmelig kanotur over skummende og vilde fosser, Hölgesjon, 3 større vandkraftværker og en iøvrigt rigtig billedsmuk natur. Denne tur kan man med lidt vilje fint nå på 6 dage.
Begge ture tager sig selvfølgelig klart bedst ud i skyfrit solskinsvejr 🙂