Veninde skuffelse

Jeg skriver her, måske ikke for at få nogle svar, men om ikk andet for at få luft for min skuffelse... Forventer bestemt ikke forståelse...men følelser er nu engang det de er...
Faktisk går det en hel del år tilbage...
Min veninde og jeg har kendt hinanden og være veninder siden folkeskolen...mange år...dog med et par års adskillelse (uddannelse og udenlandsophold). Vi har aldrig rendt hinanden på døren, men mødtes i ny og næ..."catch up" siden sidst...
Hun mødte den her fyr for nogle år siden, som jeg ikke klikkede super godt med, men han & jeg har lært at leve med hinandens forskelligheder.
Hun blev gravid...og de blev gift på rådhuset. Et meget lille arrangement for den nærmeste familie, hvilket jeg 100% accepterede og accepterer idag (dog slipper hun ikke for polterabend, så snart hun ikke ammer mere og det ved hun også godt). Var med på rådhuset og se dem blive gift.
Jeg besøgte dem på hospitalet et par dage efter fødslen - her i sommers. Jeg har også valgt at give dem plads og tid til at vænne sig til deres nye liv - som forældre.
Igår aftalte vi så, at det måtte være tid til snart at ses igen...og jeg foreslog at jeg kunne komme forbi idag(lørdag), hvis den lille ikke var blevet syg af vaccinen... Og jeg glæder mig faktisk til, at give hende den gave jeg har købt for længst...og til at se dem alle igen :)
Så var jeg lige inde på deres hjemmeside for, at se om der var sket noget siden sidst... Og ganske rigtigt! Der lå en hilsen i deres GB fra en, som takkede for en dejlig dåbsdag. Hmm....jeg ved s'følgelig ikke om det igen kun var holdt for den nærmeste familie eller hvordan....men jeg var ihvertfald ikke inviteret med...
Og nu sidder jeg med en en blanding af forståelse for evt. kun familie-afholdelse og følelse af skuffelse...og det er irriterende, for skuffelsen fylder sku lidt🙁
Hvor blev alle vores år af? :)

Det er da DIG, der har et problem! Hvorfor i alverden skulle du dog have været med til barnedåben? I stedet for at bebrejde din veninde for din egen skuffelse, så skulle du tage et revidere de forventninger du har om hvor stor en plads du skal have i DERES liv. Jeg har den største lyst til at skrive TAG DIG SAMMEN!!! Men vil nøjes med pænt at fortælle dig at den vej du drejer dine tanker i nu, kan være ødelæggende for jeres venindeforhold. Lad være med at have urealistiske forventninger. Glæd dig over de gode ting (du skal jo se hende i dag, ikke?) og glem så lige alt om den der gammelkone-skuffelse over ikke at være blevet inviteret!
Selvom tonen er hård, er ovenstående altså venligt ment ;-)

- med hendes mand, så bliver det nok aldrig til familiebegivenheder. Har han det ligesådan med dig, ved du jo egentlig ikke om han nedlægger "veto". Få den del på det rene med din veninde. Det er så dumt at gå og være skuffet, hvis en forklaring kunne fjerne skuffelsen.

Dulkis endnu engang overvælder du mig med din simple måde at svare på, det kunne ikke siges mere præcist...
synes godt nok du er dygtig til at skære lige igennem til indlæggets kerne, og løse problemerne lige på nul komma fem...
nemt, præcist og uhyre klarsynet :D

Jeg forstår dig ikke.
Jeg er faktisk i en lignende situation. Min mange-årige veninde er også blevet gift og har fået barn med en mand jeg ikke svinger supergodt med. Deres bryllup var kun med vidner og deres barnedåb udelukkende for familien.
Det forstår jeg faktisk godt. De har hver især en stor omgangskreds, men de har også begge erkendt at der er mange blandt deres respektive venner og bekendte, som de ikke begge har "noget" med, ligesom mange af disse ikke svinger supergodt med modpartens venner og bekendte. Derfor har de valgt at holde de familiemæssige begivenheder inde i den helt tætte kreds; forældre, søskende, bedsteforældre mv.
Det synes jeg er en rigtig god måde at løse situationen på. Ingen bliver "glemt" eller behøver at være skuffet i sådanne sammenhænge, for det er KUN familien som kommer med og så er den ikke længere. De slipper for en masse ævl og kævl, og en masse problemer med f.eks. bordplaner fordi folk ikke kan med hinanden.
Til gengæld møder vi som er venner og bekendte selvfølgelig op til "vores" ven eller venindes mærkedage; eksaminer, fødselsdage osv., men det er jo også noget andet. Så er det jo en mere personlig begivenhed end eksempelvis bryllup og dåb.
Jeg synes du skal lade være med at tænke mere over det og acceptere, at de nu har en familie som skal fungere. Venskab betyder rigtig meget i verden, men du kan ikke forvente at du vil have den samme position i din veninder liv, nu hvor hun har familie. Når man havner i en fast familiestruktur så vil der blive prioriteret anderledes, og hvis man vil hænge med er det temmelig vigtigt at man ikke opfører sig som et barn og spiller fornærmet.

i Randers kommune, så jeg kender nok lidt til den slags.

Jeg har ligeledes oplevet det samme med en engang meget tæt veninde. Hun stiftede for få år siden selv familie efter mange år som single pige. Jeg blev selv gift for 12 år siden og fik hurtigt børn. Veninden er gudmor til mit ene barn + fadder til det andet. Hun - og senere også hendes mand - har altid været inviteret med til diverse børnefødselsdage samt andre familiesammenkomster og nåede at blive en del af vores familie. Min mand og jeg, som svinger rigtig godt med hendes mand, blev dog ikke inviteret med til deres barns barnedåb (forbeholdt familien) og har heller ikke være inviteret med til barnets fødselsdage (vistnok også kun for familien). Vi inviterer tilsvarende heller ikke længere dem til vores børns fødselsdage og andre familiesammenkomster (jeg elsker at samle familie og venner) - og får derfor heller ikke set dem så meget. Det er selvfølgelig ærgerligt, og jeg havde nok ikke for nogle få år siden regnet med, at det ville udvikle sig sådan. MEN pyt - der er i mellemtiden dukket andre fantastiske venner op, som vi også er blevet "på fødselsdage med", og som nu er blevet en del af vores store familie. Det er rigtig dejligt. Så husk - nye venskaber kan være lige så værdifulde / mere værdifulde end de gamle. Min veninde er fortsat inde i billedet og vil altid være det - men vores venskab kører bare på et helt, helt andet blus nu.

Jeg forstår ikke helt den der "balance" der.
Hvis de, i deres familie, foretrækker at holde den slags arrangementer indenfor familien så er det jo deres valg. Det kan være et spørgsmål om indre kontroverser, om traditioner eller noget helt tredje.
Men som jeg forstår det, så har i valgt dem fra fordi de ikke inviterer jer, selvom i egentlig gerne ville have både familie og venner med til jeres egne fester...
Hvorfor egentlig ikke bare invitere dem hvis i gerne vil se dem, fordi det er jeres tradition, og så lade dem om at have deres traditioner? Hvis de slet ikke inviterer nogen venner med til deres fester så er det jo ikke en særlig sortering af jer, men måske en særlig tradition de har, om at holde visse ting indenfor familien.
Jeg synes ikke rigtig det harmonerer med at i "elsker at samle familie og venner", hvis i så sorterer nogen fra, bare fordi de gør tingene på en anden måde.