Venskaber mellem kvinder og mænd...!??

Håber der er nogle der vil forholde sig seriøst til det her og give mig nogle velovervejde refleksioner.
Er en pige på 21 år. For et år siden arbejdede jeg på en cafe hvor jeg blev rigtig gode venner med en kollega, der på daværende tidspunkt havde en kæreste på andet år.
Jeg sagde op, men vi holdt kontakten og har set hinanden min. et par gange om måneden på trods af meget forskellige og travle tilværelser. Han betyder meget for mig..
Vores venskab har altid været afslappet og vi kan snakke om stort set alt. Dog har jeg altid set ham som en slagt " intetkøns"- ven og aldrig som en fyr.
I de sidste to måneder har vi dog set en del til hinanden fx op til to gange på en uge istedet for pr måned. Det har føltes naturligt og hyggeligt, af en eller anden grund har jeg mødt mange af hans venner i den senere tid.
For nogle uger siden slog min ven op med sin kæreste pga de var vokset fra hinanden.
Det har ikke influeret vores venskab da jeg aldrig har mødt pigen og derfor ikke har skullet forholde mig til hende.
En lørdag nat efter en sen og lettere alkoholisk cafètur, besluttede vi os for at tage hjem til mig at sove, som så mange gang før. Vi gik i seng og sov branderten ud. Næste morgen vågnede vi som vi plejer og lå og snakkede. Pldselig lå vi i ske og pludselig lå han og slikkede mig forsigtigt i øret, på trods af talløse samtaler om hvor fedt det er at vi aldrig kan blive tændt på/ vilde med hinanden af diverse årsager.
Jeg var meget anspændt og vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Han var dog så øm at jeg i 5 sekunder overgav mig og kyssede tilbage, hvorefter jeg straks stoppede ( imod min egen vilje) og sagde at jeg ikke turde risikere vores venskab for en times fornøjelse.
Hvad fanden bilder han sig ind? Hvordan tør HAN risikere vores venskab for den time?
Hvad skal jeg gøre nu? Nu ser jeg på ham som en fyr og ikke som min dejlige " intetkøns"-ven.
Har aldrig villet ligge under for den gamle skrøne: mænd og kvinder kan bare ikke være venner, der vil altid komme seksuelle eller romantiske undertoner.
Jeg har mange nære drengevenner og der har aldrig været problemer før. Nu kan jeg ikke tilgive mig selv at jeg faldt i...
Hvad synes I derude? Hvad gør jeg og hvad mener I om "skrønen"...?!!!!!!
Hilsen en fortvivlet pige..

Man kan sagtens ha´ de bedste intentioner (og virkelig mene dem). Men "man" udvikler sig hele tiden og får herved nye tanker.
Det kan jo godt være at din intetkøns-ven også virkelig mente det, når i har talt om jeres venskab. MEN MEN MEN.
Han var vokset fra sin kæreste. Det er jo heller ikke det man ved,når man starter. Tænk på alle dem der går fra hinanden.
Det gælder jo også den anden vej, altså at man ser sin ven med "nye" øjne.
Jeg ville tale med ham. Om han er interesseret i dig, om det var øjeblikket der overmannde ham, om han var ensom og syntes det var hyggeligt eller hvad det nu var.
Det du skal er, at lytte til dit hjerte. Man bliver nød til at tage chancer i sit liv. Også selvom det kan betyde tab. Men man skal selvfølgelig gå ind i det med liv og sjæl. Hvis det er halvhjertet mislykkedes det ofte.
Men tal med ham - og lyt til dit hjerte. Håber du kunne bruge dette.

at jeg har været venner med en fyr uden, at han på et eller andet tidspunkt har prøvet på noget *G*
Men tilgengæld har de fleste respekteret, at der ikke skulle være "noget" imellem os.
Hvad gjorde du? Bad du ham om at holde op, eller lod du ham fortsætte?
Det er vigtigt du ikke sender "mixed signals"...

havde misset det, du skrev. Sorry!
Men hvis I har sovet i samme seng, kan det jo godt "invitere" til mere end "bare" at sove i samme seng :o)

og mænd kan sagtens være venner. efter min mening. er selv ven med en pige og vi har kendt hinanden i snart 10 år. (er selv 22 og hun 21) og vi er de bedste venner. ´vi bruger hinanden hvis en af os har problemer. og det eneste seksuelt der har været er når vi giver hinanden et kys på kinden når vi mødes. og jeg har også en ex. som jeg er meget gode venner med. så det kan sagtens lade sig gøre. man skal bare være enige om det. og huske at sige det hvis man begynder og tænke på noget andet

Ja det er svært det med blot at være venner, især når der er tidspunkter hvor man begge er alene og måske kan føle sig ensomme. Men hvis det drejer sig om en langsom udvikling af andre følelser end blot venskab, hvilket jeg tror I har udviklet på baggrund af de du fortæller om, at I har mødtes oftere og oftere og du har mødt flere af hans venner også, så kunne det måske tyde på en ubevidst handling imod,at møde hínanden på et andet plan end blot som venner. Held og lykke og lad være med at lukke ham ude, snak med ham om de ting og få en klarhed som I begge kan bruge til noget.