Ventetid og kærlighed - suk

Ja, nu har jeg læst de andre indlæg der kører her omkring det med at vente på at den ene svarer og så skal man vente med selv at svare. Det er meget hårdt, men fandme dét hele værd når han skriver :0)
Jeg har nemllig mødt manden i mit liv og det er meeeeeget svært at lade være med at skrive og ringe. De næste to uger skriver han opgave og skal på ferie, så der går lidt tid inden vi kan ses. Og så håber jeg naturligvis at han mener at han gerne vil ses. Vi har allerede haft en meget hyggelig aften hvor vi kyssede og talte hele :0) og så er man stadig i tvivl - og så alligevel ikke. Tankerne ryger rundt i hovedet, for det næste øjeblik at blive afløst af selvsikkerhed der kommer som lyn fra en klar himmel.
Nu er det mig der skal ringe til ham. Da han er lidt langsom i optrækket til at skrive og ringe, må jeg også trække tiden tilsvarende mere ud...det er et stort indviklet kaos og nogen gange glemmer jeg, at den her leg kører og så har jeg lyst til at ringe med det samme. Jammer, hvor skal man dog holde meget ud og hvor er det bare det hele værd, hvis eller når det lykkes - så piger, hold ud hvis I sidder i samme situation lige nu.
I må meget gerne skrive ind og fortælle om jeres situation lige nu, hvis I føler I også sidder i venteposition ;-D
Kh Anja
- ja, og fyre er naturligvis også mere end velkomne til at skrive ind. I plejer bare at være så meget mere afslappede (evt fornuftige) omkring det, så jeg antog at det ikke ville have helt samme interesse for jer ;0)

Sidder selv og venter på en opringning. Ved godt at man skal være tålmodig og ejg ved at han er ikke jordens mest flittige menneske til den slags. Puh, det er svært :0) Fedt, men hårdt. På en måde vil man bare gerne i gang med kærligheden med det samme, men så virker det næsten for let ikke? Et eller andet sted, tror jeg det er meget godt man får "gejlet" de her følelser op ;0)

...at der ikke er flere der skriver ind. Men januar er selvfølgelig heller ikke højsæson for den slags. Måske kan du poste indlægget igen i marts ;0)
Sidder selv i din situation. Vil han nu noget og hvorfor er han ikke ligeså ivrig som jeg efter at svare og hvorfor kan alle andre bare mødes med det samme, men jeg skal vente osv osv. Står nu med en følelse af, at det er mig der har fat i den desperate ende, så nu skal jeg holde igen. Meget fin balancegang og jeg har ikke rigtig sans for detaljer, kan jeg mærke :-/ ;0)

Føler hele tiden det er mig som skal tage kontakt..øv øv..:( Vil jo heller ikke virke for desperat :s er det evt. fordi han bliver stopfodret med romantiske beskeder af alle mulige tøser, og jeg mere er den der pige, som venter lidt med de flotte ord??
Efter min mening har vi noget kørende, lader hvertfald til han hele tiden vil kysse med mig til festerne(eller måske er det omvendt:) ) - men faktum er vi kysser, og det gør han ikke med så mange andre, skal jeg presse på, eller lade ham komme til mig?
MVH. Julie F.B

Tit og ofte er det måske det samme den anden vej rundt også. At fyren ikke vil virke for desperat, og skrive med det samme og hele tiden. Måske han er nervøs for at skræmme dig væk, og venter for at du skal blive endnu mere glad for at han endelig skriver eller ringer. Ved godt det måske lyder skørt, men jeg har prøvet at "skræmme" en pige væk, fordi jeg skrev til hende. Ved selvfølgelig ikke om det var fordi det var for tidligt, eller om hun bare ikke var interesseret. Men det har ihvertfald fået mig til at strække den....
Håber det bedste for dig/jer

Det er også det der gør det lidt spændende. Hvad er hans årsager til at lade vente på sig og så alligevel slå til? :0) Kan være han har oplevet det samme som du.
Bortset fra det har jeg ikke forstået det der med, at skræmme folk så meget væk. Der skal NOGET til før jeg bliver skræmt væk. Men sådan er vi jo så forskellige :0)

Jeg tror de fleste gange, at det er pigen der er den mest frembrusende. Har du prøvet at invitere ham ud, bare ham og dig? Jeg mener, det er da en ret klar besked om, at man er interesseret synes jeg. Og så kan I tage den derfra :0)

at det ikke er forgæves, at man får gejlet de følelser op ;0) Det er så svært at mærke i sit indre. Mit indre siger mig, at jo han vil gerne mødes mere med mig. Samtidig breder en urolighed sig i hele kroppen. Jeg ved ikke om det er roen i mit indre eller det er uroligheden der er en illusion

I know - det er frygteligt. Jeg har endnu ikke hørt fra min og er ved at blive meget utålmodig. Hvis jeg nu kunne koncentrere mig om mine studier, så ville det jo overhovedet ikke være så galt, for så var jeg beskæftiget. Fuck altså ;-)

Men er jeg interesseret taber jeg interessen, hvis han ikke er rimelig hurtig på aftrækkeren. Sætter han mig på "vent" mere en 3 dage, så er jeg halvsur, når han ringer og så skal han godt nok være fremme i skoene, for at jeg siger JATAK.
Jeg kan godt se, det ikke er nemt at være en stor dreng!*S*

Det er et friskt signal at sende, at de ikke er bange for et afslag. Jeg elsker når det minder om belejring. Sådan en fyr får altid en chance hos mig.