Verdens normer
Man hører tit troende mennesker omtale ikke-troende, som dem der lever i verden. Troende, derimod, forsager verden.
Og det er rigtigt, at Bibelen laver en opdeling mellem de som er af verden (ikke-troende) og de som nok er i verden, men ikke er af verden (kristne). Men der er måske lidt overraskelser i Bibelen angående, hvem det egentligt er der er i verden....
Lad os tage et eksempel. Mange religiøse mennesker opstiller regler for, hvad man må og ikke må. Men Bibelen er ret specifik på det område: Der findes ingen love som kristne skal overholde for enhver pris. Der kan nok være regler det normalt er nyttigt at kende til, men pointen er, at regler er til for at brydes: Nogle gange er det gudsfrygtigt at bryde reglerne.
Faktisk siger Bibelen, at det eneste bud der altid gælder er, at man skal elske sin næste som sig selv. Alle andre bud sammenfattes i kærlighedsbudet og må brydes, hvis kærlighedsbudet kræver det.
Det er jo en ret radikal lære. Det betyder altså, at folk der har meget travlt med, at man skal gøre dit eller dat for at tilhøre Guds Rige i stedet for verden sikkert tager fejl. Og faktisk er det jo ufatteligt mange ting, troende gennem tiderne har påstået, at folk skulle overholde for at forsage verden.
Nogle mener eksempelvis, at man absolut skal gå i kirke om lørdagen. Andre siger om søndagen. Så er der dem der mener, at cigaretter, alkohol eller kaffe og the er den sikre vej væk fra Gud. Nogle mener at den moderne teknologi er i modstrid med Guds ord.
Eller der er de mere kreative ting folk har fundet på. Nogle er eksempelvis overbeviste om, at man ryger ud af Guds Rige, hvis man stemmer ved et demokratisk valg. Eller at politi og militærfolk ikke kommer i Himmelen. Eller at man ryger ud af Himmelen, hvis man spiser blodpølse (eller tager imod en blodtransfusion). Men hvad siger Bibelen?
"Da I nu er døde med Kristus og dermed en gang for alle har brudt med denne verdens normer, hvorfor så blive ved med at leve efter dem? Hvorfor være bundet af regler og påbud som f.eks.: »Det må du ikke have noget med at gøre!« Eller: »Den slags er forbudt at spise!« Eller: »Det må du ikke røre.« Alle disse forskrifter er jo bare menneskelige påfund, der beskæftiger sig med ting, der forsvinder, så snart de er brugt. Det tager sig ganske vist vældig fromt og asketisk ud, og man forledes let til at tro, at en sådan levevis er udtryk for ægte visdom. Men i virkeligheden tjener den kun til at fremhæve og tilfredsstille disse menneskers trang til selvhævdelse" Kol 2:20-23 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=51&nr=2
Nogle religiøse stiller så mange regler op. Men i virkeligheden er det jo bare deres forfængelighed der får dem til det - på den måde kan de føle sig bedre end dem der ikke overholder deres bud. Så kan de i deres selvglæde stille sig op og bede som denne farisæer:
"Derefter fortalte Jesus denne historie til de selvretfærdige, der følte sig højt hævet over andre: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden skatteopkræver. Farisæeren stillede sig op og bad således: 'Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som alle de andre: forbrydere og bedragere og ægteskabsbrydere - og især ikke som den skatteopkræver, som
står derhenne. Nej, to gange om ugen faster jeg for dig, Herre, og du får en tiendedel af alt, hvad jeg tjener.'
Men skatteopkræveren stod på afstand og vovede ikke engang at se op. Fortvivlet udbrød han: 'Hav barmhjertighed med mig, Gud! Jeg er en stor synder.' Jeg siger jer: Det var skat-teopkræveren - ikke farisæeren - der gik hjem, retfærdig i Guds øjne; for den, der fremhæver sig selv, skal fornedres; men den, der fornedrer sig selv, skal ophøjes.«" Luk 18:9-14 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=18
Farisæerne var netop sådan nogle, der stillede alle mulige regler op, man skulle følge for at have Guds velbehag. Men hvad sagde Jesus om alle deres regler og deres selvglæde?
"Ve jer, farisæere og skriftlærde! I hyklere! I hindrer andre i at gå ind i Himmeriget, og selv går I ikke derind ... Ve jer, I skriftkloge og farisæere! I hyklere! I er som hvidkalkede gravkamre, der udvendige ser fine ud, men indvendige er fulde af død og råddenskab. I prøver at se hellige ud, men under al fromheden er I fulde af hykleri og synd" Matt 23:13,27-28 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=40&nr=23
Nogle kritiserer mig for at citere Bibelen en del. Men jeg holder meget af Bibelen. Men det bedrøver mig at se, hvordan diverse sekter forsøger at gøre som farisæerne: stille en masse regler op, som folk skal følge for at tilhøre Gud. Jeg har en ide om, at de som regel kan kendes på, at de roser sig af alt deres godhed og alle deres regler?
Så hvad er verdens normer egentligt? Disse selvretfærdige regelryttere, gør de ikke netop som verden siger: stiller regler op for at beskytte deres egen forfængelighed? Er sand kristen tro ikke snarere at elske sin næste - også selvom næsten er en regelrytter?
Og det er rigtigt, at Bibelen laver en opdeling mellem de som er af verden (ikke-troende) og de som nok er i verden, men ikke er af verden (kristne). Men der er måske lidt overraskelser i Bibelen angående, hvem det egentligt er der er i verden....
Lad os tage et eksempel. Mange religiøse mennesker opstiller regler for, hvad man må og ikke må. Men Bibelen er ret specifik på det område: Der findes ingen love som kristne skal overholde for enhver pris. Der kan nok være regler det normalt er nyttigt at kende til, men pointen er, at regler er til for at brydes: Nogle gange er det gudsfrygtigt at bryde reglerne.
Faktisk siger Bibelen, at det eneste bud der altid gælder er, at man skal elske sin næste som sig selv. Alle andre bud sammenfattes i kærlighedsbudet og må brydes, hvis kærlighedsbudet kræver det.
Det er jo en ret radikal lære. Det betyder altså, at folk der har meget travlt med, at man skal gøre dit eller dat for at tilhøre Guds Rige i stedet for verden sikkert tager fejl. Og faktisk er det jo ufatteligt mange ting, troende gennem tiderne har påstået, at folk skulle overholde for at forsage verden.
Nogle mener eksempelvis, at man absolut skal gå i kirke om lørdagen. Andre siger om søndagen. Så er der dem der mener, at cigaretter, alkohol eller kaffe og the er den sikre vej væk fra Gud. Nogle mener at den moderne teknologi er i modstrid med Guds ord.
Eller der er de mere kreative ting folk har fundet på. Nogle er eksempelvis overbeviste om, at man ryger ud af Guds Rige, hvis man stemmer ved et demokratisk valg. Eller at politi og militærfolk ikke kommer i Himmelen. Eller at man ryger ud af Himmelen, hvis man spiser blodpølse (eller tager imod en blodtransfusion). Men hvad siger Bibelen?
"Da I nu er døde med Kristus og dermed en gang for alle har brudt med denne verdens normer, hvorfor så blive ved med at leve efter dem? Hvorfor være bundet af regler og påbud som f.eks.: »Det må du ikke have noget med at gøre!« Eller: »Den slags er forbudt at spise!« Eller: »Det må du ikke røre.« Alle disse forskrifter er jo bare menneskelige påfund, der beskæftiger sig med ting, der forsvinder, så snart de er brugt. Det tager sig ganske vist vældig fromt og asketisk ud, og man forledes let til at tro, at en sådan levevis er udtryk for ægte visdom. Men i virkeligheden tjener den kun til at fremhæve og tilfredsstille disse menneskers trang til selvhævdelse" Kol 2:20-23 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=51&nr=2
Nogle religiøse stiller så mange regler op. Men i virkeligheden er det jo bare deres forfængelighed der får dem til det - på den måde kan de føle sig bedre end dem der ikke overholder deres bud. Så kan de i deres selvglæde stille sig op og bede som denne farisæer:
"Derefter fortalte Jesus denne historie til de selvretfærdige, der følte sig højt hævet over andre: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden skatteopkræver. Farisæeren stillede sig op og bad således: 'Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som alle de andre: forbrydere og bedragere og ægteskabsbrydere - og især ikke som den skatteopkræver, som
står derhenne. Nej, to gange om ugen faster jeg for dig, Herre, og du får en tiendedel af alt, hvad jeg tjener.'
Men skatteopkræveren stod på afstand og vovede ikke engang at se op. Fortvivlet udbrød han: 'Hav barmhjertighed med mig, Gud! Jeg er en stor synder.' Jeg siger jer: Det var skat-teopkræveren - ikke farisæeren - der gik hjem, retfærdig i Guds øjne; for den, der fremhæver sig selv, skal fornedres; men den, der fornedrer sig selv, skal ophøjes.«" Luk 18:9-14 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=18
Farisæerne var netop sådan nogle, der stillede alle mulige regler op, man skulle følge for at have Guds velbehag. Men hvad sagde Jesus om alle deres regler og deres selvglæde?
"Ve jer, farisæere og skriftlærde! I hyklere! I hindrer andre i at gå ind i Himmeriget, og selv går I ikke derind ... Ve jer, I skriftkloge og farisæere! I hyklere! I er som hvidkalkede gravkamre, der udvendige ser fine ud, men indvendige er fulde af død og råddenskab. I prøver at se hellige ud, men under al fromheden er I fulde af hykleri og synd" Matt 23:13,27-28 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=40&nr=23
Nogle kritiserer mig for at citere Bibelen en del. Men jeg holder meget af Bibelen. Men det bedrøver mig at se, hvordan diverse sekter forsøger at gøre som farisæerne: stille en masse regler op, som folk skal følge for at tilhøre Gud. Jeg har en ide om, at de som regel kan kendes på, at de roser sig af alt deres godhed og alle deres regler?
Så hvad er verdens normer egentligt? Disse selvretfærdige regelryttere, gør de ikke netop som verden siger: stiller regler op for at beskytte deres egen forfængelighed? Er sand kristen tro ikke snarere at elske sin næste - også selvom næsten er en regelrytter?