vi mistede vores børn :-(

I december mistede vi vores to smukke børn - en dreng og en pige. De blev født i 22.uge og var for små til at kunne leve. Lægerne har forklaret, at det var "sort uheld". Der var gået hul på fosterhinden. Ingen af os fejler noget, og næste graviditet vil med stor sandsynlighed forløbe helt uden problemer.
Det er selvfølgelig positivt, men det er stadig så forbandet hårdt ..
Vi ser gravide maver og barnevogne alle steder - og det var jo os, der skulle gå med en stor barnevogn nu !!
Jeg er tilbage på arbejde igen, men det er så svært at holde en "normal" facade. Jeg er jo gået helt i stykker indeni.
Er der andre derude, der har prøvet det samme ?? Jeg har virkelig sådan brug for at snakke med andre, der har været i samme situation. Måske vi kan hjælpe hinanden med at komme ovenpå igen .. ?

Jeg er ikke i helt samme situation, men kan ikke lade være med at skrive til dig. Jeg har selv været gravid 6 gange og har i dag 2 pragtfulde sunde drenge, som jeg elsker overalt på denne jord, de andre graviditeter ......... ja fostrene/børnene døde. Jeg trøster mig med i dag, at jeg har mine 2 drenge, og at jeg har mere tid til de 2 jeg har været heldig at få. På hospitalerne siger de, at man skal have 3 normale blødninger før man må prøve at blive gravid igen, det blev jeg heldigvis med held 2 gange. Ingen kan trøste jer nu, og alligevel skal i vide, at det slet ikke behøver at se så sort ud, når i har fået lov at sørge i den tid det tager, og føler i kan begynde livet med smil igen. Føler virkelig med jer og ønsker jer alt held og lykke fremover.

lykkeligvis ikke været i den situation, og forstår godt at i sørger.
Min bedstemor oplevede to dødfødsler og mistede fire børn i alderen 3 måneder til 15 år.
Min bedstefar mistede tre børn på 2, 15 og 20 år.
Min oldemor mistede fem børn i alderen 1 1 1/2 time til 14 år og senere en søn på 21 år.
Der er desværre mange af den slags sørgelige historier.

Jeg har ingen erfaringer selv, men føler meget med dig. Der kan næppe findes noget værre.
Kontakt foreningen til støtte ved spædbarnsdød http://www.spaedbarnsdoed.dk/ De må kunne hjælpe.
Alt mit bedste til dig.

Hvad F...... skal den stakkel pige bruge det til hvad din oldemor har mistet😮 ....
det var da i et andenårti .....
hun søger ligesom ligesindede og ikke dig som selvglad har 3 børn ....[:|]
tænk dig dog om inden du svare på sådant ..... prøv at mærk efter...
hvordan ville du ikke selv have det ....😕

SÅ BLIV DOG gravide igen - i har muligheden for det

og det tror jeg, mange har. Jeg ved, hvordan I har det. I har behov for akut psykolog hjælp til at snakke og græde. I må spørge lægen efter en god psykolog, og der findes måske også en forældreforening, som man kan tage akut kontakt til. Jeg blev først normal igen, da jeg blev gravid igen. Men der kan gå lidt tid, så I må absolut få kvalificeret hjælp nu! Jeg sender jer mange gode tanker.

fuldkommen blottet for empati.
Håber du er meget glad for dig selv, for det vil ingen andre da nogensinde kunne blive.

Det tror jeg egt. ikke. Men hvis man ikke har børn selv, forstår man det altså ikke, især ikke hvis børnene var ufødte.🙂

jeg har ikke noget særligt begavet at sige, men kan da altid kondolere. Og så mener jeg bestemt, I har ret til 10 konsultationer hos psykolog, hvis det kan hjælpe jer. I skal tale med lægen, hvis det har interesse.

Prøv at se debatten hos netdoktor, der er en del der skriver sammen som er i ligende situation som dig. De kan måske give dig den støtte og trøst du søger. Kondolere[:*(]

Hej Britt - og alle jer andre. Tusind tak for de mange venlige tanker. De varmer rigtig meget. Og Britt .. jeg føler det på samme måde. Jeg tror først jeg bliver "normal" igen, når jeg bliver gravid igen. Men indtil da .. æv.
Og for at gøre ondt værre, så skal min kollega være far igen (for anden gang). Hun kan føde hvad øjeblik det skal være. Og jeg er så sur på mig selv over, at jeg ikke kan være glad på deres vegne. For jeg synes bare det er så uretfærdigt !!

Tromle...

Empati = evnen til at kunne sætte sig ind i hvad andre føler, uden at man nødvendigvis behøver have oplevet det selv.

Og empatien har igen grænser.[l] Viser du netop

Du må ikke få dårlig samvitighed over du ikke synes du skal være glad på deres vegne. Det i har været igennem er jo ikke bare lige noget man ryster af sig. Som havde du tabt noget.
Det er en sorg der er dyb. Det er naturligt at føle sådan. Det er helt naturligt at føle vrede og sorg.

...kan ikke forholde sig til forældres sorg over at have mistet et barn? Man skal godt nok være et følelseskoldt individ for ikke at kunne føle medfølelse over sådan et tab, men det tror du måske alle barnløse er?

I har min dybeste medfølelse. Jeg har ikke selv børn, men en nær veninde mistede sin datter for nogle år siden og jeg ved at hun fik meget hjælp fra www.spaedbarnsdød.dk (som en anden herinde også har foreslået), samt møder i forældregruppe med andre forældre i samme situation.

Føler virkelig med jer har selv mistet min 8 måneder gamle datter 10 marts for 10 år siden ved en ulykke man glemmer det aldrig kan stadig huske nøjagtig hvad der skete fra jeg stod op om morgenen, alle detaljer står knivskarpt fra den dag.Kan stadig blive helt dårlig når jeg ser en ambulance med udrykning.
Mennesker reagerer forskeligt nogle vil vente med at blive gravide igen andre vil have et barn hurtigst muligt,det vigtigste er at man selv er parat til det.
pas godt på dig selv.
pas godt på hinanden der venter en svær tid forude hvor det er vigtigt at i taler sammen om det der er sket.

Hvis du føler at du kun kan blive normal igen når du er gravid igen så lyt til dig selv og gør det men regn med at det bliver hårdt til du står med bebsen i armene.
jeg havde det lige sådan, ville bare have en datter og det kunne ikke gå for langsomt.

Nej, det er det bestemt ikke - det er at miste sin elskede!

Det må være helt ubeskrivelig hårdt. Du havde jo netop lært hende at kende og havde sikkert allerede fået et helt specielt bånd imellem jer. Jeg kan kun virkelig føle med dig, for uanset hvor hårdt jeg synes det var at miste mine små børn - så lærte jeg dem trods alt aldrig at kende ligesom du gjorde med din datter.
Mange siger til mig, at når nu skæbnen skulle være sådan ved os, så var det jo godt vi aldrig nåede at lære dem at kende. Men det gjorde vi nu lidt alligevel. Vores datter levede 7 min og min kæreste sad med hende til hun sov ind. Men ja, vi trøster os med det vi kan.
Du skriver ikke om du har andre børn, men det håber jeg for dig, at du har. Det har du fortjent. Stort knus til dig

At miste et barn er det værste der kan ske for forældre. En ny kæreste kan man altid få - men et nyt barn kan aldrig erstatte det barn der er dødt.
Du er syg i potten, når du tror at man kommer lettere over at miste en kæreste, end et barn.

Jo jeg ved udemærket, hvad jeg taler om.
Det at miste et barn tror jeg ikke kan beskrives. Det må være forfærdentligt. Dog er "forældrene" så heldige, at man stadige har hinanden, og derfor har den mulighed at skabe et nyt dejligt lille menneske sammen. Men hvis din elskede dør, så har du intet tilbage.

Det er jeg ked af at høre. Men du skal ikke være trist længe, det er i orden du er det nu.
Jeg har ikke selv prøvet det (er kun 19 så...), men jeg har oplevet det på nært hold. Efter 18 års prøvelser på at blive gravid, blev min tante gravid trods lægernes anbefalinger, fordi hun har vanskelige problemer med hjertet. Forældrene var elle-vilde for at blive gravide og der skete utrolige forandringer hos dem.
Fosteret blev 3 måneder gammelt og lægerne fandt ud af at det ikke længere fik næring. Hun døde i maven på hende kort tid efter og skulle ud som ved en normal fødsel, der var komplikationer herunder, men det "værste" var at hun fik lov til at opleve en normal fødsel, men dog uden barn til følge. Det ødelagde hende fuldstændig.
Foreskellen på dig og hende, er at du er villig til at tale om det og dele det. Hun var stille i meget lang tid, ingen ord eller smil eller noget som helst. Gennem hele graviditeten skulle hun også forsynes med ilt 24/7.
Hun blev her for et stykke tid siden gravid igen og fosteret blev 3 måneder gammelt og blev til fare for hende så det måtte fjernes. Så vidt jeg ved vil de ikke udsætte hende for fare igen, så hun bliver nok ikke gravid mere.

Det er virkelig tragisk og lige nu er hun ved at komme ovenpå igen. Hendes søster har lige fået en datter og det er det samme som ved dig og dine kollegaer. Man føler jo at det er så uretfærdigt.
Håber virkelig det bedste for jer, det er helt normalt det du oplever og jeg tror det er noget du skal igennem🙂
Held og lykke [l]

Min mor har lige fortalt om en kvinder hun kender, der fødte hele 9 gange hvor børnene døde kort tid efter. Her for et stykke tid siden fødte hun et barn der heldigvis lever sundt og godt :)
Mist ikke modet :)

du ikke har fået børn, py-ha. Din sorg over din elskede vil jeg ikke negligere, men jeg tilslutter mig forældrene, der mener, at et barns død er den største sorg i verden.

ikke hvad du taler om!
Kærligheden til din partner kan forsvinde - men det kan kærligheden til dit barn ikke!
Du er direkte dum at høre på!
Skabe et nyt menneske, tror det det er en ting, - hold du dig til at lege med dukker!
TAK!

beklager men der er faktisk lavet undersøgelser på det

har tænkt meget over om det er nemmere at komme over hvis man ikke har kendt sit barn men er kommet til den konklusion at det kan jeg jo ikke vide når jeg ikke har prøvet det.
jeg har i dag 3 børn 2 drenge og en pige min ældste søn var næsten 3 år da min datter døde jeg ved det lyder sygt men blev faktisk gravid 21 dage efter hun døde ville bare have min datter tilbage fik så en dreng blev gravid igen og fik vores datter først der syntes jeg begyndte at blive normal igen selv om jeg her 10 år efter bliver dårlig hvis jeg ser/hører en ambulance med udrykning på.faktisk lignede min nu næsten 8 år gamle datter min afdøde datter fuldstændig som lille man kan ikke se forskel på billeder.

at underkende sorgen over et mistet barn, vil jeg mene at et barns sorg over en mistet mor eller far må være mindst lige så slem.

Tusind tak for dit dejlige brev. Det er en rigtig ulykkelig skæbne. Der er desværre mange af sådanne skæbner. Og det er jo egentlig lidt det, der trods alt holder én oppe. For man er netop ikke alene ... Det lyder helt forkert og det føles forkert at skrive det - for man må jo ikke sole sig i andres ulykke. Men kunne man komme igennem de hårde perioder i livet, hvis ikke man vidste, at andre havde prøvet svære tider også ??
Min mor er dagplejemor, og da det her skete for os, viste det sig faktisk, at langt størstedelen af de forældre, der kommer hos hende, havde prøvet noget lignende, inden de så fik de børn de har idag. Det blev både hun og jeg egentlig lidt forundret over. For hvorfor sker det for så mange ??
Jeg håber ikke du en dag skal opleve det din tante eller jeg har været igennem. Det ønsker jeg ikke for nogen.
Alt godt til dig [l]