Vi SKAL gøre en forskel i verdenen
JEG VIL GØRE EN FORSKEL.
Jeg kan ikke tåle at se og høre om sultende børn og voksne rundt om i vredenen.. om tortur og små børn der må se deres forældre blive dræbt på skrækkelige måder for øjnene af dem!
Om børn der ikke har gjort andet end at være født ind i den "forkerte" religion, som de nu er de født ind i, men fordi de bor, der hvor de nu bor, må de lide og flygte, under diktatur af magtsyge mænd.
Jeg kan ikke tåle at se en uskyldig voksen mand få skåret/savet halsen over af terroister og stønne af smerte, på åben skærm og vide at han har familie der elsker og savner ham et sted.
Jeg kan mærke klumpen i halsen, når jeg ser mig omkring og beundrer dette smukke land hvor jeg er født og ser vores børn, der ved hvad det vil sige at spise sig mætte og jeg ser vores voksne der ved hvad det vil sige at kunne beskytte sine børn og give dem tag over hovedet... Er vi taknemmlige nok? Tror jeg ikke!
Man glemmer for let de små drenge der sniffer lim et sted i verden for at fortrænge sulten og de små piger der sælger deres kroppe for at få penge eller mad.
Man glemmer for let de små børn, der mister deres forældre på grusomste vis, og må tage sig af deres søskende, og derfor bliver voksne for hurtige. ALDRIG FÅR EN BARNDOM OG OMSORG OG KÆRLIGHED!
Denne virkelig er ikke her... Siger man. Men børn i Danmark er alligevel ofte sårede og splittede på trods af vores gode liv.
Der er dem der ser deres mor få tæsk af far, dem der aldrig bliver psykisk stabile fordi de er vokset op med forældre der drikker sig selv ihjel, begik selvmord eller misbrugte dem sexuelt.
Så sidder jeg her. Jeg er på vej mod et langt og sansynligvis lykkeligt liv.
Jeg er vokset op en god kristen familie der har givet mig værdier med i bagagen, noget at holde fast i, kærlighed, omsorg, forældre der stadig elsker hinanden, masser af latter, venskaber, beskyttelse, en sorgløs barndom og følelsen af at være elsket.
Der er andre lande, hvor folk lider hungersnød, men den virkelighed "kender" vi godt til... Fra tv-skærmen og de endeløse reklamer fra røde kors og støt barnet.
Og vi er så gode mennesker fordi giver 100kr om måneden hvoraf kun ca 5kr når frem. I mange af dem... Ikke alle.
Jeg respekterer dem der faktisk flytter til andre lande og gør en forskel der!
Moder Teresa var god... Hun gav ikke det beløb hun kunne undvære hver måned... nej, hun gav sit liv... Og hun var lykkelig!
Jeg vil gøre en forskel... Hvis jeg kan! Men hvordan? Jeg vil opleve at børn får et godt liv fordi jeg gjorde en forskel.
Jeg vil se mennesker genfinde glæden.
Jeg prøver at se udover min næsetip! ...Prøver!!!
Tænk hvis alle gjorde en forskel.
Man kan desværre nok aldrig gøre ALT godt for ALLE, men hvor er det frustrende at sidde på sin flade, være for lille (under 18) til at gøre en forskel... Og frygte at man bliver kold når man bliver ældre!
Kære Gud... Lad mig aldrig miste kærlighed til andre.. lad mig kunne gøre en forskel og lad mig blive brugt af dig til at gøre hvad der er dit ønske, og lad mig ikke dømme nogen, for hvad de tror på, for du elsker alle lige... Men giv mig et hjerte efter din vilje, så jeg kan se på alle, som du ser på dem! AMEN!
Jeg kan ikke tåle at se og høre om sultende børn og voksne rundt om i vredenen.. om tortur og små børn der må se deres forældre blive dræbt på skrækkelige måder for øjnene af dem!
Om børn der ikke har gjort andet end at være født ind i den "forkerte" religion, som de nu er de født ind i, men fordi de bor, der hvor de nu bor, må de lide og flygte, under diktatur af magtsyge mænd.
Jeg kan ikke tåle at se en uskyldig voksen mand få skåret/savet halsen over af terroister og stønne af smerte, på åben skærm og vide at han har familie der elsker og savner ham et sted.
Jeg kan mærke klumpen i halsen, når jeg ser mig omkring og beundrer dette smukke land hvor jeg er født og ser vores børn, der ved hvad det vil sige at spise sig mætte og jeg ser vores voksne der ved hvad det vil sige at kunne beskytte sine børn og give dem tag over hovedet... Er vi taknemmlige nok? Tror jeg ikke!
Man glemmer for let de små drenge der sniffer lim et sted i verden for at fortrænge sulten og de små piger der sælger deres kroppe for at få penge eller mad.
Man glemmer for let de små børn, der mister deres forældre på grusomste vis, og må tage sig af deres søskende, og derfor bliver voksne for hurtige. ALDRIG FÅR EN BARNDOM OG OMSORG OG KÆRLIGHED!
Denne virkelig er ikke her... Siger man. Men børn i Danmark er alligevel ofte sårede og splittede på trods af vores gode liv.
Der er dem der ser deres mor få tæsk af far, dem der aldrig bliver psykisk stabile fordi de er vokset op med forældre der drikker sig selv ihjel, begik selvmord eller misbrugte dem sexuelt.
Så sidder jeg her. Jeg er på vej mod et langt og sansynligvis lykkeligt liv.
Jeg er vokset op en god kristen familie der har givet mig værdier med i bagagen, noget at holde fast i, kærlighed, omsorg, forældre der stadig elsker hinanden, masser af latter, venskaber, beskyttelse, en sorgløs barndom og følelsen af at være elsket.
Der er andre lande, hvor folk lider hungersnød, men den virkelighed "kender" vi godt til... Fra tv-skærmen og de endeløse reklamer fra røde kors og støt barnet.
Og vi er så gode mennesker fordi giver 100kr om måneden hvoraf kun ca 5kr når frem. I mange af dem... Ikke alle.
Jeg respekterer dem der faktisk flytter til andre lande og gør en forskel der!
Moder Teresa var god... Hun gav ikke det beløb hun kunne undvære hver måned... nej, hun gav sit liv... Og hun var lykkelig!
Jeg vil gøre en forskel... Hvis jeg kan! Men hvordan? Jeg vil opleve at børn får et godt liv fordi jeg gjorde en forskel.
Jeg vil se mennesker genfinde glæden.
Jeg prøver at se udover min næsetip! ...Prøver!!!
Tænk hvis alle gjorde en forskel.
Man kan desværre nok aldrig gøre ALT godt for ALLE, men hvor er det frustrende at sidde på sin flade, være for lille (under 18) til at gøre en forskel... Og frygte at man bliver kold når man bliver ældre!
Kære Gud... Lad mig aldrig miste kærlighed til andre.. lad mig kunne gøre en forskel og lad mig blive brugt af dig til at gøre hvad der er dit ønske, og lad mig ikke dømme nogen, for hvad de tror på, for du elsker alle lige... Men giv mig et hjerte efter din vilje, så jeg kan se på alle, som du ser på dem! AMEN!