Teenager - hvor meget kan man som forældre kræve

Min dejlige, smukke, kærlige, kloge, sociale og fantastiske dreng er blevet teenager med stort T.
Jeg elsker ham over alt på denne jord, men han er blevet utrolig svær at råbe op. Han dovner den, han sidder det meste af dagen foran PC´eren og gamer med sine kammerater og online venner. Han er gnaven, sur og orker ingenting. Skolen er det værste i verden og han orker bare ikke sine lektier.
Jeg er den type mor der gerne vil have mine børn til at indse hvis de gør noget forkert, vil gerne høre dem og vil gerne i dialog, hader diktatur rollen som man nødvendigvis også må påtage sig engang imellem og håber altid at vi sammen kan nå til en god fælles forståelse af problematikkerne.....men det sker ikke mere, han er helt GONE...kan se min lille dreng inde bag de vrede brune øjne og han titter da også frem ind imellem og er den glade og skønne dreng som han altid har været, men lunten er kort og der skal ikke siges meget før det hele vender.
Det jeg tænker på, er hvor meget skal jeg blande mig, skal jeg sætte tid på hans computerspil og kan jeg kræve at en snart 15 årige dreng f.eks. begynder til en sport.
Er det her bare en tid der skal overståes?

Hvorfor skulle han begynde til en sport nu? Det giver da ingen mening

du allerede gør meget rigtigt - efter min mening! Jeg arbejder med unge mennesker til hverdag, og det jeg hører fra dem er, at deres forældre ikke LYTTER - de hører efter, men de lytter ikke. Mange unge oplever at deres forældre kun hører for syns skyld - for derefter alligevel at holde på deres. Det kan handle om komme-hjem-tider o.a.
Men de giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at oplve, at de blive behandlet ligeværdigt og taget alvorligt.
Så nej; jeg synes ikke du skal beordre en 15-årig derng til noget som helst. Men jeg synes, du skal sætte dig og tale med ham om, hvilke spilleregler der gælder i et fællesskab som det, man er en del af i en familie. Fortæl ham at det påvirker stemningen i jeres hjem, når han er indelukket og negativ.
Lad ham eventuelt være med til at lave spillereglerne; er det vigtigt for ham at have helt fred på nogle tidspunkter?
Sig til ham at det bekymrer dig at han tilbriger megen tid bag skærmen og bed ham så finde på noget andet han har lyst til at lave noget af sin fritid.
Går du selv til sport? HVilken livsstil kopierer han?
HVordan er din tone til ham, når I taler sammen? Han svarer dig i den samme tone - så hvis du har lært ham at tale om tingene på en rolig og respektfuld måde, der ikke kun handler om at du vinder til sidst, så vil han sikkert arbejde med - ellers er det på tide, at I får talt om hvordan I vil tale sammen!
Af og til oplver jeg teenagere der er lidt uden for rækkevidde - det er de børn, der er vant til, at alt kan forhandles, hvis man bare venter længe nok. Så inden du handler, så beslut dig for, hvad du har brug for for at jeres bofællesskab kan fungere....
Hvordan foregår det nu? Er du en servicecentral der kører ham fra a-z? Laver hans mad? vasker hans tøj? Holder hjemmet?
Lær ham om pligter og rettigheder i ethvert fællesskab - så vil han få det nemt i livet - og jeres tid sammen som to voksne vil få bedre kår!
Held og lykke!
PS. Synes det er et godt træk ved dig, at du overhovedet stiller spørgsmålet - det er god forældrestil!!

for hans egen skyld, synes jeg du skal gøre en lille indsats for at få ham til at se der er en VERDEN omkring ham! Og hvis han ikke lærer om den, tager sig sammen, lærer om sig selv, vil han få svært ved at klare sig derude...
I min familie siger jeg ikke meget.. mest fordi jeg ikke tror min ærlige holdning er et tilladt synspunkti huset.... men jeg gør meget i huset! (faktisk det meste.) og selvom jeg synes det er træls, har det hjulpet mig med at komme op af stolen og har gjort mig mere modstandsdygtig. Jeg KAN noget. Jeg kan lave mad, jeg kan tage en opvask, jeg kan passe en køkkenhave, jeg kan dit og dat.. og det får jeg brug for at kunne! Min fysik er sund, osv....
hvordan det går med mine lektier er en anden sag. jeg prøver at lave de fleste, men den hjemlige stemning tager simpelthen alt mit overskud, så ofte får jeg dem ikke lavet.. er også meget træt og sover ofte i timerne. scorer derfor kun point i de skriftlige fag + dem der virkelig interesserer mig. men næste år (2.g) skal der sparkes røv, og så skal jeg helst ikke have karakterer under 10! for jeg har hovedet til det! bare ikke energien....
- derfor: det er helt i orden at kræve din søn oplever den VIRKELIGE verden, i stedet for det hjernevaskende uvirkelige online-verden, der kun er til for at unge skal vokse op og være modtagelige for propaganda og ude af stand til at klare sig selv... (benytter det skam også selv, men ærlig talt: det er jo til for at vi ikke skal tænke? er det sundt?) det lyder som om du er en MEGET tolerant mor, og det synes jeg din søn burde sætte mere pris på! evt. ved at komme ud i den virkelige verden og måske hjælpe til i huset. han skal ikke gøre det hele: det er ret trættende! men NOGET!
min mening. :)

Tak for nogle gode svar,I har både styrket mig i min tro på at jeg gør det rigtige, samt givet mig tro på at jeg godt kan kræve mere af ham.
Det er det der med at finde den rigtige balance, så vi alle føler os hørt, forstået og respekteret....;o)