Vi skal indrømme forskellen på M og Q
Ja jeg kom til at tænke den tanke forleden. Nu er det sådan, at jeg for nyligt har fået nys om det der hedder "Ofir-chat". Jeg har således chattet der den sidste måneds tid, både med fascination men også med en del undren.
Når jeg logger på chatten med mit normale navn, så vælter det ind med diverse tilbud fra alle typer af mænd. Selv mænd, som udgiver sig for at være på chatten i andet ærinde begynder på et tidspunt at spørge til mit udseende, hvilket tøj jeg har på idag, sågar om min bh-størrelse eller endda hvilke trusser jeg har på!
Jeg har så tænkt på, om mændene/fyrene (drengene?) på chatten oplever det samme - altså; oplever de også en rød horde af trængende kvinder? Jeg har de sidste par dage prøvet mig med forskellige navne som "Morten", "Peter" osv. Men min oplevelse er, at disse navne har haft det meget stille mht. direkte røde (private) henvendelser fra det modsatte køn.
Det har sat mine tanker igang. Her i vores ligestillngssamfund, hvor alt bliver vejet og fordelt så "retfærdigt" som muligt, er der så noget vi glemmer? Jeg tænker på tabuet omkring, at mænd helt naturligt har større drift end kvinder. Vi kan jo ikke "se" forskellen i det daglige, men bla. med muligheden for at sidde og "gemme" sig via anonyme chatrooms - ser vi så i virkeligheden forskellen på mænd og kvinder?
Glemmer vi i virkeligheden ikke at se i øjnene, at der ER en forskel i de naturlige drifter? Samfundsnormerne er jo i den grad overtaget af os kvinder, og samfundsbilledet ser væsentligt forskelligt ud i forhold til billedet for 40 år siden. Måske godt for det langt hen ad vejen. Men jeg føler bare at ligestillingen måske er nået for vidt, og at vi på den måde begår den største fejl; negligerer forskellen på mænd og kvinder mht. drifterne.
Idag er det jo på højeste mode (og eftertragtet for os kvinder), at en mand udstråler monogame tendenser. Men mine personlige (hårde) erfaringer, er at det typisk blot har været en "skal" fra hankønnets side, og jeg har været drevet af min egen naivitet.
Dermed ikke sagt at alle hankøn ikke af naturen er skabt til monogami, jeg har også været i forhold hvor jeg slet ikke har "mistænkt" min partner (spørgsmålet er så selvfølgelig om jeg blot har været naiv?).
Men hvis jeg skal tolke ud fra mine oplevelser på Ofir-chatten, så skal vi måske indse, at vores måske lidt for rosenrøde glansbillede af manden er at skyde os selv i foden?
Jeg siger ikke jeg kommer med nogen løsning på hvad vi skal gøre - andet end vi måske skal åbne op for tabuet om den generelle forskel på drifterne blandt kønnene. Og JA, jeg VED godt, at der ER undtagelser, der bekræfter reglen (altså at der findes kvinder som er styret af deres drifter, samtidig med at der er mænd, der ikke gør).
Men jeg er bare begyndt at indse, at denne, forskel er tilstede. Spørgsmålet er bare om vi på den ene eller anden måde kan gå denne forskel i møde - i stedet for blot at forkaste og negligere den?
Jeg har ikke selv noget endegyldigt svar på, hvordan vi griber det an, men nu har jeg ihvertfald åbnet op for debatten.
Hilsen
Zenia
Når jeg logger på chatten med mit normale navn, så vælter det ind med diverse tilbud fra alle typer af mænd. Selv mænd, som udgiver sig for at være på chatten i andet ærinde begynder på et tidspunt at spørge til mit udseende, hvilket tøj jeg har på idag, sågar om min bh-størrelse eller endda hvilke trusser jeg har på!
Jeg har så tænkt på, om mændene/fyrene (drengene?) på chatten oplever det samme - altså; oplever de også en rød horde af trængende kvinder? Jeg har de sidste par dage prøvet mig med forskellige navne som "Morten", "Peter" osv. Men min oplevelse er, at disse navne har haft det meget stille mht. direkte røde (private) henvendelser fra det modsatte køn.
Det har sat mine tanker igang. Her i vores ligestillngssamfund, hvor alt bliver vejet og fordelt så "retfærdigt" som muligt, er der så noget vi glemmer? Jeg tænker på tabuet omkring, at mænd helt naturligt har større drift end kvinder. Vi kan jo ikke "se" forskellen i det daglige, men bla. med muligheden for at sidde og "gemme" sig via anonyme chatrooms - ser vi så i virkeligheden forskellen på mænd og kvinder?
Glemmer vi i virkeligheden ikke at se i øjnene, at der ER en forskel i de naturlige drifter? Samfundsnormerne er jo i den grad overtaget af os kvinder, og samfundsbilledet ser væsentligt forskelligt ud i forhold til billedet for 40 år siden. Måske godt for det langt hen ad vejen. Men jeg føler bare at ligestillingen måske er nået for vidt, og at vi på den måde begår den største fejl; negligerer forskellen på mænd og kvinder mht. drifterne.
Idag er det jo på højeste mode (og eftertragtet for os kvinder), at en mand udstråler monogame tendenser. Men mine personlige (hårde) erfaringer, er at det typisk blot har været en "skal" fra hankønnets side, og jeg har været drevet af min egen naivitet.
Dermed ikke sagt at alle hankøn ikke af naturen er skabt til monogami, jeg har også været i forhold hvor jeg slet ikke har "mistænkt" min partner (spørgsmålet er så selvfølgelig om jeg blot har været naiv?).
Men hvis jeg skal tolke ud fra mine oplevelser på Ofir-chatten, så skal vi måske indse, at vores måske lidt for rosenrøde glansbillede af manden er at skyde os selv i foden?
Jeg siger ikke jeg kommer med nogen løsning på hvad vi skal gøre - andet end vi måske skal åbne op for tabuet om den generelle forskel på drifterne blandt kønnene. Og JA, jeg VED godt, at der ER undtagelser, der bekræfter reglen (altså at der findes kvinder som er styret af deres drifter, samtidig med at der er mænd, der ikke gør).
Men jeg er bare begyndt at indse, at denne, forskel er tilstede. Spørgsmålet er bare om vi på den ene eller anden måde kan gå denne forskel i møde - i stedet for blot at forkaste og negligere den?
Jeg har ikke selv noget endegyldigt svar på, hvordan vi griber det an, men nu har jeg ihvertfald åbnet op for debatten.
Hilsen
Zenia