13tilføjet af

Vidne til utroskab!

Jeg har en veninde som jeg har kendt i 20 år.
Hun har altid givet den gas. Har tidligere været kærester utro... jeg har sagt hun skal tage sig sammen. Og pludselig hørte jeg ikke mere af den slags. Det var fint, tænkte jeg, hun er kommet til fornuft!
Men nej, nu dyrker hun igen utroskab i stor stil. Og selv om det ikke er min hovedpine, så synes jeg det er langt ude...
Hun har en kæreste, er flyttet fra ham, men er lidt sammen med ham igen... og liiiige med 1-2 andre...
Hun er 40 år. Jeg synes bare ikke det er ok. Skal jeg vende det "blinde øje til" eller skal jeg sige noget igen...
Denne gang er hun forvirret....ved ikke om hun vil være sammen med kærsten igen siger hun. Ved sgu ikke hvad jeg skal sige/ikke sige....
Tror bare aldrig hun forandre sig. Desværre... stakkels fyre...
tilføjet af

Sikke en lorte veninde...

Det lyder til du har nogle andre værdigrundlag, hold fast i dem og smid hende AH...🙂
tilføjet af

Her er en dåse gratis brasso

- så kan du pudse glorien. Nogle kvinder er uhyre moralske, specielt fordi de ikke rigtig kan komme afsted med andet. 😃
- Koncentrer du dig om DIN relation til den veninde, og bland dig så iøvrigt udenom.
tilføjet af

Er det utroskab??

Hvis kæresten og hende er flyttet hver for sig, må man da formode de ikke ligefrem er kærester mere, men nærmere B-venner måske. Utro er hun ikke.
Aner jeg en anelse misundelse?
😮
tilføjet af

Kunne heller ikke......

komme på noget mere slående udtryk Sjover 🙂
Jeg er enig, selvom du ryger og tisser i buskene uden at vaske hænder bagefter 😉
God fredag den 13 😮
Løvemor
tilføjet af

sådan en kender jeg også.

Jeg troede at hun var faldet til ro og jeg glædedes, da hun bor sammen med min lillebror.
Så forleden dag var jeg lige i et ærinde i min frokostpause og så til min gru at hun ikke havde forbedret sig en døjt.
Jeg kravlede tilfældigvis rundt bag bilerne på parkeringspladsen, da hun kom og satte sig ind ved siden af sin chef. Jeg skulle tilfældigvis samme vej og de holdte ind foran et hotel. Efter 10 minutter gik de fra receptionen og ned af en gang til et værelse. Her blev der trukket for, men jeg kom tilfældigvis til at kikke ind af den 5 cm revne som de havde i gardinet og jeg skal nok love for at der blev gået til den.
Jeg er rystet over at hun ikke brugte gummi, da kvinder jo kan få livmoderhalskræft!
Jeg er også rystet over at hun gør det til hele verdens beskuelse og som om at det var den mest naturlige ting i verden.

Hvorfor er kvinder bare nogle svin?
Både med hygiejnen og sidespring!
tilføjet af

Uha ja...

Og spilder rødvin..Men ingen af tingene på samme tid 😃
Selv god [s]skinsdag.
tilføjet af

Men er det ikke mere fordi

at veninden åbenbart "ofte" er sine kærester utro. Altså det er vel princippet i, at hun er kærester utro, som forfatteren af hovedindlægget har det skidt med?!
Jeg havde en veninde som også var sine kærester utro. Jeg lærte jo de her kæreste at kende rigtig godt og det var sgu ret svært at se dem i øjnene til sidst, når man vidste at deres kæreste/min veninde, var dem utro. Skal man sige noget, hvad er konsekvenserne osv osv osv.
Det kan være noget af en balancegang og en ikke ret fed situation ufrivilligt at blive sat i som veninde. Tror i ikke mere det er det hun mener?
Synes der er for stor tendens til på SOLdebatten at man bare straks siger til folk, at det er misundelige, dovne, dumme osv osv. Det er rigtig trist😕
tilføjet af

Mange tak Sjover.......

Vi tager ind og ser til resten af familien i Zoo i det fine vejr [s]
Ikke spilde de gode dråber.....Det er en stor skam 😖
Løvemor [l]
tilføjet af

Muligvis....

Hvad ved jeg om trådstarters opfattelse, jeg kan kun kommenter på det der bliver skrevet og ikke på hvad vedkommende ville have skrevet.
Derudover siger man vel sin mening når man bliver spurgt, ellers må man lade være at spørge.
SOL er ikke trist, den er levende i den grad, men den ville blive trist hvis man ikke måtte sige sin mening.
Hvad venner og veninder gør på det plan rager faktisk ikke andre, godtag dem som venner eller skrot dem. At have venner man forarges over må da være væmmeligt.
😕
tilføjet af

vi har alle en rem af huden, ikke?

Syntes at dem, der mener som os og lever som os nu engang er de MEST fornuftige. Almindeligvis er venner og veninder folk man enten deler værdier med ELLER holder af netop på grund af deres helt anderledes værdier.
Det det handler om for dig, er om I egentlig kan være veninder. Hendes utroskab kommer kun dig ved, hvis det er din kæreste hun er utro med, - eller hvis hun med sit liv gør een ondt, som du holder af!
Men hun må jo mangle noget i sit liv, siden hun søger så desperat!
tilføjet af

Egne normer versus andres

Jeg synes du virker lidt for meget ovre i din venindes liv, og vil overføre dine normer til hende. Lad hende dog leve dit liv, som hun mener livet skal leves.
Hvis ikke hun har lovet disse mænd noget, og de og hun har glæde af det, når de er sammen, kan du så ikke være ligeglad?
Hvorfor vil du opdrage på din veninde? Måske har hun også sagt til (eks)kæresten, at hun er i tvivl, og han kan så selv bestemme, om han vil blive hængende og bruge tiden på en, der ikke vil ham helt. Det samme må de andre, det er voksne mænd.
Du kan jo tale med din veninde om, at når hun lever den type liv, så egner hun sig ikke til at være i et fast forhold, hvor man lover hinanden evig troskab. Det er måske heller ikke det, hun har lyst til, i så fald var hun næppe flyttet fra kæresten, og det gjorde hun trods alt.
tilføjet af

snak og atter snak

Hvad fører det til?
Folk må gøre hvad de har lyst til.
De mest moralske er de værste, fordi der anes lidt misundelse involveret.
Hun er søgende og vil bare gerne have en god mand, ham har hun ikke fundet i nu.
Så der skal nok lidt flere "karle" til eksamen i sovegemakkerne, det er ikke nok at kunne tale godt sammen, sex skal også virke.
Det er i sandhed svært at finde den rigtige
tilføjet af

alle har en mening.

Og det har jeg også.
Havde jeg en veninde som bollede rundt omkring, EFTER at hun var gået fra sin fyr, ville jeg ikke røre en finger. Det er vel hendes egen sag. Er hun forvirret så må hun jo bruge lidt tid til at finde ud af hvad hun vil. Hvordan er også hendes egen sag. Jeg forbeholder mig retten til at have en mening om det, -også over for hende, hvis JEG stod i sagen, -men beslutningen om hvordan det skal håndteres er op til hende.
Hvis JEG så får det skidt med hvad hun gør, skal JEG jo til at tænke over hvorfor jeg har det og hvad jeg har tænkt mig at gøre ved det. Og dén beslutningsprocess vedrører for så vidt ikke hende, for det handler om mine egne værdier i forhold til de venner jeg har.
Var tilfældet som i et af de senere indlæg at jeg havde taget en kvinde i at være min lillebror utro, så havde jeg ikke tøvet ét sekund med at handle.
Jeg havde ventet på dem, -evt banket på døren ind til værelset, og i utvetydige vendinger fortalt hende at hvis ikke hun selv gik til bekendelse overfor 'lillebror', så fik han det at vide ad anden vej. -Så kunne der jo evt. diskuteres en tidsfrist.
Det handler IGEN om mine normer, -jeg tolererer ikke at folk behandler mig og mine nærmeste dårligt. Gør de det må de tage konsekvensen.
Det må folk i øvrigt mene om som de vil. Sådan er jeg. 🙂
Og sådan er vi sikkert så forskellige.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.