Vidste Gud på forhånd at Adam og Eva ville synde?

Mange stiller dette spørgsmål i al oprigtighed. Når spørgsmålet om hvorfor Gud tillader ondskab, rejses, kommer syndefaldet i Edens Have ofte i fokus. Tanken om at 'Gud ved alt', kan let få nogle til at tro at Gud på forhånd vidste at Adam og Eva ville være ulydige mod ham.
Hvis Gud på forhånd vidste at dette fuldkomne par ville synde, måtte han tilskrives mange negative egenskaber. Det ville i så fald betyde at han var ukærlig, uretfærdig og hyklerisk. Det ville indebære at Gud på grusom vis udsatte de første mennesker for noget som han vidste ville ende galt. Gud ville da være ansvarlig - eller i hvert fald medansvarlig - for al den ondskab og de lidelser der har været lige siden. For nogle ville Skaberen endog forekomme tåbelig.
Passer denne negative beskrivelse af Gud på den beskrivelse der findes af ham i Bibelen? Lad os se hvordan Bibelen beskriver Guds personlighed og skaberværk.
Om Guds skaberværk, også de to første mennesker, står der i Første Mosebog: "Gud så alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt." (1 Mos.1:31) Adam og Eva var skabt fuldkomne og passede i alle henseender ind i deres jordiske omgivelser. Der var ingen mangler ved dem. Eftersom de var en del af Guds skaberværk, som han betegnede som "virkelig godt", var de i stand til at have den gode adfærd der forventedes af dem. De var blevet skabt i Guds billede. (1 Mos.1:27) Derfor kunne de også til en vis grad lægge Guds visdom, loyale kærlighed, retfærdighed og godhed for dagen. Når de afspejlede sådanne egenskaber, ville det hjælpe dem til at træffe afgørelser der ville gavne dem selv og glæde deres himmelske Fader.
Jehova gav disse fuldkomne, fornuftbegavede skabninger en fri vilje. De var altså på ingen måde skabt som en slags robotter der var programmeret til at behage Gud. Tænk over dette. Hvad vil du helst have - en gave der gives af pligt, eller en gave der gives af kærlighed? Svaret er indlysende. Hvis Adam og Eva af egen fri vilje havde valgt at adlyde Gud, ville deres lydighed have haft stor værdi i hans øjne. De to første menneskers frihed til at vælge gav dem mulighed for at adlyde Jehova af kærlighed. (5 Mosebog 30:19-20)
I Bibelen beskrives Jehovas egenskaber. Disse egenskaber udelukker at Jehova kan have noget som helst med synd at gøre. Jehova "elsker retfærdighed og ret", står der i Salme 33:5. Derfor siges der i Jakob 1:13: "Med ondt kan Gud...ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt." På grund af sin retfærdighed og sin omsorg for Adam advarede Gud ham med ordene: "Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø." (1 Mos.2:16-17) De to første mennesker fik altså valget mellem evigt liv og døden. Ville det ikke have været hyklerisk af Gud at advare dem mod en bestemt synd hvis han i forvejen vidste at de ville begå den? Eftersom Jehova "elsker retfærdighed og ret", ville han ikke have givet Adam og Eva et valg som i virkeligheden ikke eksisterede.
Jehova viser også stor godhed. (Salme 31:19) Om Guds godhed sagde Jesus: "Hvem er den mand iblandt jer som, når hans søn beder om et brød, rækker ham en sten? Eller når han beder om en fisk, rækker ham en slange? Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke jeres Fader som er i himmelen give noget godt til dem der beder ham." (Mattæus 7:9-11) Gud giver sine skabninger "noget godt". Det underfulde legeme og det paradisiske hjem han gav menneskene, er et vidnesbyrd om hans godhed. Ville en sådan god Suveræn være så grusom at give dem et smukt hjem som han vidste at de skulle miste? Nej. Den retfærdige og gode Skaber er ikke skyld i menneskenes oprør.
Bibelen fortæller også at Jehova er "den ene vise Gud". (Romerne 16:27) Guds engle i himmelen var vidner til mange manifestationer af den ubegrænsede visdom som Gud besidder. De "brød ud i hyldestråb" da Jehova frembragte sit jordiske skaberværk. (Job 38:4-7) Disse fornuftbegavede åndeskabninger fulgte uden tvivl begivenhederne i Edens Have med stor interesse. Ville det da være fornuftigt at tro at en vís Gud, efter at have skabt et ærefrygtindgydende univers og en fantastisk jord, for øjnene af sine himmelske sønner ville skabe to mennesker som han på forhånd vidste ville handle forkert? Der er bestemt ikke grundlag for at tro at Gud ville sætte noget sådant i værk.
Hertil vil du måske indvende: 'Men hvordan kunne en alvis Gud undgå at kende udfaldet?' Det er sandt at et af aspekterne ved Jehovas store visdom er at han 'fra begyndelsen kan fortælle om enden'. (Esajas 46:9-10) Han behøver dog ikke at gøre brug af denne evne, lige så lidt som han altid behøver at gøre fuldt brug af sin umådelige magt. I sin visdom gør Jehova selektiv brug af sin evne til at vide ting på forhånd. Han gør det når det tjener hans hensigt og passer til omstændighederne.
At Gud kan vælge at undlade at bruge sin evne til at vide ting på forhånd, kan illustreres med noget fra teknologiens verden. En der vil se en sportskamp der er blevet optaget, kan vælge at spole frem og se hvordan den slutter. Men han er ikke nødt til at gøre det. Ingen ville kritisere ham hvis han valgte at se kampen fra begyndelsen. Tilsvarende valgte Skabereb tydeligvis at undlade at se hvordan hvordan tingene ville udvikle sig. Han valgte at vente og se hvordan hans jordiske børn ville handle.
Som allerede nævnt skabte Jehova i sin visdom ikke de første mennesker som robotter der var programmeret til at handle på en bestemt måde. Nej, kærligt gav han dem en fri vilje. Ved at vælge den rette kurs kunne de vise ham kærlighed, værdsættelse og lydighed, til stor glæde for dem selv og deres himmelske Fader, Jehova. (Ordsp.27:11; Esajas 48:18)
Det var Guds fjende, Satan, der anstiftede oprøret i Eden, et oprør der fik katastrofale konsekvenser, deriblandt synd og død. Satan blev en "manddraber". Han viste sig også at være "en løgner og løgnens fader". (Joh.8:44) Han er selv drevet af onde motiver, og han prøver også at tillægge vores kærlige Skaber onde motiver. Det passer ham fint at skyde skylden for menneskets synd på Gud.
Jehovas vigtigste bevæggrund til at undlade at bruge sin evne til på forhånd at vide om Adam og Eva ville synde, var kærlighed. Kærlighed er Guds mest fremtrædende egenskab. "Gud er kærlighed," siges der i Første Johannesbrev 4:8. Kærlighed er positiv, ikke negativ. Den søger efter det gode hos andre. Ja, motiveret af kærlighed ønskede Jehova Gud det bedste for det første menneskepar.
Til trods for at Guds jordiske børn havde mulighed for at træffe et uklogt valg, havde vores kærlige Gud ikke en pessimistisk eller mistænksom indstilling til sine fuldkomne skabninger. Han havde gavmildt sørget for dem og fortalt dem alt hvad de behøvede at vide. Gud kunne med rette forvente at de viste ham kærlighed og lydighed til gengæld og ikke gjorde oprør. Han vidste at Adam og Eva var i stand til at vise loyalitet, hvilket selv ufuldkomne mænd som Abraham, Job, Daniel og mange andre senere var et bevis på.
"For Gud er alle ting mulige," sagde Jesus. (Mattæus 19:26) Det er en trøstende tanke. Jehovas kærlighed, foruden hans andre hovedegenskaber, retfærdighed, visdom og magt, er en garanti for at han kan og vil fjerne alle virkninger af synd og død. (Åbenbaringen 21:3-5)
Du tilskyndes til at få mere at vide om hvordan Guds hensigter vil blive gennemført, og hvordan det vil kunne gavne dig
Med venlig hilsen, ftg.

Tror du virkelig Gud ikke vidste der var en mulighed for at de ville synde?
I Lukas kap.14 giver Biblen os det råd, at vi skal beregne omkostningerne i alt hvad vi gør. Hvadenten vi bygger et tårn, går i krig eller vælger at følge jesus.
Kan det være rigtigt at Biblens forfatter, Gud selv, forlanger vi skal overveje konsekvenserne af handlinger - men ikke gør det selv?
Hvis han ikke så meget som havde skænket det en tanke at de kunne finde på at synde, hvorfor satte han dem så på en prøve med træet til kundskab om godt og ondt?
Var det sådan at han tænkte: "Jeg tester lige om de vil adlyde mig, men jeg nægter at overveje konsekvensen af at de måske ikke vil.
Så jeg er ikke enig i Gud ikke vidste de muligvis ville synde. Grunden til at han tester dem, kan kun være at han havde en alvorlig mistanke om at de ville.
Hvis jeg satte en pose slik foran mine børn og fortæller dem at den pose har de bare at holde nallerne fra - og når (ikke hvis, men når) de så har smagt på den alligevel - så påstår jeg at jeg ikke kunne vide på forhånd om de ville være ulydige eller ej. Hvad ville du så mene om min intilligens???
Det kan godt være han ikke vidste hvad de ville vælge, men ingen kan være så dum, at han ikke kunne se muligheden i høj grad var til stede.
fiera

Netop. Man kan jo også henvise til at frelsesgerningen allerede var besluttet før de rendte rundt i haven:
I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt 1 Pet 1:18-20
Så man må vel konkludere, at Gud udmærket vidste hvad der ville ske. Sådan er myter forøvrigt altid opbygget: resultatet er givet på forhånd og det giver ingen mening om noget andet kunne være sket.

men han havde tillid til menneskene, for han havde skabt dem og han havde skænket dem livet od de havde alt hvad de behøvede i paradiset. Adam og Eva havde al mulig grund til at gengælde denne kærlighed ved at adlyde hans bud.
Med venlig hilsen, ftg.

Hvis han havde tillid til menneskene, hvorfor satte han dem så på prøve?

Eva havde ikke lyst til at spise af træet. Prøv at lægge mærke til hvad der står i Bibelen:
"Nu var slangen det forsigtigste af alle markens vilde dyr som Jehova Gud havde frembragt, så den sagde til kvinden: „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“ Hertil sagde kvinden til slangen: „Af frugten på havens træer har vi lov at spise. Men med hensyn til [at spise] af frugten på det træ der er midt i haven har Gud sagt: ’I må ikke spise af den, nej, I må ikke røre ved den, for at I ikke skal dø.’“ Da sagde slangen til kvinden: „I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“
Da så kvinden at træet var godt at spise af og at det var noget øjnene længtes efter, ja, træet var indbydende at se på. (1 Mosebog 3:1-6)
Det var først da Satan havde løjet over for hende, at hun fik lyst til at spise af træet.
Med venlig hilsen, ftg.

Det sjove (eller skulle man hellere sige; det tåbelige) ved religiøse bøger er at den ene absurditet automatisk trækker den næste med sig. Når man har konstrueret en "alvidende" gud og det så viser sig at han ikke har gennemskuet sin egen historie - så opfinder man bare en ny absurditet til at dække over den første.
Enten er menneskene blevet "forledt" af en slange eller også er det fordi de har fået en "fri vilje" som de så kan gøre med hvad de vil.
Alt dette ved FTG naturligvis ingenting om - han klipper jo bare noget sindssyg tekst ud af CD'en og putter det i en ti-tyve indlæg hver eneste dag. Det fylder jo godt i månedsrapporten.
politikeren

Det tror jeg ikke.
Venlig hilsen, ftg

[???]
. . . hvordan kunne Eva og Adam kende forskel på godt og ondt, før de havde spist af træet - Man må formode at deres erfaringer kunne minde om et mindre barns, for hvem det forbudte er det mest spændende.
Altså bortset fra at at beretningen er mytisk.
jalmar

Ja, naturligvis vidste Gud det på forhånd. Det ville selv et 3-års barn kunne regne ud ville ske, så selvfølgeligt vidste Gud det...

Jamen ftg
Lad os bare sige at det først var EFTER slangen havde talt til hende, at Eva fik lyst til at synde.
Det besvarer ikke hvorfor Gud satte dem på prøve.
Lige en sidehistorie:
For en del år siden var jeg leder i en forretning.
Engang imellem testede vi vores personale.
Hvis vi havde mistanke om at de ikke talte byttepengene ordenlig op om morgenen - så udleverede vi for lidt byttepenge, og ventede på om de opdagede det eller ej.
hvis vi derimod ville teste om de stjal - så udleverede vi for mange byttepenge, og ventede på om de sagde det til os eller ej.
Pointen er at hvis vi ikke havde bare en lille bitte mistanke om noget - så testede vi dem ikke.
Hvis ikke Gud havde bare en lille bitte mistanke om noget - så havde han heller ikke testet Adam og Eva.
Din forklaring rejser iøvrigt bare et nyt spørgsmål.
Hvorfor havde Gud ikke overvejet konsekvensen af at en af hans engle ville synde?
fiera

Den vil jeg gerne opstramme lidt. For når I testede jeres medarbejde, så var "fristelsen" foran dem i nogle timer. Det der træ stod i en have med nogle udødelige mennesker - de skulle bare "falde i" på et eller andet tidspunkt. Naturligvis gjorde de det! Specielt i betragtning af, hvor naive de var (de var jo faktisk ret lette at narre)!

Gud har overvejet konsekvenserne. Selvom menneskene har syndet og verden ser ud som den gør, vil Guds hensigt blive gennemført. Når den syvende dag er til ende, vil Guds hensigt være gennemført. Jorden vil være et paradis, fyldt med fuldkomne mennesker, sådan som det var Guds hensigt fra begyndelsen. Den syvende dag, Guds hviledag, er endnu ikke afsluttet.
Med venlig hilsen, ftg.

Og så er vi tilbage hvor vi startede.....
ftg skrev:
Hvis Gud på forhånd vidste at dette fuldkomne par ville synde, måtte han tilskrives mange negative egenskaber. Det ville i så fald betyde at han var ukærlig, uretfærdig og hyklerisk. Det ville indebære at Gud på grusom vis udsatte de første mennesker for noget som han vidste ville ende galt. Gud ville da være ansvarlig - eller i hvert fald medansvarlig - for al den ondskab og de lidelser der har været lige siden. For nogle ville Skaberen endog forekomme tåbelig.
fiera

men selvom menneskene under indflydelse af Satan Djævelen har gjort oprør er der intet der kan hindre Jehova i at gennemføre sin hensigt.
Med venlig hilsen, ftg.

Og som du skrev til at begynde med: hvis Gud vidste de måske ville synde, (og det er vi efterhånden blevet enige om at han så udemærket vidste), så fremstår Gud som en yderst ubehagelig person, der har ladet mennesker gennemgå ufattelige lidelser.
Om han gennemfører sin vilje eller ej, ændrer det ikke på det faktum.
fiera

Han havde givet dem livet og han havde fortalt dem at de ville dø hvis de spiste af frugten. Eva vidste at det ville medføre døden, det fremgår tydeligt af det hun sagde til Satan. Hvordan kan det være at hun spiste af frugten, når hun vidste at hun ville dø?
Med venlig hilsen, ftg.

Det er et rigtig interessant spørgsmål, og jeg synes bestemt det kunne være værd at undersøge nærmere. Jeg tror bare ikke rigtigt det hører hjemme i den her tråd.
Det bliver så forvirrende at springe fra det ene emne til det andet.
Her vil jeg nøjes med at sige, at at når Gud på forhånd vidste hvad han kunne komme til at udsætte menneskeheden for, så føler jeg mig ikke ligefrem tiltrukket af hans væsen.
fiera

gav han dem mulighed for at adlyde ham af kærlighed.
Med venlig hilsen, ftg.

Det lyder lidt som om, det er den anvendte forklaring hér. Du kunne jo så forsvare det med, at han da ikke var naiv men tillidsfuld. Det fjerner jo bare ikke det faktum, at han skam selv er skyld i al balladen siden edens have og skyld i lidelsen. Han kunne da have brugt pæren, ikke sandt?
Og hvem er egentlig manddraberen hér? gud vælger jo selv at udrydde milliareder af mennesker på den yderste dag, og større manddraber findes vist ikke. Det kan ikke lade sig gøre...

MalteFnalte

guds behov for at teste mennesket. Hvordan kan det være? Og de skulle da også liiige gennes ud, før de kunne nå at spise af Livets Træ. Var han bange for noget?

MalteFnalte

så Adam og Eva havde intet motiv for at synde.
Med venlig hilsen, ftg.

af deres valg. De kunne næppe have kendt til rækkevidden af deres beslutning. Dette vidste gud også. En sådan lille svinestreg kalder jeg bestemt ikke kærlighed og godhed. For nu at vende tilbage til børnene og slikposen: Ville du blive kaldt en god forælder, hvis du straffede dine børn med døden, hvis de spiste af den?

MalteFnalte

Det var ikke fødevaresituationen, vi talte om.
MalteFnalte

hvis du ikke har fundet ud af hvad det er ftg?
du kan ikke vide hvordan du kan være god, før du har spist af visdommen træ ikke ;)
så ftg, syndes du virkeligt at det er en synd at finde viden til hvordan man kan være god, hvis det nu er det man har lyst til at være?

Du forholder dig ikke seriøst til emnet i din egen trådstarter. Det var ikke mad der manglede, men en forståelse af, hvordan folk er. En evighed i haven sammen med et fristende træ, en slange der ville have dem til at spise og bortset fra det intet andet end idyl. Det var en ulykke der ville ske før eller siden. Og det vidste Gud godt:

I er blevet købt fri med Kristi dyrebare blod; Jesus var det syndfri og rene Guds Lam, som blev ofret for vor skyld. Gud har udvalgt ham dertil, længe før verden blev skabt; men det er først i vor tid, ved tidernes ende, og for jeres skyld, at han fuldbyrdede denne frelse.

1 Peter 1:19-20