Vil du dø for ham/hende? Et spørgsmål om kærlighed

Kærligheden overvinder alt siger man.
- Kærligheden er, hvis den er ægte, grænseløs og uendelig. Man elsker 100% eller man elsker ikke.
- Kærligheden kender ikke til forbehold. Der er ikke noget, der hedder, "Jeg elsker dig, hvis ..."!
- Kærligheden er ikke betinget af at være gengældt. Deraf udtrykket ulykkelig kærlighed.
- Kærligheden er uselvisk. Man giver ikke for at modtage, man giver for at give.
- Kærligheden at kendetegnet ved, at der er et andet menneske i ens liv, som er vigtigere for en selv, end man selv er.
Efter den indledning kommer det store spørgsmål:
Vil du uden tøven ofre dit eget liv, for at redde livet på den du elsker?

Jeg er slet ikke i tvivl om, hvad jeg ville svare på det. Men hvad siger du?

Hvis jeg ikke havde set dine andre indlæg, ville jeg tro du var meget ung :-)
Kærlighed kan ikke opstilles så enkelt. Der er mange måder, at elske på.
Der er nogle jeg elsker, som jeg ville dø for, andre elsker jeg med varme, men jeg ville ikke forlade min søn for dem.

Hvis jeg ikke havde set dine andre indlæg, ville jeg tro du var meget ung :-)
Kærlighed kan ikke opstilles så enkelt. Der er mange måder, at elske på.
Der er nogle jeg elsker, som jeg ville dø for, andre elsker jeg med varme, men jeg ville ikke forlade min søn for dem.

Du misforstår!
Jeg taler i denne sammenhæng om kærligheden mellem en mand og en kvinde. Hvilket turde være indlysende, efter som dette forum hedder "Parforhold". ;)
Kærligheden mellem en mand og en kvinde, den kønslige kærlighed, er af en fundamental anden art, end kærligheden til børn eller til venner eller til familie eller til en gud. På andre sprog skelner man mellem dem, ved at have forskellige ord for dem. Det har vi ikke på dansk, desværre. Men de andre har intet med spørgsmålet at gøre.
Du falder for en temmelig almindelig sproglig misforståelse, nemlig at der skulle være mange måder at elske på, jvf de eksempler du kommer med.
Men det er mere korrekt at sige at der findes flere slags kærlighed, som er forskellige i deres udspring og deres mål. Kønskærligheden er f. eks. - som jeg skriver - grænseløs og der er ingen over eller ved siden af den elskede, hvilket er helt forskelligt fra den kærlighed vi føler for vore børn, som kan deles på flere uden problemer.
Her handler det kun om den ene slags kærlighed. Derfor er spørgsmålet formuleret som det er.

Nogen ting ved man ikke hvordan man vil reagere før man står i dem.
Så man kan sige til sig selv at man vil gøre sådan og sådan.
Men i virkeligheden, så det først når du gennemlever det, du ved hvad du faktisk gør.

Nogen ting ved man ikke hvordan man vil reagere før man står i dem.
Så man kan sige til sig selv at man vil gøre sådan og sådan.
Men i virkeligheden, så det først når du gennemlever det, du ved hvad du faktisk gør.

Jeg går ud fra at du har elsket, at du måske elsker og derfor spørger jeg ikke til hvad du engang i fremtiden vil opleve, men hvad du tænker her og nu.
Vil du kunne gå i døden for en mand/kvinde du elsker?

Nogen ting ved man ikke hvordan man vil reagere før man står i dem.
Så man kan sige til sig selv at man vil gøre sådan og sådan.
Men i virkeligheden, så det først når du gennemlever det, du ved hvad du faktisk gør.

Det vil jeg give dig ret i..!
Man kan ikke forudsige sine reaktioner i en evt presset situation. Man får ofte uanede kræfter bla fordi adrenalinen kører i kroppen, hvis man er i en faretruende situation, og kan handle anderledes end man ellers ville.

[quote="flaks" post=2836328]Nogen ting ved man ikke hvordan man vil reagere før man står i dem.
Så man kan sige til sig selv at man vil gøre sådan og sådan.
Men i virkeligheden, så det først når du gennemlever det, du ved hvad du faktisk gør.[/quote]

Det vil jeg give dig ret i..!
Man kan ikke forudsige sine reaktioner i en evt presset situation. Man får ofte uanede kræfter bla fordi adrenalinen kører i kroppen, hvis man er i en faretruende situation, og kan handle anderledes end man ellers ville.

Jamen, det er da rigtigt.
Men jeg spørger ikke om hvad du tror du vil gøre i en presset situation. Jeg spørger om hvad du tænker lige nu. ;)

Og jeg har svaret udfra hvordan jeg tænker om det. Ved pludselig opstået krise er det svært at vide hvor langt man vil gå hvis eget liv ville afhænge af det.
Jeg kan godt forstille mig, at jeg kunne give et organ til en af mine kære, hvis deres liv afhang af det, -efter grundig snak med min læge. Men det vil jo ofte være aktuelt for dem man er i familie med.

Så er den ged ligesom barberet.

Så er den ged ligesom barberet.

Det her er et debat forum. Hvis du ikke har noget at byde ind med, hvorfor ulejliger du dig så med at kommentere?

overhoved kan debatteres, enten vil man eller også vil man ikke.Jeg kunne sagtens have draget pareller til mit liv, men det er helt privat og bliver på den rigtige side af skærmen.
Grunden til jeg svarede dig, var jeg synes det er synd for Sol at den er ved at gå helt ned, og hvis vi alle sammen bare kigger lidt, så .....
Deraf og mit bastante svar 😉

Kærlighed beder ikke om ofre:
http://youtu.be/oOsG9MeL4fY?list=UUzC-cC067pT22MUVVHcrzDw

Kærlighed beder ikke om ofre:
http://youtu.be/oOsG9MeL4fY?list=UUzC-cC067pT22MUVVHcrzDw

Korrekt! Men den giver det ofte ...
Jeg spørger om nogen kan sige, at de er villige til at give det ultimative offer for kærlighedens skyld.

Betingelsesløs kærlighed findes heldigvis kun i forholdet mellem forældre og børn, når det lykkes.
Hvis man elsker et andet menneske så betingelsesløst, at man var parat til at ofre sit eget liv, er det et enormt ansvar at lægge på et andet menneske.
Forestil dig at du forelsket dig i en partner, i bliver gift og efter et par år er forelskelsen overgået til at være ren kærlighed. Der er ingen tvivl om at du ville sørge over den andens død, for du elsker jo denne person.
Men hvad så hvis personen lige pludselig viser en meget negativ side af sig selv, det kunne f.eks. være pædofili, kriminelle tilbøjeligheder eller voldelige tilbøjeligheder. Så skal du altså finde dig i det og ofre dig for kærligheden?
Nej tak!
Må jeg bede den ægte kærlighed, hvor man elsker, hjælper og beskytter den anden, så godt man overhovedet kan.

Nemt NEJ NEJ NEJ
Jeg ville hjælpe alt hvad jeg kan men aldrig dø for....

Kærligheden overvinder alt siger man.
- Kærligheden er, hvis den er ægte, grænseløs og uendelig. Man elsker 100% eller man elsker ikke.
- Kærligheden kender ikke til forbehold. Der er ikke noget, der hedder, "Jeg elsker dig, hvis ..."!
- Kærligheden er ikke betinget af at være gengældt. Deraf udtrykket ulykkelig kærlighed.
- Kærligheden er uselvisk. Man giver ikke for at modtage, man giver for at give.
- Kærligheden at kendetegnet ved, at der er et andet menneske i ens liv, som er vigtigere for en selv, end man selv er.
Efter den indledning kommer det store spørgsmål:
Vil du uden tøven ofre dit eget liv, for at redde livet på den du elsker?

Jeg er slet ikke i tvivl om, hvad jeg ville svare på det. Men hvad siger du?

Interessant at ingen tør svare, undtagen en med navn "anonymk"! ;)

[quote="sunshine" post=2836323]Hvis jeg ikke havde set dine andre indlæg, ville jeg tro du var meget ung :-)
Kærlighed kan ikke opstilles så enkelt. Der er mange måder, at elske på.
Der er nogle jeg elsker, som jeg ville dø for, andre elsker jeg med varme, men jeg ville ikke forlade min søn for dem.[/quote]
Du misforstår!
Jeg taler i denne sammenhæng om kærligheden mellem en mand og en kvinde. Hvilket turde være indlysende, efter som dette forum hedder "Parforhold". ;)
Kærligheden mellem en mand og en kvinde, den kønslige kærlighed, er af en fundamental anden art, end kærligheden til børn eller til venner eller til familie eller til en gud. På andre sprog skelner man mellem dem, ved at have forskellige ord for dem. Det har vi ikke på dansk, desværre. Men de andre har intet med spørgsmålet at gøre.
Du falder for en temmelig almindelig sproglig misforståelse, nemlig at der skulle være mange måder at elske på, jvf de eksempler du kommer med.
Men det er mere korrekt at sige at der findes flere slags kærlighed, som er forskellige i deres udspring og deres mål. Kønskærligheden er f. eks. - som jeg skriver - grænseløs og der er ingen over eller ved siden af den elskede, hvilket er helt forskelligt fra den kærlighed vi føler for vore børn, som kan deles på flere uden problemer.
Her handler det kun om den ene slags kærlighed. Derfor er spørgsmålet formuleret som det er.

Jeg synes ikke det kan opstilles så enkelt, idet jeg har et barn. Jeg kan elske en mand nok så meget, men jeg ville aldrig dø fra mit barn.
Den mand man elsker dør måske ved valget, men han har haft et liv, du ødelægger et helt barns liv, ved at forlade det.
Så nej efter jeg fik børn ville jeg ikke dø for den kærlighed. Men dø for min søn ville jeg.

Tak sunshine fordi du turde svare! :)
For mit eget vedkommende er det simpelt.
Stod jeg sammen med hende på dækket af Titanic og der kun var en redningsvest, så fik hun den og jeg gav hende den både med glæde og med vemod over at der ikke var to.
Var hun gidsel hos en syg-i-roen terrorist, byttede jeg gerne og tog hendes plads, velvidende at det ville koste mig livet. Alene fordi det kunne redde hendes.
Det gør jeg, selvom jeg har børn, for mine børn skal nok leve deres eget liv og finde kærligheden og lykken uden mig. Men hende, hun er min lykke og mit liv.
(og det er rent teoretisk, javist, jeg er single lige nu, men derfor kan jeg sagtens vide, selvom andre åbenbart ikke kan tænke så langt frem, hvad jeg en dag ville gøre, hvis nu ...)

Kærlighed er jo noget man giver andre og ikke noget man kræver af andre. Jeg elsker mine unger betydningsløst og mange børn er solidariske med deres forældre af kærlihed til dem selv om de bliver omsorgssvigtet gang på gang. hvis man altså ikke er lidt psykopatisk eller styret af samfund og egen behov og kulturen så kan man faktisk elske andre højere end en selv og det med at man skal elske sig selv før man kan elske andre der er noget bavl opfundet at selvglade idioter for at berettige at man er narcissist / selvdyrker. ,,,, Hvis jeg elsker en person, meget højt så vil jeg gå i døden for den person. Så vil livet give mening. Kan man leve alene i 9 år så skal man fanderme ikke vælge en partner af trygheds grunde så er man gået til spilde, så er man ikke en elske-værdi peron. Mange ville begå selvmord over at miste de mange penge de elsker eller af selv medlidenhed kun få er i stand til at elske så meget at de følger deres partner i døden. Men vi findes.

Kærlighed er jo noget man giver andre og ikke noget man kræver af andre. Jeg elsker mine unger betydningsløst og mange børn er solidariske med deres forældre af kærlihed til dem selv om de bliver omsorgssvigtet gang på gang. hvis man altså ikke er lidt psykopatisk eller styret af samfund og egen behov og kulturen så kan man faktisk elske andre højere end en selv og det med at man skal elske sig selv før man kan elske andre der er noget bavl opfundet at selvglade idioter for at berettige at man er narcissist / selvdyrker. ,,,, Hvis jeg elsker en person, meget højt så vil jeg gå i døden for den person. Så vil livet give mening. Kan man leve alene i 9 år så skal man fanderme ikke vælge en partner af trygheds grunde så er man gået til spilde, så er man ikke en elske-værdi peron. Mange ville begå selvmord over at miste de mange penge de elsker eller af selv medlidenhed kun få er i stand til at elske så meget at de følger deres partner i døden. Men vi findes.

Tak for dit svar. Jeg er enig langt hen af vejen.
Jeg vil gå så vidt som at sige, at hvis man elsker sig selv højere end sin kæreste/hustru, så har man et alvorligt problem, for så kommer man aldrig til virkeligt at elske den anden.
Så nej, selvfølgelig skal man ikke elske sig selv, før man kan elske andre. Det er som du siger blot en undskyldning for en usmagelig selvdyrkelse.
Meningen med livet findes ikke i hvad man er, men hvad man kan være for en anden. Den man elsker.

Ja
Jeg har i mange år været forelsket i den samme. Da jeg mødte ham var der ikke nogen tvivl og det var et møde der ændre mit liv. Netop fordi mine følelser var som de var, kunne jeg ikke bare kaste mig ud i det. Jeg er forpligtet overfor nogle mennesker, mit liv tilhøre dem og et menneske hvis tilstedeværelse kan gøre dig så lykkelig, kan på samme tid også knuse dig, slå dig ihjel. Så jeg har pakket det ind og båret det med mig, brugt det som et brændstof og det har ført mig gennem de sværeste perioder af mit liv.

HVIS jeg havde en kæreste så ja jeg ville give mit liv for hende det er vell det du spørger om

Du kan ikke deffinere kærlighed på den måde. Som andre har været inde på, er kærlighed mange ting.
Du lægger vægt på kønskærlighed, men glemmer at der kan være et eller flere børn involdveret.
Det er ikke så lige til, at bede f.eks. en kvinde om at ofre sit liv for sin mand, hvis det betyder at hun ikke kan være der for sine børn. osv osv.
Kærlighed er mange ting. Det er ikke begrænset til kun at være kønsspessifikt.
Jeg ville f.eks. ofre mit liv for min kone, men jeg forventer ikke at hun ville gøre det samme. Igen handler det om Vores børn.
MVH
Megaprofilos

Du kan ikke deffinere kærlighed på den måde. Som andre har været inde på, er kærlighed mange ting.
Du lægger vægt på kønskærlighed, men glemmer at der kan være et eller flere børn involdveret.
Det er ikke så lige til, at bede f.eks. en kvinde om at ofre sit liv for sin mand, hvis det betyder at hun ikke kan være der for sine børn. osv osv.
Kærlighed er mange ting. Det er ikke begrænset til kun at være kønsspessifikt.
Jeg ville f.eks. ofre mit liv for min kone, men jeg forventer ikke at hun ville gøre det samme. Igen handler det om Vores børn.

Tja, Megaprofilos, hvis du havde læst den anden kommentar i tråden, ville du se at jeg der kommentere det med forskellige slags kærlighed.
Og som jeg allerede har sagt, så handler det aldrig om at bede nogen om noget, det handler om at give.

Kærligheden overvinder alt siger man.
- Kærligheden er, hvis den er ægte, grænseløs og uendelig. Man elsker 100% eller man elsker ikke.
- Kærligheden kender ikke til forbehold. Der er ikke noget, der hedder, "Jeg elsker dig, hvis ..."!
- Kærligheden er ikke betinget af at være gengældt. Deraf udtrykket ulykkelig kærlighed.
- Kærligheden er uselvisk. Man giver ikke for at modtage, man giver for at give.
- Kærligheden at kendetegnet ved, at der er et andet menneske i ens liv, som er vigtigere for en selv, end man selv er.
Efter den indledning kommer det store spørgsmål:
Vil du uden tøven ofre dit eget liv, for at redde livet på den du elsker?

Jeg er slet ikke i tvivl om, hvad jeg ville svare på det. Men hvad siger du?

Her er mit svar:
ALDRIG I LIVET OM JEG VILLE OFRE MIT LIV FOR NOGEN ANDEN!!
ALDRIG!!

Jeg tror den kærlighed trådstarter refererer, er den slags man finder i Disney tegnefilm. Hvilket siger en hel del om det følelsesmæssige udviklingstrin, vi befinder os på her...
Hvis jeg skulle have valget mellem at ofre mit liv eller mine børns, ville jeg da helt klart vælge mit eget og lade mine børn leve.
Du taler om kønskærlighed. Og påstår, at hvis man ikke vil ofre sit liv, for en tilfældig kærlighed, så er man nærmest afstumpet. Det må der altså grines lidt af..
Der findes mange former for kærlighed, mange afskyninger, mange grader, mange mennesker, man kan elske på forskellige vis. At man ikke er villig til at ofre sit liv for dem alle sammen, betyder ikke at man er et dårligt menneske.
Hvis det virkelig er din holdning, må du være et meget farligt bekendtskab!! For så forlanger du vist mere, end et almindeligt menneske nogensinde ville give dig. Sorry, men det der handler jo ikke om at give, men om at forlange…kræve…for ellers…!!
Hav en dejlig dag 😉

Må man være nysgerrig og spørge om, hvorfor du går og gør dig disse lidt makabre tanker? 🙂

Jeg tror den kærlighed trådstarter refererer, er den slags man finder i Disney tegnefilm. Hvilket siger en hel del om det følelsesmæssige udviklingstrin, vi befinder os på her...[/quote]
Jeg tror vist bare at det siger mere om dig og dit dannelsesmæssige niveau, at du refererer til Disney-tegnefilm og ikke, bare for at nævne nogle eksempler, til Abelard og Heloise, Werther, Dantes Vita Nova, Elvira og Sixten, Romeo og Julie ...

[quote="Lysestage" post=2836939]For så forlanger du vist mere, end et almindeligt menneske nogensinde ville give dig.

Og havde du tilmed gidet læse tråden inden du skrev, havde du undgået at blamere dig fuldstændig, eftersom det flere gange er nævnt, at det aldrig kan handle om at "forlange noget", men udelukkende om "at give".

[quote="Lysestage" post=2836939]Jeg tror den kærlighed trådstarter refererer, er den slags man finder i Disney tegnefilm. Hvilket siger en hel del om det følelsesmæssige udviklingstrin, vi befinder os på her...[/quote]
Jeg tror vist bare at det siger mere om dig og dit dannelsesmæssige niveau, at du refererer til Disney-tegnefilm og ikke, bare for at nævne nogle eksempler, til Abelard og Heloise, Werther, Dantes Vita Nova, Elvira og Sixten, Romeo og Julie ...

[quote="Lysestage" post=2836939]For så forlanger du vist mere, end et almindeligt menneske nogensinde ville give dig. [/quote]
Og havde du tilmed gidet læse tråden inden du skrev, havde du undgået at blamere dig fuldstændig, eftersom det flere gange er nævnt, at det aldrig kan handle om at "forlange noget", men udelukkende om "at give".

Rolig nu! Rolig nu! Tag en dyyyyb indånding! 😃
Jeg kunne også sagtens have refereret til eksempelvis Romeo og Juliet. Det bliver det så bare ikke mere "virkeligt" eller "modent" af. Det du refererer til, er typisk noget, man læser i en bog - ja. Så langt er vi enige. Men du må forstå, at der er forskel på den verden, der er i et eventyr og virkelighedens verden. Et eventyr er fuld af symboler og det er nok mere noget, der skal tolkes end tages bogstaveligt.
Jeg blamerer mig bestemt ikke. Jeg ytrer mig og svarer på dit spørgsmål. Men hvis du kun vil have at folk sidder og giver dig ret og booster dit ego, så er det nok ikke Sol debatten, du skal bruge som spejl. For her siger folk som regel hvad de mener, når de bliver spurgt. Ind imellem giver man hinanden ret. Andre gange slet, slet ikke.
Jeg synes jo, det virker paradoksalt, at du på den ene side siger, at kærlighed handler om at tage livet af sig selv for en anden og kalder det "at give". Man "ofrer sit liv" for en anden, fordi det er kærlighed. Og så på den anden side gør det tydeligt for os alle sammen, at hvis man ikke vil "give" det offer, så er man selvcentreret og nærmest afstumpet. Dermed kræver du jo faktisk, at modparten skal ofre noget for dig, de skal give dig deres liv, for ellers er det ikke kærlighed…ellers er de afstumpede? Kan du ikke selv se det?
Det hænger sgu ikke rigtigt sammen, det der..ked af at sige det. Men nej… 😃
Lever du da selv i en verden, hvor man ofrer sit liv for en anden i bogstaveligste forstand? 🙂 I så fald vil jeg da gerne høre nærmere om det. Oplys mig! 🙂
Hav en god aften… 😉

Ja, jeg vil faktisk gå så langt som til at sige: Ja, mit dannelsesniveau rækker sig måske ikke så langt, at jeg rent faktisk forstår dig.
Så kom med et konkret eksempel! Hvordan skulle man ofre sit eget liv for en anden? På hvilken måde og hvorfor dog egentlig? 🙂
Jeg fatter ikke rigtig en brik af det du skriver 😃

Nu ved jeg ikke hvor gammel, du er, men jeg gætter på, du er yngre end jeg.
Ægte kærlighed er betingelsesløs. Der er ingen hvis'er og undtagelser. Uanset relationen.
Så enkelt er det, ganske enkelt.
Tør man af nysgerrighed spørge om, hvad der afstedkommer dit spørgsmål?

Nu ved jeg ikke hvor gammel, du er, men jeg gætter på, du er yngre end jeg.
Ægte kærlighed er betingelsesløs. Der er ingen hvis'er og undtagelser. Uanset relationen.
Så enkelt er det, ganske enkelt.
Tør man af nysgerrighed spørge om, hvad der afstedkommer dit spørgsmål?

Og for at svare konkret; Ja, jeg kan se mig selv i spejlet og sige, at jeg er parat til at dø for min elskede. Eksempel, hvis man wkal være endnu mere konkret. Hvis min kæreste faldt i en,våge på en isbelagt sø, ville jeg kaste mig i vågen,for at redde hende, uanset at jeg udsatte mig selv for livsfare.
Og den lidt mildere version. Forestil dig, at I i den situation var alene. Der var ingen hjælp at hente. Hvad ville du selv gøre?

jeg udsætter mig selv for fare hverdag for at rede andre mennesker så ville ikke gøre den store forskæld hvis jeg gjorder det for min udkorende hvis jeg havde enigen

jeg tvivler på jeg ville, ikke fordi jeg ikke elsker ham men fordi, vi nok alle er glade for vores liv når det kommer til stykket.
ville jeg hvis det var en af børnene, ja det er der ingen tvivl om men vores børn er jo også en del af os, man kan måske sige en forlængelse af vores liv

for at leve med ham/hende.
Ikke dø for, som om kærlighed er en billig knaldroman.

Nu ved jeg ikke hvor gammel, du er, men jeg gætter på, du er yngre end jeg.
Ægte kærlighed er betingelsesløs. Der er ingen hvis'er og undtagelser. Uanset relationen.
Så enkelt er det, ganske enkelt.
Tør man af nysgerrighed spørge om, hvad der afstedkommer dit spørgsmål?

Nej, jeg er fra lidt før '72!
Hvorfor jeg spørger? Læs kommentarerne - der er de der mener at betingelsesløs kærlighed hører hjemme i en Disney-tegnefilm, eller også er folk bare for selvoptagede og egoistiske til at turde. Derfor spørger jeg for at lodde stemningen.
Jeg er for mit eget vedkommende overhovedet ikke i tvivl.

Så kom med et konkret eksempel! Hvordan skulle man ofre sit eget liv for en anden? På hvilken måde og hvorfor dog egentlig? 🙂

Du fortsætter bare ud af din egen tangent og blamerer dig yderligere.
Eksempler som du efterlyser har jeg allerede givet længere oppe.

Tja, Megaprofilos, hvis du havde læst den anden kommentar i tråden, ville du se at jeg der kommentere det med forskellige slags kærlighed[/quote].
Når en tråd er lang, kan man ikke forvente at folk læser alle komentarere. Hvis du havde ment det oprigtigt, så havde du skrevet det i din trådstart. Det er i orden at komme med tilføjelser, med lad være med at bruge det som argument.
[quote]Og som jeg allerede har sagt, så handler det aldrig om at bede nogen om noget, det handler om at give.

Det er forkert. Det handler ikke kun om at give. Hvis du ikke får noget igen, af den ene eller den anden art, så motiveres dine impulser ikke til at GIVE noget.
Det kan være noget så plat og platonisk som hendes udseende. Du MODTAGER visuelle impulser, som så afstedkommer handlinger. Sådan er virkeligheden. Årsag og handling.
MVH
Megaprofilos

Hvis man ikke begår selvmord for sin kæreste, er man egoistisk og stiller man spørgsmål blamerer man sig.
Okay. I give up! 😃

[quote]Og som jeg allerede har sagt, så handler det aldrig om at bede nogen om noget, det handler om at give.[/quote]
Det er forkert. Det handler ikke kun om at give. Hvis du ikke får noget igen, af den ene eller den anden art, så motiveres dine impulser ikke til at GIVE noget.
Det kan være noget så plat og platonisk som hendes udseende. Du MODTAGER visuelle impulser, som så afstedkommer handlinger. Sådan er virkeligheden. Årsag og handling.

Jeg reformulerer: I denne forbindelse, når det handler om at give sit liv for nogen, så handler det ALDRIG om at bede nogen om noget, det handler om at give.

Jeg reformulerer: I denne forbindelse, når det handler om at give sit liv for nogen, så handler det ALDRIG om at bede nogen om noget, det handler om at give.

Du kan godt refomulere det, og jeg forstår godt hvor du vil hen, men så enkelt er det ikke.
Kærlighed er en kemisk proces, der skal sikre menneskehedens overlevelse.
Du ved, lige såvel som jeg, at der dør tusinder af mennesker pga fattigdom, rundt om på kloden. Det reagerer du ikke på, fordi de mennesker ikke har sat den kemiske proces i gang.
Kærlighed og egoisme hænger MEGET nøje sammen.
MVH
Megaprofilos

hvad glæde skulle han/hun så have af at partneren er død?
De fleste ville nok kunne svare entydigt på om de ville finde livet værd at leve, hvis partneren døde, så det hypotetiske spørgsmål "om man ville dø for sin elskede", ville i alle tilfælde have en ulykkelig slutning, hvad enten svaret var ja eller nej.
Man må gå ud fra at den lykkelige slutning ville kræve, at man ønskede at leve med sin elskede og vice versa.

hvad glæde skulle han/hun så have af at partneren er død?
De fleste ville nok kunne svare entydigt på om de ville finde livet værd at leve, hvis partneren døde, så det hypotetiske spørgsmål "om man ville dø for sin elskede", ville i alle tilfælde have en ulykkelig slutning, hvad enten svaret var ja eller nej.
Man må gå ud fra at den lykkelige slutning ville kræve, at man ønskede at leve med sin elskede og vice versa.

Suk! Da jeg oprettede denne tråd, havde jeg en forventning om, at de der læste den selv havde fantasi til at forestille sig situationer, hvor spørgsmålet kunne være relevant.
Det er så åbenbart ikke tilfældt og det kan jeg så kun beklage.
De fleste mennesker er åbenbart ude af stand til at se ud over diskussionen om hvem der skal fise i Netto lørdag formiddag eller om hvor man klemmer på tandpastatuben, og begge dele er det sgu - indrømmet - ikke rigtig værd at gå i døden for.
Men forestil dig, Mette Mokken, at du står på dækket af Titanic sammen med din elskede og vandet er frysende koldt og mørkt og I kun har en redningsvest. Måske han tilbyder dig den, så du i det mindste kan blive reddet.
Det er situationer som den jeg taler om. Lidt ud over hverdagens trummerum ikke. Der hvor livet bliver spændende, hvis man ellers tør vove sig derud.

Ja - hvorfor lyder det ikke: vil du leve for ham/hende?
Lykkelig kærlighed er større end ulykkelig kærlighed.
Jeg har i løbet af mit liv oplevet omkring 8 års uafbrudt lykkelig kærlighed - og jo - jeg var glad for det, mens det var - og jeg troede ikke det kunne ødelægges - men det kunne det. Jeg var også selv med til det. Når først den der følelse opstår: han/hun forstår mig ikke - er det for sent.
Jeg var glad for lykken bagefter - for hvem oplever det? men jeg ville nu godt have beholdt det.
Jeg var ligeglad med, hvad andre tænkte, jeg ville bare gå gennem ild og vand for hende - men dø? Det havde hun ikke fortjent.