Vil du giftes ?

Jeg har været sammen med min kæreste i ca. 8 mdr. nu og vi elsker hinanden højt og inderligt ... ingen tvivl om det. Vi bor ikke sammen, da han er bundet af mange aktiviteter i området, hvor han bor. Vi er begge i den tunge ende af 40'erne og har begge været gift før. Han nævner aldrig ønsket om at flytte sammen eller ønsket om at blive gift .. MEN det har jeg. Fortæl mig lige, kære mænd : Har en mand ikke det samme ønske om at flytte sammen med eller blive gift med den kvinde, de påstår er "drømmekvinden", ligesom kvinder ofte har ?

Men hvis vilkårene for sammenflytning er for bøvlede (tænker børn og arbejde) så er det ikke det væsenligste at bo sammen.. Tror også på, hvis man har råd, at der er god fornuft i at beholde hver sin bolig.. indtil kortene passer..
Venligst Klaus

At bo sammen er da meget hyggeligt når det går godt og en praktisk forudsætning, hvis man skal stifte familie, men ellers vil jeg da helst være fri. *Jeg har da været glad for de kærester, jeg har haft, men altså hvorfor flytte sammen?

Ægteskab og kærlighed er den dejligst livsgave man give hinanden i livet.
Vh.
Th.Jensen

Jeg er ikke mand, men jeg forstår sådan set godt hvis din kæreste holder sig tilbage, selvom han synes du er helt fantastisk.
Hvis i begge har en fortid med ægteskab og evt. børn, og i er godt funderet i de områder i hver især bor i, så kan det godt være at han er en smule skræmt ved udsigten til et nyt ægteskab eller en ny samlever.
Måske ved hana t det kan give problemer med børnene, måske ved han at han ikke længere egner sig til at bo sammen på fuld tid, eller måske er han bange for at du vil afkræve ham en ring og en vielsesattest, hvis vi skal bo sammen.
Jeg har selv været forlovet-med-bryllup-i-sigte før mit nuværende forhold og der gik altså lang tid før jeg vendte mig til tanken om at bo sammen med ham...for pokker altså. Da jeg fik min "frihed" da mit tidligere forhold gik i stykker, brugte jeg flere år på at danne en hverdag ud fra min præmisser og med de aktiviteter og mennesker jeg havde behov for. Da min kæreste begyndte at snakke om sammenflytning blev jeg bange for at jeg skulle miste mig selv i det, fordi jeg nu endelig havde fået fod på min tilværelse og føling med mig selv.
Måske har din kæreste de samme bekymringer, og så må du give ham tid. Det værste du kan gøre er at presse på med at binde sig yderligere, for så er der en stor risiko for at han måske tager benene på nakken og flygter.
Det betyder ikke at han ikke er glad for dig nøjagtig som han siger, men måske er han også skræmt over at føle som han gør igen, når nu det ikke gik gør?

Jeg har ikke behov for at gå at gnide mig op af et andet menneske hver dag. Jeg vil syntes det var dejligt med en mand der ikke havde pakket kuffeteren og stod ud på måtten. Jeg vil langt fortrække at slippe for diskussioner om alt det trivielle som oprydning, rengøring og opvask og så koncentrere mig om at nyde de gode ting i tilværelsen sammen med kæresten og så blive hjemme hos mig selv de dage hvor jeg ikke gider at have selvskab.

Har man været der og gjort det med ægteskab, børn osv., er det ikke sikkert man har lyst til at flytte sammen med en anden bagerfter, og skal til alt det fælles halløj igen.
Tror at en genvundet frihed for mange mænd efter ægteskab, børn osv., er meget dyrbar og helst ikke er noget vi giver afkald på igen... måske efter nogle år med den samme kæreste!

Der er forskel på folk både mænd imellem og kvinder i mellem.
Kvinder er meget romantisk anlagt og ofte hurtigst klar på at blive gift og flytte sammen.
Mænd er mere til at have en partner gennem livet at dele op og nedture med og det med at blive bundet er ikke lige fedt for alle mænd.
Det er en lidt grov inddeling men sådan i store grove træk tror jeg den forklarer den lille forskel.
vh jacob

hvor mange gange? Er en ikke nok? Jeg mener så er det jo prøvet og det er altså mest bøvl at bo sammen med en mand.

- Langt de fleste kvinder ved udemærket hvem der kommer til at levere serviceniveauet og vi gider ærligt talt ikke. En ting er at have en mand i huset, når der bliver stiftet familie, men når ungerne er fra reden, så fred være med ham også.
- Helene O beskriver det egentlig fuldstændig som jeg også ser på det. Rart at være hjemme hos sig selv, når man ikke ønsker selskab.

Selv er jeg en ung pige i tyverne, så jeg ved ikke hvor anderledes det er når man er i 40'erne, men, er det ikke for tidligt at snakke om at flytte sammen og ægteskab efter 8 mdr? Frygter du ikke han vil føle sig presset og flygte?
Du siger I har det godt sammen og I vil tilbringe resten af jeres tid sammen, hvis I har alt jeres tid sammen nu, hvorfor så skynde sig med at blive gift? Det kommer jo af sig selv, med tiden. :D

- Hvorfor vil du giftes?

Jeg har længe og altid ment,når gifter sig er man gode og kærlige ved hinanden.Vi må acceptere og forstå hinanden bedst muligt med alt.Ser postivt på hinandens svagheder og
strykker.Hjælpe og være god ved enes kære,når hun er behov og kommer træt hjemme fra arbejde - hård dag.Kunne må indse dette vil meget være vundet og opnået.Er ikke selv gift
endnu men vil giver om den rigtigte,søde og flotte kvinde kommer.
Vh.
Th.Jensen

Jeg syntes det er kærlighed ikke at binde hinanden for hårdt, for hvorfor gifte sig er det fordi man er bange for at miste, fordi det er så svært at komme ud af igen. Eller er ægteskabet af økonomiske årsager. Utimativ kærlighed det er vel først efter mange år, og indtil da kan man da ha mange romantiske oplevelser derhjemme og i kirken. Jeg kan ikke se der er noget i vejen for at flytte sammen, hvis den anden også gerne vil.