Altså hvad ER det med mænd?

...og kvinder også for den sags skyld.
Min kæreste smuttede fra mig for 4 måneder siden og jeg har det egentlig ret ok nu. Vi har mødtes nogle gange og jeg har ikke haft lyst til at være sammen med ham. Jeg er rigtig god til at arbejde med tingene og give slip på en måde, så mine følelser også er ordentligt med i processen. Derfor har jeg det fint allerede nu. Jeg går ikke rundt og er meget ked af det og tænker at vi skal finde tilbage.
Jeg fortsætter med at dyrke mine hobbyer og går til koncerter med mine venner og bruger i det hele taget mere tid på mine interesser.
Jeg nyder ikke singlelivet, det siger mig ikke noget. Men jeg venter lige lidt med at gå ud og finde en ny. Dog glæder jeg mig til at finde en ny kæreste som passer til mig på t tidspunkt.
Jeg troede ALDRIG min eks ville lave klassikeren med, at sende signaler om at ville tilbage. Mine andre eks´er har gjort det, men jeg troede aldrig jeg skulle opleve det fra ham her.
Men nu er han blevet meget kærlig. Han er ikke typen der siger hvad han føler, så man skal lidt gætte sig til det. Men han gør meget ud af små berøringer pludselig, spørger ind til mine aftaler og planer og vil pludselig gerne lave alle mulige ting med mig.
Når vi er ude blandt andre, sørger han meget for at være hvor jeg er. Osv. osv.
Jeg ville da ønske at han havde været sådan da vi kom sammen og ikke bare tog mig for givet.
Jeg var ellers lige så glad for, at jeg var kommet så meget videre, at jeg havde fået det godt. Og så laver han det der nummer.
Hvad nu hvis han vil tilbage? Der vil jo være nogle ting vi skal arbejde på. Jeg tror vi kunne få det til at fungere, men kun hvis vi fik arbejdet på de ting.
Problemet er bare...hvad nu hvis jeg bruger 2 år og det så alligevel ikke fungerer? Hvad hvis han bare er i en fase, hvor han har svært ved at give slip på mig og hvis han så får mig, så slækker han igen på sig selv og vores forhold?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på det. På den ene side, kunne jeg virkelig godt tænke mig, at møde en ny fyr som måske passer bedre til mig.
På den anden side kunne det også være dejligt at bygge videre på det gamle forhold hvis jeg fik chancen. På den betingelse at han ville være indforstået med, at der er ting der skal arbejdes med. Fra os begge to.
Jeg ved godt han ikke har sagt noget direkte, men jeg kender ham og har lært at læse hans signaler.
Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke på det.
Jeg føler jeg er ved at havne mellem to stole og det er ikke så rart. Jeg er ikke nået langt nok hen i processen til, at jeg helt kan se tingene fra oven, hvis i forstår hvad jeg mener?
Derfor kunne det være rart at høre hvad jeres egne erfaringer er med det? Måske kan jeg genkende mig selv i noget af det og det ville kunne give mig nogle gode overvejelser.
På forhånd tak. Jeg glæder mig til at høre fra jer🙂
Jeg er 28 og han er 30

både det at de gerne vil tilbage, når man er ved at komme videre. Og så det med at man derfor ender med at sidde mellem to stole, når de laver det nummer.
Det lyder som om du var parat til at lede efter en ny og det er et godt tegn.
Jeg synes din eks skal stå sin prøve her. Han skal lære at kæmpe for dig og sige hvad han vil.
Hvis han tager sig sammen til det, må du tage den derfra. Hvis han føler sig følelsesmæssigt og tidsmæssigt presset nok til det, så skal det nok komme.
Imens fortsætter du bare som hidtil og kigger fremad.
Alternativet ville jo være, at du går i stå og måske håber på noget, som alligevel ikke rigtig var. Og det er jo ikke et atraktivt alternativt. Du må forholde dig til, at du NU ikke er i et forhold med ham og skal derfor ikke tage ham med i betragtningerne om en fremtid.
Det er ham der skal træde i karakter nu. Og små hints er ikke nok, selvom han lyder som om han har skiftet mening mht bruddet med dig.
Så fortsæt du bare med at kigge fremad som før🙂

Jeg syntes du selv beskriver det meget flot, du kan selvransage.... Han ser du ikke ligger og vræler, men gør nogle gode ting for dig selv, og det kan hans mandlige ego ikke håndterer...
Men hvad er dine følelser for ham??? Du virker i dit indlæg til at være temmelig afklaret til at komme videre[l][l][l]

Hvad føler jeg for ham.
På den ene side vil jeg gerne ud og finde én, som måske passer mere til mig. Det har jeg faktisk lidt glædet mig til.
Jeg tror jeg i bund og grund er ret stabil og harmonisk og frygter ikke at give slip på noget og møde de svære følelser der er forbundet med det. Derfor er jeg nået dertil, hvor jeg godt kan se fremad og glæde mig over, at der måske venter noget endnu bedre.
På den anden side, hvis nu min eks tager sig sammen, så vi kunne få det godt igen, ville jeg jo ikke kunne lade være med at tage det med i mine betragtninger. Men spøgsmålet er jo så bare...hvor stor er chancen for at han falder tilbage? Det er en chance jeg må tage og jeg er nok i virkeligheden ikke sikker på, at jeg gider det faktisk.
Hans mandlige ego på den måde er ikke så stort. Han er en ret følsom fyr, men forstået på den måde, at tingene kan hobe sig op for ham, fordi han ikke kan udtrykke det. Eller nogen gange kan noget lige pludselig komme som en åbenbaring for ham, fordi der er ting han ikke arbejder med.
Jeg havde som sagt aldrig regnet med, at han ville lave klassikeren, men det kan jo alligevel godt være at du har ret. Det undertrykte ego er ikke helt glad for udviklingen.
Tak for dit svar🙂

Jeg bryder mig ikke om alternativet. At gå og vente. Jeg er meget dårlig til at vente, det ligger ikke til mig.
Så jeg må fortsætte som hidtil og så se om han har tænkt sig at gøre noget.
Om et par måneder smutter jeg på et datingforum og prøver lykken dér. Eller også vil jeg prøve lykken med en anden jeg har haft et godt øje til i et par uger🙂
Men lige nu skal jeg lige falde lidt mere på plads. Livet er for kort til at lave rebounds

Det er præcis det samme som når en voldlig samlever lover aldrig aldrig og aldrig nogensinde at slå igen !
Det gør han/hun så igen og igen og lover igen og igen.....
Nej glem det
Gå ikke tilbage til en fuser !

Det er ham der må træde i karakter nu.
Hun må forholde sig til sitautionen som den er nu. Ikke som den var, kunne have været eller måske bliver.
Hun skal holde sig til nuet og hvis tingene ændrer sig, må hun tage stilling til dem der.
Han lyder som om han er lidt i tvivl om det er det rigtige han har gjort. Og det er jo den helt rigtige mulighed at vise sin kærlighed på. Så han må bare tage sig sammen hvis han vil noget🙂

Du har valgt ham på de præmisser, fordi
du ikke søgte efter en macho mand. Hvis
du vil have ham til at jage, så må du
gøre en indsats. Ellers kan han godt
misforstå signalerne, og tage dig for givet.
Et forhold bygger også på samtaler, ellers
ender det, som en i rækken af forhold. Uden
klare spilleregler og kommunikation holder
det ikke i længden. Mænd er de født jægere.
Hvis byttet ikke gør en indsats, så vil de
alle tage det for givet. Det fra den side, er
det dig, der skal ændre din opførsel.

samtidig har jeg også i baghovedet, at jeg kender mange par, som havde godt af den lille adskillelse og fungerer fint nu.
Men jeg tror det der nok trækker mest hos mig er, at jeg faktisk glæder mig til at gå ud og finde én som hviler mere i sig selv. Og som måske har flere af de samme interesser som mig🙂
Har heller aldrig før gået tilbage til en fuser men har set mange gode historier på den baggrund, så jeg deler "desværre" ikke helt samme skepsis som mange andre.
Men jeg tror jeg bare vil fortsætte med at kigge fremad som jeg hele tiden har gjort. Det er vist i virkeligheden det jeg har det bedst med🙂
Tak for dit indlæg

Jeg har skam gjort min indsats og prøvet at kommunikere, men han har så svært ved at tale om ting.
For min skyld må han gerne gå ud og jage noget andet.
Og ja, han er et dejligt menneske. Han udviklede sig bare ikke og det kan jeg godt se nu.
Jeg skal ikke gøre mere nu. Det er op til ham.
Men jeg tror jeg vil holde mig til indlæg 1 og bare køre videre med at se fremad.
Kunne godt tænke mig at møde en der hviler mere i sig selv og som jeg kan udvikle mig sammen med🙂
Men det var godt du lige vendte den om, fordi så er man tvunget til at tænke over det fra den side også🙂

af mig selv i det du skriver og din reaktion på jeres brud, at jeg simpelthen MÅ komme frem med nogle af mine bud på din situation. Jeg var i samme situation, som du er nu, altså som ung - og det var med min nuværende mand. Dengang var han ikke parat til et fast forhold, men ville mig alligevel efter et brud. Jeg havde det som dig, frigjorde mig hurtigt og glædede mig så til "den nye" mand, som jeg jo 'vidste' jeg så ville møde en dag, så jeg afviste at genoptage forholdet - bortset fra jeg fra tid til anden havde ham som elsker (i pauserne) mellem især to andre mænd, som jeg siden blev forelsket i. 😉
Men jeg holdt altså fast i min beslutning om IKKE at tage ham tilbage - dengang. Han værdsatte kort og godt ikke mine følelser nok, så hvorfor smide frø på stenet grund tænkte jeg. Det betød jeg kom ind i flere meget dybe og stærke kærlighedsforhold til to andre mænd især, som jeg aldrig nogensinde glemmer, og som jeg stadig er taknemlig over jeg oplevede [l]🙂[l] den ene ved jeg stadig elsker mig. Ja who knows måske vi finder sammen igen, når vi bliver gamle. [f]
Men jeg er altså glad for jeg ikke faldt for "klassikeren" som du her beskriver. Der hvor kæresten pludselig kommer op på mærkerne, fordi nu skal man erobres igen! Før vidste manden åbenbart hvor han havde en (læs: som alt for afhængig af HANS følelser og luner)- det kan visse mænd ikke tåle. Trod det gælder de fleste - sorry medsøstre 😖
Men mit råd: gør som jeg gjorde. Følg din livsglæde og dit naturlige behov for at blive bekræftet af en anden mand. Jeg fortryder bestemt ikke jeg dengang valgte ham fra. DE mænd jeg siden mødte, gjorde mig til den kvinde, som jeg siden blev. De gav mig styrken til at "klare" de mange udfordringer, jeg som kvinde siden hen har mødt. Også den svære udfordring at leve sammen med min nuværende mand mange år senere. 😮
Dette valg fik jeg så mange lykkelige/intense/ulykkelig år ud af. Men min mand ændrede sig meget efterfølgende og vi blev siden gift. Efter 15 års ægteskab dukkede "aben" så op igen, og jeg havde samme følelse af at blive "taget for givet" - endte med jeg blev utro. Men det er en helt anden historie. [f]
Tænker over hvor sørgeligt det havde været, om jeg dengang som ung havde fortsat med min kæreste(nuværende mand )og ikke havde mødt den passion/åndeligt slægtskab (soumates) de andre mænd gav mig. Det kan jeg virkelig unde dig at prøve så ung som du trods alt er, så mit råd er : Njet gå iKKE tilbage til ham - ikke nu!

Pusser

Der er jo også tale om at vi kvinder ikke er modne nok til et forhod, men lader det være op til deres eneste ene, at definere os og bestemme vores kvindeværd. Det tror jeg aftænder mange mænd!
Min mand var dengang ikke moden nok, men vigtigst JEG VAR IKKE MODEN NOK til at være sammen med en mand, uden han skulle indfri alle min forventninger om at blive elsket læs: som eneste og helt betingelsesløst døgnet rundt. Sat lidt på spidsen - men tror vi kvinder, der har godt fat i egne følelser også kræver mere end mange mænd kan leve op til. Føler lidt kvinden her er af samme støbning som mig og visse andre kvinder - hvor kærlighed er vigtigste inapirationskilde❓😉

De daglige krav vi stiller, tror jeg nemlig gør at vores kærester træder et skridt tilbage og tar os for givet, idet de mærker vores følelse af utilstrækkelighed overfor dem (higen efter deres opmærksomhed/kærlighed udover sex!)og derfor tar os for givet - der er intet at erobre mere. Og fordi de ikke gir os nok bliver vi kolde, og så går de endnu mere i baglås og mister måske i virkeligheden respekten for os. Kommer vi til at ligne deres mor da? Er det DÈT ??????
Til Trådstarter:
Hold nu fast i dig selv, for du kan godt regne med, at tar du din eks tilbage nu, så vil han først gøre alt for at få din tro på hans kærlighed tilbage, og herefter vil der gå en rum tid, men fortsætter du og han jeres nedarvede mønstre, så vil han med garanti igen falde tilbage til den uopmærksomme kæreste der aftænder dig - ham der tar dig "for givet".😖

Tænk også over hvad der sker for os kvinder, når vi kommer i et forhold til en mand. Er det ikke sådan at vi tillægger den arme mand ALT mht. den kærlighed vi oplever? Han skal være PÅ overfor os hele tiden, hvilket gør at vi lidt efter lidt mister vores selvværd.
Kærlighed mellem mand og kvinde er også en kamp om samme territorium - at begge giver plads til hinanden og værdsætter den anden UDEN at tage patnet på hvordan det skal indrettes. Begge bør 'regerer' over det samme område, da begge jo har brug for hinanden.
Pusser

Kærlighed er vigtig, men jeg lægger absolut ikke beslag og forventer hele tiden af min kæreste. Jeg tror faktisk at jeg har lidt modsatte problem. Jeg kan faktisk godt tillade mig at stille større krav om samvær til min kæreste. Jeg har for meget tendens til at passe mig selv og det går jo ikke godt i spænd med en som ikke er god til at tale om følelser og om hvordan han har det.
Jeg forsøgte, men uden held.
Jeg er på ingen måde hende den altbesiddende og altoverskyggende og dominerende kæreste. Jeg har ret tolerant. Det har jeg lært af mine forældre🙂 Måske lidt for tolerant.
Jeg kan godt tillade mig at kræve lidt mere, for på den måde kan man udvikle sit forhold og det var det vi manglede.

jeg tror ikke jeg tager ham tilbage. Jeg er alt for spændt på hvad der ellers venter mig derude🙂

tror jeg alligevel. Manden må da ha' vidst lige hvor han havde dig, og det hvadenten du bilder dig selv ind, du ikke har haft altbesiddende krav eller ej. Du har lagt mere betydning i forholdet end ham, og det var vel årsagen til jeres brud. For når han laver 'klassikeren' ved at lægge op til at få dig tilbage (hvis du altså tolker hans signaler rigtigt) kan det tyde på det mere er situationen han tænder på end dig. Du er nu igen fri, og han savner sikkert dine følelser - tror du har lagt flere følelser ind i forholdet end han har (kunnet) gjort. Han lyder lidt svag synes jeg. Nej det skal du ikke tilbage ti. Godt for dig du nu er ovenpå igen, men ærgerligt med den tvivl der nu kommer ind over din frigørelse.
Du skriver:" Jeg troede ALDRIG min eks ville lave klassikeren med, at sende signaler om at ville tilbage. Mine andre eks´er har gjort det, men jeg troede aldrig jeg skulle opleve det fra ham her.
Men nu er han blevet meget kærlig. Han er ikke typen der siger hvad han føler, så man skal lidt gætte sig til det. Men han gør meget ud af små berøringer pludselig, spørger ind til mine aftaler og planer og vil pludselig gerne lave alle mulige ting med mig.
Når vi er ude blandt andre, sørger han meget for at være hvor jeg er. Osv. osv.
Jeg ville da ønske at han havde været sådan da vi kom sammen og ikke bare tog mig for givet."
Det siger da alt om at det er dig mere end ham, der har villet forholdet. Så forstår egentlig ikke, at du er så bange for at indrømme: du er en typisk kvinde 😮🙂

Citat:"Jeg var ellers lige så glad for, at jeg var kommet så meget videre, at jeg havde fået det godt. Og så laver han det der nummer."
Og hvad så? Det betyder da ikke noget, hvis du alligevel [f] er ligeglad med om han elsker dig eller ej 😉
Pus

Der er en der skriver.:Gå aldrig tilbage til en fuser, og det er jo på sin vis rigtig nok, men når det så er sagt så når der er følelser involverer kan der ske mange skræmmende ting oveni hovedet på os.... Men jeg forstår også godt du ikke kan rende rundt og vide om du er købt eller solgt hvis i er sammen igen... Du må vist mediterer lidt over det... Lige meget hvad du ender med at gøre, ønsker jeg dig lykke på din vej[l][l][l]

den med at han tog dig for givet, er et dårligt tegn på hans sande jeg. Tror desværre at historien vil gå igen, hvis du tager ham tilbage.

men nu har jeg oprettet en profil inde på et datingforum og glæder mig allerede til at se hvad der er🙂

Efter kun 4 måneder er det alligevel lidt for kort tid til helt at kunne være ligeglad hele tiden. Men for det meste har jeg det godt.
Og jeg vil virkelig gerne møde en ny, som jeg har tænke mig at inddrage mere i mig. En jeg kan udvikle mig sammen med.
Det bliver dejligt. Jeg glæder mig🙂

Han får mig aldrig tilbage.
Jeg er klar til at finde en ny.
Det var rart at få det vendt med jer herinde og få nogle nye sider af sagen.
Jeg har gjort mig klar til at komme videre og jeg glæder mig🙂

det gider jeg ikke. Jeg fik ikke noget ud af det forhold. Han gad ikke arbejde på det og han er for svær at få i tale.
Nu er han on his own og jeg skal videre ud i livet og finde mig en ny sød fyr🙂
Datingmarkedet er uoverskueligt, men jeg er jo nødt til det🙂

Sålænge du sørger for at det ikke bliver en rebound.
Men det lyder til, at du reelt glæder dig til at finde en som passer til dig.
Det er jo virkelig et godt tegn. Det andet lyder til at du ville kaste dig tilbage i tryghedens favn, ved at gå tilbage til ham.

Det kan godt være at han har haft brug for den tænkepause for at finde ud af, at du faktisk er en dejlig pige.🙂

Men too late. Du skal videre.