vil gern flytte hjemme fra som 16året snart 17

jeg er rigtig træt af og være hjemme og min forælder forstår mig ikk rigtig hvad skal jeg gøre har en kæreste som bor ca 70 km fra mig er der mulighed for at jeg kan få en lejlighed tæt på hende osv hjælp mig mit liv hænger mig ud af halsen og jeg har et arbejde

ingen forældre forstår deres teen-age børn, sådan er det bare.. suck it up og lev med det lige som alle andre..
du skal også tænke på at hvis du flytter til hende, vil du være væk fra alt andet som du også har "hjemme" - venner, arbejde evt fritidsinteresser.
men hvis du er seriøs med det, så er dine forældre sikkert enige, og så er det bare at snakke med dem om det..

Har du overhovedet undersøgt hvad det kræver?? Du har et arbejde, ja det er da meget flot, har du råd til depositum, husleje, varme, el osv.
Og hvad har du tænkt dig med uddannelse? Jeg flyttede hjemme fra som 17 årig (ikke af eget valg)
Det holdt i 4 mån. indtil jeg pludselig skulle videre med uddannelse, for så havde jeg ikke tid til mit job, SU'en var ikke nok...
Det kan bare ikke lade sig gøre medmindre dine forældre betaler, eller at du får ca. 10-12.000 kr. om måneden for at arbejde 5-7 dage...

- tænk hvis det gik gnidningsløst? Hvordan skulle du så udvikle dig? Tag det roligt, deres hjernedød går over, når du bliver omkring de 20 🙂

Om der er mulighed for at du kan få en lejlighed tæt på din kæreste.
Tjae, hvem mener du skal sørge for det. ??
Har du mange penge og kan du få dine forældre til at skrive under på papirerne kan du købe en lejlighed.
Vil du leje en, må du ud og undersøge forholdene. Jeg tror ikke det bliver nemt at leje en lejlighed, når du ikke er myndig.
Men måske et værelse. Har du undersøgt hvad det koster. Det er sikkert ikke lige så frit at bo på et lejet værelse, som du har det hjemme.
Så er der maden, den koster også mange penge. Undersøg hvad det koster.
Hvis du vil flytte hjemmefra er der ikke nogen barnepige. Du skal ikke spørge her om mulighederne, dem skal du selv undersøge. Man skal klare sig selv.
Du skriver, du har et arbejde, så der bliver åbenbart også transport udgifter. Måske bliver du ledig kan du så få understøttelse. Er du i A-kasse. Ja, der kan hurtigt blive mange problemer.

ingen som giver knægten en kontakt til underskrivelse ( evnt lejlighed ),da kontrakten aldrig kan vlive bindende,da han ikke er myndig.Mor og far må betale indskud og leje,lys,varme,mad og kørepenge.Det vil de garanteret ikke.

Det er også det jeg skriver. Forældrene skal skrive under, hvis der skal købes lejlighed.
Så svært var det da ikke at læse, hvad jeg skriver.
Du siger mor og far må betale og det vil de garanteret ikke. Det tror jeg heller ikke. Så ville de da være godt dumme, hvis de betaler for en dreng, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordenligt. Han mener sig sikkert i sin gode ret til at kræve uden at yde.
Det gør de jo i den alder.
Nu fortæller han jo også, han tjener penge. Jeg syntes det kunne være morsomt, hvis han undersøgte, hvad tingene reelt koster. Måske han så kunne blive en smule klogere. 😉

Jeg flyttede hjemmefra som 17-årig, men kæreste var ligeså 17, da vi fandt en lejlighed sammen (leje) Huslejen var på 3500 inkl. vand/varme.
Han var i lære som elektriker og tjente ca. 7000 om måneden, jeg arbejde og tjente (hvis jeg var heldig) 4000 om måneden eller lå den på omkring 3000 ved at arbejde i Kvickly, men var under 18 så fik jo ikke det store ud af det.
Vi klarede os da fint. Swelvfølgelig var der ikke råd til de store shoppeture og dyre restauranter (men hvem går også på dyre resatauranter som 17-årige??!) men det gik da fint og vi fik ingen økonomisk hjælp af vores forældre.
Selvfølgelig fik vi julegaver og fødselsdagsgaver, men det var ikke sådan de kom rendende med ting og sager til os. Det eneste vi fik i forbindelse med vores beslutning om at flytte sammen var en "start-pakke" af mine forældre hvor der var, tomater på dåse, pasta, ris, krydderier, kiks, opvaskemiddel, rengøringsmidler, lidt til køleskabet/fryseren sådan vi havde lidt til den første tid, hvilket jo var meget rart. Men gryder, pander, atllerken og service var vi selv ude at købe.
Ligeså møbler, vi havde ca. et halvt år til at spare op i fra da vi fik afvide vi fik lejligheden til vi kunne flytte ind, så der sparede vi jo bare op og fik købt hvad vi nu måtte købe.
Så det er altså ikke umuligt, vil jeg bare lige pointere 😉

Den dag i dag er vi stadig sammen, vi har haft vores ture da vi jo flyttede sammen i en ung alder, men det er ovre nu og vi har et hus, bil og forhåbentligt snart børn sammen. Det er 6 år siden og vi er i dag 22 og 23, såå.. Alt er muligt...!

Hej Det var da en dejlig historie. Jeg fandt dit indlæg her netop fordi jeg frustreret surfede rundt for at finde ud af hvad jeg skal synes om at min dreng har samme plan. Han vil flytte, dvs.han er nærmest allerede ikke reelt hjemmeboende for han er altid hos sin kæreste, hjemme hos hendes forældre. Vi er sgu kede af det. Der har været mange sure diskusioner. Han hoppede ud af gymnasiet, og det gav ingen mening at nægte ham det. Han føler at vi kun kritiserer og ikke bakker ham op og det er en svær tid det her. Dybest set er vi jo bare nervøse og synes han stadig er "en dreng" og ikke særlig målrettet omkring sin fremtid. Tingene sejler lidt for ham synes vi. Omvendt så er han en sød fyr og han har da ca 15 timers arbejde om ugen. Hun studerer og er rigtig sød og vi er blevet enige om at lade ham finde sin egen vej og så bare støtte ham i det så godt vi kan. Han gider ikke høre mere på alle vores krav og formaninger osv. Især min kone, hans mor, er en "pyldre" og har svært ved at give slip. Hans 5 år yngre lillebror er nu reelt enebarn og hele vores daglige struktur må tages op til revision. Der er mange tanker forbundet med det her.. det er som om at : hold da op, er det allerede nu❓Tiden går hurtigt. Vores barn er flytter.
Jeg er sikker på at han nu nok skal finde ud af det, det bliver han sgu nødt til. erfaringer skal jo leves, og det er på godt og ondt. Vi vil også lave en lille startpakke til dem uden at dirrigere noget som helst. DET ER SVÆRT det her😖
Tak for din dejlige historie og hils din kæreste :).

Ungdomen er en dejlig tid. Folk plejer at sige at det er en tid som opleves sværdt, både for forældre og børn, men det behøver ikke at være sådan. Det kan også være en smuk tid, hvor både forældre og børn vokser konstant sammen til noget andet, fra små til de er store nok og kan selv gå i verden. Børn transformeres til voksne mennesker, og forældrene til et varmt sted man kan komme til når man har lyst til.
Forældre for eksempel, bliver ikke ved med at give deres børn ble når de har lært at gå på toiletet, og man holder også op med at børste børnenes tænder når de selv kan finde ud. Det hele drejer sig om at vokse sammen. Nøglen til det hele er KONTAKT. Hvordan ved man at det er på tide de selv kan børste deres tænder? Det ved man fordi man børster deres tænder hver dag, og man ser og hører dem, man giver dem tandbørsten og lader dem prøve selv, man er med i deres udvikling. Sådan er det med alt andet. Du oplever dit barn vokse og intet er en chock for dig mere, fordi du er vågen, opmærkom på hvad det sker med ham eller hende.
Da min søsters børn var omkring 2 år gammel, hørte jeg hende i frustration sige, at sin mand ikke talte med de små og virket uinteresseret. I sit forsvar kunne han finde på at sige: Jeg glæder mig til når de er 16 og vi tale sammen. Men det han ikke forstod, var at når de er 16, så er det for sent.
Hvis I ønsker at leve i fred og kærlighed fokus på hvad det er, og ikke på hvad det kan være eller blive. Hvis du har mistet kontakten med dine forældre fordi de ikke vidste hvordan de kunne få kontakt med dig, la være med at få det dårlig fordi dine valg måske ikke er deres valg. Hvis du har mistet kontakten med dit barn, og du oplever at det han eller hun gør ikke er det du selv ville ha valgt, la være med at diktere hvad han eller hun skal gøre. Hvis I kendte hinanden så ville I forstå jeres valg, og respekt og fred ville være hos jer.
Foreldrenes visdom er kun godt for forældrene selv. Den kan ikke bruges på andre, ikke engang på vores børn. De har et andet liv, en anden tid, og oplever virkeligheden på en anden måde. Lær at elske i frihed og I vil se at det er intet galt i at vores børn flytter hjemmefra, det er en naturlig del af livet. Hvis dette sker i en tidlig alder det er nok fordi friheden ikke er til stedet og barnet ikke kan flyve frit i sit eget hjem.
Åben jers arme, hjælp hvor I kan, frit og kærligt, ikke kræv noget, ligesom du ikke kan kreve kærlighed fra din partner. Man giver hvis man har lyst at give, man bliver hvis man har lyst at blive og det er noget at blive for.
Vær interesseret i dine børn fra day one, med respekt og du vil se hvordan alt andet falder på plads.