Vil han tilbage?
Min kæreste slog op med mig i januar fordi han var på højskole. Han skulle ikke være der så lang tid men kunne alligevel ikke have et forhold med en der ikke var inde i den verden. Det synes jeg var lidt åndssvagt men vi slog op efter at have talt om det og jeg kom ret hurtigt videre faktisk.
Pludselig viser han interesse for mig igen og vil alve alt muligt sammen med mig. I biografen, spise middag, spille badminton...alt hvad jeg foreslår. Jeg lægger ikke op til noget som helst det er ham der starter. Jeg har ret meget om ørerne for tiden, så jeg har ikke engang kunne tage en fornuftig beslutning til hvadenten jeg skal spørge ham om vi skal vende tilbage eller om jeg overhovedet synes det er en god idé. Noget i mig siger at han er for ung (2 år yngre) og derfor virker jeg nok ikke sådan videre interesseret. Kan det være det der gør at han pludsleig hopper sådan rundt nu hvor han kan mærke at jeg egentlig er ret ligeglad? Andre gange hvor jeg bare har brug for at snakke med ham og min stressede hverdag (lige for tiden) er han der sjovt nok ikke rigtig til at bakke mig op medmindre han har mig ansigt til ansigt, men ellers hører jeg ikke fra ham. Jeg er ret forviret lige for tiden for der er en masse ting jeg skal have ordnet og sat mig ind i på mit arbejde, som er helt nyt og jeg er lige flyttet, så jeg kan kun observere ting der sker omkring mig, men kan ikke rigtig forholde mig objektivt til følelser midt i al forvirringen.
Hvad kan I se af dette indlæg som jeg måske ikke kan se? Ved ikke engang om overskriften er den rigtige. Det burde måske have heddet noget helt andet...
Pludselig viser han interesse for mig igen og vil alve alt muligt sammen med mig. I biografen, spise middag, spille badminton...alt hvad jeg foreslår. Jeg lægger ikke op til noget som helst det er ham der starter. Jeg har ret meget om ørerne for tiden, så jeg har ikke engang kunne tage en fornuftig beslutning til hvadenten jeg skal spørge ham om vi skal vende tilbage eller om jeg overhovedet synes det er en god idé. Noget i mig siger at han er for ung (2 år yngre) og derfor virker jeg nok ikke sådan videre interesseret. Kan det være det der gør at han pludsleig hopper sådan rundt nu hvor han kan mærke at jeg egentlig er ret ligeglad? Andre gange hvor jeg bare har brug for at snakke med ham og min stressede hverdag (lige for tiden) er han der sjovt nok ikke rigtig til at bakke mig op medmindre han har mig ansigt til ansigt, men ellers hører jeg ikke fra ham. Jeg er ret forviret lige for tiden for der er en masse ting jeg skal have ordnet og sat mig ind i på mit arbejde, som er helt nyt og jeg er lige flyttet, så jeg kan kun observere ting der sker omkring mig, men kan ikke rigtig forholde mig objektivt til følelser midt i al forvirringen.
Hvad kan I se af dette indlæg som jeg måske ikke kan se? Ved ikke engang om overskriften er den rigtige. Det burde måske have heddet noget helt andet...