Vil ud af apati

Der er en logisk grund til at jeg har haft en apatisk periode, men nu vil jeg gerne ud af den.
Min fars cancer sygdom brød ud igen her i starten af august. Men nu er han stort set allerede færdigbehandlet og mangler kun genoptræning. Det gik helt vildt hurtigt. Min mor gik imidlertidig ned med stress, så hun er sendt i behandling. Jeg bor lidt langt fra mine forældre. Jeg bor i København og skal starte nyt studie nu i næste uge. Jeg har besøgt dem så tit jeg kunne, men jeg har også haft noget friviligt arbejde plus normalt studiejob jeg skulle passe ved siden af.
Det endte naturligvis med, at jeg blev heeeelt vildt træt. Har været møgtræt her de sidste par uger. Jeg ved godt det er naturligt, men jeg er normalt et meget aktivt menneske, med en masse godt humør. Jeg har dog ikke været deprimeret, jeg har bare ikke kunne tage mig sammen til NOGET!!!
Jeg skulle have talt med studiet om meritoverførsler af fag, fra min tidligere BA, det har jeg ikke gjort. Jeg skulle have lavet en aftale med nogle veninder. Det har jeg ikke gjort. Jeg skulle have lavet gazpacho til mig selv, så jeg kunne få noget rigtig nærende mad, som ville være rigtig godt for mig. Det har jeg heller ikke gjort. Jeg skulle have øvet på klaveret og lavet noget som simpelt som sende et færdiglavet budget til mit frivillige arbejde, det fik jeg først gjort helt vildt sent.
Jeg er normalt ikke sådan. Jeg er jo ikke engang deprimeret eller noget. Nu hvor der er styr på tingene i familien, er jeg faktisk meget rolig. Men jeg ville virkelig gerne ud af den apati, hvor jeg ikke kan få tingene gjort.
Hvad har i af gode råd, hvordan får man startet sig selv op igen?
Det er som om jeg ikke kan overskue at skulle stilles mig ansigt til ansigt med bare den mindste arbejdsopgave, men når jeg så kommer igang, synes jeg jo det er fedt at have fået det gjort og det giver mig lidt overskud.
Jeg er ved at have fået sovet ud efterhånden og er hos mine forældre så ofte som muligt.
Gode råd søges :-)

Kan kun råde dig til at acceptere din tilstand og lytte til din krop. Det er normalt at blive træt og udmattet efter en periode hvor man har været meget følelsesmæssigt presset.
Du skal nok komme op at køre igen, men hvis du presser din krop til noget den ikke er klar til, tager det længer til og kan evt lede til noget mere alvorligt.
Nyd at slappe af og lave ingenting, og værdsæt at din krop er så fantastisk at den giver dig besked når du har brug for hvile...

Det kan både være stress og en mild depression. Folk tror, at de skal være helt vild tkede af det for at lide af en depression, men det er ikke tilfældet. Det er dog ikke sikkert, at det bliver bedre med piller, når den er så mild, derimod KAN piller i nogle tilfælde forværre det.
Men en god idé ville måske være at få nogen til at hjælpe dig igang? Forklar venner og familie, hvordan du har det, og se, om der ikke er nogen af dem, der kan komme hen og ruske lidt op i dig en gang imellem. Prøv evt. også noget nyt og forfriskende for at sætte liv i kludene igen. Fokusér på de smukke ting i livet....Sørg for at gå igang med ét eller andet, selv om det måske føles uoverskueligt; belønningen kommer, mens du ER i gang eller EFTER, ikke FØR.

Nu har jeg siddet og lavet en lille overskuelig plan med ting jeg skal gøre. Jeg har fået lavet det meste i dag faktisk :-)
Det føles rart.
Jeg er faktisk i fint nok humør, underligt nok. Måske er det bare min hjerne der er træt af at tænke og min krop der er træt af, at være på farten hele tiden.
Det var bare så underligt at jeg SLET ikke kunne tage mig sammen til noget.
Men min lille aktivitetsliste hjælper måske :-)
Tak for indlægget🙂

Det er jo godt at min krop siger fra. Bagsiden er bare, at jeg så bliver stresset over ikke at få lavet de ting jeg skal have lavet.
Men jeg har lige gennemført en liste af små ting, som jeg syntes jeg skulle have lavet i dag.
Jeg mangler bare to punkter 🙂
Det føles rart og det føles rigtigt at gå den vej🙂
Indtil videre.
Det er kun små ting, for jeg er stadig træt. Men bare det at få lidt fra hånden giver mere energi🙂
Tak for indlæg

Jeg har selv været meget apatisk i en længere periode, og det ER svært at slippe alle de daglige opgaver man tror man skal nå.
For mig har det virkelig hjulpet at prioritere og sige pyt til det jeg ikke når. For i bund og grund er det eneste der er vigtigt mit helbred og at jeg har det godt.
Synes det lyder som en rigtig god ide at lave en overskuelig liste med ting, men for mig har det i hvert fald været en hårfin grænse for hvornår det blev for meget, og når det blev for meget fik jeg overhovedet ikke lavet noget.
Jeg vil råde dig til bare at nyde det hvis du alligevel ender med at sidde hele dagen på sofaen og ikke laver en skid - for du fortjener det efter det du har været igennem!
Når jeg man mærke at jeg stresser og ikke rigtig får lavet noget (for det sker stadig indimellem når jeg bliver overvældet) siger jeg til mig selv at jeg laver en ting ad gangen og det vigtigste først.

alt er faldet sammen om ørerne på mig og selvfølgelig, selvfølgelig nu mens jeg har rigtig mange eksaminer.
Jeg er simpelthen så træt, så træ. Jeg er så træt at jeg har kvalme og er blevet helt apatisk mht. de ting jeg skal nå.
Det er som om, at min krop ikke kan rumme mere stress og så går det over i apati i stedet for.
Uhyggeligt.

Jeg mangler endnu 3 eksaminer, desværre. Men har mest lyst til at kollapse på min sofa i en måned og restituere mig efter halvandet meget ulykkesfyldt år. Jeg har ikke engang en kæreste der kan støtte mig. Jeg er helt alene.
Synes det er meget, meget sørgeligt altsammen. Især fordi der ikke er meget der tyder på, at det bliver bedre det næste lange stykke tid.