Vild og farlig kørsel med busser
Vi er en hel del, der efterhånden er meget bange for at køre med busserne.
Forleden var det min veninde, der rystet kom og fortalte om en forfærdelig køretur hertil. Hun var virkelig meget rystet.
Det går fint på hovedvejen, men når vi drejer af til de små veje fortsætter chaufførerne med samme fart. De tager venstresving på en smal vej. Bussen hopper og ryster for der er flere huller og vejen er virkelig smal.
Der har været flere faretruende situationer.
I et sving måtte en billist stå på bremsen, ellers havde bussen ramt ham. Der var få cm mellem bilerne. Og det kun fordi bussen lå mere i venstre side end højre.
Det er både indvandrer chauffører og danske. Der er ingen forskel.
Busserne er kørt galt flere gange. Ufatteligt de ikke selv er nervøse. Snakken går livligt i mobiltelefonen under kørslen. Det værste jeg har set er en, der læste under kørslen. For nogle få år siden var det helt anderledes. Hvad sker der dog. Alle de gode chauffører er næsten væk.
Chikaner, der sættes farten op, hvis der kommer en modkørende bil. En "chauffør" og den modkørende måtte bremse op midt på stedet. Det var buschaufførens skyld, det var ham, der satte fart på.
Lettelsens suk drages når man har kørt med en CHAUFFØR. Det er ikke mange, der kan kalde sig det.
Når det er en af de andre, snakker vi om det, når vi er stået af bussen. Man tørrer sveden af panden og går hjem med rystende ben.
Busselskabet er MOVIA. Man bryder sig ikke meget om at klage, men det må efterhånden bliver enden på det. En dag sker der en alvorlig ulykke. Sidst bussen væltede skete der heldigvis ingen personskade. Vi frygter især vinteren, når det bliver glat og der ligger sne i kanterne af vejen. Farten bliver ikke sat ned om vinteren. Hvor har de deres hjerner henne.
Bliver den deponeret inden de kører ud.
Forleden var det min veninde, der rystet kom og fortalte om en forfærdelig køretur hertil. Hun var virkelig meget rystet.
Det går fint på hovedvejen, men når vi drejer af til de små veje fortsætter chaufførerne med samme fart. De tager venstresving på en smal vej. Bussen hopper og ryster for der er flere huller og vejen er virkelig smal.
Der har været flere faretruende situationer.
I et sving måtte en billist stå på bremsen, ellers havde bussen ramt ham. Der var få cm mellem bilerne. Og det kun fordi bussen lå mere i venstre side end højre.
Det er både indvandrer chauffører og danske. Der er ingen forskel.
Busserne er kørt galt flere gange. Ufatteligt de ikke selv er nervøse. Snakken går livligt i mobiltelefonen under kørslen. Det værste jeg har set er en, der læste under kørslen. For nogle få år siden var det helt anderledes. Hvad sker der dog. Alle de gode chauffører er næsten væk.
Chikaner, der sættes farten op, hvis der kommer en modkørende bil. En "chauffør" og den modkørende måtte bremse op midt på stedet. Det var buschaufførens skyld, det var ham, der satte fart på.
Lettelsens suk drages når man har kørt med en CHAUFFØR. Det er ikke mange, der kan kalde sig det.
Når det er en af de andre, snakker vi om det, når vi er stået af bussen. Man tørrer sveden af panden og går hjem med rystende ben.
Busselskabet er MOVIA. Man bryder sig ikke meget om at klage, men det må efterhånden bliver enden på det. En dag sker der en alvorlig ulykke. Sidst bussen væltede skete der heldigvis ingen personskade. Vi frygter især vinteren, når det bliver glat og der ligger sne i kanterne af vejen. Farten bliver ikke sat ned om vinteren. Hvor har de deres hjerner henne.
Bliver den deponeret inden de kører ud.