Vilde fugle....
Der var en her på debatten som skrev: Vilde fugle flyver -tamme fugle længes. Er der nogen der kan gi' en fortolkning på den.....syns den er rigtig god...
God lørdag
Knus miss marple
God lørdag
Knus miss marple
Jeg fortolker den således:
Den er nemlig god.
Hvad fuglene angår, er det ligesom med mennesker, mennesker som er vilde, er jo tit ikke afhængige af nogle, de oplever alt på en anden måde, end de tamme, som bliver i nærheden af en fuglekasse, eller nogle der giver dem mad.
Det er sikkert ligesådan med mennesker, de der ikke er bundet, er ikke afhængig af andre end de selv vælger, som jo sikkert også er vilde. Mens de mennesker som i et og alt, ægtepar, kærester, børn og materielle goder måske, længes efter det som gør dem trygge.
Det kan være andre har en meget bedre forklaring.
Hvad fuglene angår, er det ligesom med mennesker, mennesker som er vilde, er jo tit ikke afhængige af nogle, de oplever alt på en anden måde, end de tamme, som bliver i nærheden af en fuglekasse, eller nogle der giver dem mad.
Det er sikkert ligesådan med mennesker, de der ikke er bundet, er ikke afhængig af andre end de selv vælger, som jo sikkert også er vilde. Mens de mennesker som i et og alt, ægtepar, kærester, børn og materielle goder måske, længes efter det som gør dem trygge.
Det kan være andre har en meget bedre forklaring.
Ikke bedre, bare anderledes :-)
Jeg har en anden fortolkning end "Jojo":
Tamme fugle længes efter frihed,
sjove, vilde fugle flyver friere.
Hvis man er en smule deprimeret, kigger man på "de andre", som lever sorgløst og glade. Man er en tam fugl, der kigger på de vilde fugle og synes: bare jeg kunne det !
Forskellen er ikke ret stor, men det kan man ikke se, og man kan ikke rive sig løs, "gøre sig fri".
Eller som Franz af Assisi siger:
Galskaben er det salt,
der forhindrer hjernen i at mugne.
Min egen galskab går mest på at blande humor og alvor, for alvor uden humor er næsten ikke til at bære. Og i det spil hjælper Bonobo's formidable leg med ord her i "Poesi".
Og så hjælper musikken mig i enhver sindsstemning :-)
Tamme fugle længes efter frihed,
sjove, vilde fugle flyver friere.
Hvis man er en smule deprimeret, kigger man på "de andre", som lever sorgløst og glade. Man er en tam fugl, der kigger på de vilde fugle og synes: bare jeg kunne det !
Forskellen er ikke ret stor, men det kan man ikke se, og man kan ikke rive sig løs, "gøre sig fri".
Eller som Franz af Assisi siger:
Galskaben er det salt,
der forhindrer hjernen i at mugne.
Min egen galskab går mest på at blande humor og alvor, for alvor uden humor er næsten ikke til at bære. Og i det spil hjælper Bonobo's formidable leg med ord her i "Poesi".
Og så hjælper musikken mig i enhver sindsstemning :-)
Lidt ligesom...
Ræven her skriver sin opfattelse....
De tamme fugle er for det meste født i fangenskab, men tror du helt, at mennnesket kan drive deres instinkt ud af ders krop...
Jeg opfatter dette meget smukt skrevne sådan.... De flotteste fugle der sidder rundt omkring i bure, tror de på trods af deres opvækst, fra tid til anden trænger til, eller ønsker sig luft under vingerne...
Og sådan tror jeg det er med de fleste dyrearter, jeg har selv 2 katte der er opvokset som inde katte, men gud hvor de tit sidder i vinduet og sender længselsfulde blikke ud på de katte der sommetider kommer forbi udenfor, og ikke at forglemmme deres blikke efter fugle....
Jeg glæder mig vildt meget til deres reaktion, når jeg meget snart flytter herfra, til et lille rækkehus, hvor så jeg har tænkt mig at give dem den frihed jeg tror de længes efter...
Og vi kan fint overføre det til os mennesker også... Vi kan føle os så forbandet fanget i noget og længes efter frihed, der taler jeg af erfaring, og har for ca et år siden fået den frihed, og den giver jeg ikke sådan lige fra mig igen....
MvH Mummi
De tamme fugle er for det meste født i fangenskab, men tror du helt, at mennnesket kan drive deres instinkt ud af ders krop...
Jeg opfatter dette meget smukt skrevne sådan.... De flotteste fugle der sidder rundt omkring i bure, tror de på trods af deres opvækst, fra tid til anden trænger til, eller ønsker sig luft under vingerne...
Og sådan tror jeg det er med de fleste dyrearter, jeg har selv 2 katte der er opvokset som inde katte, men gud hvor de tit sidder i vinduet og sender længselsfulde blikke ud på de katte der sommetider kommer forbi udenfor, og ikke at forglemmme deres blikke efter fugle....
Jeg glæder mig vildt meget til deres reaktion, når jeg meget snart flytter herfra, til et lille rækkehus, hvor så jeg har tænkt mig at give dem den frihed jeg tror de længes efter...
Og vi kan fint overføre det til os mennesker også... Vi kan føle os så forbandet fanget i noget og længes efter frihed, der taler jeg af erfaring, og har for ca et år siden fået den frihed, og den giver jeg ikke sådan lige fra mig igen....
MvH Mummi